Barnebrude er tilsyneladende en rød & sort opfindelse.

 

Måske burde heksebrænderne & hyklerne, læse lidt op på forhistorien fra primo 2016,
den gang lød der helt andre toner”

Barnebrude er tilsyneladende en rød & sort opfindelse.

Men tag ikke fejl, jeg mener at sagen efter fire et halvt års hetz, må afklares i en rigsret.    

Måske bør i først høre Joakim B Olsen med en spændene pointe:

https://www.facebook.com/watch/?v=1323302334729098

Malmø er ikke den eneste kommune i Sverige, der lader mindreårige

asylansøgere bo sammen med deres ægtefæller.
Sveriges Radios nyhedsredaktion har spurgt i seks kommuner,
hvoraf fem lader gifte piger bo

med deres mand, hvis de selv ønsker det.

Kun Gøteborg kommune oplyser at man som udgangspunkt skiller

ægtefæller ad, hvis der er tale om en mindreårig som er gift med en

voksen. Den mindreårige ægtefælle får da samme behandling som et

uledsaget flygtningebarn.

Det er ikke nødvendigvis imod svensk lov at lade barnebrudene bo

sammen med deres ægtefælle. For selvom det ikke er lovligt at indgå

sådan et ægteskab i Sverige, er det ikke entydigt, at den type ægteskaber

indgået i udlandet ikke skal respekteres i Sverige,
skriver juristen Carina Saf i et debatindlæg i Dagens Samhälle.

Der kan derfor tværtimod

være tale om en grov krænkelse af ægtemandens rettigheder, hvis han

forhindres i at bo sammen med sin kone, skriver hun.”

I løbet af dagen – den 25. januar 2016 – og i de efterfølgende dage blev der i

forskellige medier bragt en række nyhedsartikler om og kommentarer til, at

der også på danske asylcentre boede mindreårige asylansøgere sammen med

deres voksne ægtefæller eller samlevere. I det følgende er gengivet et uddrag

af disse nyhedsartikler og kommentarer.

Den 25. januar 2016 kl. 13.53 blev der på Berlingske.dk bragt en nyhed om

”barnebrude” på danske asylcentre. I denne artikel hedder det bl.a.:

”Barnebrude bor med voksne ægtefæller på asylcentre i Danmark

Også i Danmark kan mindreårige asylansøgere blive indkvarteret sammen med deres voksne ægtefælle. Det afgøres fra sag til sag, bekræfter

Udlændingestyrelsen.

…

I Sverige er Malmø Kommune udsat for tung kritik, efter at svenske

journalister har gravet frem, at kommunen har godkendt 59 gange alene i 2015, at asylansøgere på 15, 16 og 17 år boede på modtagecentre

sammen med deres voksne ægtefæller i stedet for de særlige modtagecentre for børn og unge.

851

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

Det sker også i Danmark, at mindreårige asylansøgere indkvarteres

sammen med deres voksne ægtefælle.

Det bekræfter Udlændingestyrelsen over for Berlingske:

»Udlændingestyrelsen oplever ganske få tilfælde, hvor mindreårige

asylansøgere (under 18 år) har et retsgyldigt ægteskab med en anden

mindreårig asylansøger eller med en voksen asylansøger over 18 år, og

hvor parterne derfor som udgangspunkt kan indkvarteres sammen på

asylcentrene,« lyder det i den skriftlige udtalelse, som Berlingske har

modtaget på mail.

Om en mindreårig asylansøger får lov til at bo hos sin ægtefælle eller

skal have ophold og blive behandlet som et barn, afgøres af Udlændingestyrelsen fra gang til gang:

»Det afhænger af omstændighederne i den enkelte sag, herunder fx

vurderingen af relationen mellem de pågældende ægtefæller samt den

mindreåriges alder, om styrelsen finder det hensigtsmæssigt at indkvartere de pågældende sammen,
« skriver Udlændingestyrelsen,
der ikke endnu har ønsket at uddybe udtalelsen over for Berlingske.

I Sverige har det vakt opstandelse, at Malmø Kommune lod en gravid

16-årig asylansøger bo sammen med sin ældre mand. Blandt de 59

svenske sager var også en 17-årig mor til to, og en 16-årig der var gift

med en 36-årig mand. Kommunen har på sin side påpeget, at det godt

kan være i den mindreåriges bedste interesse ikke at blive skilt fra sin

ægtefælle, og at det ikke som udgangspunkt er ulovligt.

Hvis der i Danmark er tvivl, om den mindreårige ægtefælle faktisk har

bedst af at blive hos sin mand eller om hun burde få ophold og blive

behandlet som et barn, skal sagens indberettes til kommunen af den

operatør, som driver asylcenteret.

»Helt generelt gælder det, at indkvarteringsoperatørerne på centrene

har pligt til at vurdere, om der er grund til bekymring for en indkvarteret mindreårig asylansøgers trivsel.
Er dette tilfældet, har operatørerne en skærpet indberetningspligt over for værtskommunen. Det er

852

Hændelsesforløbet

Udlændingestyrelsens klare oplevelse, at indkvarteringsoperatørerne

lever op til dette ansvar«, skriver styrelsen.”

Senere samme dag kl. 16.36 blev følgende bragt på Nyheder.TV2.dk:

”Barnebrude og voksne ægtefæller bor sammen på danske asylcentre

…

Mindreårige asylansøgere - såkaldte barnebrude - har fået tilladelse

til at bo sammen med voksne ægtefæller på danske asylcentre.

I Danmark er det som udgangspunkt ikke tilladt at gifte sig med mindreårige – altså børn under 18 år.

Alligevel sker det, at mindreårige asylansøgere - såkaldte barnebrude -

får tilladelse til at bo sammen med deres voksne ægtefælle på danske

asylcentre.

Det bekræfter Udlændingestyrelsen i en mail til TV 2:

”Udlændingestyrelsen oplever ganske få tilfælde, hvor mindreårige

asylansøgere (under 18 år) har et retsgyldigt ægteskab med en anden

mindreårig asylansøger eller med en voksen asylansøger over 18 år,

og hvor parterne derfor som udgangspunkt kan indkvarteres sammen

på asylcentrene.”

Styrelsen understreger, at det beror på en individuel vurdering fra sag

til sag, om mindreårige asylansøgere indkvarteres sammen med deres

voksne ægtefælle:

”Det afhænger af omstændighederne i den enkelte sag, herunder f.eks.

vurderingen af relationen mellem de pågældende ægtefæller samt den

mindreåriges alder, om styrelsen finder det hensigtsmæssigt at indkvartere de pågældende sammen.”

Ikke tal på hvor mange tilfælde

I Sverige møder Malmø Kommune hård kritik, fordi kommunen alene i

fjor 59 gange godkendte, at asylansøgere på 15, 16 og 17 år blev indkvarteret på asylcentre med deres voksne ægtefæller. Det skriver b.dk.

853

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

Udlændingestyrelsen understreger over for TV 2, at myndighederne i

Danmark generelt har stor fokus på, at mindreårige asylansøgere trives,

når de opholder sig på de danske asylcentre.

Det gælder også mindreårige piger, der er gift med voksne ægtefæller:

”Helt generelt gælder det, at indkvarteringsoperatørerne på centrene

har pligt til at vurdere, om der er grund til bekymring for en indkvarteret mindreårig asylansøgers trivsel. Er dette tilfældet, har operatørerne en skærpet indberetningspligt over for værtskommunen. Det er

Udlændingestyrelsens klare oplevelse, at indkvarteringsoperatørerne

lever op til dette ansvar.”

Det har ikke været muligt at få tal på, hvor mange mindreårige asylansøgere,
der bor på danske asylcentre med en voksen ægtefælle.
Udlændingestyrelsen oplyser til TV 2, at det ikke føres statistik på området.”

Af et nyhedstelegram fra Ritzau, der blev bragt på Dagbladet Informations

hjemmeside samme dag kl. 19.01, fremgår bl.a.:

”Støjberg vil have stoppet barnebrude på danske asylcentre

At en barnebrud indkvarteres sammen med sin ægtefælle skal ”stoppes

omgående”, lyder det fra Inger Støjberg.

…

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil have det

stoppet, at såkaldte barnebrude bor sammen med deres ældre ægtefæller på danske asylcentre.

Det skriver hun på sin Facebook-profil mandag aften.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, at barnebrude indkvarteres sammen

med deres ægtefæller på danske asylcentre«, skriver hun og tilføjer:

»Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående meddele Udlændingestyrelsen«.

854

Hændelsesforløbet

Berlingske citerer en mail fra Udlændingestyrelsen.
Ifølge mailen bliver det afgjort fra sag til sag, om en mindreårig asylansøger skal have lov

til at bo sammen med sin ældre ægtefælle.

Men det er at gå langt over stregen, mener ministeren.

»Når man opholder sig i Danmark, så gælder danske normer og regler,

og det skal gøres meget klart overfor asylansøgerne«.

Inger Støjberg har ikke ønsket at uddybe sin Facebook-opdatering til

Ritzau.

Hos Dansk Folkeparti er man også oprørte over, at der bor barnebrude med deres ældre ægtefæller, fortæller udlændingeordfører Martin

Henriksen.

»Det er meget farligt at bevæge sig ned ad den sti, når vi har taget imod

de her mennesker«, siger Martin Henriksen, der desuden kalder det

»fuldstændig vanvittigt«.

I Danmark skal det ifølge Udlændingestyrelsen indberettes til kommunen af den operatør, som driver asylcenteret, hvis der er tvivl om,

hvorvidt den mindreårige ægtefælle faktisk har bedst af at blive hos sin

mand, eller om hun burde få ophold og blive behandlet som et barn.

Ifølge Berlingske oplyser Udlændingestyrelsen, at man oplever
»ganske få tilfælde, hvor mindreårige asylansøgere (under 18 år) har et retsgyldigt ægteskab med en anden mindreårig asylansøger«.”

Det fremgår af endnu et nyhedstelegram fra Ritzau, der kl. 19.16 blev bragt

på Dagbladet Informations hjemmeside, bl.a.:

”DF: Barnebrude på danske asylcentre er vanvittigt

Det vurderes fra sag til sag, om mindreårige asylansøgere skal have lov

til at bo sammen med ældre ægtefæller.

…

855

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

- Fuldstændig vanvittigt.

Sådan lyder reaktionen fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen,
efter at det mandag ifølge Berlingske er kommet frem,

at der findes eksempler på barnebrude på danske asylcentre.

Ifølge en mail fra Udlændingestyrelsen bliver det afgjort fra sag til sag,

om en mindreårig asylansøger skal have lov til at bo sammen med sin

ældre ægtefælle.

- Det er meget farligt at bevæge sig ned ad den sti, når vi har taget imod

de her mennesker, siger Martin Henriksen til Ritzau.

I mailen oplyser Udlændingestyrelsen, at man oplever
”ganske få tilfælde, hvor mindreårige asylansøgere (under 18 år) har et retsgyldigt

ægteskab med en anden mindreårig asylansøger”.

Ifølge Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår, er det meget

vigtigt, at det beror på en individuel vurdering fra sag til sag.

Han medgiver dog, at den nedre grænse som udgangspunkt bør ligge

ved den seksuelle lavalder, der i Danmark er på 15 år.

Men Martin Henriksen mener, at det er at gå langt over stregen, hvis

Udlændingestyrelsen gradbøjer reglerne. Han er heller ikke meget for

Børn Vilkårs kommentar.

- Jeg mener, at en organisation som Børns Vilkår bør holde tungen

lige i munden. Det nytter ikke, at der kommer folk til Danmark med

middelalderlige traditioner, for de traditioner skal vi ikke respektere.

I Danmark skal det ifølge Udlændingestyrelsen indberettes til kommunen af den operatør,
som driver asylcenteret, hvis der er tvivl om,

hvorvidt den mindreårige ægtefælle faktisk har bedst af at blive hos sin

mand, eller om hun burde få ophold og blive behandlet som et barn.”

856

Hændelsesforløbet

Af et nyhedstelegram fra Ritzau, der blev bragt kl. 22.10 på Politiken.dk,

fremgår det:

”Støjberg skal i samråd om barnebrude på asylcentre

Det er dybt utilfredsstillende, at sag om barnebrude graves frem af

pressen, mener Dan Jørgensen.

Det er helt ude i hampen, at Udlændingestyrelsen har været opmærksom på,
at der findes barnebrude på de danske asylcentre, uden at

udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har reageret.

Det mener Socialdemokraternes udlændingeordfører, Dan Jørgensen,

der nu kalder ministeren i samråd om sagen.

