🤷Venstres svære valg

 

Tirsdag formiddag var det nye folketing samlet for at vælge Søren Gade midlertidigt som folketingets formand og for at udpege det udvalg, der skal formelt skal godkende valget.

 

Derfor var der rigtig mange nye ansigter i Folketingssalen klokken 12 - og en hel del gamle på nye pladser og med nye sidekammerater. Eksempelvis Venstres tidligere formandskab, Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjbjerg, der skal hygge sig på forreste række i den højre side af salen - set fra formandsstolen.

 

🤷Venstres svære valg

Fra den placering kan Jakob Ellemann-Jensen se ind i et skæbnevalg: At gå i regering eller lade være. Uanset om han skubber Venstre ind i en regering med Socialdemokratiet eller takker pænt nej, så vil hans beslutning blive altafgørende for Venstres position i dansk politik mange år ud i fremtiden.

 

På valgaftenen sagde Venstres stemmesluger Søren Gade, at regeringsdeltagelse er et spørgsmål om “prisen på grisen”. Til dem, der ikke lige kender landmands-lingo, betyder det: “hvor meget indflydelse får vi - og hvad skal det koste?”.

 

Nu er Søren Gade som nævnt blevet Folketingets nye formand, med Socialdemokratiets velsignelse. Og det har selvfølgelig sat endnu mere gang i snakken om en mulig SV-regering.

 

🏛️Kan enigheden holde til regeringskontoret?

Venstre kan formentlig blive enige med Socialdemokratiet om en lang række politiske områder, lige fra akutplan for sundhedsvæsenet til en CO2-afgift på landbruget. Men Jakob Ellemann-Jensen risikerer at tabe troværdighed, hvis han pludselig skifter holdning efter klart at have afvist en regering med Mette Frederiksen. For slet ikke at tale om den kritik, der kan komme haglende fra Konservative og de andre efterladte partier i blå blok.

 

Det kan du høre meget mere om i dagens udgave af vores politiske podcast ‘Slotsholmen’.

 

Onsdag samles Folketinget i øvrigt igen for at blive godkendt og etableret, samt vælge Søren Gade permanent som formand. Og så kan de 179 medlemmer ellers gå i gang med at vente på en ny regering. Der er god tid for de nyvalgte til at lære at finde rundt i bygningen …

 

Citat fra DR af Jens Ringberg..

 Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

 

12:00: Første møde i salen efter valget

 

 

Første møde i salen efter valget,

I dag ventes der at være møde i Folketingssalen, som bliver det første møde af det nye folketing efter valget 1. november. På det første møde vælges en midlertidig formand, og Udvalg til Prøvelse af Valgene nedsættes.

 

Formelt afløses det siddende Folketing af det nyvalgte på valgdagen. Men inden det nyvalgte Folketing træder sammen, skal stemmerne fintælles, så man er sikker på, hvem der er valgt ind som medlemmer af Folketinget. Først herefter kan Tinget sættes, og ifølge grundloven træder det nyvalgte Folketing sammen senest kl. 12 den 12. hverdag efter valgdagen, lørdag inklusive.

 

Når medlemmerne af det nye Folketing er fundet, er der en række procedurer, der skal overholdes, før folketingsarbejdet kan gå i gang.

 

Det første møde i det nyvalgte Folketing

På den første mødedag i det nyvalgte Folketing bliver formandsstolen indtaget af det medlem, der har siddet længst i Folketinget. Medlemmet byder det nyvalgte Ting velkommen og leder valget af en midlertidig formand for Folketinget.

 

På det første møde nedsættes også et foreløbigt udvalg med repræsentanter for partierne, hvis opgave er at afgive indstilling om, at valget godkendes, og behandle eventuelle valgklager.

 

Det næste møde i det nyvalgte Folketing: Valget skal godkendes

Det næste møde i Folketingssalen starter med, at Folketinget stemmer om godkendelse af folketingsvalget efter indstilling fra det udvalg, der netop har gennemgået valgresultatet og eventuelle klager. Herefter bliver mødet udsat. De medlemmer, der er valgt til Folketinget for første gang, skal nemlig skrive under på, at de vil overholde grundloven, før de kan deltage i Folketingets arbejde. Ved en ceremoni samles de nye medlemmer, som efter tur underskriver følgende sætning: »Jeg lover herved på ære og samvittighed at holde rigets grundlov.«

 

 

Folketingets præsidium og Folketingets formand vælges

Når mødet genoptages, skal Folketingets formand og det øvrige Præsidium vælges. Præsidiet er Folketingets ledelse, der sikrer, at reglerne for arbejdet i Folketinget bliver overholdt, og at arbejdet tilrettelægges ordentligt og i overensstemmelse med Folketingets forretningsorden. Præsidiet består af Folketingets formand og 4 næstformænd. Det vælges efter et folketingsvalg, og hver gang et nyt folketingsår begynder. Præsidiet, med formanden i spidsen, repræsenterer Folketinget udadtil.

 

Folketingets formand vælges af Folketinget og er ofte – men ikke altid – et erfarent medlem fra det største regeringsparti. Oftest er der kun opstillet én kandidat, som derfor vælges uden afstemning. Formand er altså noget, man bliver valgt til – det er en tillidserklæring fra de politiske kollegaer i Folketinget på tværs af politiske skel. Formandsposten regnes derfor for at være landets mest ærefulde folkevalgte post. De 4 næstformænd er udpeget af de 4 største grupper i Folketinget, der ikke har formandsposten.