fredag den 30. december 2022

Politik er ikke kun hvad du opnår, men lige så væsentligt hvad du undgår..-o😊

 

Kære Casper Dall Avisen Danmark & Radio 4 samt andre modtagere, jeg er fast lytter af R 4 det blå hjørne..-o😊

 

Dyt blåt her går det godt.

Hvem gik rundt og morede sig over at der var  flere blå  Statsminister kandidater.

De blå kunne ikke enes om hvem der skulle være KGL. undersøger..

Dejligt at  yderfløjene er sat ud på den store råbe fælled.

Men med total uden indflydelse..🙄

Til Casper Dall og dit blå hjørne, som er blevet til et 100 % Venstre hade projekt.


Link til radio 4 blå hjørne 30 december 2022 :

https://www.radio4.dk/program/det-blaa-hjoerne/?gid=45762&title=ret-der-gik-i-bl-blok-2022

Hvis linket ikke virker kopier og klik.

Hvordan vil I have at Jakob Ellemann skal tage det ned,

At Inger Støjberg ikke ville pege på ham som  KGL undersøger for blå blok ?.-o
( det talte I ikke om i dag)
Det er da det samme som at sige farvel” Jakob Ellemann som leder af blå blok.

55 minutter i dagens R 4 udsendelse 30 december 2022,
Hvor det drejede sig om at maksimalt at nedgøre Venstre”

Latterligt at høre Inger Støjberg som har forhindret Jakob Ellemann i at blive KGL undersøger.

Kritisere samme Jakob  Ellemann sønder og sammen,
Inger Støjberg er leder af hade-Demokraterne.-o
  

Jakob Ellemann har forhindret dette.-o😊

Se herunder:

 

»Vi skal reducere vores kødproduktion til det, vi selv kan spise i Danmark«, siger Franciska Rosenkilde

Det betyder ifølge Alternativet en reduktion af kødproduktionen på 86 procent.

Det vil give Danmark et eksporttab på mange milliarder

Samt Danmark mister 18.000 arbejdspladser..

 

Regeringsgrundlaget 2022 udarbejdet af SVM.

Samt link til det røde forståelses papir fra 28 juni 2019..

Linket kommer efter de  60 sider med SVM regeringsgrundlaget..

😊

 

https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2022/12/hej-mads-i-hele-mit-liv-har-jeg-mdt.html?spref=tw

 

 

Det er noget vrøvl, Pelle Dragsted  griber ekstremerne, der er ca. 800.000 virksomheder i DK heraf skal 30.000 generationsskifte inden for kort tid

Hold nu op med lytte til de gl kommunister, der har et mål, nemlig at omstyrte samfundet med alle midler, inkl. misundelse

https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2022/11/som-sdvanlig-fremturer-pelle-dragsted.html?spref=tw

 

Formueskat i Norge:

Det er en udvikling som denne, som  Ellemann har sparet Danmark for.

Hvis du havde frit valg mellem at bo i et land, hvor det var gratis at bo og et,
Hvor det kostede dig 60 millioner kroner om året – tja, så ville du nok også vælge det, der er gratis.

(Tak Jakob Ellemann)

 

Et af SF’s hovedkrav til et kommende regeringsgrundlag,

At indføre en formueskat på 0,5 % for formuer over 5 mio. kr.

I Danmark ejer de ti procent rigeste halvdelen af den samlede formue.

Formuer beskattes naturligvis ikke direkte,

Men via deres afkast, og beskatningen heraf er lempelig, mener SF

Derfor ønsker SF at indføre en formueskat.

Der kan hentes 2,7 mia. kr. ved at indføre en formueskat på den del af formuen, der overstiger  5 mio. kr.

Det er nettoformuen det drejer sig om – altså feks friværdi i ejerbolig.

Link til formueskat SF: https://sf.dk/minimumsnormeringer-betales-af-de-rigeste/

 

Pia Olsen Dyhr SF vil udtage 375.000 hektar landbrugsjord,

(prisudgift for staten ca. 59 milliarder kr. 158,000 kr. pr hektar)

Hvilket svarer til et areal, der er større end Fyn.

Derudover vil partiet omlægge yderligere ni procent af det nuværende landbrugsareal.

Hvilket svarer til 230.000 hektar. (Prisudgift for staten ca. 18 milliarder)

Priserne er markeds konforme, men uden administration og Ekspropriations omkostninger.

Artikel fra Berlingske.dk: SF vil tage 15 procent af landbrugsarealer ud af drift:

https://www.berlingske.dk/.../sf-vil-tage-15-procent-af...

  

Til Casper Dall

 

Virkeligheden er at hvis ikke Jakob Ellemann havde slået til,
Ville der være kommet en ræverød regering

Som ville komme med meget dårlig politik for blå danskere.

Men som heller ikke ville slæbe Mette Frederiksen for rigsretten

Må jeg minde om forståelses papiret fra 2019

Tænk hvad en rød regering nu kunne finde på gys gys .-o

 

https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2022/12/et-gog-i-nden-til-venstre-men.html?spref=tw

 

Politik er ikke kun hvad du opnår, men lige så væsentligt hvad du undgår..-o😊

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Venslev

50 år i Venstre.




onsdag den 28. december 2022

1000 tak til Mette, Lars, Jakob for at tage ansvar, i stedet for at løbe mod udgangen..


Løftebrud fra Jakob Ellemann ja, men politik er hårdt arbejde,
evnen til at tage ansvar, når man vil opnå resultater.-o😊
Ikke mindste når man er oppe imod gammel kommunisterne. ☹



(enhver snak om en mulig blå blok er helt ude hegnet)
 
1000 tak til Mette, Lars, Jakob for at tage ansvar, i stedet for at løbe mod udgangen..
Herudover har I sammen sparet alle i Danmark for en ny ræverød socialist-regering,

Se andet sted den røde forståelses aftale af juni 2019..   🤔
Herudover skal jeg delagtiggøre jer i SF´s planer:
Der er desværre ingen der tryktester Pia Olsen Dyhr SF,
Som har opnået 10 % af stemmerne efter valget.
Blandt andet ved at love guld og grønne skove uden forbindelse til virkeligheden.-o☹
Et af SF’s hovedkrav til et kommende regeringsgrundlag,
At indføre en formueskat på 0,5 % for formuer over 5 mio. kr.
I Danmark ejer de ti procent rigeste halvdelen af den samlede formue.
Formuer beskattes naturligvis ikke direkte,
Men via deres afkast, og beskatningen heraf er lempelig, mener SF
Derfor ønsker SF at indføre en formueskat.
Der kan hentes 2,7 mia. kr. ved at indføre en formueskat på den del af formuen, der overstiger 5 mio. kr.
Det er nettoformuen det drejer sig om – altså feks friværdi i ejerbolig.
Link til formueskat SF: https://sf.dk/minimumsnormeringer-betales-af-de-rigeste/
Pia Olsen Dyhr SF vil udtage 375.000 hektar landbrugsjord,
(prisudgift for staten ca. 59 milliarder kr. 158,000 kr. pr hektar)
Hvilket svarer til et areal, der er større end Fyn.
Derudover vil partiet omlægge yderligere ni procent af det nuværende landbrugsareal.
Hvilket svarer til 230.000 hektar. (Prisudgift for staten ca. 18 milliarder)
Priserne er markeds konforme, men uden administration og Ekspropriations omkostninger.
Artikel fra Berlingske.dk: SF vil tage 15 procent af landbrugsarealer ud af drift:
https://www.berlingske.dk/.../sf-vil-tage-15-procent-af...
Herudover vil SF fjerne landbrugsdriften på 200.000 m2.jord (prisudgift for staten ca. 31 milliarder kr.)
Omkring vandvindingsområderne, på trods af de nærende forhold omkring sprøjtning ikke udgør nogen risiko.
Artikel i Politiken om at forbyde brug af sprøjtemidler på 200.000 hektar landbrugsjord:
https://politiken.dk/del/xsa8BrAA0NYw
Professor SF-krav om grundvandsparker spild af penge grundvandsparker er en dyr løsning,
På noget der ikke udgør et reelt problem for folkesundheden,
Det vurderer professor i miljøtoksikologi ved Københavns Universitet, Nina Cedergren
Se artikel fra Altinget:
https://www.altinget.dk/.../professor-sf-krav-om...
Den direkte udgift for staten vedr. SF´s forslag bliver ca. 108 milliarder kr.
Så er der ikke medtaget Danmarks tab af arbejdspladser på op til 40,000 stk,
Grundet nedsat produktion i landbruget, og på grund af arealreduceringen ..
Vedr. Vandindvindingen har SF afsat kr. 8 milliarder,
De 8 milliarder kroner vil SF tage fra EU’s landbrugsstøtte.
Med hensyn til resten af forslagene,
Henviser Pia Olsen Dyhr til den grønne fond på kr. 53 milliarder,
Men denne grønne fond eksistere foreløbig kun på papiret,
og det er højst usikkert om den kan opnå et indhold på de 53 milliarder kr.
Se artikel fra Berlingske:
https://www.dr.dk/.../eksperter-frygter-milliard-hul-i...
Herudover er fonden vedtaget af et bredt flertal i folketinget og SF kan ikke øremærke de penge kun til SF´s projekter.
Pia Olsen Dyhrs og SF´s tanker er grønne drømme, uden hold i virkeligheden..
Samt 1000 tak til Jakob Ellemann for at han ikke tog den nemme løsning,
At sætte sig over i et hjørne,og surmulede, men i stedet tog Jakob Elleman en for holdet.
😊
Må jeg lige minde om alternativet til denne handling:
Til alle tvivlere/kloge åger læs venligst dette den 28. juni 2019
Status efter første dag i den nye regering i 2019,
Som er kommet til verden på grundlag af et 18 siders forståelses notat som ligner et socialistisk manifest,
Som rummer en række u finansierede ønsker.
Dette og meget mere har Danmark undgået ved at Jakob Ellemann selv spiste citronen..
https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/...
Herudover kan Du/I finde vilde planer fra Enhedslisten herunder..
Fjerne den danske model, ved at indføre en samfundssikret mindsteindkomst.
Eksempelvis skal omsorgsarbejde, rengøring og andet kvindedomineret arbejde ligestilles økonomisk med arbejdet i profitsektoren.
Eksempelvis skal særlig støtte til byggeri, der giver mulighed for forskellige samlivsformer,
og kollektive løsninger af opgaver som mad, indkøb og omsorg med videre.
Eksempelvis 30 timers arbejdsuge.
Afskaffelse af moms på økologiske produkter.
EU skal erstattes af et demokratisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt europæisk samarbejde.
Fælleseje, bæredygtighed, demokrati og ligestilling skal være de bærende principper for økonomien.
Samfundet overtager kontrollen over de samfundsbærende sektorer.
Fællesskabet sikres ejerskab og kontrol over vores forsyningsvirksomheder og infrastruktur.
Velfærd for alle sikres af en profitfri offentlig sektor med skattebetalte ydelser.
Private virksomheders mulighed for at tjene penge på velfærd fjernes.
Brugerbetaling på børne, omsorgs- og sundhedsområdet afvikles.
Medicinalindustrien nationaliseres og kontrolleres af samfundet.
Skærpet beskatning af medicinalindustrien skal finansiere offentlig prioriteret og styret forskning i lægemidler.
Link til Enhedslistens 9 samlede krav:

https://enhedslisten.dk/temaer/det-vil-enhedslisten
Alternativet: https://alternativet.dk/politik/vores-politik
1000 tak til Jakob Ellemann for at han selv spiste citronen og lod sig ydmyge, så Danmark undgår den socialistiske fattigdomsbølge. ..🥰
Kære læser herunder er Regeringsgrundlaget 2022 udarbejdet af SVM.
Samt link til det røde forståelses papir fra 28 juni 2019..
Kommer efter de 60 sider..
https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2022/12/regeringsgrundlag-2022-samt-link-til.html?spref=tw
Bedste hilsen.
Leif Tullberg
Pensionist,
50 år i Venstre.



lørdag den 24. december 2022

I hele mit liv har jeg mødt mange kloge folk, men sjældent nogen der selv tog ansvar, det er nemt og bekvemt at sidde på bagsmækken, og kloge sig.

 Opdateret 31-10-2023...

I hele mit liv har jeg mødt mang kloge folk,

Men sjældent nogen der selv tog ansvar, det er nemt og bekvemt at sidde på bagsmækken,
Og kloge sig.

Men i politik tæller det ikke kun hvad du opnår, men lige så vigtigt hvad du undgår.

Hvordan Jakob Ellemann kunne have få noget ud af den blå kravlegård  med 72 mandater,
det har jeg svært ved at se”   
Venstre fik et hak i tuden,ved at løbe fra aftalerne, men det har Jakob Ellemann betalt prisen for.
Men virkeligheden er at hvis ikke Ellemann havde slået til,
Ville der være kommet en ræverød regering,
Som heller ikke ville slæbe Mette Frederiksen for rigsretten..

Må jeg minde om forståelses papiret fra 2019.
Tænk hvad en rød regering nu kunne finde på.-o

Kære læser herunder er Regeringsgrundlaget 2022 udarbejdet af SVM.
Samt link til det røde forståelses papir fra 28 juni 2019..
Linket kommer efter de  60 sider med SVM regeringsgrundlaget..

https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2022/12/regeringsgrundlag-2022-samt-link-til.html?spref=tw

Så kan Du/I jo bedømme hvad der giver mest til Danmark, jeg er ikke i tvivl det er SVM.

Samt stadig stor tak1Jakob Ellemann for at han ikke tog den nemmeste løsning,
og satte sig over i et hjørne og med armene overkors. 

Herunderden første meningsmåling, som Epinion har lavet for DR og Altinget, efter der er blevet dannet en ny regering. 

https://www.dr.dk/nyheder/politik/foerste-maaling-efter-ny-regering-stor-vaelgerlussing-til-venstre

Bedste  hilsen.
Leif Tullberg
Venslev
50 år i Venstre.




fredag den 23. december 2022

Et GOG i nøden til Venstre, men virkeligheden er at hvis ikke Ellemann havde slået til, Ville der være kommet en ræverød regering,

  

Et GOG i nøden til Venstre,
Men virkeligheden er at hvis ikke Ellemann havde slået til,

Ville der være kommet en ræverød regering,

Som heller ikke ville slæbe Mette Frederiksen for rigsretten..

Må jeg minde om forståelses papiret fra 2019.

Tænk hvad en rød regering nu kunne finde på.-o

 

Kære læser herunder er Regeringsgrundlaget 2022 udarbejdet af SVM.

 

Samt link til det røde forståelses papir fra 28 juni 2019..

Kommer efter de  60 sider..

 

https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2022/12/regeringsgrundlag-2022-samt-link-til.html?spref=tw

 

Så kan du jo bedømme hvad der giver mest til Danmark, jeg er ikke i tvivl det er SVM.

Samt 1000 tak til Jakob Ellemann for at han ikke tog den nemme løsning,

og satte sig over i et hjørne og surmulede.

 

Herunderden første meningsmåling, som Epinion har lavet for DR og Altinget, efter der er blevet dannet en ny regering.

 

https://www.dr.dk/nyheder/politik/foerste-maaling-efter-ny-regering-stor-vaelgerlussing-til-venstre

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Venslev

50 år i Venstre.




mandag den 19. december 2022

Regeringsgrundlaget har fået titlen »Ansvar for Danmark«, og Berlingske samler SVM-regeringens vigtigste målsætninger i dette overblik.

Regeringen vil indføre en ny inflationshjælp, der skal målrettes borgere og virksomheder, der har »det største behov«. Inflationshjælpen må ikke »puste til inflationen,« fremgår det.

Regeringen vil med en toårig akutplan »lette presset på sygehusene og nedbringe ventelisterne« på landets hospitaler. Regeringen vil til dette formål prioritere 0,2 milliarder kroner i 2022, 0,8 milliarder i 2023 og en milliard i 2024.

Det går ifølge SVM-regeringen for langsomt med den grønne omstilling. Der skal derfor fart på omstillingen af den danske varmeforsyning, så flere danskere får grønne varmekilder. Regeringen vil blandt andet nedsætte en national energikrisestab, der skal sikre hurtigere handling på akutte grønne udfordringer.

Nedlæggelse af jobcentrene

Regeringen fremlægger reformprogrammet »Velfærd 2.0«. Det skal være med til at »udvikle og fremtidssikre Danmark«. Programmet kommer til at bestå af otte punkter: Beskæftigelse, frisættelse, rekruttering, sundhed, uddannelse, trivsel, værdighed og vækst.

Regeringen vil på beskæftigelsesområdet sætte den »ledige i centrum«. Regeringen vil »nytænke og reformere« beskæftigelsesindsatsen og vil blandt andet nedlægge jobcentrene, hvilket vil skabe en besparelse på tre milliarder kroner.

Regeringen vil forhøje beskæftigelsesfradraget for i alt fire milliarder kroner, ligesom man også lægger op til at forhøje det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere.

Regeringen lægger op til at øge den strukturelle beskæftigelse med 45.000 i 2030, hvilket vil øge råderummet med 11 milliarder kroner.

Initiativerne fra regeringsgrundlaget og reformprogrammet vil øge BNP med en procent, svarende til 26 milliarder kroner i 2030, fremgår det.

Topskattelettelser og ældrecheck

Regeringen vil sænke topskattesatsen med 7,5 procentpoint for indkomster op til 750.000 og samtidig øge topskattesatsen med fem procentpoint for indkomster over 2,5 millioner kroner. Det vil sænke provenuet fra topskat med 700 millioner kroner.

Regeringen vil samtidig forhøje den supplerende pensionsydelse – i daglig tale ældrechecken – med 4.700 kroner om året.

Arne og lønninger for offentligt ansatte

Regeringen vil afskaffe seniorjobordningen og sammenlægge seniorpensionen og Arne-pensionen til en samlet ordning med to indgange. Der vil dermed både være en rettighedsbaseret model og en visitationsbaseret model med mulighed for tildeling af pension i halve år og med et månedligt ydelsesniveau på cirka 15.000 kr.

Regeringen vil invitere arbejdsmarkedets parter til en trepartsforhandling, hvor man vil udmønte en ekstraordinær ramme på en milliard kroner i 2024. Det beløb vil i 2030 stige til tre milliarder kroner. Penge, der skal gå til at forbedre løn og arbejdsvilkår for ansatte i den offentlige sektor. Pengene skal findes ved besparelser i administrationen i den offentlige sektor.

Vil skrotte sjette SU-år

Regeringen vil sløjfe det sjette SU-år. Fremover ønsker regeringen, at det kun skal være muligt at modtage SU på den normerede tid, og at man derfor kun kan få 58 SU-klip. Desuden vil man undersøge, om der skal indføres særlige ordninger for de studerende, der har behov for yderligere økonomisk støtte. Det kan være enlige forsøgere, handicappede eller lignende.

Øge forsvarsudgifter koster helligdag

SVM-regeringen vil fremlægge en ny og opdateret 2030-plan, hvor man lægger op til at køre med et underskud på -0,5 pct. af BNP i 2030. Det vil sikre, skriver de, at man blandt andet kan prioritere den borgernære velfærd år for år, så »pengene følger med, når vi bliver flere børn og ældre«. Samtidig lægger regeringen op til at øge forsvarsudgifterne til to procent af BNP allerede i 2030. Det skulle ellers være sket i 2033.

Fremrykningen vil koste 4,5 milliarder. De penge skaffes ved at afskaffe en helligdag. Det fremgår ikke, hvilken helligdag der er tale om.

Fri offentlig sektor

Partierne vil samtidig sætte den offentlige sektor fri, skriver de i regeringsgrundlaget. »Børnehaver, skoler, plejehjem mv. skal forvaltes af borgerne – ikke af bureaukrati,« fremgår det. Det fremgår ikke konkret, hvordan denne frisættelse skal ske.

Men det vil ifølge partierne »kræve et opgør med nulfejlskultur, rettigheder, særhensyn og et millimeterdemokrati, som har ført til omfattende regulering og kontrol, der dræner medarbejdernes engagement og tager tid fra kerneopgaven«.

Iværksætteri, gaveafgift og udenlandsk arbejdskraft

På vækstsporet fremlægger regeringen en række tiltag. Man vil blandt andet præsentere en iværksætterstrategi. Der afsættes 300 millioner kroner hertil.

Regeringen vil lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft, så længe ledigheden er lav. Regeringen vil derfor gøre den indgåede aftale om styrket international rekruttering permanent. Samtidig forstærkes indsatsen mod social dumping.

Indføre et nyt erhvervsstøttesystem, der skal bidrage til at øge den strukturelle beskæftigelse med 4.000 fuldtidspersoner.

Udover at lave et nyt erhvervsstøttesystem vil regeringen rydde ud i erhvervsstøtteprojekter. Det vil skabe en besparelse på to milliarder kroner. Heraf vil man bruge 500 millioner kroner på at »nedsætte bo- og gaveafgiften ved generationsskifte aferhvervsvirksomheder fra 15 pct. til 10 pct.«.

Regeringen vil også droppe skatteforhøjelsen på løbende beskatning af selskabers ejendomsavancer. Regeringen annullerer dermed en skattestigning på cirka en milliarder kroner årligt.

Der skal desuden anvendes en milliard kroner på et fradrag, der skal bruges til forskning og udvikling. Det er det såkaldte »F&U-fradrag«.

Klima, reduktionsmål og dyrere flyerejser

Regeringen vil fortsat holde forpligtelserne om reduktionsmål i 2025 og 2030. Man vil dog vurdere, om målet i 2030 skal opjusteres. Samtidig vil man fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045. Der er målet i dag 2050.