»Det virker helt utroligt, at man ikke har været opmærksom på det

her. Det er dybt utilfredsstillende, at det skal graves op af pressen, før

ministeren reagerer«, siger han til Ritzau.

»Derfor kalder jeg hende i samråd for at få hendes vurdering af, hvor

stort problemet er«, tilføjer han.

Ifølge en mail fra Udlændingestyrelsen til Berlingske findes der ”ganske

få tilfælde, hvor mindreårige asylansøgere (under 18 år)
har et retsgyldigt ægteskab med en anden mindreårig asylansøger”.

Udlændingestyrelsen oplyser desuden, at det bliver afgjort fra sag til

sag, om en mindreårig asylansøger skal have lov til at bo sammen med

sin ældre ægtefælle.

Men sådan bør det ikke være, mener Dan Jørgensen.

»Det er muligt, at man i nogle lande og kulturer har en bestemt indstilling,
men det har vi ikke i Danmark.
Man skal leve efter de regler og

normer, som vi har i Danmark«.

857

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

Mandag aften har Inger Støjberg taget afstand fra, at der findes barnebrude på asylcentrene.
På sin Facebook-profil skriver hun, at det er

”fuldstændig uacceptabelt”, og at det skal »stoppes omgående«.

Ministeren har ikke ønsket at uddybe sin Facebook-opdatering til Ritzau.

De Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen, glæder sig

over, at Inger Støjberg vil tage affære.

Hun undrer sig derimod over, at Dan Jørgensen kalder ministeren i

samråd.

»Jeg er meget enig med ministeren for en gangs skyld, og jeg er mere

optaget af, at hun får gjort noget ved det end at få tv-tid på et samråd«,

siger hun.”

Af en avisartikel fra Berlingske den 26. januar 2016 fremgår det bl.a.:

”Støjberg siger fra over for barnebrude

Stop! Regeringen vil på ingen måde acceptere, at mindreårige indkvarteres på danske asylcentre sammen med voksne ægtefæller.

…

Også på danske asylcentre bor voksne asylansøgere »i ganske få tilfælde« sammen med ægtefæller under 18 år. Det bekræfter Udlændingestyrelsen og Røde Kors Asyl.

Den praksis vil udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)

øjeblikkeligt have stoppet, skriver hun på sin Facebook-profil mandag

aften.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, at barnebrude indkvarteres sammen

med deres ægtefæller på danske asylcentre,« skriver Inger Støjberg og

tilføjer:

858

Hændelsesforløbet

»Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående meddele Udlændingestyrelsen. Når man opholder sig i Danmark, så gælder danske

normer og regler, og det skal gøres meget klart over for asylansøgerne.«

Inger Støjberg har over for Ritzau ikke ønsket at uddybe sin Facebook-opdatering.

Også Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener, det er »helt uacceptabelt«, at voksne asylansøgere kan bo sammen

medmindreårige ægtefæller på danske asylcentre. Han ønsker nu en

undersøgelse.

»Vi skal kende til omfanget, og vi skal have belyst, hvilke overvejelser

der ligger til grund for de afgørelser, udlændingemyndighederne træffer, når de behandler disse sager,« siger Martin Henriksen.

For øvrigt er en stor del af de adskilte par først blevet gift lige før de kom til Danmark eller påstod de var gift.

Det har vist sig at hovedparten af dem har ikke boet sammen før de kom til Danmark, det kan du læse i det efterfølgende.

3068

Udlændingestyrelsens sagsbehandling

Af en intern note den 5. februar 2016 fremgår, at [Y-K] var under den seksuelle

lavalder, da parret blev gift, og at ægteskabet derfor ikke blev lagt til grund.

Af en note samme dag fremgår desuden, at begge ansøgere skulle indkaldes

til partshøring om ledsagelse ”på hasteteamet”.

Som det fremgår af ovenstående, blev det den 12. februar 2016 besluttet, at

parret skulle adskilles, og flytningen var planlagt til den 16. februar 2016.

I forbindelse med flytningen skrev Ditte Kjær fra Røde Kors den 15. februar

2016 kl. 15.18 følgende til blandt andre Helle Kjems og Gine Skov (også Røde

Kors):

”…

[Y-K] 16 år - reagerede voldsomt hysterisk og panisk. Hun virker umiddelbart umoden. Manden var mere forstående. Kom tilbage efter noget

tid og ville gerne afslutte samtalen. Han sagde flere gange at da hun

kun er 16 år, kan hun ikke være væk fra ham - de vil hellere tilbage og

dø i krigen end adskilles. Tilsidst var det som om han accepterede det,

og sagde han vil gøre sit bedste for at overtale hende. Hun har en fars

tante som har ophold, og vi gav oplysning om at man efter 6 mdr kan

søge privat indkvartering, men at det ikke er sikkert man får det. Vi

har aftalt at jeg lige kigger forbi dem kl 15.30 for at se at de er okay.

…”

Samme aften kl. 18.11 besvarede Helle Kjems mailen således:

”Tak for orienteringen Ditte

Jeg tager det med videre til US som eksempler.

Fint at I hjælper dem med konkret klage

…”

Den 16. februar 2016 blev parret adskilt.

Efterfølgende fortsatte asylsagsbehandlingen for parret, og de blev i denne

forbindelse begge partshørt om spørgsmålet om ledsagelse den 1. marts 2016.

Af referatet af partshøringen af [Y-K] fremgår blandt andet:

3069

De berørte par

”Ansøger har kendt [Y-M] i 2 år. De var i samme landsby, og på den

måde lærte de hinanden at kende. Ansøgers far sagde, at hun stadig

var barn, men så fik de lov til at gifte sig bagefter. Ansøger og [Y-M]

udrejste, fordi [Y-M] skulle i militæret.

Ansøger har kendt [Y-M] i 2 år, og ansøger kendte hans familie, fordi

de var naboer. Ansøger var omkring 13 eller 14 år, da hun lærte ham

at kende. [Y-M] er 28 år gammel.

De var forelskede i hinanden, og de kendte hinanden, fordi de var naboer. Til sidst kom [Y-M’s] familie og talte med ansøgers familie, og så

blev de gift. Ansøgers far sagde, at ansøger stadig var barn, men efter

han fandt ud af, at de var forelskede, accepterede han, at de blev gift.

De har også nogle relationer langt fra hinanden, så de kendte godt hinanden. De er familier fra landsbyen og naboer.

Da de skulle giftes, inviterede hans familie sammen med ansøgers familie og ansøger tog tøj på. De blev viet i en hal, som de lejede. De blev

viet af mullaen. Ansøger kan ikke huske datoen for deres vielse, men

det er ca. 1½ til 2 år siden.

Deres ægteskab blev registreret hos mullaen og ikke hos myndighederne. [Y-M] kunne ikke tag til retten i Damaskus, fordi det var farligt

pga. militæret.

Ansøger fortæller, at det var farligt for kvinderne, og de kunne blive

voldtaget eller kidnappet og derfor sagde ansøgers far, at det var bedre,

at hun blev gift og også fordi de elskede hinanden.

Ansøger fortæller, at hun gerne ville giftes med [Y-M], fordi hun elsker

ham meget og han elsker og hende og hvis det ikke var sådan, så ville

ansøgers familie ikke have accepteret det.

Ansøgers forældre sagde i starten, at hun skulle vente til hun blev 18 år,

men efter hendes far fandt ud af, at de var forelskede, sagde han okay

til, at de blev gift og at de boede samme. Ansøger oplyser, at [Y-M] er

rigtig sød ved hende, og at han kigger på hende som et lille barn.

3070

Udlændingestyrelsens sagsbehandling

Inden ansøger blev gift, boede hun hos sine forældre sammen med sine

søskende. Efter ansøger blev gift og de holdt fest, boede ansøger sammen med [Y-M]. Det var kun [Y-M] og ansøger, der boede sammen i deres

værelse. Familien boede hver for sig og de havde deres eget værelse.

Ansøger var meget glad for at bo sammen med [Y-M] i Syrien. Da ansøger kom til Sandholm var de sammen i 2 måneder, og så blev de skilt

ad, og det er ansøger så træt af. Det er meningen, at de skal bo sammen

i Danmark og gå i skole og få en god fremtid, men ansøger vidste ikke,

at dette ville ske. De kom fra landet pga. krigen og var sammen hele

vejen, og hvis de vidste, at de ville blive skilt, så kunne de ligeså godt

blive i Syrien og være sammen. Hvis ansøger får opholdstilladelse i

Danmark ønsker hun selvfølgelig at bo sammen med [Y-M].

...

Ansøger fortæller, at hun ikke kan leve uden ham.

…

Spurgt ansøger hvordan hun ville forholde sig til at Udlændingestyrelsen traf afgørelse om, at [Y-M] skal være hendes ledsager. Ansøger

fortæller, at det er selvfølgeligt, og de er gift. Ansøgers familie har, siden

de blev gift, sagt, at han skulle passe på ansøger, og [Y-M] er også rigtig

flink. Ansøger fortæller, at da hun kom her og de var sammen, var det

ligegyldigt, hvor de boede, bare de var sammen, så ville det være fint.

Spurgt ansøger hvordan hun ville forholde sig til at Udlændingestyrelsen traf afgørelse om, at [Y-M] ikke var hendes ledsager. Ansøger oplyser,

at hun ville slå sig selv ihjel, fordi uden ham har hun ikke noget.

…”

Under partshøringen af [Y-M] forklarede denne om forholdet til [Y-K] blandt

andet:

”Ansøger og [Y-K] var forelskede i hinanden, og i deres kultur boede

de i samme landsby og derfor kendte familierne hinanden godt. I den

sidste periode var det farligt for kvinderne, og de kunne blive voldtaget

eller kidnappet og ansøger talte med sin familie om, at han gerne ville

3071

De berørte par

giftes med [Y-K] og ansøgers familie talte med [Y-K’s] familie og på den

måde blev de gift.

Ansøger er 28 år og [Y-K] er 16 år. Det var deres egen ide, at de ville

giftes, fordi de er forelskede i hinanden.

Ansøgers familie accepterede, at ansøger ville giftes med [Y-K]. [Y-K’s]

familie accepterede også, at de skulle giftes uden problemer. Der er en

relation mellem dem, som er, at [Y-K’s] fars kone er ansøger brors kone.

De boede i samme område, og [Y-K] gik i skole og på den måde lærte

de hinanden at kende og begyndte at tale sammen.

Ansøger og [Y-K] har boet sammen i Syrien sammen med ansøgers familie, men de havde deres eget værelse. De boede først sammen, efter

de blev gift.

Da de skulle vies kom mullaen, og de skrev, at hun var blevet forlovet

med ansøger, og så blev de gift. De var begge til stede, da de blev gift.

De inviterede hele familien og derfor var begge familier til stede.

…

Det er meningen, at de skal bo sammen i Danmark, hvis de får en opholdstilladelse. De boede sammen i Danmark i 2½ måned i Sandholm

og derefter blev ansøger sendt til Avnstrup.

Ansøger oplyser, at dette r meget hårdt at bo hver for sig. Ansøger

har ikke lyst til at spise eller gå i skole, fordi han hele tiden tænker på

det. De taler sammen og besøger hinanden 3 gange om ugen, onsdag,

fredag og søndag.

…

Ansøger fortæller, at han meget gerne vil være hendes ledsager. Ansøger

har også aftalt med [Y-K’s] forældre, at han skal tage ansvar for hende.

[Y-K] græder også i telefonen til ansøger, og hun er meget ked af det.

Spurgt ansøger hvordan han ville forholde sig til, at Udlændingestyrelsen traf afgørelse om, at han skulle være ledsager for [Y-K]. Ansøger

oplyser hertil, at han ville blive meget glad, og han ville kunne passe

Det kan være, at det bliver nødvendigt med et flyttepåbud.”

Parret blev adskilt den 17. februar 2016.

Lene Linnea Vejrum har foreholdt en kort gennemgang af oplysningerne i

denne sag forklaret1

bl.a., at det blev meddelt medarbejderne i styrelsen, at

der skulle meget til for, at der ikke skulle ske adskillelse. Der er ikke tvivl om,

at man godt kunne være særligt sårbar og alligevel blive adskilt. Adspurgt,

om der i de sager, hvor der forelå oplysninger om sårbarhed, blev rettet henvendelse til operatørerne med henblik på at undersøge nærmere, hvad der lå

til grund for sådanne oplysninger, har hun forklaret, at hun ikke ved, hvordan

1 Afhøringsekstrakten, side 414-415.

3078

Udlændingestyrelsens sagsbehandling

kontakten med operatørerne foregik, men der var en tæt dialog. Det var sager,

som sagsbehandlerne havde noget ”tættere i hånden” end andre flyttesager.

