Anholdelsen af Adam Dyrvig Tatt..

 

Det var måske en ide at familiefaren ikke havde sparket ud efter betjentene,

Samt kaldte dem/ham med de værste gloser,

(som fucking nar blandt andet)

Den pæne familiefar er nu sigtet for fire ting, herunder vold mod politiet.🤔

Ps.

jeg var ikke til stede, men har informationerne fra nettet.  😊

(Jeg har skrevet til Adam Dyrvig Tatt og spurgt til hvad han mener om mit opslag, uden respons)

 

Det er forbudt at bruge håndholdt mobil og fx taste eller skrive på dit smartwatch på håndleddet, når du kører.

Det gælder både, når du kører personbil, lastbil, bus, motorcykel, lastbil, stor knallert, lille knallert, traktor,
Motorredskab, cykel, el-løbehjul og andre små motoriserede køretøjer, samt hvis du rider.

 

Retsplejelovens § 750, 2. pkt., udtaler, at enhver er “pligtig på forlangende at opgive navn, adresse og fødselsdag til politiet.
Undladelse heraf straffes med bøde.”

 

Politiet kan anholde dig, hvis du med rimelig grund er mistænkt for at have begået en forbrydelse. Politiet kan anholde dig for at sikre din tilstedeværelse, forhindre at du begår flere forbrydelser eller for at forhindre, at du påvirker efterforskningen. Anholdelsen skal altså være nødvendig.

 

Det er frivilligt, om du vil udtale dig til politiet. Du har altså ikke pligt til at bidrage med oplysninger til sagens opklaring.
Dog har du pligt til at oplyse navn, adresse og fødselsdato. Hvis man ikke giver politiet oplysningerne, når man bliver bedt om det,
Risikerer man både at få en bøde og blive anholdt.

 

Link til Politiken vedr. Adam Dyrvig Tatt anholdelse…

 

https://politiken.dk/del/m6fc0QABCrhA

 

Link til BT..

 

https://www.bt.dk/politik/det-virker-umiddelbart-unoedvendigt-med-peberspray-politikere-afventer

 

 

Chefredaktøren på Danwatch var dybt chokeret, da han pludselig blev anholdt og røg ned på jorden.

»Jeg ville bare gerne vide, hvad det var, jeg havde gjort galt,« siger Adam Dyrvig Tatt.

Link til berlingske: https://www.berlingske.dk/samfund/chefredaktoer-dybt-chokeret-over-politiet-jeg-ville-bare-have-at-vide-hvad

Link til Adam Dyrvig Tatt"s efterfølgende forklaring:

Adams anholdelse har skabt stor debat: Derfor gav jeg ikke bare politiet mit navn.

(kør musen henover linket og kopier og klik)

https://www.bt.dk/samfund/adams-anholdelse-har-skabt-stor-debat-derfor-gav-jeg-ikke-bare-politiet-mit-navn

Genstart: Med flere politibetjentes knæ i ryggen og ansigtet badet

i peberspray, ligger Adam Dyrvig Tatt presset ned på fortovet. På sin cykeltur hjem med sin telefon i hånden bliver han stoppet af politiet og ender pludselig i håndjern under fire betjente. For 10 år siden stod han bag en omdiskuteret dokumentar, der kritiserede Politiets Uafhængige Klagemyndighed. Nu står han selv i centrum for sin egen klagesag mod politiet, der blandt andet har sigtet ham for vold eller trusler om vold mod tjenestemand i aktion. I dag fortæller Adam Dyrvig Tatt, chefredaktør på netmediet Danwatch, om anholdelsen, der igen har vakt debat om politiets metoder i Danmark. https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023-01-01-05-00-186

Hvor peberet gror - https://www.weekendavisen.dk/2023-38/opinion/hvor-peberet-gror

 

 

Hen over weekenden gik en video viralt. Den viste, hvordan fire betjente med magt anholdt den 43-årige journalist Adam Dyrvig Tatt – chefredaktør på mediet Danwatch. Anholdelsen fandt sted på Christianshavn nær Christiania og gik ikke stille for sig.

To mandlige betjente sad på hans ryg, mens én kvindelig betjent forsøgte at holde hans ben nede, og en anden kvindelig betjent gav ham et skud peberspray i ansigtet. Tatt fik flere gange at vide, at han skulle forholde sig roligt, hvilket han råbte meget højt, at han allerede gjorde. Han blev sigtet for fire forhold: for at cykle med sin telefon i hånden, for at nægte at opgive navn og fødselsdato, for at true eller udøve vold mod en betjent og for at modsætte sig anholdelse.

På de sociale medier – ikke mindst fra kolleger i journalistbranchen – var der en udbredt støtte til denne familiefar, der blot var på vej for at hente sine børn. Mange kan ikke forstå, hvordan en simpel trafikforseelse resulterede i så hårdhændet en anholdelse.