Først når Ekspertgruppen for en Grøn skattereform har fremlagt sine konklusioner vil regeringen fremlægge et forslag for klimaafgiften på landbruget.

En ny CO2-afgift på landbruget må samlet set ikke koste arbejdspladser, skriver regeringen.

Regeringen lægger op til at beskytte mere af det danske hav, og der skal også plantes mere skov.

Der skal indføres en passagerafgift på flyrejser. Den skal i gennemsnit ligge på 100 kroner. Provenuet herfra anvendes blandt andet til tiltag for lufthavnene og områderne omkring.

Rwanda

Regeringen har arbejdet for, at Danmark skulle gå enegang og oprette et modtagecenter for asylsøgere i Rwanda. Den formulering er ude af det nye regeringsgrundlag. Ambitionen om at oprette et sådant fastholdes, men nu skal det ske i EU-regi eller i samarbejde med »en række andre lande«, ligesom det understreges, at »det etableres et sikkert sted, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser«.

Undersøgelse af FE-sag

Den omstride FE-sag. Regeringen vil nedsætte en undersøgelseskommission, som skal kulegrave beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste. »Kommissionen skal undersøge, om der blev varetaget usaglige hensyn ved hjemsendelsen,« fremgår det.

Udlændinge og konventioner

Regeringen bakker op om de internationale konventioner, men der er på grund af disse en række udfordringer med at »kunne frakende kriminelle udlændinge deres statsborgerskab«, ligesom det pointeres, at der er »begrænsede muligheder for at udvise kriminelle udlændinge«.

Derfor vil regeringen udnævne en ambassadør, der skal sikre, at Danmark kan engagere sig i arbejdet med at reformere konventionerne. Det pointeres også, at regeringen vil »udvise flest muligt kriminelle udlændinge inden for konventionerne.«

Regeringen vil fastholde en stram udlændingepolitik, men der skal luges ud blandt »tidslerne«, som Lars Løkke Rasmussen tidligere har udlagt det.

Derfor vil regeringen blandt andet »håndtere det problem, vi har set den seneste tid, med unge kvinder fra Syrien, der har mistet deres opholdstilladelse til trods for, at de har vist, at de vil Danmark«. Regeringen vil give »ret til fortsat ophold for visse udlændinge, som uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft«.

For at skaffe mere udenlandsk arbejdskraft vil regeringen indføre en ny ordning med lavere beløbsgrænser, der skal gøre det lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Ordningen skal dog kun gælde »certificerede virksomheder, der er omfattet af ordnede løn og arbejdsvilkår«.

Regeringsførelse

Der har været meget kritik af den måde, som den socialdemokratiske etpartiregering har ledet Danmark, og der bliver nu lagt op til nye principper for regeringsførelsen.

Det pointeres blandt andet, at embedsværket ikke må medvirke til, at faglige analyser og vurderinger »anvendes til at fremstille en politisk besluttet løsning som den eneste fagligt velbegrundede, hvis der reelt er flere fagligt velbegrundede løsningsmuligheder«.

•Ligeledes skal der indføres en solnedgangsklausul på hastebehandlede forslag. Dermed vil hastebehandlede forslag automatisk ophøre seks måneder efter vedtagelsen.


Citat fra Berlingske..




lørdag den 17. december 2022

Regeringsgrundlag 2022 samt link til forståelses papiret fra 28 juni 2019..Samt 1000 tak til Jakob Ellemann for at han ikke tog den nemme løsning, og satte sig over i et hjørne og surmulede.

Kære læser først Regeringsgrundlaget 2022 udarbejdet af SVM.

Samt link til det røde forståelses papir fra 28 juni 2019..
Kommer efter de ca 60 sider..
Så kan du jo bedømme hvad der giver mest til Danmark, jeg er ikke i tvivl det er SVM.
Samt 1000 tak til Jakob Ellemann for at han ikke tog den nemme løsning,
og satte sig over i et hjørne og surmulede.

Side 1

Indholdsfortegnelse

Præambel – En regering i arbejdstøjet ................................................................................................... 3

1. Akutte problemer der skal løses nu .................................................................................................... 6

1.1 Ny inflationshjælp ............................................................................................................................... 6

1.2 Akutplan der skal nedbringe ventelister ............................................................................................. 6

1.3 Hurtigere grøn omstilling .................................................................................................................... 6

1.4 Finanslov for 2023 ............................................................................................................................. 7

2. Ansvarlig økonomisk politik ................................................................................................................ 8

2.1 Mål og potentialer for at øge beskæftigelsen ..................................................................................... 9

2.2 Indsatsområder og potentialer for fremtidens arbejdsmarked ........................................................... 9

2.3 Principper for håndtering af en eventuel økonomisk krise ............................................................... 10

2.4 Skat .................................................................................................................................................. 10

2.5 Rammer for finanspolitikken ............................................................................................................ 11

3. Velfærd 2.0 – et reformprogram der udvikler Danmark ................................................................... 12

3.1 Beskæftigelse .................................................................................................................................. 12

3.2 Frisættelse ....................................................................................................................................... 14

3.3 Rekruttering ..................................................................................................................................... 16

3.4 Sundhed ........................................................................................................................................... 17

3.5 Uddannelse ...................................................................................................................................... 19

3.6 Trivsel .............................................................................................................................................. 22

3.7 Værdighed ....................................................................................................................................... 23

3.8 Vækst ............................................................................................................................................... 24

4. Ambitiøs klimahandling ...................................................................................................................... 27

4.1 I mål med 70 pct.-målsætningen ..................................................................................................... 28

4.2 Nye klimamål ................................................................................................................................... 28

4.3 Vision for fremtidens danske fødevareproduktion ........................................................................... 29

4.4 Havplan og udvikling af det danske fiskerierhverv ........................................................................... 30

4.5 Mere dansk skov .............................................................................................................................. 30

Side 2

4.6 Øge udbygningen af vedvarende energi og omstilling væk fra fossil opvarmning ........................... 31

4.7 En grønnere transport ...................................................................................................................... 32

4.8 Natur og biodiversitet ....................................................................................................................... 32

4.9 Den globale klimaindsats ................................................................................................................. 34

5. Beredte i en usikker verden ............................................................................................................... 35

5.1 Styrkelse af dansk forsvar og sikkerhed .......................................................................................... 35

5.2 Aktiv stemme i Europa ..................................................................................................................... 37

5.3 Øget indsats i nærområder og Afrika ............................................................................................... 38

5.4 Nyt asylsystem ................................................................................................................................. 39

5.5 Konventioner .................................................................................................................................... 40

6. Et lille land med større sammenhængskraft .................................................................................... 41

6.1 Et sammenhængende Danmark ...................................................................................................... 41

6.2 Et mere trygt og retfærdigt Danmark ............................................................................................... 43

6.3 Mere ansvar og bidrag ..................................................................................................................... 44

6.4 Boliger .............................................................................................................................................. 46

6.5 Bedre muligheder for mennesker med handicap ............................................................................. 46

6.6 Ligestilling ........................................................................................................................................ 46

7. Et mere levende og åbent demokrati ................................................................................................ 48

7.1 Principper for regeringsførelse ......................................................................................................... 48

7.2 Styrkelse af civilsamfundet, idrætten og det frivillige foreningsliv .................................................... 50

7.3 Kultur og kirke .................................................................................................................................. 50

7.4 Medier .............................................................................................................................................. 51

8. Rigsfællesskabet ................................................................................................................................. 53

Appendiks I: Ny inflationshjælp ............................................................................................................ 55

Appendiks II: Akutplan der skal nedbringe ventelister ....................................................................... 56

Appendiks III: Finanslov for 2023 .......................................................................................................... 58

Side 3

Præambel

En regering i arbejdstøjet

Kære Danmark

Partierne bag dette regeringsgrundlag har forskellige holdninger, prioriteter og historiske

rødder. Sådan vil det fortsat være. Men der er også meget, der forener os:

Ikke mindst en dyb erkendelse af, at Europa og Danmark står over for flere, mere

komplekse og kritiske udfordringer, end vi har gjort i årtier.

Først ramte pandemien. Så blev de globale forsyningskæder usikre. Rusland angreb

Ukraine. Der er nu krig i Europa. Det har skabte en energikrise, der bl.a. har

været med til at skabe en rekordhøj inflation. Samtidig er der risiko for, at den

europæiske økonomi går i recession, hvilket uundgåeligt vil sætte sig i stigende

arbejdsløshed.

Dertil kommer vor tids største udfordring: Klima- og biodiversitetskrisen, som vi

allerede nu ser konsekvenserne af.

I store dele af den vestlige verden oplever vi også, at et stigende antal børn og

unge rammes af mistrivsel og ensomhed.

Kriserne griber ind i hinanden. Og forstærker hinanden. Vi kan hurtigt miste grebet

om dem og om økonomien, hvis vi træffer de forkerte beslutninger – eller undlader

at træffe de rigtige beslutninger. Det vil få stor betydning for vores børn og børnebørn,

hvis vi som politikere svigter vores ansvar i disse år.

For selvom vi i Danmark har en solid og holdbar økonomi med høj beskæftigelse,

så er vi strukturelt udfordret.

Den danske befolkning ændrer sammensætning over de kommende år. Vi bliver

heldigvis flere børn og flere ældre, men andelen af borgere i den erhvervsdygtige

alder falder.

Når pengene i velfærden skal følge med, og når vi skal lade forsvarsudgifterne

stige, som vi har aftalt det med vores allierede i NATO, og som sikkerhedssituationen

tilsiger – så er råderummet til nye prioriteter begrænset. I fravær af nye reformer

vil det blive meget vanskeligt at gennemføre de investeringer, der er afgørende

for, at vi kan udvikle vores samfund.

Vi har brug for at kigge indad. Vi ønsker at gå fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund

med meget mere lokal frihed og forandringskraft. Og vi har brug for at

kigge udad. Vi vil holde fast i høje klimaambitioner og et stærkere europæisk og

internationalt engagement, både diplomatisk og sikkerhedspolitisk.

Side 4

Det er alvorlige tider for vores kontinent og for Danmark.

Derfor vil vi blive testet på vores sammenhold.

Og vi vælger selv.

Bygger vi et endnu stærkere fundament under vores samfund? Skaber nye muligheder?

Sikrer mere frihed til den enkelte? Og giver tidsånden retning?

Eller prøver vi – med lodder og trisser – at få det hele til at hænge sammen og lige

nøjagtigt klare os igennem?

Det sidste kan vi godt.

Det er bare ikke særligt ambitiøst. Eller særligt dansk.

Med dette regeringsgrundlag tager Danmark et historisk skridt i en politisk svær

tid.

Derfor er partierne bag dette regeringsgrundlag gået sammen. Vi er enige om at

træffe en lang række svære, men fremsynede politiske beslutninger for at bringe

Danmark bedst muligt gennem de udfordringer, der står foran os. Vi danner regering

sammen, fordi vi er enige om, at vores land har behov for, at der i denne

valgperiode tages fat på de substantielle udfordringer, vi står over for – og at vi

sammen kan gennemføre egentlige løsninger. Løsninger, der ville være umulige

for os at få gennemført hver for sig.

Det gælder ikke kun på kort sigt i relation til den aktuelle kritiske situation. Det

gælder også klima- og biodiversitetskrisen, som kalder på handling fra os, der har

ansvaret nu. Så de, der får ansvaret i de kommende generationer, kan se, at vi

handlede, da vi skulle.

Derfor er regeringsgrundlaget en særlig løsning til en særlig tid.

Grene er bøjet mod hinanden. Kanter er slebet. Indrømmelser er givet. Et arbejdsfællesskab

er skabt i erkendelse af, at vi ikke vil kunne komme i mål med de ambitioner,

som regeringsgrundlaget er udtryk for, hvis vi holder fast i den traditionelle

blokpolitik.

Arbejdsfællesskabet er vokset ud af en valgkamp, hvor hvert parti stod på sit og

præsenterede klare valgløfter og politik. Men i et demokrati skal enderne mødes,

og langtfra alt kan opfyldes. Ikke desto mindre er summen af, hvad vi kan lave

sammen, større lige nu, end hvad vi kunne lave hver for sig.

Tilbage står et regeringsgrundlag, der både på kort og på langt sigt vil udvikle og

styrke Danmark.

Kernen i regeringsgrundlaget er en stærk og robust dansk økonomi.

Vi vil ikke være en driftsregering, der kun kan samles om det mest basale. Tværtimod.

Vi vil sigte og stile højt. Nok er vi et lille land. Men vores fælles værdier er

stærke og dem, der binder os sammen.

Side 5

Vi har brug for mere nysgerrighed, flere ideer og nye vinkler på gamle problemer.

Ellers får vi bare mere af det samme: Et velfærdssamfund, der langsomt mister

vitalitet og kvalitet, og som drukner i regler og bureaukrati.

Det kræver tillid mellem partier, der normalt står over for hinanden. Det kræver en

regering, der sætter åbenhed og inddragelse højt. Det kræver mod og indsigt. Inspiration

og ideer. Et opgør med regler og bureaukrati.

Det arbejdsfællesskab har partierne bag regeringen skabt. Og det vil vi forfølge

med et fælles afsæt i kærlighed til Danmark, en tro på vores demokrati og et ønske

om at styrke vores kulturelle og demokratiske liv.

Men først og fremmest kræver det vilje. Til at bøje sig mod hinanden. I regeringen.

I Folketinget. På tværs af vores rigsfællesskab. Sammen kan vi føre Danmark gennem

de udfordringer og problemer, som står foran os. Sammen kan vi skabe en

bedre fremtid for Danmark.

Vi ønsker at formidle et bredt samarbejde med alle Folketingets partier og med alle

dele af Danmark og med Grønland og Færøerne.

Det er første gang i mange år, at der dannes en flertalsregering i Danmark. Regeringen

ønsker at fastholde traditionen med, at regeringen formidler et bredt samarbejde

i Folketinget og forhandler med Folketingets partier om at indgå brede aftaler.

Regeringen vil respektere gældende forlig.

Regeringen ønsker at fremme et levende og åbent demokrati. Hvor befolkningen

har tillid til det politiske system, og alle har mulighed for at deltage i samfundet og

den politiske debat. Regeringen vil føre en politik, der styrker fællesskabet og tilliden

i samfundet. Derfor vil regeringen fremme åbenhed og transparens, som er

vigtige forudsætninger for befolkningens tillid til de politiske processer og den offentlige

forvaltning.

Vi vil ikke tage patent på at definere hverken udfordringer eller løsninger. Vi vil ikke

udviske forskellene mellem partierne. Men vi er klar til at påtage os ansvaret for at

lede Danmark i en usikker tid.

Mette Frederiksen

Socialdemokratiet

Jakob Ellemann-Jensen

Venstre

Lars Løkke Rasmussen

Moderaterne

Side 6

1. Akutte problemer der skal løses nu

Danmark står lige nu med flere akutte udfordringer, som har store konsekvenser

for mange danskeres hverdag. Der er behov for, at vi tager fat på dem og finder

løsninger nu og her.

1.1 Ny inflationshjælp

Priserne stiger på meget af det, som danskerne bruger mest. Og nogle familier har

svært ved at få privatøkonomien til at hænge sammen.

Med de initiativer, der følger af regeringsgrundlaget, vil regeringen markant styrke

den strukturelle beskæftigelse og gennemføre reformer, der styrker dansk økonomi

på sigt. Det giver rum for, at regeringen i 2023, hvor der forventes et stort

overskud på de offentlige finanser, kan fremlægge en inflationspakke, som målrettet

og midlertidigt skal hjælpe de borgere og virksomheder, der har det største

behov. Inflationspakken tilrettelægges på en sådan måde, at den ikke er en udfordring

i forhold til at puste til inflationen.

Appendiks I: Ny inflationshjælp

1.2 Akutplan der skal nedbringe ventelister

Alt for mange danskere venter på en behandling eller operation, og der er udfordringer

med at fastholde og rekruttere sundhedspersonale samt en faldende produktivitet

efter pandemien.

Regeringen vil med en toårig akutplan lette presset på sygehusene og nedbringe

ventelisterne. Akutplanen skal bidrage til, at vi kan stabilisere og styrke vores sygehuse

på den korte bane, herunder robustgøre akutmodtagelserne og afvikle

ventelister. Det vil være et vigtigt første skridt at stå på, når vi skal sikre, at sundhedsvæsenet

bliver mere robust på sigt med en ambitiøs sundhedsreform.

Regeringen vil prioritere 0,2 mia. kr. i 2022, 0,8 mia. kr. i 2023 og 1 mia. kr. i 2024

til akutplanen.

Appendiks II: Akutplan der skal nedbringe ventelister

1.3 Hurtigere grøn omstilling

Det går for langsomt med at gøre Danmark uafhængig af russisk gas og med at

udfase andre fossile brændsler. Der skal fart på omstillingen af vores varmeforbrug

til grønne varmekilder. Danske familier, som i dag har naturgas- eller oliefyr, skal

have tryghed om varmeforsyningen.

Side 7

Det kræver, at problemstillingen rykker helt op på den politiske dagsorden, så der

på tværs af myndigheder, kommuner og private aktører træffes de nødvendige

beslutninger i tide.

Regeringen vil derfor nedsætte en national energikrisestab (NEKST) efter inspiration

fra den nationale operative stab (NOST). NEKST skal sikre hurtigere handling

på akutte grønne udfordringer som bl.a. fjernvarmeudrulning.

1.4 Finanslov for 2023

Regeringen ønsker at gennemføre en driftsfinanslov for 2023, der bl.a. finansierer

yderligere inflationshjælp og en akutplan.

Appendiks III: Finanslov for 2023

Side 8

2. Ansvarlig økonomisk politik

Danmark er i dag et økonomisk solidt og velstående land.

Økonomisk ansvarlighed er forudsætningen for en stabil udvikling i dansk økonomi,

hvor der er trygge rammer for danske familier og virksomheder. Og for en

holdbar udvikling i velstand og velfærd.

Skiftende regeringer har ført en økonomisk politik, der har skabt sunde offentlige

finanser, en historisk høj beskæftigelse, gode rammevilkår for dansk erhvervsliv,

vækst og lav offentlig gæld.

Men på kort og mellemlangt sigt er vi som samfund udfordret af svære økonomiske

betingelser.

Danmark skal så skånsomt som muligt gennem det tilbageslag i den internationale

økonomi, der kan vente i de kommende år. Desuden skal vi være parate til at gribe

et nyt økonomisk opsving, når økonomien har rettet sig og giver nye muligheder.

Frem mod 2030 er det økonomiske råderum begrænset, da vi som samfund har

en lang række prioriterede politiske indsatsområder, der kræver finansiering, samtidig

med at vi skal sikre et substantielt løft af det danske forsvars økonomi.

Regeringen vil derfor gennemføre reformer med det mål at understøtte fremdriften

i dansk økonomi, så der både sikres fortsat holdbarhed af de offentlige finanser,

rum til investeringer i offentlig velfærd og uddannelse, klima- og miljøinitiativer, lettelser

af skatter og afgifter for den enkelte dansker og de danske virksomheder

samt en rimelig social balance.

Vores samfund baserer sig på det arbejdende Danmark. Det store flertal af den

voksne befolkning er i arbejde. Mange unge har fritidsjob efter skole og job under

studierne. Flere seniorer tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. I en tid, hvor

der bliver flere børn og ældre, er vi som samfund endnu mere afhængige af bidrag

fra alle, der kan. Det stiller krav om et fleksibelt og organiseret arbejdsmarked med

gode og produktive jobs.

Regeringen vil samlet set føre en politik, der begrænser ulige muligheder, og som

sikrer, at de økonomiske forskelle ikke bliver for store. Det handler ikke mindst om

at sikre, at børn, der vokser op i socialt udsatte familier, får bedre muligheder for

at få en god fremtid – og det gøres allerbedst ved, at forældrene bidrager til at

forsørge sig selv. Når vi skaber flere muligheder for børnene i samfundet, bekæmper

vi samtidig den negative sociale arv.

Side 9

2.1 Mål og potentialer for at øge beskæftigelsen

Historisk er vi i Danmark kommet langt med reformer, der har styrket Danmark.

Den kurs vil regeringen bygge videre på. Det gør vi sammen. Fordi vi er overbeviste

om, at vi gennem samarbejde kan sikre ny bredde og holdbarhed om de store

beslutninger, vi kommer til at træffe. Vi vil styrke beskæftigelsen og samtidig hjælpe

de danskere, der i dag befinder sig i periferien af arbejdsfællesskabet, ind på arbejdsmarkedet.

Og sørge for en mærkbar opkvalificering af arbejdsstyrken.

Regeringen vil i denne valgperiode træffe politiske beslutninger, der øger den

strukturelle beskæftigelse med 45.000 fuldtidspersoner i 2030 samt tilvejebringer

ny finansiering for 11 mia. kr. i 2030.

Med afsæt i regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” og planen ”Velfærd 2.0 –

et reformprogram, som udvikler Danmark” – vil der blive truffet konkrete politiske

beslutninger, der i 2030 øger den strukturelle beskæftigelse med ca. 31.500 fuldtidspersoner,

hvoraf de 4.000 fuldtidspersoner tilvejebringes gennem et nyt erhvervsstøttesystem.

Med initiativerne i regeringsgrundlaget og reformprogrammet øges BNP med 1 pct.

svarende til 26 mia. kr. i 2030.

2.2 Indsatsområder og potentialer for fremtidens arbejdsmarked

Regeringen forpligter sig desuden på at øge den strukturelle beskæftigelse med

yderligere ca. 13.500 fuldtidspersoner i 2030.

Den strukturelle beskæftigelse skal øges gennem indfrielsen af de store potentialer,

der er ved at få flere i arbejde, at flere arbejder i flere timer, og at flere får de

rette kompetencer. I den tidligere regerings 2030-plan er der anvist et potentiale

på 40.000 fuldtidspersoner.

Regeringen vil arbejde for:

• At flere får mulighed for at gå fra deltid til fuldtid.

• At få flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde, bl.a. ved at indføre en ny

arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrationsbehov.

Regeringen sætter samtidig som mål, at forskellen mellem ikke-vestlige

indvandrere i arbejde og danskere i arbejde i løbet af de næste ti år skal

reduceres markant.

• Flere faglærte. Regeringen vil bl.a. andet gennemføre en markant styrkelse

af erhvervsuddannelserne og få flere til at søge mod en erhvervsuddannelse.

• At opkvalificere flere ufaglærte voksne gennem styrkede muligheder for opkvalificering

og efteruddannelse gennem hele arbejdslivet. Det skal være

muligt at uddanne, omskole og opkvalificere sig gennem et helt arbejdsliv.

• Færre langtidsledige. Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Side 10

• Flere unge i uddannelse og beskæftigelse. Regeringen vil skabe et uddannelsessystem,

der fra folkeskolen til de videregående uddannelser giver

alle børn og unge de bedste forudsætninger for at begå sig videre i livet.

• At give flere seniorer lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet gennem

bl.a. en stærkere økonomisk tilskyndelse og ved at fjerne barrierer, der holder

seniorer væk fra at komme i job.

• At nedbringe sygefravær i det offentlige. Ledelse, arbejdsvilkår og -miljø

skal understøtte et lavt sygefravær – både af hensyn til den enkelte og for

samfundsøkonomien.

• Fortsat at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft under ordnede lønog

arbejdsvilkår.

Regeringen vil bede Reformkommissionen om at færdiggøre sit arbejde og komme

med yderligere anbefalinger til at øge den strukturelle beskæftigelse.

2.3 Principper for håndtering af en eventuel økonomisk krise

Regeringen vil føre en økonomisk politik, der både er ansvarlig og retfærdig, som

understøtter høj beskæftigelse og velstand, og hvor finanspolitikken løbende afstemmes

med udviklingen i økonomien.

Hvis Danmark rammes af et alvorligt tilbageslag i økonomien, stigende arbejdsløshed

og utryghed, vil regeringen føre en aktiv finanspolitik, der skaber mest mulig

tryghed.

Økonomiske kriser rammer ofte skævt – socialt og geografisk. Omkostningerne

ved en økonomisk krise skal derfor håndteres på en rimelig måde. Det vil for regeringen

være særlig vigtigt at undgå, at stigende arbejdsløshed sætter sig i f.eks.

langtidsledighed eller ungdomsarbejdsløshed.

Samtidig må udfordringer på den korte bane ikke skygge for, at Danmark udvikles

gennem ansvarlige og ambitiøse strukturreformer, der stiller os stærkere i fremtiden.

2.4 Skat

Regeringen vil samlet set nedbringe de danske skatter og afgifter. Regeringen vil

ikke gøre det dyrere at være dansker eller drive virksomhed. Vi vil skabe fremgang

for Danmark ved at stille danske lønmodtagere og dansk erhvervsliv bedre i forhold

til fremtidens vækst og arbejdspladser.

Det vil ske med afsæt i et skattestop: I det omfang, at regeringen træffer beslutning

om at hæve skatter eller afgifter, skal andre skatter eller afgifter tilsvarende reduceres,

så der samlet set ikke opkræves mere i skat eller afgift. Tobaks- og nikotinafgifter

er undtaget fra dette princip.

Princippet gælder ikke for erhvervsbeskatning, hvis provenuet – som med den

kommende CO2e-afgift på landbruget – føres tilbage krone for krone til erhvervene.

Side 11

Allerede aftalte indekseringer af satser og beløbsgrænser, der fastholder de enkelte

skatter og afgifters reale økonomiske virkning, er ikke omfattet af skattestoppet.

Det danske velfærdssamfund finansieres over skatten. Det gør det særligt nødvendigt,

at der opbygges bedre tillid til, at skattevæsenet på retfærdig vis indkræver

de skatter, som staten på nuværende tidspunkt går glip af. Den tillid udspringer af

handling. Regeringen vil arbejde for, at den kommende flerårsaftale for skattevæsenet

gør skattevæsenet i stand til at udnytte egne systemer mere optimalt og

anvende de mulige inddrivelsesværktøjer bedre end i dag.

Regeringen vil fortsat øge indsatsen mod skattely samt slå ned på og lukke skattehuller.

Det kan eksempelvis være i forhold til at komme ulovlige transaktioner til

livs ved at udvide kravet om brug af digitale kasseapparater til flere brancher eller

ved, at der indføres en licensordning for leasingselskaber. Der tages initiativ til en

særlig indsats for at sætte ind over for økonomisk kriminalitet, og myndighedernes

indsats skal forstærkes.

2.5 Rammer for finanspolitikken

Regeringen vil fremlægge en ny og opdateret 2030-plan med et balancekrav på

-0,5 pct. af BNP i 2030 og bl.a. prioritere den borgernære velfærd år for år, så

pengene følger med, når vi bliver flere børn og ældre, samt at forsvarsudgifterne

øges til 2 pct. af BNP i 2030.

Regeringen vil endvidere tilrettelægge finanspolitikken efter strukturel balance i

2025 og fastholde holdbare offentlige finanser.

Regeringen vil tilrettelægge den økonomiske politik inden for rammerne af fastkurspolitikken,

Velfærdsforliget fra 2006, EU’s Stabilitets- og Vækstpagt og den

danske budgetlov.

Med Putins angreb på Ukraine er der krig i Europa. Truslen er rykket tættere på.

For at finansiere de øgede udgifter til forsvaret i de kommende år vil regeringen

fremsætte et lovforslag, der afskaffer en helligdag, som træder i kraft i 2024. Danskerne

skal bidrage til vores fælles sikkerhed.

Side 12

3. Velfærd 2.0

– et reformprogram der udvikler Danmark

Europa og Danmark står midt i nogle enorme udfordringer.

Danmarks udfordringer i den forbindelse betyder, at der er brug for politisk lederskab,

bredt samarbejde og vilje til at træffe de langsigtede beslutninger – også

selvom de ikke altid er de nemmeste.

Vi har før stået foran svære tider. Alligevel er vi kommet styrket ud på den anden

side. Det kan vi gøre igen, hvis vi prioriterer skarpt og investerer ambitiøst.

Det kræver omfattende reformer, der øger beskæftigelsen og tilvejebringer ny finansiering.

Samtidig vil regeringen frigøre eksisterende ressourcer ved at skabe

langt større virkelyst i hele samfundet.

Regeringen ønsker at bevæge Danmark fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund

med meget mere lokal frihed, selvbestemmelse og forandringskraft.

Regeringens plan ”Velfærd 2.0” skal udvikle og fremtidssikre Danmark. Reformprogrammet

består af otte spor:

• Beskæftigelse

• Frisættelse

• Rekruttering

• Sundhed

• Uddannelse

• Trivsel

• Værdighed

• Vækst

3.1 Beskæftigelse

Regeringen vil sikre, at flere bliver en del af det fællesskab, som arbejdsmarkedet

er. Det giver den enkelte mere frihed og flere muligheder, når man har et arbejde.

Derigennem kan man forsørge sig selv og sin familie. Man er et forbillede for sine

børn. Man er en del af et fællesskab, og man er med til at finansiere vores fælles

velfærd.

Derfor ønsker langt de fleste at have et arbejde. Men desværre er der stadig for

mange, som ikke er en del af det arbejdende fællesskab.

Side 13

Det skal altid være mere attraktivt at være i beskæftigelse frem for på passiv forsørgelse.

Derfor skal vi skabe et skattesystem, som i højere grad tilskynder til at

tage et arbejde, og hvor det bedre kan betale sig at yde en ekstra indsats. Det vil

øge rådighedsbeløbet for de mange lønmodtagere, som på grund af inflationen

har oplevet et fald i reallønnen.

Samtidig skal vi sikre rammerne for, at enhver kan bidrage med det, den enkelte

kan. Nogle er for syge til at arbejde eller har behov for omsorg og særlige rammer

for at kunne være på en arbejdsplads. Dem skal samfundet og arbejdspladserne

kunne rumme.

Ligesom man efter et langt arbejdsliv skal have mulighed for at trække sig værdigt

tilbage – og det gælder også dem, der af forskellige årsager ikke kan arbejde helt

indtil, de når folkepensionsalderen.

Der er over årene skabt forskellige ordninger for tidligere tilbagetrækning, som kan

være svære at navigere i for borgerne. Derfor er der behov for at sanere i ordningerne.

Mange har valgt at få deres efterløn udbetalt og blive nogle ekstra år på arbejdsmarkedet,

hvilket bl.a. bidrager til en øget beskæftigelse og bedre offentlige finanser.

Men der er fortsat brug for at gøre det mere attraktivt at blive længere tid på

arbejdsmarkedet for de seniorer, der kan.

Regeringen vil:

• Sætte den enkelte ledige i centrum og give frihed til dem, der kan selv, uden

at gå på kompromis med jobfokus. Regeringen vil nytænke og reformere

beskæftigelsesindsatsen, så udgifterne hertil reduceres med 3 mia. kr. i

2030.

Det skal ske ved at nedlægge jobcentrene, sætte kommunerne fri af statslige

proceskrav og prioritere de indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet.

Den ledige får frihed til at vælge den bedste vej frem. Kommunerne

får frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen.

Målet med initiativerne skal være, at de ledige kommer hurtigere i arbejde.

A-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i indsatsen for

dem, der kun i korte perioder står uden arbejde, uden at det svækker tilskyndelsen

til job. Den øvrige beskæftigelsesindsats skal i højere grad prioritere

de borgere, der har større udfordringer med at finde et job. De skal i

stedet omfattes af mere værdige indsatser med større effekt. Socialt bedrageri

skal mødes med en hård og markant konsekvens.

• Gennemføre en skattereform, der øger lønmodtagernes rådighedsbeløb og

gør det mere attraktivt at arbejde og yde en ekstra indsats. Regeringen vil

afsætte 5 mia. kr. til skattereformen, der bl.a. disponeres ved at:

o Forhøje beskæftigelsesfradraget (4,0 mia.kr.).

o Forhøje det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere (0,3

mia. kr.).

Side 14

o Nedsætte topskattesatsen med 7,5 pct.-point for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag)

op til 750.000 kr. og samtidig forhøje topskattesatsen

med 5 pct.-point for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag)

over 2,5 mio. kr. Provenuet fra topskat reduceres med 0,7 mia. kr.

med denne omlægning.

• Forhøje den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) med 4.700 kr. årligt.

• Gøre det mere attraktivt for flere seniorer at blive på arbejdsmarkedet, herunder

bekæmpe diskriminationen mod seniorer, der ufrivilligt holdes uden

for arbejdsmarkedet.

• Sikre et rimeligt sikkerhedsnet for personer med børn, der står uden job,

herunder skal børnene have mulighed for et aktivt fritidsliv. Regeringen vil

tage udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger og derpå foreslå

ændringer i kontanthjælpssystemet. De midler, der ellers skulle være brugt

på det midlertidige børnetilskud i 2023, vil blive afsat som en pulje til økonomisk

udsatte børnefamilier og indgå i den foreslåede inflationshjælp, jf. appendiks

I. Regeringen vil samtidig igangsætte et arbejde om mulige løsninger

på problemet med manglende pensionsopsparing blandt borgere med

løs tilknytning til arbejdsmarkedet, selvstændige m.fl.

• Fremadrettet afskaffe seniorjobordningen og sammenlægge seniorpension

og retten til tidlig pension til én ny ordning med to indgange: En rettighedsbaseret

model og en visitationsmodel, der begge kan opnås op til tre år før

folkepensionsalderen, med mulighed for tildeling af pension i halve år og

med et månedligt ydelsesniveau på ca. 15.000 kr.

• Anlægge et annullationssøgsmål om EU’s mindstelønsdirektiv. I Danmark

er det arbejdsmarkedets parter, der forhandler rammerne for løndannelsen.

På den baggrund har arbejdsmarkedets parter også været imod EU’s direktiv

om mindsteløn.

• Tage initiativ til en permanent trepartsinstitution, der skal fremme et kontinuerligt

samarbejde mellem regering og arbejdsmarkedets parter, som løbende

følger op på centrale reformspor og nødvendige omstillinger.

3.2 Frisættelse

Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor

i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden

i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på.

Målet er at bevæge Danmark fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund med langt

mere lokal frihed, ansvar og engagement, og hvor borgeren sættes før systemet.

Baggrunden for reformsporet er en erkendelse af, at selvom regeringen vil sikre,

at pengene følger med, når vi bliver flere børn og ældre – så er det langtfra tilstrækkeligt

til at sikre en bedre velfærd i fremtiden. Ressourcer er vigtige, men det

er ikke svaret og løsningen på alting.

Mennesker er forskellige. Derfor ønsker vi et samfund, hvor der er større tillid, flere

muligheder og mere frihed til, at borgerne kan vælge den velfærd og den service,

Side 15

som passer bedst til dem. Og hvor man lokalt – som medarbejder og leder – har

frihed under ansvar til at yde en faglig indsats.

Men årtiers styringsregime og et voksende bureaukrati har betydet, at der er blevet

mindre og mindre tid til relationer mellem mennesker, og det har mindsket den

varme og omsorg, som er afgørende i et velfærdssamfund.

Her træffer vi et klart valg: Vi vil hellere have, at social- og sundhedshjælperen kan

spille kort med de gamle, og at pædagogen kan læse en bog højt, end at de skal

bruge tid på at dokumentere, at de har udført deres arbejde.

Et plejehjem skal igen være mere et hjem end en institution, og vi har grundlæggende

tillid til, at forældre, børn, lærere og ledere er dem, der selv skaber den

bedste skole.

For i et stærkt velfærdssamfund står medborgerskab som det vigtigste. Det starter

og slutter med et større personligt ansvar og flere valgmuligheder for den enkelte.

Børnehaver, skoler, plejehjem mv. skal forvaltes af borgerne – ikke af bureaukrati.

Med en lokal forvaltning må man lokalt prioritere. Og forventningsafstemme med

hinanden. Hvad er det vigtigste for os?

Hvis det reelt skal lykkes at skabe en mere grundlæggende forandring, så vil det

kræve et opgør med nulfejlskultur, rettigheder, særhensyn og et millimeterdemokrati,

som har ført til omfattende regulering og kontrol, der dræner medarbejdernes

engagement og tager tid fra kerneopgaven. Det er ikke uden risici, men alternativet

er, at velfærdssamfundet sander til og ikke kan leve op til det, vi gerne vil.

Vi skal gennem en vifte af forskellige offentlige og private tilbud fremme udvikling

og innovation, så flere får lyst til og mulighed for at byde ind på velfærdsopgaver –

og det uanset, om det sker i offentligt eller privat regi – så forskellige former for

institutioner vil lære af hinanden med afsæt i borgerens frie valg.

Regeringen vil derfor tage initiativ til en grundlæggende frisættelse af velfærdssamfundet,

der øger det frie valg for den enkelte, styrker det lokale ansvar, afskaffer

unødig regulering og kontrol og styrker samarbejdet mellem det offentlige, civilsamfundet

og det private erhvervsliv.

Regeringen vil:

• Styrke det frie valg, så den enkelte borger får flere muligheder for at vælge

den velfærd og service, der passer bedst til den enkeltes livssituation. Det

skal ske på en måde, der ikke medfører øget bureaukrati.

• Give den enkelte leder et større ledelsesrum og ansvar for at tage del i det

borgernære arbejde. Lederen skal have plads og frihed til reelt at kunne

lede, men skal samtidig stå på mål for de resultater, der leveres.

• Sikre, at medarbejderne mødes med tillid og respekt for fagligheden samt

får større frihedsgrader – medarbejderne skal alene dokumentere det helt

afgørende.

• Fastlægge få, centrale opgaver og mål for institutionerne på velfærdsområderne

og undersøge, hvordan disse kan kobles til institutionernes økonomi,

herunder fremme et større socialt ansvar. Til gengæld afskaffes al unødig

Side 16

statslig og kommunal regulering, ligesom der gennemføres en sanering og

begrænsning i antallet af statslige og lokale tilsyn og kontrolopgaver.

• Styrke samarbejdet mellem den offentlige og private sektor, hvor der sikres

en større ligestilling og konkurrence mellem leverandører, bedre mulighed

for privat medfinansiering, og hvor egentlige partnerskaber kan åbne nye

muligheder for at kommercialisere de løsninger, der udvikles – f.eks. i forhold

til velfærdsteknologi.

• Nedsætte et udvalg, der skal belyse og undersøge forskellige former og muligheder

for fremtidens velfærdsinstitutioner, herunder modeller, hvor velfærdsinstitutioner

er selvstyrende enheder med egen bestyrelse og driftsøkonomi

og med frihedsgrader som private virksomheder eller selvejende

institutioner. Udvalget skal starte med at belyse ældreområdet.

• Åbne brugerbestyrelser og lignende således, at f.eks. lokale virksomheder,

aktører fra civilsamfundet og andre med tæt relation til institutionen får nye

muligheder for at deltage og bidrage.

Frisættelsen starter på ældreområdet

Visionen om en så omfattende frisættelse vil være ensbetydende med en særdeles

gennemgribende og omfattende nytænkning af den offentlige sektor.

Derfor vil regeringen starte arbejdet på ældreområdet. Regeringen vil fremlægge

forslag til en ny ældrelov med få klare værdier, der skaber bedre rammer for en

alderdom med livsglæde og tid til nærvær og omsorg. Frem for skemaer og minuttyranni.

Regeringen vil bl.a. have følgende pejlemærker i arbejdet:

• Give den ældre reel selvbestemmelse.

• Udvide det frie valg, så private leverandører får flere muligheder for at levere

ældrepleje. Uden at det medfører unødigt yderligere bureaukrati.

• Give ældre mere frihed til at bo, som de vil.

• Sikre større kontinuitet i den hjælp og pleje, den enkelte ældre modtager.

• Afskaffe al unødigt bureaukrati og kontrol.

Regeringen vil inddrage det arbejde, der er lavet sammen med en lang række interessenter,

eksperter, ældre medborgere og pårørende mv. med at skabe en ny

ældrelov.

3.3 Rekruttering

Der er rekrutteringsudfordringer flere steder i den offentlige sektor, og på nogle

områder forventes en forværret rekrutteringssituation frem mod 2030.

Det kan ikke løses med ét tiltag, men regeringen anerkender, at løn og arbejdsvilkår

også har betydning for mulighederne for at fastholde og rekruttere dygtige og

engagerede medarbejdere.

Side 17

Regeringen vil derfor invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om

udmøntning af en ekstraordinær ramme på 1 mia. kr. i 2024 stigende til 3 mia. kr.

i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd. Rammen finansieres af besparelser

på kommuner og regioners udgifter til administration.

Den forøgede lønramme skal modsvares af, at arbejdstagerne tilsvarende bidrager

ligeværdigt med initiativer i form af f.eks.:

• Øget fleksibilitet eller færre muligheder for deltid i overenskomsterne.

• Mindske barrierer i arbejdstilrettelæggelsen som følge af f.eks. faggrænser.

• Øge brugen af lokal løndannelse og give mulighed for at styrke ledelses- og

rekrutteringsmulighederne lokalt.

Herudover ønsker regeringen, at der anvendes færre midler til eksterne vikarer, at

sygefraværet nedbringes, samt at der indføres bedre mulighed for fuldtid for ansatte

i den borgernære velfærd. Endvidere drøftes muligheder for udvidet brug af

løn under uddannelse, særligt for studerende over 25 år og for SOSU-elever.

Lønstrukturkomitéen skal færdiggøre sit arbejde, og regeringen vil herudover

igangsætte et forberedende arbejde, som forhandlingerne kan tage afsæt i efter

afslutningen af de kommende private overenskomstforhandlinger.

Regeringen respekterer den danske model, herunder at de konkurrenceudsatte

private erhverv fortsat sætter rammen for lønudviklingen i samfundet.

3.4 Sundhed

Det er en hovedprioritet for regeringen, at vi har et velfungerende sundhedsvæsen.

Gennem reformer, investeringer og moderniseringer er det lykkedes over de sidste

20 år at forbedre vores sundhedsvæsen markant, så kvaliteten i behandlingerne

er løftet, og flere overlever alvorlig sygdom.

Regeringen vil samtidig insistere på, at vi ser virkeligheden i øjnene. Det danske

sundhedsvæsen er presset. Mangel på medarbejdere, en utidssvarende organisation

og et stigende antal patienter kræver fundamentale forandringer. Ellers risikerer

de seneste to årtiers fremskridt at blive afløst af tilbagegang.

Regeringens sundhedspolitik vil følge to spor.

Akutplanen skal gennemføres her og nu – så vi får lettet presset og nedbragt ventelisterne

på den korte bane.

På den lange bane vil regeringen tage initiativ til nødvendige beslutninger og

grundlæggende forandringer, som er forudsætningen for at skabe fremtidens

sundhedsvæsen.

Der er især brug for at forbedre samspillet mellem det specialiserede sundhedsvæsen

på sygehusene og det nære sundhedsvæsen (kommuner og almen praksis).

Side 18

Regeringen vil derfor nedsætte en strukturkommission, der skal udarbejde et beslutningsgrundlag,

der opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering

af sundhedsvæsnet, herunder hvordan vi får:

• Et sundhedsvæsen, der er sammenhængende og samarbejder på tværs af

fagligheder og geografi.

• En opgavefordeling i sundhedsvæsnet mellem sygehuse og det nære

sundsvæsen, der sikrer, at patienten kommer i centrum og får en sammenhængende

plan for behandling.

• Nedbragt uligheden i sundhedsvæsenet – både geografisk og socialt.

Ved udarbejdelsen af modeller skal kommissionen bl.a. se på geografi, organisering,

økonomisk styring, kvalitetsstandarder, patientrettigheder og frit valg.

Strukturkommissionen nedsættes inden udgangen af 1. kvartal 2023 med henblik

på at afrapportere i foråret 2024, så følgelovgivning kan behandles i folketingssamlingen

2024/25.

Samtidig ønsker regeringen at igangsætte en bred offentlig debat der involverer

medarbejdere, patienter, pårørende, eksperter og andre aktører omkring sundhedsvæsnet.

Sundhedsfond

Regeringen vil fremlægge forslag til en sundhedsfond til vedligeholdelse og modernisering

af sygehuse samt teknologi og digitalisering, som reducerer arbejdskraftsudfordringen

og sikrer danskerne nem og lige adgang til forebyggelse og sygdomsbehandling.

Rekruttering af personale og prioritering af opgaver

Sundheds- og plejepersonalet er sundhedsvæsenets allervigtigste ressource. Personalet

er forudsætningen for god omsorg, pleje og behandling. Regeringen vil på

baggrund af anbefalinger fra Kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet

iværksætte tiltag, der kan sikre mere personale, bedre arbejdsmiljø og mere tid til

kerneopgaven. Det skal bl.a. ske ved bedre rekruttering, og at flere tager del i vagter

og patientnært arbejde.

Regeringen vil endvidere nedsætte et tværgående nationalt prioriteringsråd, der

skal sikre mest sundhed for pengene og herunder f.eks. reduktion af overbehandling

og øget patientinddragelse i behandlingsvalg. Regeringen vil desuden prioritere

styrket klinisk forskning i regi af forhandlingerne om fordeling af forskningsreserven.

Ny 10-årig psykiatriplan

Psykiatrien skal løftes, og vi skal løfte den samlede indsats på tværs af sektorer,

både i forhold til mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske

lidelser. På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil

regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige

periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af

psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering

i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med

Side 19

4 mia. kr. hvert år. Regeringen vil præsentere et udspil og invitere til forhandlinger

blandt Folketingets partier.

Der gennemføres desuden en gennemgribende modernisering af psykologsystemet,

så det matcher det ændrede sygdomsbillede, hvor flere lider af angst og depression,

og så patienterne sikres egentlige rettigheder til hurtig behandling. Styrkede

digitale tilbud og geografisk tilgængelighed indgår som væsentlige parametre

i moderniseringen.

Bedre trivsel og sundhed blandt børn og unge

De gode og sunde vaner grundlægges i barndommen, og der foreligger omfattende

viden om, hvad en sund start betyder for resten af livet. Regeringen vil løfte

sundheden og trivslen blandt børn og unge og på tværs af bl.a. sundheds-, kulturog

børne- og skoleområdet tage initiativ til en forebyggelsesplan målrettet børn og

unge.

Bedre hjælp til mennesker med svær overvægt

Svær overvægt er en betydelig risikofaktor for at udvikle en lang række sygdomme,

herunder hjertekarsygdomme, diabetes, slidgigt og visse former for kræft. Svær

overvægt er et alvorligt folkesundhedsproblem, og antallet af svært overvægtige

forventes at stige i de kommende år. Regeringen vil styrke forebyggelsesindsatsen

og sikre, at mennesker med svær overvægt kan få bedre hjælp til et varigt vægttab.

Ny national strategi for personlig medicin og life science

Den eksisterende strategi for personlig medicin udløber i år. For regeringen er det

afgørende, at patienterne har adgang til hurtig og effektiv behandling med de nye

former for personlig medicin, hvor der er god evidens. Det vil give mulighed for at

målrette og skabe mere effektive behandlingsforløb for patienterne. I løbet af perioden

vil regeringen præsentere en ny ambitiøs national strategi for personlig medicin.

Desuden vil regeringen i løbet af perioden udarbejde en ny life science-strategi.

3.5 Uddannelse

Regeringen anser uddannelse som grundstenen i et stærkere Danmark. Uddannelser

skaber muligheder for den enkelte og en stærkere fremtid for os alle. Gode

uddannelser er afgørende, hvis Danmark skal have et stærkt velfærdssamfund, og

hvis vi skal kunne udvikle nye løsninger og teknologier i fremtiden og samtidig producere

dem herhjemme.

Men der er også udfordringer og uhensigtsmæssigheder i vores uddannelsessystem.

Næsten 45.000 unge er hverken i uddannelse eller job. Søgningen er for lav

til erhvervsuddannelser, velfærdsuddannelser og nogle af de fag, der er mest efterspurgt

i erhvervslivet. På mange uddannelser vil fagligheden kunne styrkes ved

mere tid til fordybelse, flere undervisningstimer og mere underviserkontakt.

Regeringen vil åbne nye muligheder, sikre sammenhæng og samlet set investere

flere midler i undervisning og uddannelser. Så flere mennesker fremover vil møde

endnu bedre, fagligt stærke og mere relevante uddannelser med plads til udvikling,

trivsel og dannelse.

Regeringen vil fremtidssikre det danske uddannelsessystem med mere frihed, fleksibilitet

og sammenhæng mellem alle uddannelsesniveauer, videreuddannelserne

Side 20

og arbejdsmarkedet i hele landet og gennem hele livet. Man skal kunne uddanne,

omskole og opkvalificere sig gennem et helt arbejdsliv, så man ikke er låst fast af

det uddannelsesvalg, man træffer som ung.

Regeringen mener, at der – særligt i folkeskolen – er opstået en ubalance mellem

det boglige indhold over for det praktiske og kreative indhold. Det kan være med

til at anspore størstedelen af eleverne til at vælge det almene gymnasium, hvilket

medfører et mere ensporet uddannelsessystem, som ikke altid gavner hverken den

enkelte eller samfundet.

Regeringen vil skabe en stabil og fremsynet udvikling af uddannelsessystemet

gennem samarbejde og inddragelse af relevante aktører. Dette skal sikre en uddannelsesreform,

der fastholder og styrker de positive udviklinger, men som samtidig

for alvor tager favntag med de uløste problemer.

Regeringen vil:

• Skabe et uddannelsessystem, der fra folkeskolen til de videregående uddannelser

giver alle børn og unge de bedste forudsætninger for at begå sig

videre i livet, herunder med et bredt kendskab til deres egne evner, deres

ønsker og til de muligheder, arbejdslivet byder på.

Det kræver en gennemgribende forandring, der skaber et mere varieret uddannelsestilbud,

hvor der er en bedre balance mellem bogligt, kreativt og

praktisk indhold samt flere muligheder for mesterlære og erhvervspraktik.

Regeringen ønsker en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne sådan,

at flere unge vælger erhvervsskolerne fremfor det almene gymnasium. Hvis

man vil arbejde med at forbedre vores klima og miljø, er det på mange måder

oplagt at vælge en faglært uddannelse. Det skal aktivt indarbejdes i erhvervsskolerne.

Regeringen vil investere i, at erhvervsskolerne har det rette

udstyr, de rette lærerkompetencer og fokus på arbejdsmarkedets behov,

herunder i forhold til den grønne omstilling. Regeringen vil se på de økonomiske

styringsmodeller, der er på de forskellige ungdomsuddannelser med

henblik på at skabe mere lige vilkår mellem f.eks. de almene gymnasier og

erhvervsskolerne. Desuden vil regeringen se på mulighederne for at skærpe

adgangen til de gymnasiale uddannelser. Et yderligere element kan være at

samplacere en række ungdomsuddannelser.

• Skabe bedre muligheder for at videreuddanne sig gennem livet, hvis man

tager en erhvervsuddannelse. Det skal være lettere for en faglært at tage

en relevant videregående uddannelse uden krav om gymnasial uddannelse

først. Det kan f.eks. være ved at reservere et antal pladser hertil eller lignende

initiativer.

Desuden vil regeringen overveje modeller for at stille nye krav til arbejdsgiverne

om at oprette lærepladser.

Overveje en dimensionering af udvalgte videregående uddannelser, så de

bedre matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Regeringen ønsker at

give unge bedre muligheder for at få merit, hvis man skifter studie til en

anden videregående uddannelse. Ligeledes skal erhvervserfaring kunne

fylde mere i merit.

Side 21

Etablere nye fleksible uddannelsesveje på universiteterne ved at omlægge

op imod halvdelen af kandidatuddannelserne til 1-årige kandidatuddannelser

med et tydeligt arbejdsmarkedssigte og ved at oprette flere erhvervskandidatuddannelser.

Omlægningen skal gå hånd i hånd med, at kvaliteten

på uddannelserne løftes med mere undervisning, mindre hold og bedre vejledning.

Der skal samtidig være bedre efteruddannelsesmuligheder for de, der har

taget den nye 1-årige kandidatuddannelse, så de har mulighed for at tilegne

sig ny viden og nye kompetencer, herunder med en garanti for at kunne

vende tilbage til universitetet og dygtiggøre sig efter to års beskæftigelse.

Dimensionering og øget brug af merit skal ses i sammenhæng med omlægningen

af kandidatuddannelserne.

Regeringen lægger vægt på, at dem, der kender uddannelserne og arbejdsmarkedets

behov, involveres i, hvordan reformen implementeres. Derfor vil

universiteter, erhvervsliv, studerende mv. aktivt blive involveret i udarbejdelsen

af den nye kandidatuddannelse. Arbejdet tilrettelægges, så de første

hold kan dimittere i 2029.

• Foreslå, at det på videregående uddannelser fremover alene bliver muligt

at modtage SU til normeret studietid og have maksimal SU-klipramme på

58 klip. Muligheden for SU-slutlån udvides samtidig, og det undersøges, om

der er behov for at indføre udvidede dispensationsmuligheder til f.eks. udsatte

enlige forsørgere, studerende, der modtager handicaptillæg eller lignende.

Regeringen vil parallelt hermed gennemføre en samlet analyse af

hele SU-systemet. Analysen skal vise veje til at fremtidssikre SU-systemet,

herunder belyse om det kan indrettes sådan, at det i højere grad fremmer

den sociale mobilitet, et internationalt konkurrencedygtigt uddannelsesmiljø

mv.

• Det direkte provenu af ændringerne på universitetsuddannelserne reinvesteres

i uddannelsessystemet.

• Regeringen ønsker, at der etableres 500-1.000 nye studiepladser på engelsksprogede

erhvervskandidatuddannelser målrettet områder med høj efterspørgsel

på arbejdskraft.

• Regeringen vil endvidere i dialog med universiteterne søge at øge antallet

af internationale studerende inden for afgrænsede områder, hvor danske

virksomheder efterspørger højtuddannet arbejdskraft. Det skal ske med respekt

for tidligere indgåede politiske aftaler, herunder på SU-området.

• Indføre et nyt optagesystem for de videregående uddannelser med bedre

adgang via kvote 2, så karakterkrav kan suppleres af andre tiltag som f.eks.

en test eller andre kriterier, som uddannelsesinstitutionerne fastlægger.

• Styrke mulighederne for opkvalificering og efteruddannelse gennem hele arbejdslivet,

f.eks. undersøges muligheden for at etablere en ”uddannelseskonto”,

som den enkelte kan trække på gennem livet. Dette drøftes med

arbejdsmarkedets parter og skal ses i sammenhæng med de muligheder,

der følger af overenskomsterne.

Der nedsættes et ekspertudvalg, der skal bidrage med viden om barrierer

for uddannelse gennem hele arbejdslivet.

Side 22

• Tilbagerulle aftalen om elevfordeling fra juni 2021, så kriteriet om forældres

indkomst i elevfordelingen på gymnasier ikke længere er gældende, Der

skal i stedet fordeles efter transporttid. Regeringen vil gå videre med de tiltag,

der sigter efter, at gymnasier i de mindre befolkede områder ikke lukker.

Regeringen vil præsentere en ny model, der modvirker en skæv elevsammensætning

især i de større byer.

• Videreføre aftalen om udflytning af uddannelser, men justere den sådan, at

uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver ikke er

omfattet af udflytningen.

Folkeskole og børn

Regeringen vil sætte folkeskolen fri sådan, at det åbenlyst vigtigste kommer i fokus

– de basale færdigheder, børnenes udvikling, dannelse og trivsel, samt at skolen

forbereder børnene på at tage en ungdomsuddannelse eller lære et håndværk.

Regeringen mener, at folkeskolens udfordringer og mulige løsninger fortsat skal

udvikles i samarbejde med parterne bag ’Sammen om skolen’.

Sammen med frisættelsen af skolen vil regeringen foreslå muligheden for lokalt at

konvertere understøttende undervisning til f.eks. kortere skoledage. Frigjorte midler

som følge af en sådan omprioritering geninvesteres i folkeskolen til f.eks. tovoksenordninger,

elevpulje målrettet til at løfte udsatte elever mv.

Som led i partnerskabet ønsker regeringen at drøfte emner som f.eks. rammer og

forventninger for samarbejdet mellem skole og hjem, samt hvordan den fortsatte

brug af digitale virkemidler i undervisningen kan understøttes på en måde, hvor

børn ikke tilbringer det meste af deres skoledag bag en skærm.

Regeringen vil tage initiativ til en ny betænkning for pædagogisk udvikling – ”Den

Grønne Betænkning”. Det skal starte den pædagogiske samtale og udvikling i institutioner,

skole, SFO, fritidshjem og klub – og i samfundet som helhed.

3.6 Trivsel

Et godt liv starter med et godt børneliv. Alle børn skal gives en tro på egne evner,

livsmod og karakteregenskaber, som sætter dem i stand til at forme deres eget liv

såvel som at præge de fællesskaber, de indgår i.

Det forudsætter gode rammer for børn og unge – i familien, fritidslivet, lokalsamfundet

og i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud. Rammer, som både sikrer den

nødvendige læring – fagligt, såvel som socialt – og som samtidig giver plads til

børns frie leg og mulighed for at stå i egen ret.

For selvom langt de fleste børn og unge har det godt, så oplever vi samtidig en

bekymrende stigning i antallet, der ikke føler sig godt tilpas. Som f.eks. er ensomme

eller mistrives. Vi skal have knækket kurven og fundet nye løsninger. Der

er ingen enkle svar – men brug for en grundlæggende overvejelse og diskussion

af, hvordan vi sikrer et stærkere fundament i vores børn og unge.

Rettesnoren for regeringens børne- og ungepolitik er trivsel, myndiggørelse og livsmod.

Vi skal styrke robustheden og selvtilliden hos vores unge. For vi har en dygtig,

fantastisk og engageret ungdom i Danmark. Al den kraft skal vi have sat meget

Side 23

bedre i spil i alle lag af vores samfund. Så de unge også kan se værdien i deres

unikke bidrag og indgå i de mange fællesskaber, der udgør fundamentet i samfundet

– og for mange også fundamentet i et godt liv.

Regeringen vil:

• Nedsætte en kommission for det gode børne- og ungdomsliv, der skal foreslå

anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes,

samt hvordan robusthed og myndiggørelse styrkes. Kommissionen

skal også se på indflydelsen fra sociale medier og andre større samfundstendenser.

• Indkalde til en trepartsaftale om de næsten 45.000 unge, der i dag hverken

er i gang med en uddannelse eller er i arbejde. Regeringen ønsker at samle

alle ansvarlige kræfter i samfundet om at finde nye veje og løsninger, der

reelt kan hjælpe de unge ind på et nyt spor. Løsningerne skal bl.a. findes

ved, at de unge får bedre mulighed for at være en del af samfundets forpligtende

fællesskaber. Værdisættet i forslaget om en borgerpligt kan indgå aktivt

– herunder kan det overvejes, om Forsvarets unikke muligheder for at

løfte unge mennesker kan indgå som en del af tiltagene. Det er særskilt

vigtigt for regeringen, at ingen unge efterlades uden fremtidsperspektiv. Aftalen

skal give flere unge en hurtig og nem vej ind i arbejdsfællesskabet,

mens andre unge har brug for hjælp til at gennemføre en uddannelse.

• Gennemføre en større satsning på fritidsjob og mindske barrierer sådan, at

unge mennesker får bedre mulighed for at tage et fritidsjob og derigennem

oplever at være på en arbejdsplads med alle de erfaringer, det giver.

• Udarbejde en hvidbog med initiativer, der kan beskytte børns færden på internettet,

herunder afsøge muligheden for at indføre en digital børnebeskyttelseslov

eller lignende.

Regeringen noterer sig, at der ikke længere er flertal bag forliget om Togfonden.

Regeringen vil afklare prioriteringen af de konkrete projekter og drøfte den med

Folketinget. Regeringen har besluttet, at forbindelsen over Vejle Fjord ikke gennemføres

– de ca. 6 mia. kr. herfra reserveres til en fond, der f.eks. kan gå til at

løfte børn eller klima.

3.7 Værdighed

Et samfund skal i høj grad vurderes på, hvordan de allermest udsatte behandles.

Der er desværre grupper af mennesker, som i dag lever et marginaliseret liv, hvor

de er klemt af et system, som de ikke kan finde rundt i. Og som er langt fra at

kunne stå på egne ben. De er ikke mange, men de lever liv, som er milevidt fra det

store flertals hverdag.

Der er en særlig gruppe af meget socialt udsatte borgere, f.eks. hjemløse, psykisk

sårbare og mennesker med massive misbrugsproblemer, der har behov for at blive

mødt af en helt anden indsats og et helt andet menneskesyn, end de mødes med

i dag. Det handler om, at vi som samfund skal rumme de borgere, der af mange

forskellige grunde lever deres liv på kanten.

Derfor ønsker regeringen at tage livtag med de svære dilemmaer – også dem, hvor

løsningerne ikke kan findes med et snuptag – og lægge grundstenene til en ny

Side 24

politik for de allermest udsatte. En politik, hvor de mødes med værdighed og på en

måde, hvor vi tager langt bedre hånd om dem, som har allermest behov for det.

De mest udsatte skal fremover helt ud af beskæftigelsessystemet. I stedet skal de

have en bredt funderet indsats med afsæt i det enkelte menneskes konkrete udfordringer.

Målet skal være at styrke deres muligheder for et bedre og mere værdigt

liv og skabe en vej ind i fællesskabet.

Regeringen vil:

• Sikre en bedre socialfaglig indsats for de allermest socialt udsatte borgere

og nytænke deres møde med offentlige institutioner og sagsbehandlere, så

det i langt højere grad sker på deres egne præmisser.

• Forlænge og forbedre det sociale frikort. Samt udvikle nye initiativer, der

adresserer de særlige udfordringer, vi som samfund har med at give en værdig

tilværelse for den lille gruppe af danskere, der ikke passer ind i de almindelige

systemer.

• Følge op på evalueringen af ordningen med lægeordineret heroin og gennemføre

tiltag, der giver mulighed for at tænke i nye indsatser, der kan sikre

mere værdighed for f.eks. mennesker med massive misbrugsproblemer.

• Nedsætte en arbejdsgruppe om levevilkårene for personer, der sælger sex.

• Gennemlyse ordningerne for medicintilskud til forskellige grupper med henblik

på, at socialt udsatte og børn og unge i udsatte familier mv. får den

nødvendige medicin.

• Forenkle reglerne for digital fritagelse, så ældre og socialt udsatte lettere

kan blive fritaget for digital selvbetjening og dialog med det offentlige.

• Afdække, om reglerne i sygedagpengesystemet virker efter hensigten, så

meget alvorligt syge ikke udsættes for arbejdsprøvning mv. Regeringen har

som klart sigte i en kritisk reformgennemgang på sygedagpengeområdet at

se nærmere på de problematikker med borgere, der kommer i klemme, som

påpeges af sygemeldte, kommuner og andre aktører.

• Bekæmpe hjemløshed. Det er et af velfærdssamfundets skyggesider, at vi

til stadighed har problemer med hjemløshed. Også blandt unge. Regeringen

vil bl.a. udbrede Housing First-tilgangen på hjemløseområdet.

• Fortsætte indsatsen for, at udsatte børn får bedre og tidlig hjælp og understøtte,

at barnets lov implementeres.

3.8 Vækst

Regeringen vil arbejde for gode vækst- og konkurrencevilkår for erhvervslivet og

fremme udenlandske investeringer i Danmark. Regeringen vil derfor understøtte

eksisterende og nye styrkepositioner.

Danmark er et eksportorienteret land, og vores velstand er i høj grad skabt af at

afsætte varer og tjenesteydelser verden over. En stærk evne til at begå sig på de

internationale markeder fordrer, at vi fortsat udvikler vækst- og konkurrencevilkåSide

25

rene for erhvervslivet. Og at vi for nye iværksættere fremmer udenlandske investeringer

i Danmark samt skaber god adgang til relevant, kvalificeret arbejdskraft under

ordnede forhold. Det skal ske samtidig med, at arbejdet med offentlig digitalisering

fortsætter, og at der skabes gode muligheder for, at flere vækstvirksomheder

slår rødder og bliver store arbejdspladser i Danmark.

Regeringen vil:

• Fremlægge en iværksætterstrategi, der styrker iværksætteri i hele Danmark.

Regeringen ønsker at gøre det lettere for danskerne at investere i iværksættervirksomheder,

mere attraktivt at være iværksætter uanset køn og lettere

at tiltrække kapital. Regeringen vil herunder afdække mulige definitioner

af iværksættervirksomheder med henblik på at vurdere, om der hensigtsmæssigt

kan etableres en konkret definition. Der afsættes 300 mio. kr.

til strategien.

• Tage initiativ til, at ATP i endnu højere grad kan investere i dansk iværksætteri,

start-up-virksomheder mv.

• Lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft, så længe ledigheden er lav. Regeringen

vil derfor gøre den indgåede aftale om styrket international rekruttering

permanent. Samtidig forstærkes indsatsen mod social dumping.

I tillæg hertil vil regeringen indføre en ny ordning med lavere beløbsgrænser

for certificerede virksomheder, der er omfattet af ordnede løn og arbejdsvilkår.

Der vil blive sat en årlig kvote på antallet af tilladelser. Det vil under

ordnede forhold give adgang til ny arbejdskraft, og ordningen vil blive evalueret

inden for to år. Regeringen vil derudover sikre hurtigere og mere effektiv

sagsbehandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration

(SIRI) og afsætte midler hertil på finansloven.

• Etablere et nyt erhvervsstøttesystem, herunder gennemføre en ny prioritering

i erhvervsstøtten, der skal bidrage til at øge den strukturelle beskæftigelse

med yderligere 4.000 fuldtidspersoner.

Erhvervsstøtten skal fortsat være et vigtigt værktøj til at fremme grøn vækst,

innovation og konkurrenceevne på udvalgte områder. Ændringerne skal ske

på baggrund af anbefalinger fra ”Ekspertudvalget for fremtidens erhvervsstøtte”

og med virkemidler, som giver bedre vilkår for erhvervslivet bredt set.

Regeringen vil herudover sanere erhvervsstøtten for 2 mia. kr. Heraf anvendes

½ mia. kr. til at nedsætte bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af

erhvervsvirksomheder fra 15 pct. til 10 pct., og ½ mia. kr. anvendes til at

skabe en ny model for værdiansættelse. Endvidere anvendes 1 mia. kr. bl.a.

til et F&U-fradrag.

• Annullere den planlagte skatteforhøjelse på løbende beskatning af selskabers

ejendomsavancer (lagerbeskatning). Regeringen annullerer dermed

en skattestramning for ca. 1 mia. kr. årligt.

• Understøtte og udvikle danske styrkepositioner som f.eks. life science, søfart

og forædlede fødevarer – samtidig med, at vi fremmer opbygningen af

nye, som f.eks. miljø- eller velfærdsteknologi. På ryggen af et fundament af

gode, generelle rammevilkår skal det ske målrettet gennem brug af vækstplaner.

Side 26

Der udarbejdes en samlet globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv i erkendelse

af eksporterhvervenes centrale rolle for det danske samfund.

• Udvikle og fastholde Danmark som et digitalt foregangsland og udstillingsvindue.

Digitalisering skal bruges til at skabe værdi for borgere, virksomheder,

vores personale i den offentlige sektor og for landet som helhed. Derfor

vil regeringen fortsætte de ambitiøse investeringer i digitalisering og automatisering

på tværs af både den offentlige og private sektor. Samtidig skal

vi sikre, at alle kan være med, uanset hvilke digitale kompetencer man besidder.

• Aktivt arbejde for at mindske mængden af byrder på erhvervslivet. Vi vil eksempelvis

fortsætte arbejdet med Automatisk Erhvervsrapportering, der

skal understøtte, at erhvervslivet og samfundet kan realisere det fulde potentiale

på op mod 3 mia. kr. årligt ved digitalisering af bogførings- og regnskabsprocesser.

• Sikre endnu bedre samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv. Målet

er at udfærdige en konkret plan for at nedbringe antallet af fejl, sikre mindre

unødigt bureaukrati og bedre planlægning. En del af dette arbejde skal indebære,

at myndigheders kontrol og tilsyn med virksomheder i højere grad

målrettes de virksomheder, hvor risikoen for omgåelse af reglerne og snyd

vurderes størst. Virksomheder, der efterlever reglerne, skal i langt mindre

grad udsættes for kontrol og have vejledende kontrol. Målet er en samlet

lettelse af byrderne på erhvervslivet.

• Have fokus på at undgå utilsigtet overimplementering af EU-regler. Vi skal

fortsat gennemføre de EU-regler, vi er forpligtet til, men samtidig have et

systematisk fokus på implementering af erhvervsrettet EU-lovgivning, så vi

undgår unødigt restriktive regler til skade for danske virksomheder og arbejdspladser.

Det sker med øje for eksempelvis klima og miljø. Arbejdet i

Erhvervslivets EU- og Regelforum med deltagelse af erhvervsorganisationer

og særligt sagkyndige, som kan rådgive om gennemførelsen af erhvervsrettet

EU-lovgivning, fortsættes.

• Give udlandsdanskere, der har etableret sig i udlandet, samme muligheder

for at tage deres familie med til Danmark som udenlandske arbejdstagere,

der kommer til Danmark for at arbejde. Det skal ses i lyset af, at danskere,

som rejser ud i verden, bidrager til innovation og til et stærkt dansk erhvervsliv.

• Regeringen vil følge op på anbefalingerne fra ekspertarbejdsgruppen om

demokratiske virksomheder.

Side 27

4. Ambitiøs klimahandling

Klimakrisen er vor generations største udfordring.

Regeringen sætter med dette regeringsgrundlag de mest ambitiøse klimamål for

Danmark nogensinde.

Verden er på vej mod temperaturstigninger, der langt overstiger målet for Parisaftalen,

og vi mærker allerede, at klimaet forandrer sig.

Samtidig står vi midt i en natur- og biodiversitetskrise. Plante- og dyrearter uddør

hurtigere end nogensinde, og naturudfordringerne er massive og globale.

På trods af den markante indsats for at modvirke klimaforandringerne er det samtidig

ansvarligt at sikre Danmark bedre mod oversvømmelser og ekstremt vejr, som

vi desværre allerede må forvente. Regeringen vil derfor udarbejde en national klimatilpasningsplan,

som understøtter, at de nødvendige indsatser iværksættes rettidigt,

samt sikre at indsatsen organiseres bedst muligt.

Regeringen vil træffe de fornødne beslutninger, der bringer Danmark helt i mål

med reduktionsmålet for 2025 og 2030. 70 pct.-målsætningen skal bl.a. nås ved at

realisere land- og skovbrugssektorens reduktionsmål svarende til det aftalte i landbrugsaftalen

fra 2021.

Det er helt centralt for regeringen at holde tempo og sikre en grundig implementering

af de mange tiltag, som er politisk vedtaget, så vi kommer helt i mål. I takt med

at målene indfries, er regeringen parat til at sætte nye, ambitiøse mål.

Det er tvingende nødvendigt for både Danmark og for Europa at gøre sig hurtigt fri

af fossile brændsler af sikkerhedspolitiske årsager – også af hensyn til priserne på

el og opvarmning i danske husstande. Det er regeringens mål, at så mange husstande

som muligt kommer væk fra individuelle gas- og oliefyr så hurtigt som muligt,

hvilket vil bidrage til at sænke danskernes udgifter til energi i de kommende

vintre.

For at understøtte implementering i alle led vil regeringen derfor efter samme model

som den nationale operative stab (NOST) nedsætte en national energikrisestab

(NEKST).

NEKST skal med inddragelse af relevante samfundsaktører bl.a.:

• Sikre en national koordinering af udrulningen af fjernvarme og andre indsatser,

som har til formål hurtigst muligt at nedbringe forbruget af naturgas

og erstatte det med vedvarende energi.

Side 28

• Identificere barrierer for de aftalte ambitioner for skalering af sol og vind på

land samt havvind og anbefale regeringen eventuelle tiltag, der kan accelerere

udbygningen.

• Understøtte udbygning af elnettet de steder, hvor der allerede i dag er udfordringer

med kapaciteten, og bidrage til, at udbygningen er på forkant

med elforbruget og produktionen af strøm fra vedvarende energi.

4.1 I mål med 70 pct.-målsætningen

Danmark skal være et grønt foregangsland, der sætter og indfrier ambitiøse klimamål

og klimaindsatser og på den måde inspirerer andre lande til at følge med.

Det er koblingen af handling på den grønne omstilling og fortsat økonomisk vækst,

som vil få andre lande til at kigge til Danmark. Vi skal vise verden, at det er muligt

at balancere høje klimaambitioner, konkurrencedygtigt erhvervsliv og social sammenhængskraft.

Regeringen vil:

• Indfri reduktionsmålet for 2025 – og indfri reduktionsmålet for 2030.

• Sikre, at de drivhusgasreduktioner, der er aftalt politisk, realiseres i praksis.

• Såfremt forudsætningerne ændres, så klimafremskrivningen i 2025 eller senere

viser, at 70 pct. målsætningen ikke nås med aftalte konkrete virkemidler,

foreslå yderligere konkrete virkemidler, som sikrer, at vi når i mål.

• Arbejde for ambitiøs og omkostningseffektiv klima- og energiregulering i

EU, der kan bidrage til indfrielse af 70 pct.-målsætningen og samtidig gøre

Europa uafhængig af russisk fossil energi.

4.2 Nye klimamål

Danmark har med vores virksomheder, teknologier og viden en mulighed for og en

forpligtelse til at fremme udbredelsen af grønne løsninger i EU og globalt. Regeringen

vil arbejde for et ambitiøst 2040-klimamål i EU og fortsætte arbejdet med at

indgå grønne strategiske partnerskaber med andre lande. Regeringen vil fortsætte

myndighedssamarbejdet med lande verden over om udbredelse af danske erfaringer

fra årtiers arbejde med grøn omstilling.

I takt med, at vi selv når 70 pct.-målsætningen, er det naturligt at opstille nye mål,

der kontinuerligt kan sikre et højt tempo samtidig med, at vi øger fokus på implementeringen

af allerede besluttede initiativer.

Regeringen vil fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045. Og sætte et nyt mål

om 110 pct. reduktion i 2050 i forhold til 1990.

Regeringen vil foreslå et ambitiøst reduktionsmål for 2035 samt vurdere, om reduktionsmålet

i 2030 skal opjusteres yderligere.

Regeringen ønsker at hæve ambitionerne for Danmarks aftryk i verden ved at opstille

et mål for den danske klimaeffekt forstået som den internationale klimaeffekt,

der følger af den danske eksport af energiteknologi og tjenesteydelser. Der skal i

Side 29

samarbejde med dansk erhvervsliv skabes et solidt fagligt fundament for målet,

inden det behandles politisk.

Regeringen vil nedbringe klimaaftrykket på de offentlige indkøb, herunder også

indkøb af transport og opførelse af offentlige bygninger.

Regeringen vil undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO2e-aftrykket

for det danske forbrug.

4.3 Vision for fremtidens danske fødevareproduktion

Danmark er et af de mest intensivt dyrkede lande i verden. Vi producerer fødevarer

nok til at brødføde mere end dobbelt så mange mennesker, end vi selv er. Det er

godt for verden, og det er med til at skabe eksportindtægter og arbejdspladser.

Vi skal producere fødevareprodukter af høj kvalitet og på en innovativ, bæredygtig

og mere klimavenlig måde. Dansk landbrug står allerede stærkt, når det gælder

grøn innovation. Det er regeringens ambition, at man fortsat skal udvikle – ikke

afvikle – den danske fødevareproduktion.

I de kommende år står landbruget og fødevaresektoren over for en ambitiøs omstilling

på mange områder. Udledningerne skal nedbringes markant, vi skal beskytte

drikkevandet bedre, have mere natur og skov samt styrke økologi og den

plantebaserede produktion. Regeringen noterer sig, at erhvervet selv har høje ambitioner

for den grønne omstilling.

Regeringen vil fremlægge et forslag til klimaafgift på landbruget, når Ekspertgruppen

for en Grøn skattereform har fremlagt deres konklusioner. Klimaafgiften skal

sikre implementering af udviklingssporet og opfyldelse af det bindende reduktionsmål

for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990. Regeringen

vil bede ekspertudvalget fremlægge forskellige scenarier for at nå dette mål

på linje med de anbefalinger udvalget fremlagde i forbindelse med CO2e-afgiften

på industri, herunder hensyntagen til at modvirke udflytning af produktion, inddrage

internationale erfaringer og muligheden for at lægge CO2e-afgift på slutforbruget

som et muligt virkemiddel.

Afgiften skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets

konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser

ud af landet samlet set. Implementeringen sker dermed i tråd med det, som et

bredt flertal i Folketinget stod bag med klimaloven fra 2020: ”Indfrielsen af Danmarks

klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt under hensyntagen

til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk

konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, samt at dansk erhvervsliv

skal udvikles og ikke afvikles.”

Reduktionerne skal realiseres med fokus på at gå fra udvikling til implementering

af de udviklingsspor, som er sat i gang med landbrugsaftalen. Her blev der peget

på et samlet potentiale for reduktioner på 5 mio. ton CO2e i 2030 fra brun bioraffinering,

håndtering af gylle og gødning, fodertilsætningsstoffer, fordobling af det

økologiske areal og yderligere udtagning af lavbundsjord. Dette potentiale er på

toppen af de allerede aftalte reduktioner på ca. 1,9 mio. ton CO2e, hvor virkemidlerne

allerede er besluttet med aftalen fra 2021. Regeringen vil have fokus på at få

disse virkemidler implementeret hurtigst muligt.

Side 30

Derfor skal der investeres i den grønne omstilling, fødevareproduktionen og dets

konkurrenceforhold. Dansk fødevareproduktion skal være et eksempel til efterlevelse

for andre landes omstilling af landbruget, og derfor skal det sikres, at produktionen

ikke bare flyttes ud af landet. Derfor skal provenuet fra afgiften direkte

føres tilbage til landbruget, så erhvervets omstilling understøttes. Og regeringen

ønsker derudover at bruge en del af Grøn Fond på yderligere investeringer i teknologi

i landbrugets grønne omstilling.

Hvis vi skal lykkes med at omstille og udvikle dansk landbrug, kræver det, at vi ser

alle indsatserne og udfordringerne i en sammenhæng.

Regeringen vil derfor nedsætte et partnerskab med landbrug, fødevaresektor, naturorganisationer,

forbrugerorganisationer og kommuner, som skal komme med

oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug.

Partnerskabet skal komme med sine anbefalinger ultimo 2023 med henblik på, at

der i første halvår 2024 kan laves en samlet visionsplan for dansk landbrug. En

samlet visionsplan skal ligeledes adressere de samlede mål for arealanvendelsen

i Danmark til landbrug, natur, udbygning af vedvarende energi mv.

Udover behovet for at aftale nye initiativer for fødevareerhvervet vil regeringen

have et stort fokus på implementeringen af landbrugsaftalen. Herunder udtag af

lavbundsjorde, som går for langsomt.

4.4 Havplan og udvikling af det danske fiskerierhverv

Regeringen vil fremlægge en ny opdateret havplan, med en ambition om 10 pct.

strengt beskyttet og 20 pct. beskyttet hav. Havplanen vil være økosystembaseret,

basere sig på havstrategien og bl.a. indeholde en nærmere definition af de 20 pct.

beskyttet hav, hvor regeringen forudsætter, at der er sameksistens mellem havvind,

fiskeri og de nødvendige hensyn til natur og biodiversitet.

Det danske fiskerierhverv er udfordret, og der er brug for en fornyet dialog og udarbejdelse

af en samlet vision for et bæredygtigt fiskeri i Danmark, både i forhold

til miljø, økonomi og mulighederne for at fastholde og udvikle arbejdspladser i landdistrikterne.

Derfor forlænges den åbne kystfiskerordning i 2023, så den kan blive

indtænkt i Fiskerikommissionens arbejde. For rettidigt at kunne foretage de relevante

ændringer, fremrykkes deadline for kommissionen til den 1. oktober 2023

som basis for yderligere diskussion om erhvervet, der også skal omfatte udfordringerne

ved et eventuelt trawlforbud i Bælthavet.

4.5 Mere dansk skov

Regeringen vil fremlægge en ambitiøs skovplan med et mål om etablering af

250.000 hektar ny skov i Danmark. Etablering af ny skov bidrager væsentligt til at

nå klimaneutralitet og på sigt nettonegative emissioner.

Skovplanen skal sikre størst mulig synergi og afvejning mellem de mange formål

med ny skov, identificere centrale aktører og allerede eksisterende fonde samt

tænke i virkemidler.

Det skal ske sideløbende med udarbejdelsen af visionsplanen, hvor der bl.a. skal

være fokus på at komme i gang med den private skovrejsning. Skovplanen og

Side 31

skovrejsning finansieres af Grøn Fond, idet der tilstræbes så stort et bidrag som

muligt fra private aktører og eksisterende tilskud.

4.6 Øge udbygningen af vedvarende energi og omstilling væk fra fossil

opvarmning

Vi skal gøre os hurtigere fri af russisk gas og sætte turbo på den grønne omstilling

med mere vedvarende energi. Nordsøen og Østersøen skal være grønne kraftcentre,

der leverer grøn strøm til resten af Europa. Unødigt bureaukrati og en uhensigtsmæssig

opgavefordeling må ikke stå i vejen for hurtig og effektiv udbygning

af vedvarende energi.

Regeringen vil:

• Afkorte sagsbehandlingstiden for etablering af vedvarende energi, så den

ikke sættes på pause på grund af bureaukrati. Herunder vil regeringen se

på, om der kan etableres smidigere modeller for udbygning af havvind samtidig

med, at samfundet sikres en rimelig del af indtægterne fra energiudvindingen

på land og til vands – eventuelt i form af en opdateret koncessionsmodel.

Regeringen vil også fremme samarbejde i Nordsø- og Østersøregionerne

om en hurtigere og koordineret udbygning med nødvendig infrastruktur

til fremme af grøn omstilling og havvind.

• Igangsætte en analyse af, om den nuværende opgavefordeling mellem

statslige myndigheder, regioner og kommuner kan effektiviseres, med henblik

på at sikre højt tempo i udbygningen af vedvarende energi på land. Her

vil regeringen arbejde for, at staten kommer til at spille en aktiv rolle i planlægningen

af energiparker som supplement til den kommunale planlægning

af vedvarende energiprojekter. Udbygningen af energiparkerne skal være

markedsdrevet og varetages af private aktører.

• Regeringen opfatter fremtidens energisystem som kritisk infrastruktur. Ved

udbygningen af vedvarende energi og det danske elnet skal der derfor stilles

krav om de mest sikre og bæredygtige løsninger på markedet. Der skal

sikres øget bæredygtighed i udbuddene under iagttagelse af principperne i

EU's taksonomi for miljømæssig bæredygtighed og de danske klimamålsætninger

samt redskaber som ESG- og livscyklusvurderinger. En særlig

udfordring bliver at skabe sikre, stabile og bæredygtige forsyningskæder til

hele den grønne omstilling fra Europa og ligesindede lande. Regeringen vil

derfor engagere sig helhjertet i udviklingen af en ny europæisk industripolitik

med dette formål.

• Øge afkoblingspuljen finansieret af Grøn Fond, så der frem mod 2030 er

midler til at fremme danskernes afkobling fra gasnettet ved at afløfte udgiften

på ca. 8.000 kr., som det statslige gasdistributionsselskab Evida opkræver

ved afkobling fra nettet.

• Sikre et stærkt fokus på energieffektivisering af både private hjem, virksomheder

og offentlige bygninger.

• Igangsætte en udbygningsplan af elnettet og afdække tiltag til at understøtte

rettidige og effektive investeringer i elnettet. Regeringen vil undersøge,

om der er behov for yderligere tiltag til at udnytte elnettet mere effektivt,

herunder bl.a. via et mere fleksibelt elforbrug. Dette arbejde tager afsæt

i indsatsen i NEKST og kan afstedkomme ændret netregulering.

Side 32

• Etablere partnerskabet ’Sammen om klimaet’, der skal understøtte en accelereret

klimahandling på tværs af stat, kommuner og regioner, civilsamfund

og erhvervsliv med vægt på det borgerrettede.

• Øge produktionen af biogas, så Danmark hurtigere kan fortrænge russisk

naturgas. Herunder så vidt muligt fremrykke de aftalte udbud.

4.7 En grønnere transport

Regeringen ønsker at fremskynde udviklingen af grøn transport i Danmark frem

mod 2030.

Regeringen vil:

• Belyse effekterne af aftalen om grøn omstilling af vejtransporten med henblik

på at gøre den mere effektiv i lyset af teknologiudviklingen. Her skal

mulighederne for at øge ambitionerne på antallet af rene elbiler undersøges.

• Sætte yderligere handling bag fremme af nulemissionslastbiler med afsæt

i puljen til drivmiddelinfrastruktur til tung vejtransport fra Infrastrukturforliget

i 2021. Det skal f.eks. fremme omlægning af flåder og opsætning af ladestandere.

• Indføre en passagerafgift på flyrejser på gennemsnitligt 100 kr. Provenuet

herfra anvendes bl.a. til tiltag for lufthavnene og områderne omkring, finansiering

af den grønne indenrigsrute samt en forhøjet ældrecheck.

• Gøre det muligt at etablere en grøn indenrigsrute i 2025 og senest i 2030

fuld grøn indenrigsflyvning finansieret af passagerafgiften samt øge tempoet

i omstillingen af den tunge transport samt søfart og luftfart bl.a. ved at

fremme elektrificering og grønne brændstoffer.

4.8 Natur og biodiversitet

Regeringen vil indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og virkemidler

for et grønnere Danmark. Målet er at bidrage til EU's biodiversitetsstrategi

for 2030, som har som mål, at 30 pct. af EU's areal til lands og til havs skal være

beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet natur. Målsætningerne

skal udarbejdes under hensyntagen til den samlede arealanvendelse i Danmark,

herunder sameksistens med landbrug og udbygning med vedvarende energi. Målsætningerne

skal endvidere tænkes sammen med en ny havplan.

De politiske indsatser skal hvile på et fagligt grundlag, hvor der i udgangspunktet

inddrages vurderinger fra mere end én faglig kilde. Indsatserne skal prioriteres, så

der skabes mest miljø- og natureffekt for de afsatte ressourcer.

Drikkevandsbeskyttelse

Vi har noget af verdens bedste vand. Og det skal vi trygt kunne drikke. Det er

fuldstændig naturligt for os danskere at åbne for vandhanen og drikke vandet.

Uden smag af klor, og uden at det er pakket ind i plastik. Sådan skal det også være

i fremtiden.

Side 33

Regeringens vision indebærer, at vi skal passe bedre på disse arealer. Det kunne

f.eks. være ved øget økologi eller omlægning til natur.

Men det går alt for langsomt med at beskytte arealerne. Særligt i de boringsnære

områder. Regeringen vil derfor straks tage initiativ til en akut plan for at beskytte

boringerne (BNBO-områder), hvor vi skal sikre, at alle parter gør en stor indsats,

og der er incitament til at omstille. Der har ikke været den ønskede fremdrift fra

især kommunalt hold, hvilket er nødvendigt for at komme i mål som aftalt.

Herudover skal vandselskaberne have bedre muligheder for at sikre grundvand i

deres områder. Det skal således undersøges, om der kan gives bedre mulighed

for eksempelvis lange afskrivningsperioder og lån. Drikkevandsfonden skal forøges

som led i at løse denne opgave.

På længere sigt er der brug for at gøre mere. Ifølge DANVA er der i dag udfordringer

ved op imod 200.000 hektar. Der er dog brug for betydelig mere viden om det

eksakte behov for beskyttelse af grundvandet. Regeringen vil derfor igangsætte

en kortlægning af de 640.000 hektar, der i dag er udpeget som indsatsområder,

med henblik på at beskytte drikkevandet.

Beskyttelsen skal tænkes sammen med etablering af natur på dele af de nævnte

arealer. Det skal samtænkes med, at der skal sættes fart på udtagning af 100.000

hektarer lavbundsjorder og randarealer, som blev aftalt med landbrugsaftalen fra

2021.

Vandmiljøet

Danmark skal leve op til vandrammedirektivet, som det er aftalt i aftalen om grøn

omstilling af dansk landbrug.

Plastforurening

Der skal gennemføres en plasthandlingsplan med det mål at få nedbragt plastik i

den danske natur.

Miljø

Regeringen vil gennemføre oprensning af generationsforureninger i overensstemmelse

med aftalen herom. Desuden skal sikres konkret opfølgning bag den allerede

besluttede nationale handlingsplan for at afværge, inddæmme og oprense

PFAS-forureninger.

Regeringen vil arbejde for et forbud mod PFAS-stoffer på EU-plan og tage initiativer

til begrænsning af brugen i Danmark, ligesom regeringen vil sikre mindre brug

af farlige kemikalier, herunder i forbrugsvarer.

Spildevandsektoren i Danmark er på mange måder i god gang med den grønne

omstilling, men der kan gøres mere. Det skal identificeres, hvor det vil give bedst

miljømæssig effekt at investere i udvidelse af kapaciteten i rensningsanlæg, så

større vandmængder bedre håndteres, og antallet af overløb nedbringes.

Som en del af indsatsen for klimasikring skal der sættes skub i etableringen af

minivådområder, der både kan have en positiv klimaeffekt og samtidig virke som

vandparkering ved store regnskyl. Sagsbehandlingen skal gøres mere smidig uden

besværlige regler og komplicerede godkendelsesprocedurer, så projekterne bliver

ført ud i livet.

Side 34

Regeringen vil også ændre spildevandsafgiften, så udledning af urenset spildevand

fra overløb får en højere afgift end udledning af renset spildevand. Regeringen

vil se på kravene til rensning af spildevandet, så spredning af miljøskadelige

stoffer – herunder PFOS/PFAS – minimeres, og gøre det lettere for vandselskaberne

at etablere biogas-, pyrolyse-, kalkrensning- og andre grønne løsninger.

Råstofplanlægning

Regeringen vil tage initiativ til en råstofplan, som understøtter en bæredygtig udvinding

af sand og grus samt mere genanvendelse af byggematerialer. Det skal

sikres, at vi har tilstrækkelige råstoffer til energiøerne og byggeriet – uden at vi

sætter naturen og havnaturen over styr.

Naturnationalparker og nationalparker

De 15 besluttede naturnationalparker skal gennemføres, idet lokale kommunalbestyrelser/

byråd involveres i parkernes gennemførsel og fremtidige drift. Dispensationsmuligheden

fra dyrevelfærdsloven skal evalueres, så dyrevelfærden sikres i

naturnationalparkerne.

Der skal etableres lokale bestyrelser med relevant deltagelse efter inspiration fra

organiseringen af de fem nationalparker.

Der kan udpeges yderligere op til fem områder, hvor der kan etableres naturnationalparker.

Der kan endvidere arbejdes på, at der kan udpeges op til tre yderligere

nationalparker, f.eks. Åmosen på Vestsjælland m.fl., for at skabe store sammenhængende

naturområder, hvor naturen får prioritet.

4.9 Den globale klimaindsats

Regeringen vil arbejde for, at EU fortsat går forrest i de internationale klimaaftaler.

Både når det handler om at begrænse de store udlederes og rige landes globale

klimaaftryk – også uden for egne grænser – og om at støtte de mest sårbare lande,

der lider under de største tab og skader som følge af den globale opvarmning.

Regeringen vil fremlægge en plan for, hvordan Danmark kan leve op til sin del af

de samlede forpligtigelser i de globale klimaaftaler, særligt fra COP15 og COP27,

om finansiering til verdens fattigste lande. Det skal undersøges, hvordan risikovillige

offentlige midler kan bruges som middel til at geare flere private midler.

Side 35

5. Beredte i en usikker verden

Den internationale orden er under opbrud, og demokratiske værdier er under pres

globalt. Vi skal derfor bruge vores alliancer og vores medlemskab af EU og NATO

til at forsvare landes ret til selvbestemmelse, menneskerettigheder og demokrati.

Det gælder ikke mindst i den aktuelle sikkerhedsmæssige situation for Danmark

og vores allierede, som er alvorlig og derfor kræver øget politisk opmærksomhed.

Den internationale verdensorden forandres – geopolitisk, økonomisk og militært.

Det kræver et tættere samarbejde og en forståelse af, at forhold som handel, klima,

migration, teknologi, forskning og udvikling nu i høj grad har at gøre med sikkerhedspolitik.

Det kræver lydhørhed og engagement globalt. Og det kræver, at Danmark

styrker vores sikkerhed og vedvarende fastholder vores arbejde for at sætte

internationale aftryk.

5.1 Styrkelse af dansk forsvar og sikkerhed

Der er krig i Europa. Ruslands angreb på Ukraine har for altid forandret Europa og

markant ændret den trussel, vi står over for. Spændingerne i Danmarks nærområder

øges. Truslerne ændrer karakter og stiller nye krav til dansk forsvar og beredskab.

Kampen for Ukraines frihed er vores og Europas kamp for frihed. Derfor skal vi stå

sammen med vores allierede i kampen for de værdier, som vi i generationer har

kæmpet for. Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet sendte et klart signal om, at Danmark

som land er klar til at løfte sin del af opgaven. Det signal skal vi nu følge til

dørs.

NATO er hjørnestenen i Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik. Danmark skal

derfor støtte NATOs planer om et styrket forsvar og større evne til afskrækkelse

med styrker på højere beredskabsniveau i forsvaret mod truslen fra Rusland.

Med den kommende udvidelse af NATO med Sverige og Finland vil Norden og

Østersøregionen få ny og særlig betydning i forsvars- og sikkerhedspolitikken.

Danmark har særlige muligheder her og et vigtigt medansvar for de baltiske landes

sikkerhed. Det vil regeringen prioritere højt. Samtidig vil Danmark styrke forsvarssamarbejdet

med USA og andre nære allierede.

De nye sikkerhedspolitiske udfordringer ses også i Arktis og det høje nord. Målet

er stadig, at området vedbliver med at være et lavspændingsområde. I tæt samarbejde

med Grønland og Færøerne vil regeringen med det mål for øje styrke tilstedeværelsen

og overvågningen i området.

Side 36

Med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet har Danmark nye muligheder for at tage

et større ansvar for fred og sikkerhed i Europa. Samtidig styrker samarbejdet dansk

erhvervslivs muligheder for vækst og arbejdspladser.

Alt det leder til, at vi skal styrke vores forsvar. Med det nationale kompromis i foråret

2022 tog vi vigtige skridt i den retning. Nu skal vi videre, så Danmark tager

hånd om egen sikkerhed og løfter sin del af ansvaret over for vores allierede både

i regi af NATO og i regi af EU.

Regeringen vil derfor fremrykke indfasningen af det varige løft af udgifterne til forsvar

og sikkerhed til 2 pct. af BNP fra 2033 til 2030 svarende til 4½ mia. kr. mere

end forudsat i det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Danskerne bidrager

til styrkelsen af vores fælles sikkerhed ved afskaffelsen af en helligdag.

Som en del af det nye forsvarsforlig ønsker regeringen bl.a. at styrke værnepligten

og at sikre mere ligestilling mellem mænd og kvinder. Vi vil styrke forskning i f.eks.

cybersikkerhed i samfundet og fortsat grøn omstilling af forsvaret. Samtidig skal

Forsvarets digitalisering styrkes, og med tæt inddragelse af dansk forsvarsindustri

og forskning skal der gennemføres et teknologisk løft, der ruster Danmark til at

imødegå fremtidens trusler og udfordringer. Vi skal også fokusere på fastholdelse

af medarbejdere i Forsvaret ved at sikre bedre samspil mellem Forsvarets uddannelser

og de civile uddannelser.

Vi skal ligesom andre lande sikre, at Danmark indberetter alle relevante udgifter til

NATO som led i opfyldelsen af målet, og at vi har et effektivt og velorganiseret

forsvar. Som en del af arbejdet med et kommende forsvarsforlig vil regeringen se

på Forsvarets samlede organisering og ledelsesstruktur.

Regeringen vil i forbindelse med udmøntning af det kommende forsvarsforlig

tænke i den geografiske balance. Nye investeringer og arbejdspladser skal placeres

med dette for øje.

Regeringen vil fortsætte Danmarks støtte til Ukraines frihedskamp – økonomisk,

militært, humanitært og med trænings- og genopbygningsindsatser. Regeringen vil

etablere en fond, der skal sikre en fortsat stærk civil og militær støtte til Ukraine og

fastholde Danmark blandt de største bidragsydere relativt til vores størrelse.

Det danske samfund skal gøres mere robust i mødet med fremtidens trusler, udfordringer

og kriser. Derfor vil regeringen tage initiativ til at styrke organiseringen

og prioriteringen af samfundsberedskab, krisestyring, kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed.

Vi er samtidig en del af en bredere global kamp om indflydelse, viden og ressourcer.

Og om selve værdierne bag den internationale retsorden. Sammen med vores

partnere og allierede skal vi sikre adgang til kritiske ressourcer, være på forkant

med den teknologiske udvikling på f.eks. kvanteområdet og beskytte os mod trusler

fra cyberangreb.

Vi skal styrke Udenrigstjenesten og det danske diplomati og dermed sikre Danmark

en stærkere stemme globalt. Det gælder både om at udbygge samarbejdet

med især ligesindede lande, og det gælder om at fremme indsatsen for at skabe

frihed og menneskerettigheder verden over. Og regeringen vil arbejde målrettet

for, at Danmark opnår valg til FN’s Sikkerhedsråd i perioden 2025-2026.

Side 37

Frihandel gavner Danmark og er samtidig en vej til at skabe velstand og løfte folk

verden over ud af fattigdom. Derfor skal Danmark spille en aktiv rolle for at fjerne

handelsbarrierer og skabe øget global samhandel.

Udenrigstjenesten spiller også en afgørende rolle for Danmark som eksportnation.

Både på nye og eksisterende markeder og inden for etablerede og kommende

styrkepositioner, hvor eksempelvis grøn teknologi og omstilling er århundredets

eksportmulighed for Danmark.

Set i lyset af de massive forandringer i det globale landskab, som er sket alene i

2022, vil regeringen lave en ny udenrigspolitisk strategi for, hvordan regeringen

ønsker at varetage landets sikkerhedspolitiske, værdipolitiske og økonomiske interesser

i verden.

Regeringen vil endvidere fastholde muligheden for, at der i særlige tilfælde kan

udnævnes politisk udpegede ambassadører.

5.2 Aktiv stemme i Europa

Der er brug for et stærkere Europa i en usikker verden. De udfordringer, som Danmark

og Europa står over for, kræver et stærkt og forpligtende europæisk samarbejde

med en engageret dansk stemme.

Regeringen ønsker et handlekraftigt EU, der fokuserer på de mest presserende

udfordringer, hvor merværdien af samarbejdet er størst. EU skal i endnu højere

grad bruge sine økonomiske muskler til at præge udviklingen omkring os og forsvare

europæiske interesser og værdier. Det kræver et indre marked i udvikling,

sunde offentlige finanser og en ansvarlig økonomisk politik.

EU skal fortsætte med at være en gevinst for europæerne og danskerne. Ikke blot

som et tæt økonomisk samarbejde, men også som en drivkraft for fred og frihed

samt en grøn og digital omstilling.

På klimaområdet er det afgørende for regeringen, at Danmark går forrest i EU, så

EU kan gå forrest i verden. EU skal hæve barren i den globale klimakamp og vise

vejen frem til klimaneutralitet og hurtigere udfasning af fossile brændsler, særligt i

transportsektoren.

EU er på nogle områder blevet for afhængig af omverdenen og af enkeltlande. Det

risikerer at koste os dyrt og udfordre adgangen til strategisk vigtige materialer og

råstoffer. Regeringen vil arbejde for en mere robust handels- og industripolitik, der

skaber vækst og velstand, men samtidig understøtter europæisk forsyningssikkerhed

og sikrer EU’s rolle i morgendagens teknologier – uden at EU lukker sig om

sig selv.

EU er mere end et handelssamarbejde. Det er et værdifællesskab, som hviler på

et fælles værdigrundlag. Alle medlemslande skal respektere EU’s grundlæggende

værdier og retsstatsprincippet. Ellers kan EU ikke effektivt forsvare og fremme den

frihed og det retsstatsprincip, som er selve grundlaget for EU og for de enkelte

landes EU-medlemskab.

Flere lande kan med fordel knyttes tættere til EU. Det gælder ikke mindst Ukraine,

som har fået kandidatstatus. Regeringen støtter et EU-medlemskab til Ukraine på

Side 38

sigt og vil insistere på en åben og meritbaseret udvidelsesproces i håndteringen af

nye ansøgere og kandidatlande, herunder Ukraine. Hvis kandidatlande og EU ikke

er klar til eventuelle udvidelser, risikerer det at underminere EU's sammenhængskraft.

EU bør også spille en vigtig rolle, når det kommer til at skabe ro ved Europas ydre

grænser. Vi må forvente, at de kommer yderligere under pres i de kommende år,

og her skal Danmark arbejde for en skærpet indsats i regi af EU-samarbejdet.

Den 1. juli 2025 overtager Danmark formandskabet i EU og skal i et halvt år lede

medlemslandenes forhandlinger i Ministerrådet og med Europa-Parlamentet. Det

er en stor opgave, som regeringen vil give høj prioritet. Det danske formandskab

skal sætte en ambitiøs dagsorden og i tæt samarbejde med de øvrige medlemslande

og EU’s institutioner levere resultater, der driver EU fremad i tråd med førnævnte

principper.

Regeringen vil tage initiativ til en ny europapolitisk aftale og styrke Danmarks europapolitiske

indsats frem mod EU-formandskabet i 2025.

Regeringen vil arbejde for, at danske virksomheder kan konkurrere på lige og fair

vilkår, ved at alle, både danske og internationale virksomheder, bidrager til finansieringen

af velfærdssamfundet. Det inkluderer også de globale tech-giganter.

Regeringen vil aktivt styrke indsatsen for en effektiv og fair selskabsbeskatning og

arbejde internationalt for at imødegå skatteunddragelse samt skattely og hvidvask.

Regeringen vil presse på for en effektiv gennemførelse af den globale aftale om

selskabsskat for at sikre minimumsbeskatning af store multinationale koncerner

samt øget og fair beskatning af globale tech-giganter.

5.3 Øget indsats i nærområder og Afrika

Det internationale system, der har tjent os så godt og er forudsætningen for stabilitet,

velstand og sikkerhed i Europa, er under pres. Der er kræfter, som udfordrer

selve kernen i vores værdier. De må ikke stå uimodsagt.

Danmark skal engagere sig i en troværdig og ligeværdig dialog. Særligt over for

udviklingslandene i det globale syd, som ofte oplever ikke at blive hørt, selvom de

påvirkes hårdt af den globale udvikling og har mindst at stå imod med. Det gælder

bl.a. konsekvenserne af klimakrisen, fattigdom, fødevarekrisen mm. Vi skal sikre,

at det internationale system og universelle værdier leverer konkrete løsninger på

deres udfordringer. Og på globale udfordringer.

Disse hensyn vil regeringen tage højde for i udarbejdelsen af den næste udviklingspolitiske

strategi baseret på menneskerettigheder, som initieres i 2024. Et vigtigt

afsæt for denne er, at regeringen vil prioritere at leve op til FN’s målsætning

om at bruge 0,7 pct. af BNI på udviklingsbistand. Regeringen vil inden for rammerne

af gennemførelsen af FN’s verdensmål sætte fokus på etablering af sociale

velfærdsydelser og sikkerhedsnet og i tilknytning hertil styrkelse af det lokale civilsamfund.

Der skal være fokus på øget modstandsdygtighed hos fattige og sårbare

lande og mennesker.

Danmark har en årelang tradition for at tage ansvar og bidrage. Vi skal drive den

grønne omstilling fremad globalt, bl.a. gennem grønne strategiske partnerskaber

Side 39

og ved at arbejde for internationale rammevilkår, der kan fremme grønne investeringer.

Udviklingsindsatsen skal bl.a. understøtte klimatilpasning, grøn omstilling

og mere arbejde for bedre natur og miljø. Udviklingsindsatsen skal ligeledes understøtte

handel og udbredelse af markedsøkonomiske principper, herunder en

bedre håndhævelse af den private ejendomsret i udviklingslandene. Regeringen

vil derudover arbejde for at lave bilaterale aftaler med lande med mulighed for udveksling

og uddannelse af unge mennesker

Regeringen vil have særligt fokus på Afrika i regi af den kommende strategi og

sætte sig i spidsen for at skabe en ramme for en markant styrket europæisk indsats

i Afrika. En samlet plan for Afrika skal samtænke og styrke de mange nuværende

og fremtidige bilaterale og europæiske tiltag og sigte efter at skabe samarbejde,

sikkerhed og flere muligheder.

5.4 Nyt asylsystem

Det nuværende asylsystem er inhumant og dysfunktionelt.

Europa oplever allerede en hastigt stigende tilstrømning af flygtning og migranter,

som vil sætte pres på vores ydre grænser, hvilket EU skal gøre mere for at tackle.

Dertil kommer, at klimaforandringer, befolkningstilvækst, ustabilitet og manglende

muligheder for unge vil forstærke tilstrømningen mod Europa.

Danmark skal grundlæggende bidrage til, at årsagerne til migration og flygtningestrømme

bekæmpes. Det kræver en ambitiøs klimaindsats og en bæredygtig økonomisk

udvikling i særligt Afrika.

Ingen mennesker flygter uden grund, og som et velstående land har Danmark en

forpligtigelse til at hjælpe verdens flygtninge.

Danmark vil fortsat bakke op om et flygtningesystem via FN, hvor Danmark og

andre lande tager imod kvoteflygtninge på baggrund af humanitære principper.

Regeringen vil hvert år afsætte midler sådan, at der kan modtages op til 500 kvoteflygtninge.

Det nærmere antal fastlægges under hensyntagen til asyltilstrømningen,

status på integrationsindsatsen i kommunerne mv.

De ressourcer, der i dag anvendes på at håndtere den spontane tilstrømning af

flygtninge og migranter, hvoraf mange ikke har krav på beskyttelse, vil i stedet

kunne anvendes på mere bistand og hjælp i nærområderne og langs migrationsruterne.

Danmark ønsker således at hjælpe mere her og ikke mindre.

Danmark vil arbejde for en reform af det europæiske asylsystem, der lever op til

de mål, og som sikrer, at Danmark og Europa kan have kontrol med, hvor mange

der kommer hertil, da det er en forudsætning for, at integrationen kan forbedres.

En reform af asylsystemet skal tilrettelægges på en mere human og retfærdig

måde sådan, at flere flygtninge hjælpes enten i nærområderne eller via kvotesystemet,

således at færre flygtninge risikerer vold, overgreb eller at miste livet, og

at menneskesmuglernes forretningsmodel ødelægges.

Regeringen vil engagere sig i alle løsninger, der er mulige, og som overholder internationale

konventioner og Danmarks EU-retlige forpligtigelser, herunder om der

Side 40

f.eks. kan indgås samarbejder med andre lande inspireret af Tyrkiet-aftalen, oprettes

et modtagecenter uden for Europa eller andet, der tilsvarende bidrager til at

løse udfordringerne. Det er regeringens mål, at et modtagecenter uden for Europa

etableres af EU eller i samarbejde med en række andre lande, og at det etableres

et sikkert sted, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser.

Regeringen vil samarbejde med internationale organisationer som f.eks. IOM og

UNHCR og regeringer i andre europæiske lande med henblik på at gennemføre

mest muligt af Danmarks flygtningepolitik i et tæt, internationalt samarbejde.

5.5 Konventioner

Regeringen vil styrke Danmarks muligheder for at fremme international lov og ret.

Vi skal bidrage med vores viden og løsninger til håndteringen af globale udfordringer

samt stå vagt om menneskerettighederne og de globale værdier, der er forudsætningen

for vores levevis.

Regeringen vil arbejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund og

derfor fastholde Danmarks medlemskab af de internationale konventioner.

Konventionerne er det bedste grundlag for at skabe en bedre verdensorden, hvor

hvert enkelt individ og mindre lande også har rettigheder. Som et lille land har

Danmark derfor også en selvstændig national interesse i, at det regelbaserede

internationale samfund fungerer.

Det ændrer ikke på, at der også findes uhensigtsmæssigheder ved dele af konventionerne

og fortolkningen af dem. Der er f.eks. snævre rammer for at kunne

frakende kriminelle udlændinge deres statsborgerskab og begrænsede muligheder

for at udvise kriminelle udlændinge, hvilket er en udfordring. Vi skal derfor være

klar til at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op, således

at deres negative bivirkninger minimeres.

Derfor vil regeringen udnævne en ambassadør, der skal sikre, at Danmark engagerer

sig i arbejdet med konventionerne, herunder hvordan de anvendes og fortolkes.

Regeringen vil igangsætte en grundig udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder

i forbindelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK) og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD).

Side 41

6. Et lille land med

større sammenhængskraft

Regeringen ønsker et Danmark i geografisk balance.

Regeringen vil modvirke centralisering og fastholde, at det har værdi i sig selv, at

der i alle dele af landet er velfærdsinstitutioner, et levende erhvervsliv og arbejdspladser.

Der vil være forskellighed, når danskerne bruger deres frihed til at bosætte

sig, hvor de vil – det er en stor styrke, at man kan slå sig ned, hvor man føler sig

mest hjemme. Men det ændrer ikke på, at der skal være solide servicetilbud og

job- og uddannelsesmuligheder over hele landet.

Det kræver også en stærk infrastruktur, der binder Danmark og danskernes hverdag

sammen. Og der skal være gode muligheder for, at den enkelte dansker kan

bo og arbejde i alle dele af landet.

Vi vil arbejde for et trygt land, hvor vores grundlæggende værdier respekteres og

personfarlig kriminalitet straffes hårdere. Vi vil modvirke kløfter mellem samfundsgrupper

og stille krav om, at flere bidrager til fællesskabet.

Efter et langt liv, hvor man har gjort sin pligt, har alle ret til en tryg alderdom. En

alderdom med livsglæde og tid til nærvær og omsorg. Det kræver, at vi tænker nyt

i vores ældrepleje.

6.1 Et sammenhængende Danmark

Det er vigtigt, at Danmark hænger sammen. Det handler om en stærk infrastruktur

på tværs af Danmark og danskernes hverdag. At der er bred adgang til velfærdstilbud

som egen læge og adgang til uddannelse. Og at der er gode muligheder til

stede for at arbejde og bo i hele landet.

Men det handler også om, at vi bygger broer og sammenhæng i stedet for at tale

modsætningerne op. Kultur og civilsamfund spiller en stor rolle i lokalsamfund,

uanset om det er den frivillige fodboldtræner på Vesterbro eller i Vojens. Derfor

skal vi sikre de bedste vilkår for gode kulturtilbud i hele landet og skabe de bedste

rammer for, at foreningslivet kan bruge tiden på tilbud, der bidrager til at få alle

med i fællesskabet.

For at kunne bo, arbejde og uddanne sig i alle dele af Danmark er det nødvendigt

med en veludviklet infrastruktur. Regeringen vil tage initiativer, der bekæmper støj

og trængsel og gør den offentlige transport mere attraktiv.

Side 42

Regeringen vil:

• Styrke det nære sundhedsvæsen og sikre, at alle har en læge tæt på. Derfor

vil regeringen se på, hvordan incitamenterne kan styrkes for, at alment

praktiserende læger og yngre læger under uddannelse kan etablere sig i

områder med lægemangel. Regeringen vil derudover arbejde for, at der

etableres speciallægepraksisser i de dele af landet, hvor de ikke er til stede

i dag.

• Sikre arbejdspladser i hele landet. Vi skal skabe de bedste vilkår for at drive

virksomhed og skabe arbejdspladser i hele landet. Regeringen vil med det

nye forsvarsforlig have fokus på, at investeringer og arbejdspladser placeres

i hele landet. Regeringen ønsker som udgangspunkt, at nye statslige

institutioner, eller væsentlige udvidelser af eksisterende statslige institutioner,

placeres uden for de største byer, medmindre helt særlige grunde taler

imod.

• Sikre et stærkt lokalt civilsamfund og kulturtilbud i hele landet. Kulturliv og

det frivillige foreningsliv binder os sammen på tværs af landet og i lokalsamfund.

Regeringen vil arbejde for, at de frivillige foreninger ikke drukner

i bureaukrati og for høje gebyrer.

• Understøtte busdækningen for både byer og yderområder. Regeringen vil

nedsætte et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til en ny

struktur for busbetjening i Danmark. Den nye struktur skal understøtte dækningen

for både byer og yderområder. Ekspertudvalget skal også se på den

nuværende organisering med trafikselskaber ejet af kommuner og regioner.

Regeringen vil konkret tage initiativ til at understøtte, at flere unge med

langt til uddannelse kan få billigere adgang til offentlig transport.

• Skabe bedre muligheder for at bo godt på landet og for at bygge nye ejerboliger

i landdistrikterne. Regeringen vil permanentgøre og forbedre statsgarantien

for boligkøb i yderområderne, så det ikke er postnummeret, der

står i vejen for at få et boliglån.

• Gøre det lettere at opdele huse, gøre nedlagte landbrugsejendomme beboelige

for flere familier og undersøge muligheden for at lempe reglerne for

salg og nedrivning af tomme private og almene boliger.

• Undersøge, hvordan naboer og kommuner bedst får del i økonomiske gevinster

ved at lægge jord til vedvarende energi på land. Eksempelvis ved

etablering af energifællesskaber eller ved at udvide den nuværende VEbonusordning.

• Regeringen noterer sig og vil følge op på analysen fra Vejdirektoratet om

den såkaldte Ring 5-korridor i Nordsjælland. Regeringen vil indkalde Folketingets

partier til drøftelser herom.

• Udarbejde en strategi for danske havne, der giver grundlag for at tilvejebringe

kommercielle investeringer.

Side 43

Hurtigere erstatning til minkavlerne

Minkavlerne og deres familier har en helt rimelig og berettiget forventning om at

kunne komme videre med deres liv, og vi har som samfund behov for, at der

med afslutningen af erstatningssagerne sættes et ordentligt og værdigt punktum.

Regeringen vil i starten af 2023 præsentere en model, der giver minkavlerne deres

erstatninger og acontoudbetalinger hurtigere.

6.2 Et mere trygt og retfærdigt Danmark

Det er afgørende, at befolkningen kan leve i tryghed og frihed. Desværre er der for

mange områder, som er præget af utryghed.

Regeringen vil gennemføre en egentlig strafreform, hvor der sættes hårdere og

mere konsekvent ind over for bl.a. alvorlig personfarlig kriminalitet. Det må ikke

være kapaciteten i det strafferetlige system, der afgør, hvilken retspolitik der kan

føres i Danmark.

Tværtimod skal kriminelle kunne idømmes straffe, der i langt højere grad afspejler

forbrydelsens grovhed.

Vores samfund bygger på et grundlæggende princip om ret og pligt. Derfor skal

der for dem, der gerne vil vælge fællesskabet til, være tilstrækkelige muligheder

for støtte og andre forebyggende tiltag, der reducerer risikoen for ny kriminalitet.

Eksempelvis skal indsatte i fængslerne, der lever op til deres pligter og viser, at de

gerne vil leve et liv uden kriminalitet, have den fornødne støtte til at starte et liv

uden kriminalitet med arbejde eller uddannelse efter endt afsoning.

Der er lange sagsbehandlingstider ved domstolene, og de lange ventetider udfordrer

retssikkerheden for både de forurettede og de anklagede.

Regeringen vil:

• Styrke straffesagskæden fra forbrydelse til dom og afsoning, etablere et nyt

fængsel og skærpe straffene for alvorlig personfarlig kriminalitet, herunder

straffen for vold og voldtægt. Det skal ikke være muligt at afsone en dom

for voldtægt med fodlænke.

• Nedbringe de lange ventetider ved de danske domstole ved bl.a. at forenkle

retsplejen.

• Fremlægge en ny bandepakke, der gør op med bandernes fødekæde, styrker

”lillebror-indsatsen”, og som effektivt bekæmper organiseret kriminalitet.

• Sætte ind over for utryghedsskabende adfærd, så det bliver mere trygt for

alle at færdes i f.eks. boligområder og på togstationer, herunder se på muligheden

for at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel og øge brugen af tilhold.

• Fastholde aftalen med Kosovo om leje af 300 fængselspladser til udvisningsdømte

kriminelle.

Side 44

• Udvise flest muligt kriminelle udlændinge inden for konventionerne.

• Undersøge, beskrive og vurdere erfaringerne med resocialisering og alternative

strafformer fra sammenlignelige lande, herunder Holland.

• Regeringen ønsker øget konkurrence om den juridiske rådgivning af staten.

Regeringen vil se på mulighederne for – og potentialerne ved – hel eller

delvis konkurrenceudsættelse af kammeradvokatordningen, der skal frigive

et provenu for staten.

• Bede relevante myndigheder vurdere grænsekontrollen med henblik på at

undersøge, om den målrettet kan gøres smidigere for pendlere.

6.3 Mere ansvar og bidrag

Regeringen vil føre en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, hvor der

er styr på antallet af flygtninge og indvandrere, som kommer til Danmark. Det er

afgørende, at Danmark har styr på tilstrømningen til vores land, så vi fortsat har

kapacitet til at sikre ordentlig integration, så vi ikke svækker sammenhængskraften

i Danmark.

Vi vil føre en udlændingepolitik, der er stram – men samtidig ikke betyder, at uhensigtsmæssige

regler spænder ben for almindelige familier.

Menneskerettigheder, internationale konventioner og traktater skal til enhver tid

overholdes og respekteres.

Vi skal som samfund stille krav til indvandrere og flygtninge, mens de er i Danmark.

Flere skal bidrage til fællesskabet og være selvforsørgende. Det gavner fællesskabet

såvel som den enkelte.

Vi ønsker en aktiv og velfungerende indsats for at integrere indvandrere og flygtninge

på arbejdsmarkedet. En indsats, som er baseret på ret og pligt. Vi skal møde

alle mennesker med forventninger om at bidrage og deltage i samfundet. Alle skal

respektere vores grundlæggende værdier om frihed, demokrati og ligestilling mellem

kønnene. Der skal være lighed for loven. Det betyder, at den danske lov altid

skal stå over religiøse love. Parallelsamfund skal bekæmpes – også før de opstår.

Vi ønsker et større og vedholdende fokus på, hvordan vi som samfund gør op med

negativ social kontrol, så piger og kvinder med indvandrerbaggrund nyder samme

rettigheder og frihed som danske kvinder og mænd.

Regeringens udlændingepolitik baserer sig på grundpillerne i udlændingelovgivningen,

herunder reglerne for asyl, statsborgerskab, familiesammenføring og princippet

om midlertidighed.

Flygtningesituationen og tilstrømningen af irregulære migranter er alvorlig i Europa

og i flere lande på niveau med situationen i 2015-16. Hvis tilstrømningen til Danmark

stiger væsentligt eller pludseligt, vil regeringen inden for rammerne af Danmarks

internationale forpligtelser tage de nødvendige værktøjer i brug for at modvirke,

at vi kommer i en situation med så stor en tilstrømning, at bl.a. integrationen

bliver sat tilbage og opgaven uhåndterbar i kommunerne.

Side 45

Regeringen vil:

• Modvirke parallelsamfund, herunder friskoler med en skæv elevsammensætning.

Vi skal i 2030 have gjort op med parallelsamfund og ghettodannelse

i vores byer.

• Indføre en ny arbejdspligt, der erstatter passiv forsørgelse med en pligt til

at bidrage i 37 timer om ugen for borgere med et integrationsbehov. Vi skal

møde nyankomne og herboende indvandrere med krav og forventninger

om selvforsørgelse. Målet med den nye arbejdspligt er, at flere tilknyttes

det danske arbejdsmarked og får et arbejde.

• Ikke acceptere, at kvinder udsættes for vold og negativ social kontrol. Nogle

kvinder lever med omfattende vold og kontrol i årevis, inden voldspiralen

brydes. Særligt kvinder med indvandrer- eller flygtningebaggrund er overrepræsenterede

på landets kvindekrisecentre. Regeringen ønsker at styrke

den forebyggende indsats, så vi bliver bedre til at hjælpe, oplyse og beskytte

de udsatte kvinder.

• Fastholde et udrejsecenter med særlige vilkår for børnefamilier og gennemføre

aftalen om økonomisk kompensation til naboerne til Udrejsecenter

Kærshovedgård samt sikre yderligere muligheder for at hjælpe lokalsamfundet

og naboerne. Derudover har regeringen en ambition om at reducere

antallet af beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård – eksempelvis

ved at flytte nogle af de kvindelige beboere til en anden lokation.

• Undersøge mulighederne for at flytte de asylansøgere, som tidligere var

indkvarteret på Center Sandvad, fra Sjælsmark til en anden lokation.

• I forlængelse af de kommende anbefalinger fra myndighederne se på mulige

nye kontrolredskaber, der kan medvirke til at sikre en bedre håndtering

af løsladte terrordømte og radikaliserede personer uden lovligt ophold.

Herunder vil regeringen se på mulighederne for at stramme reglerne for

brud på ophold og meldepligt. Samtidig er der behov for at sætte specifikt

ind for at imødegå radikalisering på udrejsecentrene. Der skal – i de særlige

tilfælde, hvor myndighederne finder det nødvendigt – være bedre mulighed

for, at udviste terrordømte og radikaliserede udlændinge uden lovligt ophold

indkvarteres særskilt.

• Invitere til trepartsforhandlinger om en udvidelse af integrationsgrunduddannelsen

(IGU), der kan bidrage til, at flere flygtninge og familiesammenførte

til flygtninge integreres på det danske arbejdsmarked.

• Håndtere det problem, vi har set den seneste tid, med unge kvinder fra

Syrien, der har mistet deres opholdstilladelse til trods for, at de har vist, at

de vil Danmark. Derfor vil regeringen give ret til fortsat ophold for visse udlændinge,

som uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

• Justere sprogkravet for den herboende i forbindelse med familiesammenføring

samt halvere bankgarantien ved ansøgning om ægtefællesammenføring.

• Igangsætte en redegørelse for, om der er mulighed for inden for grundloven

at udvide stemmeretten for udlandsdanskere.

Side 46

6.4 Boliger

Det er en grundlæggende værdi at have et godt sted at bo.

Men i dag mødes mange danskere af en række barrierer, når de f.eks. vil købe en

bolig. For mange førstegangskøbere er det dyrt at komme ind på boligmarkedet.

Det er især en udfordring, når syv ud af ti danskere drømmer om at eje deres eget.

De senere år har mange danskere med almindelige indkomster oplevet, at det i

det hele taget er svært at finde en bolig, der er til at betale i de store byer.

Regeringen ønsker et blandet boligmarked, hvor flere kan eje deres egen bolig, og

hvor der er et blandet udbud af ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat

udlejning. Blandede by- og boligområder giver de bedste forudsætninger for den

sammenhængskraft, Danmark er karakteriseret ved.

Regeringen vil fremlægge et samlet boligpolitisk udspil.

6.5 Bedre muligheder for mennesker med handicap

Er man barn, ung eller voksen med et handicap, skal man have tilbudt den rette

hjælp uanset, hvor komplekse behov man har. Og ikke mindst skal man have bedre

mulighed for at bidrage. Alt for ofte ser vi ikke den store ressource, som mennesker

med handicap er i vores samfund. Det skal vi have ændret. Vi skal give bedre

muligheder for, at mennesker med handicap og kapacitet til at arbejde kan være

en del af arbejdsfællesskabet.

Der laves en handlingsplan med det formål at skabe muligheder for mennesker

med handicap. Her vil regeringen bl.a. sætte mål for, at flere med handicap kan

bidrage på arbejdsmarkedet, og se på muligheder for at skabe mere fleksible uddannelsesveje

for studerende med handicap.

Regeringen vil skabe tryghed for mennesker med handicap, som har behov for et

højt specialiseret tilbud, ved at indføre specialeplanlægning på den højt specialiserede

del af handicapområdet.

Personer med handicap oplever ofte lang sagsbehandling af visitation til hjælpemidler.

Regeringen ønsker at forenkle reglerne for visitation til hjælpemidler, så

borgerne oplever øget tilgængelighed, mindre ventetid og mere smidig visitation.

6.6 Ligestilling

Ligestilling er en grundlæggende værdi i det danske samfund, som vi ikke må tage

for givet. Det handler om sammenhængskraft på tværs af køn, seksualitet og baggrund.

At alle mennesker har lige muligheder og rettigheder for at udfolde deres

fulde potentiale, gå på arbejde og deltage i vores samfund. Vi ønsker et mangfoldigt

samfund, hvor der er plads til at være den, man er, uden diskrimination. Uanset

baggrund og kultur skal alle opleve, at de har frihed til at vælge, hvem de vil elske,

og hvad de vil beskæftige sig med.

Side 47

Desværre er drab og vold målrettet køn og seksualitet stadig et stort problem i

Danmark. Kvinder dræbes, fordi de er kvinder. Og flere oplever seksuelle overgreb

og vold i LGBT+-miljøet end i resten af vores samfund. Det står i skærende kontrast

til det samfund, vi ønsker.

Derfor vil regeringen igangsætte en national indsats mod partnervold og partnerdrab.

Det kræver en holdningsændring til volden, nye redskaber hos vores myndigheder,

bedre samarbejde og en systematisk opfølgning på partnerdrab.

Regeringen vil udarbejde en national handlingsplan målrettet kvinders tryghed

med det formål at komme med forslag til initiativer, der kan øge sikkerheden og

genskabe trygheden blandt især unge kvinder i nattelivet. Arbejdet skal inddrage

en bred vifte af interessenter.

Og regeringen vil følge op på implementeringen af LGBT+-handlingsplanen for

2022-2025, herunder bl.a. indsatsen for at bekæmpe vold, seksuelle overgreb og

had mod LGBT+-personer, og muligheden for at anerkende medfaderskab i forbindelse

med barnets fødsel. Samt igangsætte et arbejde imod diskrimination i

vores samfund.

Side 48

7. Et mere levende og åbent demokrati

Et stærkt samfund skal ikke måles på mængden af lovgivning og størrelsen af staten.

Vores lands styrke udspringer nedefra. Fra en oplyst og engageret befolkning.

Fra et bredt, folkeligt ejerskab til vores lokalsamfund. En kritisk og uafhængig

presse. Og et levende kulturliv.

Tilliden til politikerne og til grundlæggende samfundsbærende institutioner er generelt

dalende. Det er en bekymrende udvikling. Den demokratiske samtale befinder

sig i en brydningstid, og vi har brug for frie og stærke medier.

Det er i vores møde med hinanden, at vi udvikler os, og fællesskabet styrkes. Her

spiller civilsamfundet, kulturlivet og folkekirken en central rolle. Vi skal modvirke

tendenser til kløfter, så Danmark bliver ved med at være et levende og åbent demokrati

med plads til forskellighed. Hvor befolkningen har tillid til det politiske system,

og alle har mulighed for at deltage i samfundet og udfolde deres potentiale

på lige fod.

7.1 Principper for regeringsførelse

Det er afgørende for regeringen, at arbejdet i regering og centraladministration

sker på en måde, som befolkningen kan have tillid til.

Folketingets kontrol med regeringen er et centralt element i den danske demokratiske

styreform. Åbenhed og transparens er vigtige forudsætninger for befolkningens

indsigt i og tillid til de politiske processer og den offentlige forvaltning.

Regeringen vil tage initiativ til, at Folketingets kontrol med regeringen og offentlighedens

adgang til indsigt i regeringsarbejdet kan styrkes.

Regeringen vil lægge vægt på offentlighedens mulighed for at afgive høringssvar.

Regeringen vil derfor have fokus på, at den vejledende høringsfrist på fire uger

som klar hovedregel overholdes.

Som flertalsregering vil vi fortsætte traditionen i Folketinget for, at store samfundsmæssige

beslutninger forankres bredt på tværs af partierne, herunder vil regeringen

respektere gældende forlig.

Regeringen vil i sit virke sikre, at politiske beslutninger ikke fremstår som resultat

af en faglig nødvendighed, jf. i øvrigt Kodex VII, hvorefter embedsværket ikke må

medvirke til, at faglige analyser og vurderinger anvendes til at fremstille en politisk

besluttet løsning som den eneste fagligt velbegrundede, hvis der reelt er flere fagligt

velbegrundede løsningsmuligheder.

Side 49

Når DJØFs ekspertudvalg om forholdet mellem politikere og embedsmænd har

afsluttet sit arbejde, vil regeringen følge op herpå.

Regeringen vil:

• Indføre en regeringsledelse, der har ansvaret for at lede regeringen. Udvalget

vil bestå af partilederne i regeringspartierne.

• Nedsætte et sagkyndigt udvalg, der skal skabe grundlag for, at der kan fremsættes

forslag til en ny offentlighedslov, der giver offentligheden bedre mulighed

for at få indsigt i de politiske beslutningsprocesser.

• Følge op på aftalen om eftersyn af det politiske system og Folketingets kontrol

med regeringen.

• Give hastebehandlede lovforslag en solnedgangsklausul på seks måneder,

hvis det tjener saglige formål, sådan at hastebehandlede lovforslag genbehandles

under normale vilkår senest seks måneder efter hastebehandlingens

vedtagelse, hvis loven fortsat skal gælde.

Regeringen ønsker at styrke retsstaten og dens grundlæggende principper og vil

derfor nedsætte en ekspertgruppe, der skal gennemføre en analyse af Justitsministeriets

ressort.

Ekspertgruppen skal belyse, hvordan Justitsministeriets arbejde kan fokuseres på

at stå vagt om de regler og opgaver, som har grundlæggende betydning for retsstaten

og demokratiets stabilitet, for understøttelsen af de centrale demokratiske

organer i samfundet, for borgernes retssikkerhed og individets frihed samt for ordentlig

forvaltning, rammerne omkring god regeringsførelse og kommunernes

grundlæggende rammer. Samtidig ønsker regeringen at få belyst, hvordan der kan

etableres et nyt Ministerium for National Sikkerhed, som bl.a. får ansvar for politiet,

den overordnede anklagemyndighed og rigets sikkerhed, herunder PET. Den nærmere

opgavefordeling vil blive fastlagt på baggrund af en analyse, der beskriver

fordele og ulemper – herunder økonomi og implementering samt hvordan, der sikres

en effektiv straffesagskæde.

FE-Undersøgelseskommission

Regeringen vil nedsætte en undersøgelseskommission til undersøgelse af beslutningen

om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Kommissionen skal undersøge, om der blev varetaget usaglige hensyn ved

hjemsendelsen.

Kommissionens arbejde tilrettelægges og gennemføres efter modellen i lov om

undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste. Undersøgelseskommissionen

skal udarbejde en offentlig tilgængelig afrapportering i en

form, der ikke indeholder oplysninger, der vil kunne skade forholdet til fremmede

magter, statens sikkerhed eller tredjemand.

I respekt for den verserende straffesag vil regeringen, når sagen er afsluttet, tage

stilling til behovet for en yderligere undersøgelseskommission og drøfte det med

Folketinget.

Side 50

7.2 Styrkelse af civilsamfundet, idrætten og det frivillige foreningsliv

En af Danmarks styrker er, at vi hænger sammen som et folk – på tværs af geografiske,

sociale, økonomiske og etniske forskelle og køn. Hver eneste dag skaber

vi en fælles identitet og sammenhængskraft gennem vores møde med hinanden.

Til spejder. I den lokale fodboldklub. På festivaler.

Regeringen vil arbejde for at styrke det frivillige idræts- og foreningsliv og gøre det

nemmere at rekruttere og fastholde frivillige og ledere. Regeringen vil hjælpe foreningslivet

ved at igangsætte initiativer, der styrker frivilligheden, hindrer og afvikler

bureaukratiske byrder og sikrer fortsat stabile rammevilkår for det frivillige foreningsliv.

Det skal f.eks. gøres lettere og dermed billigere for foreninger at oprette

og drive konti.

Regeringen vil understøtte dansk idræt i bred forstand, herunder bl.a. arbejdet i

regi af ”Bevæg dig for livet” samt indsatsen i eliteidrætten, talentudvikling og arbejdet

med at sikre sportsevents i Danmark.

Derudover ønsker regeringen at give kommunerne bedre muligheder for at inddrage

frivillige foreninger i velfærdssamfundet, så de f.eks. kommer til at spille en

større rolle i skoler og på ældrecentre. Regeringen vil inddrage relevante organisationer

i dette arbejde.

Derudover vil regeringen igangsætte et arbejde om en ny model for en stabil grundfinansiering

af civilsamfundsorganisationerne på social- og sundhedsområdet ud

fra transparente kriterier, så det bliver muligt at planlægge langsigtet.

Regeringen ønsker at være en attraktiv samarbejdspartner for og søge et tæt samarbejde

med de mange fonde, der ønsker at engagere sig i udviklingen af velfærdssamfundet.

7.3 Kultur og kirke

Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det

binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet og den fælles

historie. Regeringen ønsker et kulturliv, som alle danskere er en del af. Både den

smalle og den brede kultur skal ud i hele landet. Kulturen er ikke forbeholdt en

speciel alder, postnummer eller økonomisk formåen.

Kulturlivet i bredeste betydning – fra fodboldlandskampe over musikfestivaler til

biblioteker og kunstmuseer – skaber fælles oplevelser, understøtter vores udsyn

og modvirker fordomme og snæversyn. Det skal vi værne om. Derfor er det vigtigt

for regeringen, at både folkelige musikfestivaler, den smalle litteratur og alt derimellem

bliver prioriteret som del af et levende kulturliv.

Regeringen vil styrke kulturen i hele landet og på tværs af områder.

Kultur er også en god forretning for Danmark. De kreative erhverv står for en stadig

stigende del af dansk eksport. Og kulturlivet er et lokomotiv for andre brancher,

herunder turisme, hotel- og restaurationsbranchen.

Side 51

Så uanset om vi tænker i kulturens betydning for vores nationale fortælling, udviklingen

af vores samfund eller bidrag til økonomien – så er kulturen en af grundpillerne

i vores samfund. Regeringen ønsker at føre en kulturpolitik, der afspejler det.

Men store dele af kulturområdet lider af forældet lovgivning og tilsandede strukturer.

Gammelkendte problemer bliver ikke løst. Åbenlyse potentialer bliver ikke indfriet.

Danmark er et kristent land, og den danske evangelisk-lutherske kirke indtager en

særstatus som folkekirke. Denne særstatus vil regeringen bevare. Vi ønsker en

folkekirke, som bygger på frihed, lighed og rummelighed. Samtidig er det afgørende

for regeringen, at der skal være frihed til at tro på det, man vil, så længe det

sker med fuld respekt for andres ret til det samme.

Regeringen vil:

• Formulere en samlet og ambitiøs kulturpolitik, der skal løfte kunsten og kulturens

stilling i samfundet og sætte pejlemærker for de enkelte kunst- og

kulturområder, herunder for kunstnerisk frihed, kulturarv, kvalitet, publikum,

talentudvikling og eksport.

• Reformere forældet lovgivning, rydde op i tilsandede strukturer og styrke

kulturlivet i hele landet. Som en del af dette arbejde vil regeringen bl.a. gennemføre

en museumsreform, der åbner for flere statsanerkendte museer og

skaber en mere retfærdig og gennemsigtig fordeling af museumsmidlerne.

• Nedsætte et råd, der kan afdække og diskutere, hvordan kunst og kultur kan

bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen

og trivselskrisen.

• Gennemføre forsøg med kulturpas for de næsten 45.000 unge, der hverken

er i uddannelse eller job. Forsøget skal bl.a. bygge på udenlandske erfaringer.

7.4 Medier

Stærke og frie medier er en forudsætning for et sundt demokrati. De er med til at

forme, udvikle og binde os sammen som land. Men den offentlige samtale er under

forandring, og medielandskabet har forandret sig. Den demokratiske samtale står

i en brydningstid – ikke mindst skubbet på vej af den digitale udvikling. Tech-giganterne

har fået stigende magt og skubber ved brug af uigennemsigtige algoritmer

til dannelse af ekkokamre og polarisering i samfundet. Regeringen vil arbejde

for at styrke den demokratiske kontrol med tech-giganterne og skærpe ansvaret

for sociale medier.

Medierne spiller en afgørende rolle i demokratiet. Det stiller krav om ansvarlig nyhedsformidling

og bidrag til den demokratiske samtale. Historier i pressen, på digitale

platforme og på sociale medier kan have store konsekvenser for borgere og

virksomheder. For de udsatte parter kan det være svært at tage til genmæle. Det

nedsatte medieansvarsudvalg skal undersøge, hvordan rammerne omkring mediernes,

bloggeres og influenceres ansvar skærpes og gøres mere tidssvarende

med henblik på at styrke borgernes retssikkerhed i den digitale virkelighed.

Side 52

Regeringen vil gennemføre medieaftalen, dog vil regeringen afsøge muligheden

for at erstatte kulturbidraget med en ordning, hvor udbyderne kan vælge mellem

en forpligtelse til at investere i dansksproget indhold eller betale en afgift – samt

foretage yderligere tilpasninger.

Side 53

8. Rigsfællesskabet

Regeringen ønsker at udvikle fællesskabet mellem Færøerne, Grønland og Danmark

i respekt for hvert lands selvstændige identitet, kultur og sprog. Hvor vi anerkender,

at vores fælles historie har formet os som individer, som lande og som

fællesskab – på godt og ondt. Hvor vi baseret på tillid til hinanden finder fælles

løsninger – også når det er svært. Og hvor vi værner om alt det, der giver os et

fælles ståsted og ruster os til at møde forandringer og udfordringer i en brydningstid.

Regeringen vil inddrage Færøerne og Grønland i beslutninger, der har konsekvens

for rigsfællesskabet. Regeringens rettesnor vil være, at intet om Færøerne og

Grønland skal besluttes uden om Færøerne og Grønland.

Vi ønsker et tæt og løsningsorienteret samarbejde med Færøerne og Grønland.

Både på områder, som Danmark varetager for hele riget, og på områder, som er

overtaget. Vi vil samarbejde om at udmønte de beslutninger, som Færøerne og

Grønland træffer, om at overtage yderligere sagsområder og udvikle hjemmestyret

og selvstyret. Vi vil arbejde for, at standarden på danske ansvarsområder på Færøerne

og i Grønland følger standarden i Danmark – med respekt for de særlige

forhold og forskelle, der er mellem vores lande. Og vi vil løbende prioritere, at lovgivning

på danske ansvarsområder opdateres.

Det Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitiske Kontaktudvalg er en konkret udmøntning

af et fælles ønske om at udvikle samarbejdet mellem Færøerne, Grønland

og Danmark på disse områder. Med udvalget er der etableret en ny politisk

overbygning på det tætte daglige samarbejde, hvor vi deler information, koordinerer

og finder løsninger. Kontaktudvalgets ministre vil mødes løbende.

Kontaktudvalget sætter rammen for politisk dialog, så vi – baseret på samme viden

– får mulighed for at opnå fælles forståelse for udviklingen i verden. På det grundlag

kan vi drøfte konkrete hensyn, som hvert land og riget samlet skal tage for at

sikre alle tre landes interesser.

Regeringen ønsker at videreføre kontaktudvalget og yderligere styrke samarbejdet

mellem Færøerne, Grønland og Danmark om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken.

Regeringen noterer sig hensigtserklæring af 15. marts 2022 mellem Danmarks regering

og Grønlands Naalakkersuisut om finansiering til vandkraftprojekter. Regeringen

vil gennemføre den aftalte afdækning og følge op herpå i samarbejde med

Naalakkersuisut.

Vi vil indgå i en tæt dialog med, og inddrage, Færøernes landsstyre, Grønlands

Naalakkersuisut og de nordatlantiske folketingsmedlemmer om relevante forhold i

Side 54

Nordatlanten og Arktis i forbindelse med forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig

og øvrige relevante forligsforhandlinger i Danmark.

Vi vil også inddrage de nordatlantiske folketingsmedlemmer tæt i forbindelse med

forhandlingerne om finansloven på områder, der vedrører Færøerne og Grønland,

hvor regeringen ønsker løbende at styrke det konkrete samarbejde med Færøerne

og Grønland.

Regeringen vil:

• Samarbejde med Naalakkersuisut om indsatsen i forhold til udsatte børn og

unge i Grønland.

• Udarbejde en redegørelse om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde statens

opgaver i Grønland kan administreres fra Grønland, f.eks. på fødevareområdet

og andre relevante områder.

• Arbejde for, at et nyt fængsel på Færøerne kan være etableret i 2029, samt

for at igangsætte øvrige initiativer inden for kriminalforsorgen på Færøerne.

• Løbende vurdere behovet for fortsat udvikling af politiet på Færøerne og i

Grønland.

• Arbejde for at videreføre klima- og havforskningsprogrammer vedrørende

Arktis og Nordatlanten.

• Styrke arbejdet med at udbrede viden og forståelse om hinanden i alle dele

af rigsfællesskabet bl.a. gennem uddannelse og kulturprojekter.

• Igangsætte, at alle ministerier gennemgår deres ressort og skaber et samlet

tværgående overblik over eventuelle udeståender i f.eks. lovgivningsarbejde

og lignende i relation til Færøerne og Grønland. Regeringen ønsker i

samarbejde med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut at

udarbejde en konkret plan for håndteringen heraf.

• Regeringen ønsker i samarbejde med Færøernes landsstyre og Grønlands

Naalakkersuisut at fortsætte arbejdet med at løse grænsehindringer inden

for rigsfællesskabet, herunder undersøge og i givet fald arbejde for at løse

spørgsmålet om orlov for færinger og grønlændere i Danmark, der ønsker

at passe en nærtstående døende på Færøerne eller i Grønland, samt tilsvarende

for danskere med ophold på Færøerne eller i Grønland.

Side 55

Appendiks I:

Ny inflationshjælp

Regeringen vil i januar fremlægge forslag til ny inflationshjælp. Udgifterne finansieres

på finansloven for 2023.

Som en del af inflationshjælpen vil der indgå 5.000 kr. skattefrit til de ældre, som

modtager ældrecheck. Beløbet kommer ud over de samlet set 5.000 kr., der allerede

er aftalt og er blevet udbetalt med 2.500 kr. i 2022 og vil blive udbetalt med

2.500 kr. i 2023. Derudover vil regeringen bl.a. have fokus på danskere, som opvarmer

deres bolig med gasfyr, træpiller mv.

Endelig vil de midler, der ellers skulle være brugt på det midlertidige børnetilskud i

2023, blive afsat som en pulje på ca. 300 mio. kr. til økonomisk udsatte børnefamilier.

Udover forslaget til inflationshjælp ønsker regeringen at give en ekstra håndsrækning

til de familier, som har det sværest. Derfor afsætter regeringen 50 mio. kr. i

2022 i en pulje til de organisationer, der uddeler julehjælp. Midlerne skal udmøntes

hurtigst muligt som en ekstra vinterhjælp i en svær tid.

Side 56

Appendiks II:

Akutplan der skal nedbringe ventelister

Regeringen vil gennemføre en akutplan for sundhedsvæsenet med følgende elementer:

• Midler til merarbejde, løntillæg og særlige midlertidige indsatser på sygehusene.

Midlerne kan målrettes honorering af ekstravagter eller midlertidige

ekstratillæg, f.eks. belønning for at gå op i tid. Den konkrete udmøntning

aftales med Danske Regioner, ligesom regeringen ønsker at drøfte en styrket

uddannelsesplanlægning i forhold til specialsygeplejersker.

• Fortsat høj anvendelse af den private kapacitet til ventelisteafvikling under

hensyntagen til, at der ikke sker en utilsigtet udhuling af bemandingen på

de offentlige sygehuse. Regeringen vil invitere Danske Regioner og Sundhed

Danmark til en drøftelse herom.

• Udredningsretten fastholdes på 30 dage. Behandlingsretten vil midlertidigt

blive forlænget til 60 dage, uagtet at de mest syge patienter altid skal behandles

først. Regeringen vil tydeliggøre, at behandlingsretten ikke forhindrer

sygehusene i altid at prioritere de mest syge patienter først. Desuden

aftales med Danske Regioner, at eventuelle lokale finansieringsmekanismer

for afdelingerne, der modarbejder dette, skal fjernes.

• Bedre brug af specialiseret personale og ekstra arbejdskraft. Regeringen vil

gå i dialog med Danske Regioner om en styrket regional prioritering af personale,

som kan aflaste det sundhedsfaglige personale, ved en større brug

af andre personalegrupper, f.eks. sekretærer.

• Regeringen vil drøfte med regionerne, hvordan indsatsen mod udeblivelser

fra undersøgelser og behandlinger på hospitalerne kan styrkes.

• Regeringen vil afskaffe modregningen i efterløn i 2023 og 2024 for medarbejdere

i sundhedsvæsenet. Ligesom der også er brug for, at flere studerende

får mulighed for at give en ekstra hånd med.

• Flere skal tage del i vagter og patientnært arbejde. Regeringen ønsker at

sprede vagtbelastningen ud på flere medarbejdere, og at ansatte uden patientkontakt

også skal bidrage i det patientnære arbejde.

• Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft. Regeringen vil afsætte

yderligere midler i 2023 og 2024 til at nedbringe sagspuklen for ansøgninger

fra sundhedspersonale fra tredjelande. Desuden aftales øget brug af evalueringsansættelser

med Danske Regioner.

Side 57

Regeringen vil sammen med Danske Regioner fastsætte målsætninger for afvikling

af behandlingsefterslæbet og normalisering af ventetiderne. Regeringen vil

følge udviklingen tæt og løbende følge op på, om målsætningerne indfries.

Regeringen vil prioritere 0,2 mia. kr. i 2022, 0,8 mia. kr. i 2023 og 1 mia. kr. i 2024

til akutplanen.

Akutpakken finansieres som en del af regeringens finanslov for 2023 med bl.a.

reserve til håndtering af udfordringer i lyset af covid-19 mv. Der gøres status i forbindelse

med forhandlingerne for regionernes økonomi for 2024, herunder behovet

for tiltag, der kan øge aktiviteten.

Regeringen vil søge opbakning hos Folketingets partier til at fremsætte lovforslag

mv. på de relevante områder hurtigst muligt herefter.

Side 58

Appendiks III:

Finanslov for 2023

Regeringen vil snarest muligt fremsætte forslag til en midlertidig bevillingslov, der

skal skabe grundlag for at afholde udgifter og modtage indtægter i staten i 2023,

indtil finansloven for 2023 er vedtaget.

Herefter vil regeringen fremsætte et finanslovforslag for 2023.

Regeringen ønsker en finanslov for 2023 med fokus på sikker drift, hvor der afsættes

midler til bl.a. domstolene og skattevæsenet. Derudover vil der være få nye

prioriteter.

Udover de nødvendige driftsopgaver og få nye prioriteter afsættes en række reserver

til senere udmøntning, herunder udfordringer i lyset af covid-19 (’krigskassen’).

Der afsættes også en forskningsreserve samt reserve til foranstaltninger på

social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, der forhandles med Folketingets

partier.

Flere organisationer, som hver dag hjælper de mest sårbare og udsatte borgere i

vores samfund, risikerer at lukke ned eller lukke for centrale funktioner, da deres

bevilling udløber i 2023, fordi der ikke er en ny finanslov. Regeringen vil derfor tage

initiativ til at straksudmønte bevillinger til disse organisationer i starten af 2023.

Bevillingerne vil vedrøre første kvartal af 2023 og foreslås finansieret via reserven

til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Regeringen

vil søge opbakning hertil blandt Folketingets partier.

Regeringen finder det centralt, at de nye prioriteter på finanslovforslaget er fuldt

finansierede inden for ansvarlige rammer. Regeringen vil derfor også foretage en

række konkrete justeringer og omprioriteringer på finanslovforslaget for 2023, så

der findes rum til de akutte og nye prioriteter.

Regeringen vil søge at få et lovforslag om afskrivningssatsen for ejendomme og

loft for investorfradraget hastebehandlet hurtigst muligt med henblik på, at initiativerne

kan træde i kraft som forudsat fra 1. januar 2023.

Link til hele regeringsgrundlaget:

https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/regeringsgrundlag-2022/


Men læs gerne mine bemærkninger under billedet...


Herunder mine få synspunkter:


Samt 1000 tak til Jakob Ellemann for at han ikke tog den nemme løsning, og satte sig over i et hjørne,og surmulede,men i stedet tog en for holdet.
😊
Må jeg lige minde om alternativet til denne handling:
Til alle tvivlere/klogeåger læs venligst dette 🤔den 28. juni 2019
Status efter første dag i den nye regering, som er kommet til verden på grundlag af et 18 siders forståelses notat som ligner et socialistisk manifest og som rummer en række ufinansierede ønsker.
Dette og meget mere har vi undgået ved at Jakob Ellemann
Selv spiste citroen..