tirsdag den 15. november 2022

🤷Venstres svære valg

 

Tirsdag formiddag var det nye folketing samlet for at vælge Søren Gade midlertidigt som folketingets formand og for at udpege det udvalg, der skal formelt skal godkende valget.

 

Derfor var der rigtig mange nye ansigter i Folketingssalen klokken 12 - og en hel del gamle på nye pladser og med nye sidekammerater. Eksempelvis Venstres tidligere formandskab, Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjbjerg, der skal hygge sig på forreste række i den højre side af salen - set fra formandsstolen.

 

🤷Venstres svære valg

Fra den placering kan Jakob Ellemann-Jensen se ind i et skæbnevalg: At gå i regering eller lade være. Uanset om han skubber Venstre ind i en regering med Socialdemokratiet eller takker pænt nej, så vil hans beslutning blive altafgørende for Venstres position i dansk politik mange år ud i fremtiden.

 

På valgaftenen sagde Venstres stemmesluger Søren Gade, at regeringsdeltagelse er et spørgsmål om “prisen på grisen”. Til dem, der ikke lige kender landmands-lingo, betyder det: “hvor meget indflydelse får vi - og hvad skal det koste?”.

 

Nu er Søren Gade som nævnt blevet Folketingets nye formand, med Socialdemokratiets velsignelse. Og det har selvfølgelig sat endnu mere gang i snakken om en mulig SV-regering.

 

🏛️Kan enigheden holde til regeringskontoret?

Venstre kan formentlig blive enige med Socialdemokratiet om en lang række politiske områder, lige fra akutplan for sundhedsvæsenet til en CO2-afgift på landbruget. Men Jakob Ellemann-Jensen risikerer at tabe troværdighed, hvis han pludselig skifter holdning efter klart at have afvist en regering med Mette Frederiksen. For slet ikke at tale om den kritik, der kan komme haglende fra Konservative og de andre efterladte partier i blå blok.

 

Det kan du høre meget mere om i dagens udgave af vores politiske podcast ‘Slotsholmen’.

 

Onsdag samles Folketinget i øvrigt igen for at blive godkendt og etableret, samt vælge Søren Gade permanent som formand. Og så kan de 179 medlemmer ellers gå i gang med at vente på en ny regering. Der er god tid for de nyvalgte til at lære at finde rundt i bygningen …

 

Citat fra DR af Jens Ringberg..

 Bedste  hilsen.

Leif Tullberg


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar