Måske burde heksebrænderne & hyklerne, læse lidt op på forhistorien fra
primo 2016,
den gang lød der helt andre toner”
Barnebrude er tilsyneladende en rød & sort opfindelse.
Men tag ikke fejl, jeg mener at sagen efter fire et halvt års hetz, må
afklares i en rigsret.
Måske bør i først høre Joakim B Olsen med en spændene
pointe:
https://www.facebook.com/watch/?v=1323302334729098
Malmø er ikke den eneste kommune i Sverige, der lader mindreårige
asylansøgere bo sammen med deres ægtefæller.
Sveriges Radios nyhedsredaktion har spurgt i seks kommuner,
hvoraf fem lader gifte piger bo
med deres mand, hvis de selv ønsker det.
Kun Gøteborg kommune
oplyser at man som udgangspunkt skiller
ægtefæller ad, hvis
der er tale om en mindreårig som er gift med en
voksen. Den
mindreårige ægtefælle får da samme behandling som et
uledsaget
flygtningebarn.
Det er ikke
nødvendigvis imod svensk lov at lade barnebrudene bo
sammen med deres
ægtefælle. For selvom det ikke er lovligt at indgå
sådan et ægteskab i
Sverige, er det ikke entydigt, at den type ægteskaber
indgået i udlandet
ikke skal respekteres i Sverige,
skriver juristen Carina Saf i et debatindlæg i Dagens Samhälle.
Der kan derfor tværtimod
være tale om en grov
krænkelse af ægtemandens rettigheder, hvis han
forhindres i at bo
sammen med sin kone, skriver hun.”
I løbet af dagen – den 25. januar 2016 – og i de efterfølgende dage
blev der i
forskellige medier bragt en række nyhedsartikler om og kommentarer
til, at
der også på danske asylcentre boede mindreårige asylansøgere sammen
med
deres voksne ægtefæller eller samlevere. I det følgende er gengivet
et uddrag
af disse nyhedsartikler og kommentarer.
Den 25. januar 2016 kl. 13.53 blev der på Berlingske.dk bragt en nyhed
om
”barnebrude” på danske asylcentre. I denne artikel hedder det bl.a.:
”Barnebrude bor med voksne ægtefæller på asylcentre i Danmark
Også i Danmark kan mindreårige asylansøgere blive indkvarteret sammen
med deres voksne ægtefælle. Det afgøres fra sag til sag, bekræfter
Udlændingestyrelsen.
…
I Sverige er Malmø Kommune udsat for tung kritik, efter at
svenske
journalister har gravet frem, at kommunen har godkendt 59
gange alene i 2015, at asylansøgere på 15, 16 og 17 år boede på modtagecentre
sammen med deres voksne ægtefæller i stedet for de særlige
modtagecentre for børn og unge.
851
Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden
for praksisændringen
Det sker også i Danmark, at mindreårige asylansøgere indkvarteres
sammen med deres voksne ægtefælle.
Det
bekræfter Udlændingestyrelsen over for Berlingske:
»Udlændingestyrelsen oplever ganske få tilfælde, hvor mindreårige
asylansøgere (under 18 år) har et retsgyldigt ægteskab med en anden
mindreårig asylansøger eller med en voksen asylansøger over 18 år, og
hvor parterne derfor som udgangspunkt kan indkvarteres sammen på
asylcentrene,« lyder det i den skriftlige udtalelse, som Berlingske har
modtaget på mail.
Om en mindreårig asylansøger får lov til at bo hos sin
ægtefælle eller
skal have ophold og blive behandlet som et barn, afgøres af
Udlændingestyrelsen fra gang til gang:
»Det afhænger af omstændighederne i den enkelte sag, herunder fx
vurderingen af relationen mellem de pågældende ægtefæller samt den
mindreåriges alder, om styrelsen finder det hensigtsmæssigt at
indkvartere de pågældende sammen,
« skriver Udlændingestyrelsen,
der ikke endnu har ønsket at uddybe udtalelsen over for Berlingske.
I Sverige har det vakt opstandelse, at Malmø Kommune lod en
gravid
16-årig asylansøger bo sammen med sin ældre mand. Blandt de
59
svenske sager var også en 17-årig mor til to, og en 16-årig
der var gift
med en 36-årig mand. Kommunen har på sin side påpeget, at
det godt
kan være i den mindreåriges bedste interesse ikke at blive
skilt fra sin
ægtefælle, og at det ikke som udgangspunkt er ulovligt.
Hvis der i Danmark er tvivl, om den mindreårige ægtefælle faktisk har
bedst af at blive hos sin mand eller om hun burde få ophold og blive
behandlet som et barn, skal sagens indberettes til kommunen af den
operatør, som driver asylcenteret.
»Helt generelt gælder det, at indkvarteringsoperatørerne på centrene
har pligt til at vurdere, om der er grund til bekymring for en
indkvarteret mindreårig asylansøgers trivsel.
Er dette tilfældet, har operatørerne en skærpet indberetningspligt over for
værtskommunen. Det er
852
Hændelsesforløbet
Udlændingestyrelsens klare oplevelse, at
indkvarteringsoperatørerne
lever op til dette ansvar«, skriver styrelsen.”
Senere samme dag
kl. 16.36 blev følgende bragt på Nyheder.TV2.dk:
”Barnebrude og
voksne ægtefæller bor sammen på danske asylcentre
…
Mindreårige asylansøgere - såkaldte barnebrude - har fået tilladelse
til at bo sammen med voksne ægtefæller på danske asylcentre.
I Danmark er det
som udgangspunkt ikke tilladt at gifte sig med mindreårige – altså børn under
18 år.
Alligevel sker det, at mindreårige asylansøgere - såkaldte barnebrude -
får tilladelse til at bo sammen med deres voksne ægtefælle på danske
asylcentre.
Det bekræfter Udlændingestyrelsen i en mail til TV 2:
”Udlændingestyrelsen oplever ganske få tilfælde, hvor mindreårige
asylansøgere (under 18 år) har et retsgyldigt ægteskab med en anden
mindreårig asylansøger eller med en voksen asylansøger over 18 år,
og hvor parterne derfor som udgangspunkt kan indkvarteres sammen
på asylcentrene.”
Styrelsen understreger, at det beror på en individuel vurdering fra sag
til sag, om mindreårige asylansøgere indkvarteres sammen med deres
voksne ægtefælle:
”Det afhænger af omstændighederne i den enkelte sag,
herunder f.eks.
vurderingen af relationen mellem de pågældende ægtefæller
samt den
mindreåriges alder, om styrelsen finder det hensigtsmæssigt
at indkvartere de pågældende sammen.”
Ikke tal på hvor mange tilfælde
I Sverige møder Malmø Kommune hård kritik, fordi kommunen
alene i
fjor 59 gange godkendte, at asylansøgere på 15, 16 og 17 år
blev indkvarteret på asylcentre med deres voksne ægtefæller. Det skriver b.dk.
853
Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden
for praksisændringen
Udlændingestyrelsen understreger over for TV 2, at myndighederne i
Danmark generelt har stor fokus på, at mindreårige asylansøgere trives,
når de opholder sig på de danske asylcentre.
Det
gælder også mindreårige piger, der er gift med voksne ægtefæller:
”Helt generelt gælder det, at indkvarteringsoperatørerne på centrene
har pligt til at vurdere, om der er grund til bekymring for en
indkvarteret mindreårig asylansøgers trivsel. Er dette tilfældet, har
operatørerne en skærpet indberetningspligt over for værtskommunen. Det er
Udlændingestyrelsens klare oplevelse, at indkvarteringsoperatørerne
lever op til dette ansvar.”
Det har ikke været muligt at få tal på, hvor mange mindreårige
asylansøgere,
der bor på danske asylcentre med en voksen ægtefælle.
Udlændingestyrelsen oplyser til TV 2, at det ikke føres statistik på området.”
Af et nyhedstelegram fra Ritzau, der blev bragt på Dagbladet
Informations
hjemmeside samme dag kl. 19.01, fremgår bl.a.:
”Støjberg vil have
stoppet barnebrude på danske asylcentre
At en barnebrud
indkvarteres sammen med sin ægtefælle skal ”stoppes
omgående”, lyder
det fra Inger Støjberg.
…
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil have det
stoppet, at såkaldte barnebrude bor sammen med deres ældre ægtefæller
på danske asylcentre.
Det skriver hun på sin Facebook-profil mandag aften.
»Det er fuldstændig uacceptabelt, at barnebrude indkvarteres sammen
med deres ægtefæller på danske asylcentre«, skriver hun og tilføjer:
»Det skal stoppes
omgående, og det vil jeg omgående meddele Udlændingestyrelsen«.
854
Hændelsesforløbet
Berlingske citerer en mail fra Udlændingestyrelsen.
Ifølge mailen bliver det afgjort fra sag til sag, om en mindreårig asylansøger
skal have lov
til at bo sammen med sin ældre ægtefælle.
Men det er at gå langt over stregen, mener ministeren.
»Når man opholder sig i Danmark, så gælder danske normer og regler,
og det skal gøres meget klart overfor asylansøgerne«.
Inger Støjberg har ikke ønsket at uddybe sin Facebook-opdatering til
Ritzau.
Hos Dansk Folkeparti er man også oprørte over, at der bor barnebrude
med deres ældre ægtefæller, fortæller udlændingeordfører Martin
Henriksen.
»Det er meget farligt at bevæge sig ned ad den sti, når vi har taget
imod
de her mennesker«, siger Martin Henriksen, der desuden kalder det
»fuldstændig vanvittigt«.
I Danmark skal det ifølge Udlændingestyrelsen indberettes til kommunen
af den operatør, som driver asylcenteret, hvis der er tvivl om,
hvorvidt den mindreårige ægtefælle faktisk har bedst af at blive hos
sin
mand, eller om hun burde få ophold og blive behandlet som et barn.
Ifølge Berlingske oplyser Udlændingestyrelsen, at man oplever
»ganske få tilfælde, hvor mindreårige asylansøgere (under 18 år) har et
retsgyldigt ægteskab med en anden mindreårig asylansøger«.”
Det fremgår af endnu et nyhedstelegram fra Ritzau, der kl. 19.16 blev
bragt
på Dagbladet Informations hjemmeside, bl.a.:
”DF: Barnebrude på danske asylcentre er vanvittigt
Det vurderes fra sag til sag, om mindreårige asylansøgere
skal have lov
til at bo sammen med ældre ægtefæller.
…
855
Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden
for praksisændringen
- Fuldstændig vanvittigt.
Sådan lyder reaktionen fra Dansk Folkepartis
udlændingeordfører, Martin Henriksen,
efter at det mandag ifølge Berlingske er kommet frem,
at der findes eksempler på barnebrude på danske asylcentre.
Ifølge en mail fra Udlændingestyrelsen bliver det afgjort
fra sag til sag,
om en mindreårig asylansøger skal have lov til at bo sammen
med sin
ældre ægtefælle.
- Det er meget farligt at bevæge sig ned ad den sti, når vi
har taget imod
de her mennesker, siger Martin Henriksen til Ritzau.
I mailen oplyser Udlændingestyrelsen, at man oplever
”ganske få tilfælde, hvor mindreårige asylansøgere (under 18 år) har et
retsgyldigt
ægteskab med en anden mindreårig asylansøger”.
Ifølge Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår, er
det meget
vigtigt, at det beror på en individuel vurdering fra sag til
sag.
Han medgiver dog, at den nedre grænse som udgangspunkt bør
ligge
ved den seksuelle lavalder, der i Danmark er på 15 år.
Men Martin Henriksen mener, at det er at gå langt over
stregen, hvis
Udlændingestyrelsen gradbøjer reglerne. Han er heller ikke
meget for
Børn Vilkårs kommentar.
- Jeg mener, at en organisation som Børns Vilkår bør holde
tungen
lige i munden. Det nytter ikke, at der kommer folk til
Danmark med
middelalderlige traditioner, for de traditioner skal vi ikke
respektere.
I Danmark skal det ifølge Udlændingestyrelsen indberettes
til kommunen af den operatør,
som driver asylcenteret, hvis der er tvivl om,
hvorvidt den mindreårige ægtefælle faktisk har bedst af at
blive hos sin
mand, eller om hun burde få ophold og blive behandlet som et
barn.”
856
Hændelsesforløbet
Af et nyhedstelegram fra Ritzau, der blev bragt kl. 22.10 på
Politiken.dk,
fremgår det:
”Støjberg skal i
samråd om barnebrude på asylcentre
Det er dybt
utilfredsstillende, at sag om barnebrude graves frem af
pressen, mener Dan
Jørgensen.
Det er helt ude i
hampen, at Udlændingestyrelsen har været opmærksom på,
at der findes barnebrude på de danske asylcentre, uden at
udlændinge- og
integrationsminister Inger Støjberg (V) har reageret.
Det mener
Socialdemokraternes udlændingeordfører, Dan Jørgensen,
der nu kalder
ministeren i samråd om sagen.
»Det virker helt
utroligt, at man ikke har været opmærksom på det
her. Det er dybt
utilfredsstillende, at det skal graves op af pressen, før
ministeren
reagerer«, siger han til Ritzau.
»Derfor kalder jeg
hende i samråd for at få hendes vurdering af, hvor
stort problemet
er«, tilføjer han.
Ifølge en mail fra Udlændingestyrelsen til Berlingske findes
der ”ganske
få tilfælde, hvor mindreårige asylansøgere (under 18 år)
har et retsgyldigt ægteskab med en anden mindreårig asylansøger”.
Udlændingestyrelsen oplyser desuden, at det bliver afgjort
fra sag til
sag, om en mindreårig asylansøger skal have lov til at bo
sammen med
sin ældre ægtefælle.
Men sådan bør det
ikke være, mener Dan Jørgensen.
»Det er muligt, at
man i nogle lande og kulturer har en bestemt indstilling,
men det har vi ikke i Danmark.
Man skal leve efter de regler og
normer, som vi har
i Danmark«.
857
Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden
for praksisændringen
Mandag aften har Inger Støjberg taget afstand fra, at der findes
barnebrude på asylcentrene.
På sin Facebook-profil skriver hun, at det er
”fuldstændig uacceptabelt”, og at det skal »stoppes omgående«.
Ministeren har ikke ønsket at uddybe sin Facebook-opdatering til
Ritzau.
De Radikales
udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen, glæder sig
over, at Inger
Støjberg vil tage affære.
Hun undrer sig
derimod over, at Dan Jørgensen kalder ministeren i
samråd.
»Jeg er meget enig
med ministeren for en gangs skyld, og jeg er mere
optaget af, at hun
får gjort noget ved det end at få tv-tid på et samråd«,
siger hun.”
Af en avisartikel fra Berlingske den 26. januar 2016 fremgår det bl.a.:
”Støjberg siger fra over for barnebrude
Stop! Regeringen vil på ingen måde acceptere, at mindreårige
indkvarteres på danske asylcentre sammen med voksne ægtefæller.
…
Også på danske asylcentre bor voksne asylansøgere »i ganske
få tilfælde« sammen med ægtefæller under 18 år. Det bekræfter
Udlændingestyrelsen og Røde Kors Asyl.
Den praksis vil udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)
øjeblikkeligt have stoppet, skriver hun på sin Facebook-profil mandag
aften.
»Det er fuldstændig uacceptabelt, at barnebrude indkvarteres sammen
med deres ægtefæller på danske asylcentre,« skriver Inger Støjberg og
tilføjer:
858
Hændelsesforløbet
»Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående meddele
Udlændingestyrelsen. Når man opholder sig i Danmark, så gælder danske
normer og regler, og det skal gøres meget klart over for
asylansøgerne.«
Inger Støjberg har over for Ritzau ikke ønsket at uddybe sin
Facebook-opdatering.
Også Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen,
mener, det er »helt uacceptabelt«, at voksne asylansøgere kan bo sammen
medmindreårige ægtefæller på danske asylcentre. Han ønsker
nu en
undersøgelse.
»Vi skal kende til omfanget, og vi skal have belyst, hvilke
overvejelser
der ligger til grund for de afgørelser,
udlændingemyndighederne træffer, når de behandler disse sager,« siger Martin
Henriksen.
For øvrigt er en stor del af de adskilte par først blevet gift lige før
de kom til Danmark eller påstod de var gift.
Det har vist sig at hovedparten af dem har ikke boet sammen før de kom
til Danmark, det kan du læse i det efterfølgende.
3068
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Af en intern note den 5. februar 2016 fremgår, at [Y-K] var
under den seksuelle
lavalder, da parret blev gift, og at ægteskabet derfor ikke
blev lagt til grund.
Af en note samme dag fremgår desuden, at begge ansøgere
skulle indkaldes
til partshøring om ledsagelse ”på hasteteamet”.
Som det fremgår af ovenstående, blev det den 12. februar
2016 besluttet, at
parret skulle adskilles, og flytningen var planlagt til den
16. februar 2016.
I forbindelse med flytningen skrev Ditte Kjær fra Røde Kors
den 15. februar
2016 kl. 15.18 følgende til blandt andre Helle Kjems og Gine
Skov (også Røde
Kors):
”…
[Y-K] 16 år - reagerede voldsomt hysterisk og panisk. Hun
virker umiddelbart umoden. Manden var mere forstående. Kom tilbage efter noget
tid og ville gerne afslutte samtalen. Han sagde flere gange
at da hun
kun er 16 år, kan hun ikke være væk fra ham - de vil hellere
tilbage og
dø i krigen end adskilles. Tilsidst var det som om han
accepterede det,
og sagde han vil gøre sit bedste for at overtale hende. Hun
har en fars
tante som har ophold, og vi gav oplysning om at man efter 6
mdr kan
søge privat indkvartering, men at det ikke er sikkert man
får det. Vi
har aftalt at jeg lige kigger forbi dem kl 15.30 for at se
at de er okay.
…”
Samme aften kl. 18.11 besvarede Helle Kjems mailen således:
”Tak for orienteringen Ditte
Jeg tager det med videre til US som eksempler.
Fint at I hjælper dem med konkret klage
…”
Den 16. februar 2016 blev parret adskilt.
Efterfølgende fortsatte asylsagsbehandlingen for parret, og
de blev i denne
forbindelse begge partshørt om spørgsmålet om ledsagelse den
1. marts 2016.
Af referatet af partshøringen af [Y-K] fremgår blandt andet:
3069
De berørte par
”Ansøger har kendt [Y-M] i 2 år. De var i samme landsby, og
på den
måde lærte de hinanden at kende. Ansøgers far sagde, at hun
stadig
var barn, men så fik de lov til at gifte sig bagefter.
Ansøger og [Y-M]
udrejste, fordi [Y-M] skulle i militæret.
Ansøger har kendt [Y-M] i 2 år, og ansøger kendte hans
familie, fordi
de var naboer. Ansøger var omkring 13 eller 14 år, da hun
lærte ham
at kende. [Y-M] er 28 år gammel.
De var forelskede i hinanden, og de kendte hinanden, fordi
de var naboer. Til sidst kom [Y-M’s] familie og talte med ansøgers familie, og
så
blev de gift. Ansøgers far sagde, at ansøger stadig var
barn, men efter
han fandt ud af, at de var forelskede, accepterede han, at
de blev gift.
De har også nogle relationer langt fra hinanden, så de
kendte godt hinanden. De er familier fra landsbyen og naboer.
Da de skulle giftes, inviterede hans familie sammen med
ansøgers familie og ansøger tog tøj på. De blev viet i en hal, som de lejede.
De blev
viet af mullaen. Ansøger kan ikke huske datoen for deres
vielse, men
det er ca. 1½ til 2 år siden.
Deres ægteskab blev registreret hos mullaen og ikke hos
myndighederne. [Y-M] kunne ikke tag til retten i Damaskus, fordi det var
farligt
pga. militæret.
Ansøger fortæller, at det var farligt for kvinderne, og de
kunne blive
voldtaget eller kidnappet og derfor sagde ansøgers far, at
det var bedre,
at hun blev gift og også fordi de elskede hinanden.
Ansøger fortæller, at hun gerne ville giftes med [Y-M],
fordi hun elsker
ham meget og han elsker og hende og hvis det ikke var sådan,
så ville
ansøgers familie ikke have accepteret det.
Ansøgers forældre sagde i starten, at hun skulle vente til
hun blev 18 år,
men efter hendes far fandt ud af, at de var forelskede,
sagde han okay
til, at de blev gift og at de boede samme. Ansøger oplyser,
at [Y-M] er
rigtig sød ved hende, og at han kigger på hende som et lille
barn.
3070
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Inden ansøger blev gift, boede hun hos sine forældre sammen
med sine
søskende. Efter ansøger blev gift og de holdt fest, boede
ansøger sammen med [Y-M]. Det var kun [Y-M] og ansøger, der boede sammen i
deres
værelse. Familien boede hver for sig og de havde deres eget
værelse.
Ansøger var meget glad for at bo sammen med [Y-M] i Syrien.
Da ansøger kom til Sandholm var de sammen i 2 måneder, og så blev de skilt
ad, og det er ansøger så træt af. Det er meningen, at de
skal bo sammen
i Danmark og gå i skole og få en god fremtid, men ansøger
vidste ikke,
at dette ville ske. De kom fra landet pga. krigen og var
sammen hele
vejen, og hvis de vidste, at de ville blive skilt, så kunne
de ligeså godt
blive i Syrien og være sammen. Hvis ansøger får opholdstilladelse
i
Danmark ønsker hun selvfølgelig at bo sammen med [Y-M].
...
Ansøger fortæller, at hun ikke kan leve uden ham.
…
Spurgt ansøger hvordan hun ville forholde sig til at
Udlændingestyrelsen traf afgørelse om, at [Y-M] skal være hendes ledsager.
Ansøger
fortæller, at det er selvfølgeligt, og de er gift. Ansøgers
familie har, siden
de blev gift, sagt, at han skulle passe på ansøger, og [Y-M]
er også rigtig
flink. Ansøger fortæller, at da hun kom her og de var
sammen, var det
ligegyldigt, hvor de boede, bare de var sammen, så ville det
være fint.
Spurgt ansøger hvordan hun ville forholde sig til at
Udlændingestyrelsen traf afgørelse om, at [Y-M] ikke var hendes ledsager.
Ansøger oplyser,
at hun ville slå sig selv ihjel, fordi uden ham har hun ikke
noget.
…”
Under partshøringen af [Y-M] forklarede denne om forholdet
til [Y-K] blandt
andet:
”Ansøger og [Y-K] var forelskede i hinanden, og i deres
kultur boede
de i samme landsby og derfor kendte familierne hinanden
godt. I den
sidste periode var det farligt for kvinderne, og de kunne
blive voldtaget
eller kidnappet og ansøger talte med sin familie om, at han
gerne ville
3071
De berørte par
giftes med [Y-K] og ansøgers familie talte med [Y-K’s]
familie og på den
måde blev de gift.
Ansøger er 28 år og [Y-K] er 16 år. Det var deres egen ide,
at de ville
giftes, fordi de er forelskede i hinanden.
Ansøgers familie accepterede, at ansøger ville giftes med
[Y-K]. [Y-K’s]
familie accepterede også, at de skulle giftes uden
problemer. Der er en
relation mellem dem, som er, at [Y-K’s] fars kone er ansøger
brors kone.
De boede i samme område, og [Y-K] gik i skole og på den måde
lærte
de hinanden at kende og begyndte at tale sammen.
Ansøger og [Y-K] har boet sammen i Syrien sammen med
ansøgers familie, men de havde deres eget værelse. De boede først sammen, efter
de blev gift.
Da de skulle vies kom mullaen, og de skrev, at hun var
blevet forlovet
med ansøger, og så blev de gift. De var begge til stede, da
de blev gift.
De inviterede hele familien og derfor var begge familier til
stede.
…
Det er meningen, at de skal bo sammen i Danmark, hvis de får
en opholdstilladelse. De boede sammen i Danmark i 2½ måned i Sandholm
og derefter blev ansøger sendt til Avnstrup.
Ansøger oplyser, at dette r meget hårdt at bo hver for sig.
Ansøger
har ikke lyst til at spise eller gå i skole, fordi han hele
tiden tænker på
det. De taler sammen og besøger hinanden 3 gange om ugen,
onsdag,
fredag og søndag.
…
Ansøger fortæller, at han meget gerne vil være hendes
ledsager. Ansøger
har også aftalt med [Y-K’s] forældre, at han skal tage
ansvar for hende.
[Y-K] græder også i telefonen til ansøger, og hun er meget
ked af det.
Spurgt ansøger hvordan han ville forholde sig til, at
Udlændingestyrelsen traf afgørelse om, at han skulle være ledsager for [Y-K].
Ansøger
oplyser hertil, at han ville blive meget glad, og han ville
kunne passe
Det kan være, at det bliver nødvendigt med et flyttepåbud.”
Parret blev adskilt den 17. februar 2016.
Lene Linnea Vejrum har foreholdt en kort gennemgang af
oplysningerne i
denne sag forklaret1
bl.a., at det blev meddelt medarbejderne i styrelsen, at
der skulle meget til for, at der ikke skulle ske
adskillelse. Der er ikke tvivl om,
at man godt kunne være særligt sårbar og alligevel blive
adskilt. Adspurgt,
om der i de sager, hvor der forelå oplysninger om sårbarhed,
blev rettet henvendelse til operatørerne med henblik på at undersøge nærmere,
hvad der lå
til grund for sådanne oplysninger, har hun forklaret, at hun
ikke ved, hvordan
1 Afhøringsekstrakten, side 414-415.
3078
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
kontakten med operatørerne foregik, men der var en tæt
dialog. Det var sager,
som sagsbehandlerne havde noget ”tættere i hånden” end andre
flyttesager.
Desværre er det på ingen måde usædvanligt, at asylansøgere
er sårbare. Det
er ofte mennesker, der er flygtet fra krig eller andet, og
som har været udsat
for forskellige ting i den forbindelse. De unge ville dog i
denne situation blive
flyttet til et børnecenter, hvor der er langt mere personale
og døgnbemanding,
modsat et ”almindeligt” asylcenter, hvor man klarer sig
selv. På den måde er der
bedre mulighed for at hjælpe på et børnecenter, end der er
på et almindeligt
asylcenter. Adspurgt, om det betyder, at det forhold, at det
er nævnt, at man er
sårbar, ikke nødvendigvis adskiller én fra ”mængden”, har
hun forklaret, at der
har været mange særligt sårbare. Asylansøgere bliver
screenet helbredsmæssigt og psykologisk, når de ankommer til landet, således at
der er mulighed
for at hjælpe, hvis der foreligger særlige
problemstillinger. Adspurgt, om hun
husker, hvad der på dette tidspunkt konkret blev formidlet
til sagsbehandlerne om, hvad de skulle lægge vægt på i forbindelse med
beslutningen om
adskillelse, har hun forklaret, at der ikke – ud over
opdelingen i grupper – var
klare retningslinjer til sagsbehandlerne. Sagsbehandlerne
skulle inden for den
enkelte gruppering se på, om der var noget ekstraordinært,
og de begyndte
med gruppen af par uden børn og derefter den næste gruppe
osv.
Kristina Rosado har foreholdt en kort gennemgang af
oplysningerne i denne
sag forklaret2
, at styrelsen anvendte flyttepåbud, når et par reelt ikke
efterlevede styrelsens anvisninger om indkvartering, uanset hvad parret
eventuelt
havde tilkendegivet forinden. I sit arbejde benyttede hun
sig af forarbejder. Adspurgt, om Udlændingestyrelsen i lyset af forarbejderne
til udlændingelovens
§ 42 a, stk. 7, havde overvejet, om der skulle anvendes
flyttepåbud i de tilfælde,
hvor asylansøgerne havde givet udtryk for, at de ikke
ønskede at efterkomme
en anvisning om flytning, har hun forklaret, at hun ikke var
uddannet jurist.
Udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., var den
bestemmelse, der rummede
rammerne for den faktiske forvaltningsvirksomhed. Det er
korrekt, at styrelsen i praksis sjældent oplevede, at asylansøgerne ikke
efterlevede flytteanvisningerne. Det var først, når styrelsen konstaterede, at
asylansøgerne ikke
efterlevede en anvisning, at de anvendte flyttepåbud efter
udlændingelovens §
42 a, stk. 7, 3. pkt. Det skulle således konstateres, at de
ikke var flyttet som anvist. I praksis foregik det ved hjælp af styrelsens
elektroniske indkvarterings2 Afhøringsekstrakten, side 473 og 474-475.
3079
De berørte par
system. I indkvarteringssystemet kunne styrelsen se, hvor
alle asylansøgere
var indkvarteret. Indkvarteringssystemet anvendte de også
til at planlægge
flytninger, og operatørerne kunne i systemet se, hvilke af
deres beboere der
skulle flytte hvornår. Det var operatørerne, der orienterede
beboerne, når de
skulle flytte. Det foregik som regel helt udramatisk. Det
var først, når dagen
for den planlagte flytning var passeret, og de kunne
konstatere, at flytningen
ikke var sket, at de benyttede sig af et eventuelt
flyttepåbud. Men oftest blev
det løst gennem dialog med den pågældende asylansøger.
Adspurgt, hvorvidt
det forhold, at asylansøgerne havde tilkendegivet, at de
ikke ville flytte, var
tilstrækkeligt til, at styrelsen anvendte flyttepåbud, har
hun forklaret, at det
ofte forholdt sig sådan, at asylansøgerne tilkendegav, at de
ikke ville flytte, og
at det ofte endte med, at de alligevel flyttede.
Link til instruks kommissionens rapport med mere:
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/instrukskommissionen-har-afgivet-sin-delberetning/
Justitsministeriet
Instrukskommissionen har afgivet sin delberetning
14. december 2020
Instrukskommissionen har netop afleveret sin delberetning
til justitsministeren, og beretningen er sendt til Folketinget.
Delberetningen indeholder en redegørelse for det
begivenhedsforløb, der er omfattet af kommissoriet, og kommissionens
vurderinger af, hvad der bevismæssigt kan lægges til grund om det faktiske
forløb.
Justitsminister Nick Hækkerup siger:
”Instrukskommissionen har i dag overdraget sin delberetning
til Justitsministeriet. Jeg har i overensstemmelse med sædvanlig praksis sendt
delberetningen til Folketinget. Af respekt for Folketingets videre behandling
af delberetningen finder jeg det på nuværende tidspunkt rigtigst ikke at udtale
mig nærmere om beretningens konklusioner.”
Kommissionens delberetning er blevet sendt til Folketingets
Udvalg for Forretningsordenen og Folketingets Retsudvalg.
Beretningen kommer til at bestå af i alt syv bind, idet bind
6 først vil foreligge i forbindelse med den endelige beretning. Delberetningens
seks bind (bind 1-5 og bind 7) kan tilgås i PDF-format herunder. Delberetningen
foreligger endnu ikke i en trykt udgave.
Bind 6 vil komme til at indeholde en gennemgang af det
regelgrundlag, der er relevant i relation til spørgsmålet om offentligt
ansattes ansvar, ligesom bindet vil indeholde undersøgelseskommissionens
retlige vurderinger af dette ansvar. Bindet udkommer forventeligt i
foråret/sommeren 2021.
Kommissionens sammenfatning og vurdering af det faktiske
forløb findes i delberetningens kapitel 5 og 7. Kommissionens konklusioner er
sammenfattet i beretningens kapitel 4.
Baggrund
Undersøgelseskommissionen i sagen om instruksen om
adskillelse ved indkvartering i asylsystemet (instrukskommissionen) blev nedsat
den 22. januar 2020. Kommissionen har bl.a. til opgave at undersøge og redegøre
for, om myndighedernes administration og håndtering af sager om indkvartering
af gifte eller samlevende asylansøgere, hvoraf den ene var mindreårig, herunder
i tilfælde, hvor parret havde et eller flere fælles børn, er sket i
overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler og principper og Danmarks
internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
og FN’s konvention om barnets rettigheder.
Kommissionens undersøgelse og redegørelse skal navnlig
omfatte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets pressemeddelelse af 10.
februar 2016 om, at ingen mindreårige asylansøgere fremadrettet måtte indkvarteres
med en ægtefælle eller samlever samt ministeriets skriftlige såvel som
mundtlige instruktioner til Udlændingestyrelsen samt øvrig skriftlig og
mundtlig kommunikation i forbindelse med pressemeddelelsen, herunder drøftelser
mv. på koncerndirektionsmødet den 10. februar 2016. Kommissionen skal i den
forbindelse undersøge og redegøre for grundlaget for og omstændighederne
vedrørende tilblivelsen af pressemeddelelsen og ministeriets instruktioner til
Udlændingestyrelsen, herunder den rådgivning til ministeren, som blev ydet i
forbindelse hermed.
Kommissionen har fundet det muligt og hensigtsmæssigt
allerede i december 2020 at afgive en delberetning med en redegørelse for det
begivenhedsforløb, der er omfattet af kommissoriet, og kommissionens vurderinger
af, hvad der bevismæssigt kan lægges til grund om det faktiske forløb. Det har
ifølge kommissionen ikke været muligt at tilrettelægge arbejdet således, at
også eventuelle ansvarsvurderinger i forhold til de berørte embedsmænd kunne
færdiggøres samtidig. Derfor afgives beretningen i to dele, så beretningens del
om ansvarsvurderingerne i forhold til de enkelte embedsmænd først afgives i
foråret/sommeren 2021.
Yderligere oplysninger om Instrukskommissionen kan findes på
kommissionens hjemmeside [link: https://instrukskommissionen.dk/].
Det følger af bestemmelsen i § 56 i Folketingets
forretningsorden, at beretninger fra undersøgelseskommissioner, der vedrører
ministres, herunder afgåede ministres, forhold, behandles af Udvalget for
Forretningsordenen med henblik på eventuel indstilling om ansvarsspørgsmålet.