Europa står over for en række alvorlige udfordringer.

 

Kære modtager,

Europa står over for en række alvorlige udfordringer, der har rødder i årtiers fejlvurderinger og manglende strategisk handlekraft. Geopolitisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt er kontinentet presset som aldrig før, og de seneste begivenheder understreger, hvor dybt problemerne stikker.

 

Europas største fejltagelser

 

Energiafhængighed af Rusland – Europas forsinkede reaktion på at gøre sig uafhængig af russisk gas har haft enorme konsekvenser, især efter invasionen af Ukraine.

 

Demografisk krise – Faldende fødselsrater og en aldrende befolkning svækker vækstpotentialet og lægger pres på velfærdsstaterne.

 

EU’s interne splittelse – Øst- og Vesteuropa har vidt forskellige prioriteter – især når det gælder migration, forsvar og økonomisk politik.

 

Teknologisk afhængighed af USA og Kina – Europa halter bagefter på tech-udvikling, hvilket gør regionen sårbar over for både digital spionage og økonomisk pres.

 

Overdreven tro på bløde magtmidler – Mens EU har satset på diplomati og handel, har andre magter (Rusland, Kina, Tyrkiet) været villige til at bruge hårdere midler.

 

Manglende respons på Putins aggression – Siden annekteringen af Krim i 2014 har Europa været for tøvende. Svage sanktioner og fortsat økonomisk samhandel med Rusland har i praksis opmuntret Putin til yderligere aggression.

 

Europas fejlslagne respons på Ukraine-krisen

 

Havde Europa reageret resolut med massiv militær støtte og en klar afskrækkelsespolitik fra 2014, kunne invasionen i 2022 måske have været undgået. Siden da har Vestens reaktion været langsom og ukoordineret:

 

For langsomme og for små våbenleverancer – I stedet for straks at sende tunge våben, blev der brugt tid på interne diskussioner.

 

Utilstrækkelig oprustning – Mange NATO-lande har først nu indset nødvendigheden af at hæve forsvarsbudgetterne markant.

 

Afhængighed af russisk energi – Trods krigen tog det for lang tid at omstille Europas energiforsyning.

 

Uklar strategisk målsætning – Vesten har aldrig formelt meldt ud, at målet er en ukrainsk sejr og en varig svækkelse af Rusland.

 

EU’s manglende enhed – Tyskland, Frankrig og Ungarn har i perioder undermineret Vestens samlede respons.

 

Trump vinder valget – en geopolitisk katastrofe

 

Med Trumps valgsejr er situationen blevet endnu værre. Hans seneste udmelding om, at Rusland kan beholde de territorier, det har besat i Ukraine, samt at NATO-medlemskab for Ukraine ikke er en mulighed, er et knæfald for Putin. Dette kan få enorme konsekvenser:

 

USA vil sandsynligvis skære kraftigt i støtten til Ukraine.

 

Europas sikkerhedsgaranti fra USA bliver langt mere usikker.

 

Rusland vil kunne eskalere sin aggression, da afskrækkelsen svækkes.

 

Kinas og andre autokraters position styrkes globalt.

 

Hvad kan Europa gøre nu?

 

Opruste hurtigt og tage ansvar for egen sikkerhed – Forsvarsbudgetterne skal hæves markant, og Europa må sikre sin egen afskrækkelseskapacitet.

 

Etablere en reel europæisk forsvarskapacitet – NATO er vigtig, men Europa skal kunne afskrække Rusland uden USA's hjælp.

 

Massivt øge støtten til Ukraine – Flere våben, ammunition og finansiel støtte er nødvendigt, uanset hvad der sker i USA.

 

Styrke alliancer med andre partnere – Storbritannien, Canada, Japan og Australien kan blive vigtigere sikkerhedspartnere.

 

Sikre energi- og råstofuafhængighed – Europa skal blive uafhængig af både russisk gas, kinesiske råstoffer og amerikansk teknologi.

 

Konklusion

 

Europa har stadig tid til at handle, men vinduet lukker hurtigt. Hvis Trump skærer hjælpen til Ukraine, og Europa ikke er klar, kan det blive en geopolitisk katastrofe. Spørgsmålet er, om EU-landene har den politiske vilje til at gøre, hvad der kræves – eller om vi igen vil se en svag og splittet respons, der kun gavner Europas fjender.

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre

Når DR er kommet frem til en astronomisk beløb på 400 mia. kr.

 Når DR er kommet frem til en astronomisk beløb på 400 mia. kr., er det dels fordi kryolit-værdierne er omregnet til 2025 kroner, og dels fordi man har medtaget omkostninger og værdiskabelse i hele værdikæden, herunder transport ud af Grønland til København, bearbejdning, oplagring, pakning og videretransport ud i verden.Der er ingen tvivl om, at kryolitselskabet har været en fremragende forretning for ejerne. Men denne værdiskabelse er sket uden for Grønland, og hvis den ikke var skabt hos danske virksomheder, var den skabt hos andre udenlandske selskaber.  For der har ikke på Grønland været de nødvendige kompetencer og den investeringskapital, som skulle til for at udvinde kryolitten.Hvis hysteriet omkring de 400  http://mia.kr 

skulle give mening, ville det også være oplagt at beklage over, at grønlænderne heller ikke selv fik lov til at beholde den værditilvækst, som den udvundne blymalm og zinkmalm også gav anledning til.

Omkring 1960 var værdien af udvinding af de to typer malm omkring halvdelen af værdien af den udvundne kryolit. Men al malmen blev sendt til Belgien, Luxembourg og Tyskland – og altså ikke til Danmark. Og så har køberne af malmen i Belgien, Luxembourg og Tyskland vel hugget værdierne fra grønlænderne.

Et sted, hvor den danske stat, godt kunne have kommet grønlænderne, i møde, var da staten solgte sin aktiepost i Kryolitselskabet for 730 mio. kr. i 1985.  

Hjemmestyret fik 50 mio. kr. af pengene – for som  det beskrives af Finansudvalget: … det forekommer derfor nærliggende, at Grønland tilgodeses med en mindre del af provenuet for at markere afslutningen på kryolitproduktionen i Grønland:” 

Og Hjemmestyret brokkede sig også over, at de ikke fik mere – blandt andet til udbygning af den grønlandske energiforsyning.

Men statens betaling til Grønland var dog allerede over 2,5 mia. kr. det år

GEUS fortæller at fra 1854 - 1987 blev der udvundet 3,7 millioner tons rå kryolit.

 

Da renheden var 58% svarer det til 2,15 mio. tons ren kryolit.

 

Hvis tallet 400 milliarder kr er korrekt vil det sige, at et tons kryolit er sat til en nutidsværdi på 186.000 kr.

 

Nøjes vi med prisen for den ubehandlede kryolit, så er værdien i nutidskroner 108.000 kr/ton.

 

I dag koster et ton ren kryolit ca. 7.000 kr, men det kan selvfølgelig have været mere værd i fortiden.

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre

 DR anvender Bruttofaktorindkomstindekset (kaldet BFI-indekset) til at analysere en periode fra 1852 til 1987.

BFI-indekset, som måler den samlede indkomst til produktionsfaktorerne i en økonomi, som er et nyttigt redskab til at forstå økonomiske ændringer over tid.

Men bruttofaktorindkomstindekset kan ikke bruges i  på grund af manglende data for perioden 1852-1987:

 

Årsagen er på grund af de historiske økonomiske data fra midten af 1800-tallet er meget begrænsede og varierer i kvalitet og tilgængelighed.
I Danmark begyndte systematisk nationalregnskabsføring først i det 20. århundrede,

Hvilket betyder, at detaljerede data for Bruttofaktorindkomstindekset ikke er tilgængelige for hele perioden fra 1852 til 1987.

 

Altså kan  Bruttofaktorindkomstindekset ikke bruges som DR har gjort i dokumentaren,
Som fremmaner et vildt tal på 400 milliarder, uden et fagligt belæg.

Undergrunden i Grønland.

Grønland fik hjemmestyre i 1979 og selvstyre i 2009.
Samtidigt med at selvstyret blev indført, blev det grønlandske folk anerkendt som et eget folk.
Grønlænderne ejer nu selv rettighederne til den grønlandske undergrund og de mineraler og de værdier, som findes her.

Men før selvstyret 2009 tilhørte undergrunden Danmark.

 

Sidste:
DRs egen ekspert går i rette med historie om Grønland: Centralt tal er misvisende

Det er misvisende,
Når DR udlægger det, som om Danmark har tjent 400 milliarder kroner på at hive kryolit ud af Grønlands undergrund.
Sådan lyder kritikken nu fra økonomiprofessor Torben M. Andersen, der bliver brugt som ekspert i DRs dokumentar og artikler.

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre

Debatten om kryolitten og de ”400 milliarder” kroner, der blev ”tjent” på dens udvinding i Grønland, har virkelig sat gang i forskellige perspektiver og diskussioner om historien og økonomien mellem Danmark og Grønland. Her er nogle overvejelser:

 

Historisk Kontekst:

Kryolitudvindingen startede i midten af 1800-tallet og fortsatte frem til 1987. I denne periode var det danske selskaber og senere også den danske stat, der havde kontrol over udvindingen. Dette er blevet fremhævet i nylige dokumentarer og debatter som et eksempel på kolonial historie, hvor Grønland ikke direkte drak fordel af ressourcerne.

Koncessioner og Ejerskab:

Koncessioner blev historisk set udstedt af den danske stat, som havde suverænitet over Grønlands undergrund indtil Grønlands Selvstyre blev etableret i 2009. Siden da tilhører undergrunden og dermed retten til at udvinde ressourcer fra den, Grønland. Dette er en vigtig juridisk og politisk ændring, der påvirker, hvordan fremtidige minerale ressourcer håndteres.

Økonomisk Perspektiv:

De 400 milliarder kroner (i nutidig værdi) refererer til omsætningen af kryolit over mere end 130 år, ikke nødvendigvis overskuddet. Der har været diskussioner om, hvor meget af dette beløb, der faktisk blev overskud for danske selskaber eller staten, med nogle estimater der reducerer tallet betydeligt, når man tager omkostninger i betragtning.

Politiske Implicationer:

Debatten har genåbnet diskussioner om økonomiske forhold og historisk uretfærdighed. Múte B. Egede og andre grønlandske politikere har brugt dette som et argument for at Grønland ikke blot har været en økonomisk byrde for Danmark, men også en kilde til værdifulde ressourcer.

Hvad hvis?:

Hvis kryolitten havde givet underskud, ville det måske have ændret den økonomiske dynamik mellem Danmark og Grønland. Men det er et hypotetisk scenarie. Historisk set har kryoliten været en væsentlig del af industriel udvikling, især for aluminiumproduktion, hvilket har haft stor betydning for begge parter, omend på forskellige måder.

Fremtidige Relationer:

Med den nye status for undergrunden siden 2009, er spørgsmålet nu, hvordan Grønland og Danmark kan samarbejde om råstoffer i fremtiden, hvor Grønland har kontrol, men hvor Danmark stadig spiller en rolle gennem bloktilskud og anden støtte.

 

Det ser ud til, at debatten om kryoliten ikke kun handler om fortidens økonomi, men også om fremtidens suverænitet, økonomiske uafhængighed og politiske relationer mellem Grønland og Danmark.

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre