Hej Luca Jonathan Saverio Pristed, det er for tyndt at du ikke ønsker
andre synspunkter end dit ensporede socialistiske manifest,
Hvor du forsøger at smadre fagbevægelsen.
Sygehusvæsnets udfordring er ikke løn, men uhensigtsmæssig
organisering, stive faggrænser og dårlig ledelse.
I august 2015 gennemførte analyse- og konsulent- virksomheden Wilke en
undersøgelse for Ascom med henblik på at opnå indsigt i,
Hvordan arbejdsdagen former sig på en typisk dansk hospitalsafdeling.
Analysen blev gennemført på 3 afdelinger på 3 danske hospitaler i
perioden 13. august til 3. september 2015.
I det følgende præsenteres analysens konklusioner.
Hej Luca Jonathan Saverio Pristed, det er for tyndt at du ikke ønsker andre synspunkter end dit ensporede socialistiske manifest, Hvor du forsøger at smadre fagbevægelsen.
Hej Luca Jonathan Saverio Pristed, det er for tyndt at du ikke ønsker andre synspunkter end dit ensporede socialistiske manifest, Hvor du forsøger at smadre fagbevægelsen.
Sygehusvæsnets udfordring er ikke løn, men uhensigtsmæssig organisering, stive faggrænser og dårlig ledelse.
I august 2015 gennemførte analyse- og konsulent- virksomheden Wilke en undersøgelse for Ascom med henblik på at opnå indsigt i,
Hvordan arbejdsdagen former sig på en typisk dansk hospitalsafdeling.
Analysen blev gennemført på 3 afdelinger på 3 danske hospitaler i perioden 13. august til 3. september 2015.
I det følgende præsenteres analysens konklusioner.
Alene på grund af vi er uenige bør vi kunne tale sammen..
BH Leif Tullberg.
Sygeplejersker arrangerer kollektive opsigelser – men det kan
koste dem dyrt
En gruppe af
sygeplejersker er i øjeblikket i gang med at arrangere kollektive opsigelser.
Men de risikerer at skyde sig selv i foden, da aktionen er overenskomststridig
og kan betyde, at de deltagende skal betale bod, vurderer ekspert.
Sygeplejerskerne
har gennem længere tid råbt om lav løn, manglende respekt for deres fag og for
dårlige arbejdsvilkår.
De seneste
dage er styrken taget til, og nu sætter de hårdt mod hårdt: De er gået i gang
med at arrangere kollektive opsigelser.
I en begivenhed på
Facebook opfordrer sygeplejersken Luca Pristed sin kolleger
til at følge trop og sige deres job op 30. november. I skrivende stund har
omkring 145 personer tilkendegivet, at de deltager i aktionen, mens omkring
2.000 har meldt sig interesseret.
Arrangøren
forventer, at antallet af opsigelser vil ende omkring 1.000, da han også
modtager en del henvendelser fra sygeplejersker, som ikke offentligt har
tilkendegivet deres støtte på Facebook.
Men nu lyder
det fra en ekspert i arbejdsret, at aktionen kan komme til at koste dem dyrt.
Det er ikke
uden konsekvenser, hvis sygeplejerskerne vælger at nedlægge deres arbejde. Det
vurderer Christian Højer Schjøler, lektor på Syddansk Universitet med speciale
i arbejdsret.
»Det står
frit for enhver lønmodtager at opsige sin stilling, men det må bare ikke bruges
som en kollektiv kamphandling. Og det bliver det, hvis sygeplejerskerne
koordinerer deres opsigelse, og det får karakter af kampskrift. Så laver man
det, der hedder en overenskomststridig kollektiv arbejdsnedlæggelse,« siger
han.