Desværre er det på ingen måde usædvanligt, at asylansøgere er sårbare. Det

er ofte mennesker, der er flygtet fra krig eller andet, og som har været udsat

for forskellige ting i den forbindelse. De unge ville dog i denne situation blive

flyttet til et børnecenter, hvor der er langt mere personale og døgnbemanding,

modsat et ”almindeligt” asylcenter, hvor man klarer sig selv. På den måde er der

bedre mulighed for at hjælpe på et børnecenter, end der er på et almindeligt

asylcenter. Adspurgt, om det betyder, at det forhold, at det er nævnt, at man er

sårbar, ikke nødvendigvis adskiller én fra ”mængden”, har hun forklaret, at der

har været mange særligt sårbare. Asylansøgere bliver screenet helbredsmæssigt og psykologisk, når de ankommer til landet, således at der er mulighed

for at hjælpe, hvis der foreligger særlige problemstillinger. Adspurgt, om hun

husker, hvad der på dette tidspunkt konkret blev formidlet til sagsbehandlerne om, hvad de skulle lægge vægt på i forbindelse med beslutningen om

adskillelse, har hun forklaret, at der ikke – ud over opdelingen i grupper – var

klare retningslinjer til sagsbehandlerne. Sagsbehandlerne skulle inden for den

enkelte gruppering se på, om der var noget ekstraordinært, og de begyndte

med gruppen af par uden børn og derefter den næste gruppe osv.

Kristina Rosado har foreholdt en kort gennemgang af oplysningerne i denne

sag forklaret2

, at styrelsen anvendte flyttepåbud, når et par reelt ikke efterlevede styrelsens anvisninger om indkvartering, uanset hvad parret eventuelt

havde tilkendegivet forinden. I sit arbejde benyttede hun sig af forarbejder. Adspurgt, om Udlændingestyrelsen i lyset af forarbejderne til udlændingelovens

§ 42 a, stk. 7, havde overvejet, om der skulle anvendes flyttepåbud i de tilfælde,

hvor asylansøgerne havde givet udtryk for, at de ikke ønskede at efterkomme

en anvisning om flytning, har hun forklaret, at hun ikke var uddannet jurist.

Udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., var den bestemmelse, der rummede

rammerne for den faktiske forvaltningsvirksomhed. Det er korrekt, at styrelsen i praksis sjældent oplevede, at asylansøgerne ikke efterlevede flytteanvisningerne. Det var først, når styrelsen konstaterede, at asylansøgerne ikke

efterlevede en anvisning, at de anvendte flyttepåbud efter udlændingelovens §

42 a, stk. 7, 3. pkt. Det skulle således konstateres, at de ikke var flyttet som anvist. I praksis foregik det ved hjælp af styrelsens elektroniske indkvarterings2 Afhøringsekstrakten, side 473 og 474-475.

3079

De berørte par

system. I indkvarteringssystemet kunne styrelsen se, hvor alle asylansøgere

var indkvarteret. Indkvarteringssystemet anvendte de også til at planlægge

flytninger, og operatørerne kunne i systemet se, hvilke af deres beboere der

skulle flytte hvornår. Det var operatørerne, der orienterede beboerne, når de

skulle flytte. Det foregik som regel helt udramatisk. Det var først, når dagen

for den planlagte flytning var passeret, og de kunne konstatere, at flytningen

ikke var sket, at de benyttede sig af et eventuelt flyttepåbud. Men oftest blev

det løst gennem dialog med den pågældende asylansøger. Adspurgt, hvorvidt

det forhold, at asylansøgerne havde tilkendegivet, at de ikke ville flytte, var

tilstrækkeligt til, at styrelsen anvendte flyttepåbud, har hun forklaret, at det

ofte forholdt sig sådan, at asylansøgerne tilkendegav, at de ikke ville flytte, og

at det ofte endte med, at de alligevel flyttede.



Link til instruks kommissionens rapport med mere:

 https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/instrukskommissionen-har-afgivet-sin-delberetning/

 

Justitsministeriet

 

Instrukskommissionen har afgivet sin delberetning

14. december 2020

Instrukskommissionen har netop afleveret sin delberetning til justitsministeren, og beretningen er sendt til Folketinget.

 

Delberetningen indeholder en redegørelse for det begivenhedsforløb, der er omfattet af kommissoriet, og kommissionens vurderinger af, hvad der bevismæssigt kan lægges til grund om det faktiske forløb.

 

Justitsminister Nick Hækkerup siger:

 

”Instrukskommissionen har i dag overdraget sin delberetning til Justitsministeriet. Jeg har i overensstemmelse med sædvanlig praksis sendt delberetningen til Folketinget. Af respekt for Folketingets videre behandling af delberetningen finder jeg det på nuværende tidspunkt rigtigst ikke at udtale mig nærmere om beretningens konklusioner.”

 

 

 

Kommissionens delberetning er blevet sendt til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen og Folketingets Retsudvalg.

 

Beretningen kommer til at bestå af i alt syv bind, idet bind 6 først vil foreligge i forbindelse med den endelige beretning. Delberetningens seks bind (bind 1-5 og bind 7) kan tilgås i PDF-format herunder. Delberetningen foreligger endnu ikke i en trykt udgave.

 

Bind 6 vil komme til at indeholde en gennemgang af det regelgrundlag, der er relevant i relation til spørgsmålet om offentligt ansattes ansvar, ligesom bindet vil indeholde undersøgelseskommissionens retlige vurderinger af dette ansvar. Bindet udkommer forventeligt i foråret/sommeren 2021.

 

Kommissionens sammenfatning og vurdering af det faktiske forløb findes i delberetningens kapitel 5 og 7. Kommissionens konklusioner er sammenfattet i beretningens kapitel 4.

 

Baggrund

 

Undersøgelseskommissionen i sagen om instruksen om adskillelse ved indkvartering i asylsystemet (instrukskommissionen) blev nedsat den 22. januar 2020. Kommissionen har bl.a. til opgave at undersøge og redegøre for, om myndighedernes administration og håndtering af sager om indkvartering af gifte eller samlevende asylansøgere, hvoraf den ene var mindreårig, herunder i tilfælde, hvor parret havde et eller flere fælles børn, er sket i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler og principper og Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s konvention om barnets rettigheder.

 

Kommissionens undersøgelse og redegørelse skal navnlig omfatte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets pressemeddelelse af 10. februar 2016 om, at ingen mindreårige asylansøgere fremadrettet måtte indkvarteres med en ægtefælle eller samlever samt ministeriets skriftlige såvel som mundtlige instruktioner til Udlændingestyrelsen samt øvrig skriftlig og mundtlig kommunikation i forbindelse med pressemeddelelsen, herunder drøftelser mv. på koncerndirektionsmødet den 10. februar 2016. Kommissionen skal i den forbindelse undersøge og redegøre for grundlaget for og omstændighederne vedrørende tilblivelsen af pressemeddelelsen og ministeriets instruktioner til Udlændingestyrelsen, herunder den rådgivning til ministeren, som blev ydet i forbindelse hermed.

 

Kommissionen har fundet det muligt og hensigtsmæssigt allerede i december 2020 at afgive en delberetning med en redegørelse for det begivenhedsforløb, der er omfattet af kommissoriet, og kommissionens vurderinger af, hvad der bevismæssigt kan lægges til grund om det faktiske forløb. Det har ifølge kommissionen ikke været muligt at tilrettelægge arbejdet således, at også eventuelle ansvarsvurderinger i forhold til de berørte embedsmænd kunne færdiggøres samtidig. Derfor afgives beretningen i to dele, så beretningens del om ansvarsvurderingerne i forhold til de enkelte embedsmænd først afgives i foråret/sommeren 2021.

 

Yderligere oplysninger om Instrukskommissionen kan findes på kommissionens hjemmeside [link: https://instrukskommissionen.dk/].

 

Det følger af bestemmelsen i § 56 i Folketingets forretningsorden, at beretninger fra undersøgelseskommissioner, der vedrører ministres, herunder afgåede ministres, forhold, behandles af Udvalget for Forretningsordenen med henblik på eventuel indstilling om ansvarsspørgsmålet.