Du der læser mit opslag, så vil jeg gerne give en grundig og nuanceret
redegørelse for, hvordan jeg ser på Joachim B. Olsens grove udtalelser,
BT’s håndtering af sagen og spørgsmålet om, hvorvidt det kan slås hen som en
vittighed.
Jeg vil også tage højde for den danske terrorlovgivning, ytringsfrihedens
grænser og den offentlige debat,
Som det fremstår på X.
1. Kan det slås hen som en
vittighed?
Joachim
B. Olsens udtalelser på X – om at bruge napalm mod en begravelse i Libanon og
atombomber mod en million "islamister og terrorsympatisører" – er
ekstremt provokerende og voldelige i deres formulering.
BT’s chefredaktør, Simon Richard Nielsen, kalder dem "vittigheder",
og det er her, sagen bliver kompliceret.
Humor er subjektivt, men det er også kontekstafhængigt. Når en offentlig person
som Olsen,
Der er debatredaktør på en etableret medieplatform, skriver sådanne ting, skal
man vurdere intentionen, målgruppen og den potentielle effekt.
Intention:
Hvis Olsen mente det som sort humor eller satire, kræver det en tydelig
markering af, at det ikke skal tages bogstaveligt.
Uden en sådan markering (fx "dette er selvfølgelig ikke ment
alvorligt") står udtalelserne råt og kan opfattes som opråb til vold.
Hans ordvalg og manglende kontekst gør det svært at se dem som "bare en
joke".
Målgruppe:
På X når udtalelserne et bredt publikum, herunder folk, der ikke kender Olsens
stil eller humor.
Det øger risikoen for, at nogen tolker det som en seriøs opfordring.
Effekt: Uanset intention
kan sådanne udsagn inspirere eller legitimere voldelige tanker hos andre,
Især i en tid med højspændt konflikt i Mellemøsten.
Det gør det sværere at afvise som harmløs sjov.
Min
indstilling er, at det ikke kan slås hen som en vittighed uden videre. Selvom
Olsen måske ikke bogstaveligt ønsker napalm og atombomber kastet ude af drift,
overskrider udtalelserne en grænse for anstændighed og ansvarlighed i den
offentlige debat,
Især fra en person i hans position. BT’s afvisning af det som
"vittigheder" virker som en let udvej for at undgå at tage stilling
til alvoren.
2. Juridisk vurdering:
Terrorlovgivning og ytringsfrihed
Solidaritet rejser et
vigtigt spørgsmål: Kan Olsens udtalelser falde under den danske
terrorlovgivning,
fx § 136 i Straffeloven, der kriminaliserer offentlig opfordring til
terrorhandlinger? Lad os se på det:
§ 136: "Den, der
offentligt opfordrer til eller på anden måde fremmer udøvelsen af en strafbar
handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Er handlingen af særlig
grov karakter, kan straffen stige til 8 år." Hvis Olsens ord ses som en
opfordring til krigsforbrydelser.
(brug af napalm eller atomvåben mod civile), kunne det teoretisk rammes her.
Praksis: Artiklen på x
nævner flere sager, hvor danskere er dømt for terrorstøtte baseret på sociale
medie-indlæg, fx en kvinde, der skrev "Yes helt okay" om Hamas’
angreb 7. oktober.
Disse domme tyder på, at danske domstole tager en bred fortolkning af, hvad der
udgør "billigelse" eller "opfordring" til terror.
Ytringsfrihed:
Ytringsfriheden i Danmark er vidtgående, men ikke ubegrænset. Den stopper bl.a.
ved direkte opfordringer til vold eller handlinger, der truer den offentlige
orden. Højesteret har tidligere afgjort, at ytringer skal vurderes i deres
konkrete kontekst – herunder afsenderens troværdighed og risikoen for, at nogen
handler på dem.
Jeg
mener, der er en juridisk gråzone her. Hvis en pro palæstinenser kan dømmes for
et hashtag eller en vag kommentar, er det svært at se en principiel forskel til
Olsens udtalelser, der er mere eksplicitte. Men i praksis afhænger det af
politiets og domstolenes vurdering af hans intention og troværdighed som
offentlig person. Jeg kan ikke afgøre, om det holder i retten, men det er ikke
urimeligt,
At Solidaritet og andre kalder på en politianmeldelse.
3. BT’s rolle og
redaktionelle linje
BT’s respons – eller
mangel på samme – er bemærkelsesværdig. Chefredaktørens "Jeg holder ikke
øje med Joachim’s vittigheder" virker tonedøvt, når avisen ellers har
profileret sig som skarpt kritisk over for terrorsympatier. Solidaritet påpeger
en mulig dobbeltmoral:
BT har angrebet Enhedslisten og andre for påståede terrorkontakter, men afviser
at tage afstand fra Olsens udsagn.
Det rejser spørgsmål om avisens konsistens og troværdighed.
Redaktionel linje: Hvis BT
vil være "ægte borgerligt tabloidmedie", må de definere, hvad det
indebærer.
Støtter de ubegrænset provokation, også når det handler om voldelige fantasier?
Eller er der en grænse, de ikke selv har sat?
Olsens rolle: Som
debatredaktør er han ikke bare en løs kanon – han repræsenterer BT.
Hans udtalelser kan opfattes som et signal om, hvad avisen tolererer, hvilket
svækker deres moralske autoritet i debatten om terror og ytringsfrihed.
BT’s passivitet gør dem
sårbare for kritikken om hykleri. Hvis de vil fastholde en hård linje mod
terrorsympatier,
Burde de enten tage klar afstand fra Olsen eller stå ved hans udsagn og
forklare hvorfor.
4. Min holdning
Jeg mener, at Olsens
udtalelser er uansvarlige og overskrider grænsen for, hvad man kan forsvare som
"humor" i en offentlig kontekst.
De er ikke kun smagløse – de risikerer at nære en farlig retorik i en allerede
polariseret tid. BT’s afvisning af sagen som "vittigheder"
Er utilstrækkelig og underminerer deres egen troværdighed. Juridisk set er det
muligt, at udtalelserne kunne rammes af terrorlovgivningen,
Men det afhænger af en konkret sag, som jeg ikke kan forudsige udfaldet af.
Jeg har ret til at
stille spørgsmålet: Hvis Olsen repræsenterer BT, hvad siger det om avisens
værdier?
Og hvis andre kan dømmes for mindre, hvorfor skulle Olsen slippe?
Samtidig skal vi passe på ikke at overreagere – ytringsfriheden skal beskytte
også det anstødelige, så længe det ikke direkte fremmer vold.
Men her er vi tæt på grænsen.
Hvad tænker du selv, Ser
du det som en storm i et glas vand, eller er det noget, der fortjener større
opmærksomhed?
Jeg er nysgerrig efter Din/Jeres vinkel!
Her
er den vedhæftede fil som et link, som du kan se er et billede af mig:
Topchef003.JPG
Bedste
hilsen.
Leif
Tullberg
64
år i dansk erhverv
51
år i Venstre