Christian
Højer Schjøler har læst om aktionen. Han vurderer, at narrativet bag er at tage
skrappere midler i brug i den konflikt, der er mellem sygeplejerskerne og
politikere og arbejdsgiverne. Når det er baggrunden for at tage skrappere
midler i brug, vil der derfor være tale om en overenskomstmæssig kamphandling,
vurderer han:
»Jeg
vurderer, at der er tale om en kollektiv overenskomststridig aktion i form af
opsigelser. Hvis de gennemfører aktionen, vil regionen forfølge sagen
fagretligt. Det er jeg ikke i tvivl om. Det kommer nok heller ikke til at
hjælpe på parternes samarbejde.«
Lignende sag
Christian
Højer Schjøler fortæller, at sagen giver mindelser om et lignende forløb i
1995. Her valgte sygeplejerskerne at forlade forhandlingsfællesskabet og gå i
strejke. Det resulterede i et lovindgreb. I kølvandet på det lovindgreb valgte
232 sygeplejersker at opsige deres stilling indenfor en uge. Det fik
arbejdsgiverne til at køre en sag.
»Resultatet
blev, at en meget stor andel af sygeplejerskerne tilbagekaldte deres
opsigelser, da parterne havde afholdt mæglingsmøde, og de resterende blev
pålagt at tilbagekalde opsigelserne ved den efterfølgende voldgiftssag,« siger
Christian Højer Schjøler.
Han
forventer, at vi vil se et lignende forløb, hvis sygeplejerskerne vælger at
gennemføre den planlagte aktion.
Vil tage konsekvenserne
Arkitekten
bag aktionen, Luca Pristed, har dog tænkt sig at gennemføre aktionen alligevel.
»Skulle der
komme konsekvenser ud af det her, så er jeg klar til at tage dem. Jeg gør det
her, fordi jeg kæmper for det danske sundhedsvæsen, for sygeplejerskernes
arbejdsvilkår og i sidste ende også de danske patienters sikkerhed,« siger han.
Han har også
undersøgt sagen fra 1995, og selvom han ikke har vendt reglerne for kollektiv
opsigelser med en jurist, virker han ikke bekymret for, hvad regionen har tænkt
sig at gøre, hvis et stort antal sygeplejersker siger op 30. november.
»Vil de
ugyldiggøre alle de opsigelser, der kommer 30. november? De har jo ikke nogen
måde at finde ud af, hvorfor folk siger op, udover at jeg har opfordret til
det. Det eneste, der er derude, det er, at jeg har sagt, at jeg vil gøre det.
Deltagere og interesserede på en Facebook-begivenhed er ikke nok,« siger Luca
Pristed.
Sådan
fungerer det dog ikke helt, fortæller Christian Højer Schjøler. Vurderingen vil
foregå på den måde, at det bliver op til den enkelte medarbejder at bevise, at
vedkommende siger op af personlige årsager, når antallet af samtidige
opsigelser er så stort, at det i sig selv indikerer at være kollektive
opsigelser.
»Når
antallet i sig selv peger i retning af en koordineret aktion, så bliver det den
enkelte ansattes ansvar at bevise, at vedkommende har en individuel
begrundelse, som ikke er en del af den koordinerede aktion. Så vender
bevisbyrden, kan man sige,« siger Christian Højer Schjøler.
DSR tager afstand
Sygeplejerskernes
fagforening, Dansk Sygeplejeråd (DSR), er ikke en del af planlægningen af de
kollektive opsigelser. Formanden for DSR, Grete Christensen, kan godt forstå
den vrede og frustration, som sygeplejerskerne oplever ovenpå seneste tiders
konflikt.
Alligevel
kan hun ikke støtte op om aktionen.
»Vi kan ikke
på nogen måde støtte op om kollektive overenskomststridige arbejdsnedlæggelser
og opsigelser. Det er et brud på den fredspligt, der er mellem arbejdsgiver og
lønmodtager i en overenskomstperiode, og derfor må vi klart fraråde vores
medlemmer at deltage. For det kan give både dem og vores organisation en
straf,« siger Grete Christensen.
DSR har
derfor tænkt sig at henvende sig til medlemmerne og bede dem tage afstand fra
aktionen.
»Vi vil
klart meddele vores medlemmer, at de bør tage afstand fra det og rådgive dem
om, at de bør undlade at deltage i det,« siger Grete Christensen.
Danske
Regioner oplyser i et skriftligt svar, at kollektive opsigelser vil blive
betragtet som en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, og at sådan en sag vil
kunne blive indbragt for arbejdsretten.
»Kollektive
opsigelser i løbet af en overenskomstperiode vil blive betragtet som et
overenskomststridigt kampskridt på samme måde som overenskomststridige
arbejdsnedlæggelser. Sagen kan således indbringes for Arbejdsretten, hvor de
pågældende kan blive pålagt en bod samt blive pålagt at trække deres opsigelser
tilbage. Som et eksempel på dette kan vi henvise til en afgørelse fra 1995,
hvor en række medlemmer af Dansk Sygeplejeråd kollektivt opsagde deres
ansættelsesforhold,« skriver Danske Regioner.
Sundhedsvæsenet er på randen af kollaps efter årtiers besparelser, der har udsultet afdelingerne på sygehusene.
Sådan lyder fortællingen fra sygeplejerskerne, der siden sommerens lønkonflikt er blevet stadig mere utilfredse med deres løn- og arbejdsvilkår.
Men nu viser tal fra Danske Regioner, at der aldrig har været så mange sygeplejersker ansat i regionerne, der administrerer sygehusene, som i sommeren 2021. Antallet af andet sundhedsfagligt personale slog også rekord.
Derfor mener Jakob Kjellberg, der er sundhedsøkonom og professor på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at det ikke er retvisende at tale om et udsultet sundhedsvæsen.
»Fortællingen om, at der bliver færre og færre ansatte, passer simpelthen ikke. Så kan vi tage en diskussion om, hvorvidt der er blevet tilført nok personale. Men vi er nødt til at aflive myten om, at der bliver færre og færre, for det passer ikke,« siger han.
Professor og sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen er enig.
»På tværs af de væsentlige personalegrupper har der været en vækst, hvilket sætter debatten om nedskæringer i relief. Når alt kommer til alt, kan det overraske lidt, at der er så høj en jammer i øjeblikket,« siger han.
Hos arbejdsgiveren Danske Regioner er man ligeledes forundrede over, at der blandt politikere og sygeplejerskerne tales om et sundhedsvæsen, hvor der er blevet sparet på personalet.
»Opfattelsen skyldes måske, at man stadig hænger fast i en retorik fra tidligere år, hvor der jo har været store besparelser. Men udviklingen er altså vendt. Og det har den været i nogle år. Der er kommet flere sygeplejersker og sundhedspersonale generelt. Vi har aldrig haft så mange,« siger Anders Kühnau (S), der er formand for Danske Regioner.
Tallene er som skrevet fra sommeren 2021. Siden da har mange sygeplejersker sagt op efter konflikten, der ikke førte til en lønstigning, ligesom mange sygeplejersker stadig nægter at tage overarbejde i protest mod regeringsindgrebet.
Derfor aflyses lige nu tusindvis af operationer som følge af personalemangel, ligesom der nedlægges sengepladser på landets sygehuse.
»Sundhedsvæsenets største problem lige nu er hverken coronavirus eller mangel på personale. Det er konflikten med den største medarbejdergruppe, sygeplejerskerne,« siger Jakob Kjellberg.
Ander Kühnau (S) er formand for Danske Regioner og vil gerne have flere investeringer i sundhedvsæsenet. »Vi får penge til den demografiske udvikling, men der er behov for investeringer i ny medicin, nye behandlinger og ikke mindst hele den digitale omstilling af sundhedsvæsenet,« siger han.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix/Arkiv.
Udfordringer
Derfor kan man heller ikke sige, at sundhedsvæsenet ikke står med en række alvorlige udfordringer på personalesiden, påpeger Jakob Kjellberg.
