tirsdag den 5. februar 2019

Centrum venstre har gennemført en kordineret milliondyr kampagne om påstået stor ulighed, de har med forkerte og manipulerede oplysninger forsøgt at påvise at der er stor ulighed i Danmark, blandt andet ved at henvise til internationale strømninger og tendenser,sekunderet af røde tænke tanke.


Desværre med det resultat at folk med lave indtægter aner et håb om at blive kompenseret.

Men det er ikke aktørernes mål, målet er at skaffe vælgere til centrum venstre,
og at overbevise medlemmerne i fagforeningerne at den nye fagforenings-mastodont FH har en vigtig rolle at spille.

Begrebet ”ulighed”.
For langt de fleste vækker det negative associationer, I Danmark er vi alle er lige for loven.

Så ulighed kan vi selvsagt ikke have, netop på grund af begrebets negative ladning bliver det i disse dage brugt af FH og centrum venstre, med flere.

Per Christensen (3F)  Mette Frederiksen (S), Pia Olsen-Dyhr (SF) og Pernille Skipper (Ø) er sekunderet af fagforbundet 3F og tænketanken AE-rådet, Oxfam-Ibis
samt den nye mastodont FH som tordner med den påståede voksende ulighed,
som de ser som ”uanstændig”.
Formålet er til at få øje på:
At skabe et fjendebillede.
Man laver  ’dem mod os’ og bruger denne selv komponerede  platform til at omfordele yderligere, (husk venligt at der i Danmark om fordeles 1000 milliarder kr. om året)
  de rige skal bidrage med endnu mere til det solidariske folk’ man fornemmer ånden fra Hugo Chávez’

Det er en taknemmelig kamp plads, centrum venstre med fagforeningerne  har skabt.
Alle kan fornemme de negative vibrationer, som ordet ulighed byder på.

Og når de tilføre ord som  ”uanstændig” – ja, så bliver det en dårlig oplevelse.

Eneste mulighed for at dæmme op for dette sande bombardement af forkerte oplysninger er at bevæbne sig med fakta,
forsøge at råbe de ikke fakta oplyste folk op og forklare, at denne konstruerede kampplads er et falsum.

Det er på tide at få fakta på bordet, så det danske folk kan se centrum venstre, fagforeningerne &  rød bloks bluff-nummer.
Ifølge den liberale tænketank Cepos har Danmark den 6. laveste ulighed blandt alle OECD-landene.
Det er ganske flot, så alene det faktum burde indikere, at der ikke er noget problem med ulighed i Danmark.

Fra 1994  er uligheden steget med 6,3 procentpoint og Cepos finder i deres analyse,
at godt en tredjedel af denne stigning skyldes ændret befolkningssammensætning.
Dvs. flere studerende, ældre, indvandre og højtuddannede som alle trækker i uligheden fra forskellige vinkler.

Men selv på trods af denne stigning i uligheden, så har Danmark den 6. laveste ulighed i OECD. Er der et problem?

De røde populist-er og deres klakør-er i 3F & FH forholder sig nærmest alene til Gini-koefficienten
(mål for graden af ulighed i en fordeling, f.eks. et samfund)
som mål for ulighed.
Og de siger, at det nuværende niveau er farligt.

Men modellen er et arbejdsredskab.
De økonomiske vismænd finder eksempelvis i deres rapport fra 2016,
at ”de fattige ikke er blevet fattigere”.

Og pga. globalisering og et dalende prisleje, så er det ”blevet billigere at være fattig”.

Det er blot et af flere eksempler på, hvorfor at Gini-koefficienten ikke kan stå alene,
når der skal tolkes og konkluderes på ulighed.

Det er selvfølgelig ikke forkert at diskutere ulighed,
men når det sker på et bevidst uoplyst grundlag,
så bliver fakta ofret,
og formålet med denne konstruerede slagmark er at skabe et fjendebillede.
Med afsæt i lukrativ gyldne aftrædelser og andre enkeltstående hændelser  påstår bl.a. Socialdemokratiet,
at toppen stikker af fra bunden, og med populismeens vingesus, strør Socialdemokraterne om sig med forslag, der skal dæmme op for denne ”uanstændig” ulighed.

Problemet er bare, at disse forslag tager afsæt i enkeltsager, som langt fra er repræsentative.
Men målet helliger midlet, når det drejer sig om at sikre sammenhængs-kraften.
Så betyder det åbenbart mindre, at man i sin politiske retorik graver grøfter, skaber fjendebilleder og ud-skamme hele befolkningsgrupper.

Kære læser: Du skal kigge igennem kampagnerøgen og spørge dig selv, om vi reelt har et stort uligheds-problem herhjemme?
kræver det virkelig så massive ændringer, som blandt andet Socialdemokraterne lægger op til?