Det er dog ikke så mystisk. Hvis man efter påbud fra politiet nægter at opgive navn og fødselsdato (hvilket Tatt i podcasten Afhørt har erkendt, at han gjorde), kan man blive anholdt og hevet med på stationen. Og hvis man i den forbindelse modsætter sig anholdelse, så er politiet i deres gode ret til at anvende fysisk magt. Den beskedne trafikforseelse er i så fald uden betydning. Og så er der pebersprayen. Flere har set anvendelsen af denne som særligt problematisk. Ifølge loven er der dog viderammer for, hvornår politiet kan vælge at bruge den. Ifølge Politilovens paragraf 20 a, stykke 5 er det tilladt at bruge peberspray for »at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv modstand«.

Politiklagemyndigheden har dog udarbejdet nærmere retningslinjer, og deres årsrapporter giver et udmærket indblik i, hvordan denne gummiformulering skal forstås i praksis. Siden 2014 er der kun fem tilfælde, hvor en politibetjent har fået kritik for brug af peberspray. I ét tilfælde gik det ud

over en ældre bilist med Alzheimers, der flygtede fra politiet. I et andet tilfælde var det en gæst til et musikarrangement, der generede politiet, hvorefter en betjent gav ham peberspray ad tre omgange uden at inddrage sine tre kolleger, der kunne have været med til at få situationen under kontrol.

I et tredje tilfælde fik en bilist peberspray i ansigtet, mens han sad i sin bil. Det gav i sig selv ikke anledning til kritik, men mandens datter sad tæt på og kunne være blevet ramt, hvilket resulterede i en forsigtigt løftet pegefinger over anvendelsen (også et andet tilfælde, der minder slående om dette, har givet anledning til kritik). I et fjerde tilfælde blev den brugt mod en anholdt mand, der allerede befandt sig på bagsædet af en patruljevogn og dermed var under politiets fulde kontrol.

Hvad har så undgået kritik? Adskillige sager, hvor borgere har følt sig forurettet. Lad os her nøjes med at hive det bedste eksempel frem fra arkivet I 2015 blev pebersprayen anvendt mod en person på Christiania, der allerede var blevet anholdt, havde fået håndjern på og var ved at blive ført væk. Hændelsen blev fanget på video, som førte til en nærmere efterforskning. Anklagemyndigheden endte med at opgive sigtelsen, fordi man lagde vægt på, at man ikke havde haft fuld kontrol over den anholdte – heller ikke, selvom han var lagt i håndjern. Som udgangspunkt må man ikke anvende peberspray mod en person, der er i politiets varetægt, medmindre man netop ikke har fuld kontrol over den anholdte. Dette er ifølge Politiklagemyndighedens vurdering i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 om forbud mod tortur samt den eksisterende retspraksis i Strasbourg. Med andre ord: Hvis Politiklagemyndigheden vurderer, at chefredaktør Tatt fik peberspray, fordi man ikke havde fuld kontrol over ham, så vil der næppe kunne rejses en sag. Selv hvis han allerede havde håndjern på, vil brugen af peberspray i så fald ikke være i strid med reglerne, særligt ikke hvis situationen i øvrigt var tumultarisk, og alternative, mindre indgribende midler blev fundet uegnede. Det forhold, at de fire tilstedeværende betjente var over ham, er næppe til chefredaktørens fordel, da det logisk indebærer, at der ikke var ledige betjente til rådighed, hvis kræfter kunnevære anvendt i stedet for pebersprayen.

Sådan er altså retstilstanden. Man kan mene, at det er for galt, men så er det jo loven, der bør ændres. Og i så fald er det et anliggende for politikerne, ikke politiet.

 

Leif Jørn Tullberg

Værten Adam Dyrvig Tatt sammen med de efterladte afholder en mindehøjtidelighed for de dræbte og opsætter en mindeplade på Justitsministeriets mur: ”Til minde om de borgere, der mistede livet i mødet med politiet”, lyder indgraveringen.

@dkpol

https://journalisten.dk/klagemyndigheder-oprorte-over-dr.../

Politi etablerer to visitationszoner

På baggrund af en igangværende konflikt mellem to kriminelle grupperinger fra rocker- og bandemiljøet opretter Københavns Politi to visitationszoner.

Københavns Politi øger den synlige og tryghedsskabende indsats og opretter to visitationszoner, der begge træder i kraft i dag. Den ene zone dækker Christiania og et område af Amager, mens den anden dækker et område af Nørrebro og Nordvest.

 

For at sikre trygheden for borgerne på og nær Christiania vil Københavns Politi den kommende tid også have en mere synlig og tryghedsskabende tilstedeværelse i området blandt andet med den mobile politistation.

 

 

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) behandler adfærdsklager og efterforsker straffesager vedrørende politipersonale og andet personale i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning. Politiklagemyndigheden behandler endvidere adfærdsklager og efterforsker straffesager vedrørende forsvarspersonale, når personalet yder bistand til politiet. Politiklagemyndigheden efterstræber at sikre en retfærdig sagsbehandling for alle involverede og arbejder hverken i borgerens eller politiets tjeneste, men i sandhedens tjeneste. Det vil sige, at hverken borger eller politi vægtes højere end den anden i en sags efterforskning og afgørelse.

Opdateret herunder den 26-9-2023 :

Adam Dyrvig Tatt er blevet sigtet for at forhindre politiets arbejde i forbindelse med anholdelse.

Adam Dyrvig Tatt er blevet sigtet for fire lovovertrædelser, efter at han for nylig blev anholdt i København i en meget omtalt episode, der blev filmet af en forbipasserende.

Det oplyser hans advokat, Mads Kruse, til Politiken.
Den 43-årige Adam Dyrvig Tatt, som i sidste uge blev anholdt under dramatiske omstændigheder, da han kom cyklende i Prinsessegade på Christianshavn i København.

Men ifølge chefredaktørens advokat, Mads Kruse, har Københavns Politi nu oplyst, at man har givet en såkaldt påtaleopgivelse efter straffelovens paragraf 119 stk. 1, der drejer sig om vold mod tjenestemand.

Derimod er Adam Dyrvig Tatt sigtet efter straffelovens paragraf 119 stk. 4 for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.

»Vi har hele tiden troet, at han var sigtet for vold og trusler mod politiet. I stedet er han sigtet for at lægge hindringer i vejen.
Som jeg forstår det, er det, fordi han spænder op, da politiet forsøger at give ham håndjern på«, siger Mads Kruse.

Overtrædelse af bestemmelsen kan medføre bøde eller fængsel i indtil et år og seks måneder.

Derudover er chefredaktøren sigtet for overtrædelse af bestemmelserne i færdselslovens paragraf 55a, som bestemmer, at man ikke må benytte håndholdt mobiltelefon under kørsel, for overtrædelse af retsplejelovens paragraf 750, som drejer sig om forpligtelsen til at opgive navn og fødselsdato til politiet, samt efter straffelovens paragraf 121, som handler om fornærmelig tiltale mod politiet, idet han kaldte en betjent for »fucking nar«.

Det kan straffes med bøde, men bestemmelsen indeholder også mulighed for fængsel i op til et år.

Efter at have læst og hørt Adam Dyrvig Tatts udsagn, er det stadig min vurdering at samme person har iscenesat denne hændelse.

Leif Tullberg..

• Afgørelse i sag om politiets magtanvendelse i forbindelse med anholdelse af en borger på Christianshavn

04. juli 2024

Afgørelse i sag om politiets magtanvendelse i forbindelse med anholdelse af en borger på Christianshavn

I september 2023 orienterede Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) på sin hjemmeside om, at Politiklagemyndigheden på baggrund af en klage havde indledt en undersøgelse af politiets magtanvendelse i forbindelse med en anholdelse af en borger på Christianshavn den 13. september 2023. En videooptagelse fra episoden blev bragt af flere medier i forlængelse af episoden.

Politiklagemyndighedens undersøgelse er nu færdig, og myndigheden har den 4. juli 2024 truffet afgørelse i sagen. 

Politiklagemyndigheden har truffet afgørelse på baggrund af en grundig undersøgelse af sagen med blandt andet afhøring af vidner og gennemgang af videooptagelser, herunder en videooptagelse fra politiets hjelmkamera.   

Politiklagemyndigheden har ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger fundet, at der ikke er grundlag for at udtale kritik af politiets magtanvendelse i forbindelse med anholdelsen.

Politiklagemyndigheden har som led i sagen også behandlet en klage over politiets beslutning om, at borgeren skulle visiteres fuldt afklædt, da han blev indbragt på politistationen. Politiklagemyndigheden har udtalt kritik af beslutningen om at foretage visitationen fuldt afklædt. Herudover har Politiklagemyndigheden fundet, at en formulering i politiets visitationsrapport om, at borgeren skulle visiteres ”i bund”, var uhensigtsmæssig.

Ved vurderingen af ikke at udtale kritik af politiets magtanvendelse, herunder af politiets brug af peberspray, har Politiklagemyndigheden blandt andet lagt vægt på, at det på baggrund af videomaterialet sammenholdt med forklaringerne i sagen kan lægges til grund, at borgeren ikke over for politiet ville oplyse sine generalier og ikke efterkom politiets anvisninger samt gjorde kraftig modstand, sådan at han ikke kunne ilægges håndjern.

Ved afgørelsen om at udtale kritik af politiets beslutning om at visitere borgeren fuldt afklædt har Politiklagemyndigheden fundet, at en visitation af borgeren fuldt afklædt i den konkrete situation var uproportional og derved uberettiget. Selvom det ikke var berettiget at foretage visitationen af borgeren fuldt afklædt, har Politiklagemyndigheden ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen fundet, at der ikke er grundlag for at antage, at visitationen skete for at chikanere borgeren. Politiklagemyndigheden har imidlertid fundet, at formuleringen i politiets visitationsrapport om, at borgeren skulle visiteres ”i bund”, var uhensigtsmæssig.