»Jeg tror, det er et reelt problem, at personalet ikke er blevet flyttet derhen, hvor sundhedsvæsenet er mest presset. Der har vi en udfordring. I andre afdelinger har man rigeligt med ressourcer. Det er ikke ens alle steder,« siger han og tilføjer:
»Nogle steder, blandt andet på akutmodtagelsen, går sygeplejerskerne til en relativt lav grundløn med skæv vagtbelastning, og de er pressede. Det er en reel udfordring.«
Kjeld Møller Pedersen fremhæver samtidig, som tre overlæger for nylig skrev i en kronik i Berlingske, at de ansatte i høj grad bruger tiden på alt andet end patienterne.
»Vi står med et paradoks, for antallet af ansatte er jo ikke faldet. Det er svært at bevise effekten, men dokumentationskravene er steget, hvor personalet skal indberette til forskellige databaser. Og det rejser spørgsmålet, om de ansatte bruger deres tid på de rigtige ting, eller om det administrative tager for meget tid,« siger professoren.
Dertil kommer den demografiske udfordring. Antallet af ældre stiger markant og vil gøre det i mange år, hvorfor antallet af patienter stiger. Samtidig behandler man flere ting end tidligere, hvilket også lægger flere opgaver over på sundhedsvæsenet, siger Anders Kühnau fra Danske Regioner:
»Når man ikke oplever, at der er kommet flere hænder, kan det skyldes, at der er kommet flere patienter. Så selvom vi ansætter mere personale, stiger antallet af patienter endnu mere. Mange flere har behov for hjælp fra sundhedsvæsenet. Og så er vi blevet bedre til at behandle end tidligere, hvilket også tager flere ressourcer, fordi flere kommer igennem sundhedsvæsenet,« siger han.
»Tiggekultur«
Danmarks Statistik udgav i 2019 en analyse, der konkluderede, at de offentlige sundhedsudgifter er steget »markant mere« end de øvrige offentlige udgifter siden årtusindeskiftet.
Ifølge Jakob Kjellberg er det, udover de ovennævnte udfordringer, et tegn på, at der ikke findes grænser for, hvor mange penge sundhedsvæsenet i princippet kunne bruge.
»Sundhedsvæsenet kunne jo uden problemer bruge hele det samlede bruttonationalprodukt, hvis de fik lov til det. Der er jo ingen grænser for alle de spændende ting, man kan finde på at tilbyde folk, og der er ingen nedre grænse for, hvad folk mener, sundhedsvæsenet skal tage sig af,« siger sundhedsøkonomen.
Han problematiserer samtidig, at strukturerne omkring sundhedsvæsenet gør, at der altid vil være en tendens til at tale problemerne op og det, der fungerer, ned.
»Hele sundhedssystemet er jo reguleret på en måde, hvor regionspolitikerne skal have penge fra staten. Og den struktur gør, at hvis man skal have flere ressourcer, så må man forklare, hvad der er galt. Det skaber et incitament til at fortælle, hvor skidt det går. Man har groft sagt fået lavet en tiggekultur,« siger Jakob Kjellberg.
Dansk Sygeplejeråd vil ikke stille op til interview om tallene fra Danske Regioner, men henviser til deres egen analyse fra 2019. I den sættes der fokus på det problematiske i, at aktivitetsvæksten, eller mængden af opgaver, på sygehusene stiger fire gange så meget som antallet af sygeplejersker.
Men den udfordring kan man slet ikke løse ved blot at ansætte mere personale, mener Jakob Kjellberg:
»I virkeligheden kommer vi ikke til at kunne følge med den demografiske udvikling ved bare at ansætte flere. Så vi står foran en diskussion om en reform af sundhedsvæsenet,« siger han.
De borgerlige partier og Radikale Venstre har længe ønsket at diskutere en reform af sundhedsvæsenet med regeringen, der endnu ikke har indkaldt til forhandlinger.
