Efter en samler kommer der en spreder”
Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl
demonstrerer med tydelighed, at han er gået i panik hans strategi med at spille
på flere heste er ved at slå fejl, han støtte til rød hest og manglende ditto
til blå hest har sat Tulle mat.
Lige nu ser det id til at Mette Frederiksen kan køre valget
hjem og danne regering uden hjælp fra Tulle, hun kan nøjes med at true med
Tulle” så falder centrum venstre til patten.
Med tulles tilkendegivelse af, at han støtter
socialdemokraternes pensions-udspil, gør han det ganske klart,
at han for det første er villig til at ofre Lars Løkke for
at få indflydelse og for det andet,
at han vil vælgermaksimere uden noget blik for økonomisk
ansvarlighed.
Det tegner sort for fremtidens borgerlige politik.
Men Tulle gør regning uden vært, han er i gang med at sætte
sig uden for indflydelse, men han ser det ikke før det er for sent.
Lad os tage det økonomiske først. Hvis Socialdemokraternes
pensions-udspil skal gennemføres,
kræver en genåbning af Velfærds-forliget fra 2006.
Her vedtog et bredt flertal af partierne, at danskernes
pensionsalder skal stige efterhånden som den gennemsnitlige levetid stiger.
Det er på alle måder fornuftigt.
Faktisk stiger levealderen mere end pensionsalderen, så
danskerne i gennemsnit vil have endnu flere år at leve i efter pensionen, end
de har i dag.
Aftalen har været en grundsten i den økonomiske politik. Den
er med til at sikre, at der er velfærds-kroner nok til de flere ældre, vi bliver
i fremtidens Danmark.
Det økonomiske grundlag er socialdemokraterne og Dansk
Folkeparti villige til at slække på for at tiltrække vælgerne her og nu.
Det er økonomisk og politisk uansvarligt.
Læg dertil, at socialdemokraternes pensions-udspil er
gennemhullet af økonomer, for ikke at være forsvarligt finansieret,
og at den i øvrigt gør op med det gode princip i, at alle
skal behandles lige.
Nu skal særlige grupper have lov til at gå tidligere på
pension, hvis de har været længe nok på arbejdsmarkedet.
Det er en glidebane for forskelsbehandling.
Alvorligt er det at Tulles udmelding prøver at flytte
magtforholdet i dansk politik.
Man kan hævde det er et forsøg på at sætte Statsminister
Lars Løkke Rasmussen til vægs med Tulles udmelding.
Statsministeren er nu nødsaget til at indkalde til
forhandlinger i forligskredsen for at diskutere en politik, som er lodret
uansvarlig.
Husk på, hvor stor personlig kapital Løkke offererede på at
afskaffe efterlønnen.
Hvis Tulle ikke kan få et flertal med regeringen,
ja, så er han villig til at lave en aftale helt uden om
regeringen.
Tulle har for længe siden mistet opbakning i målingerne.
Hele forløbet virker absurd, Fordi der allerede findes en
super god seniorførtids-pensionsordning,
Der netop er en tidligere pensions-mulighed for nedslidte.
Men en ordning som selv efter den blev ændret i 2018 kun har fået ialt ca. 1200 med i ordningen,
men man skal lægge mærke til at 9 ud af 10 som søger den har
fået den tilkendt.
Det er fagforeningernes og kommunernes ansvar at ordningen
ikke er blev kendt og brugt,
den kunne løse mange af de luftige planer som Mette
Frederiksen har lanceret,
og givet de nedslidte næsten 19000 kr. pr måned i stedet for
grundbeløbet 6000 kr. i folkepension.
Men for S virker deres nye 7 punkt s forslag mest som
et ønske om at snige en ny efterlønsordning ind ad bagdøren.
Mette Frederiksen vil give vælgerne en ret til at lade
sig pensionere tidligere,
Men sætter kun 3 milliarder af til dette forslag.
Men sætter kun 3 milliarder af til dette forslag.
Med venlig hilsen
Leif Tullberg
