mandag den 9. oktober 2023

Her er de 167 love og lovændringer, SVM-regeringen vil fremsætte i 2023/24.

 

 

Her er de 167 love og lovændringer, SVM-regeringen vil fremsætte i 2023/24.

   

Justitsministeren

Afskære voldtægtsdømte personers mulighed for at afsone med fodlænke på bopælen (lovændring)

Sikre, at National Enhed for Særlig Kriminalitet og det operative samarbejde under enhedens ledelse får kompetence til og kan fungere i og for Grønland (lovændring)

Sikre overensstemmelse mellem reglerne om fravigelse af specialitetsreglen i udleveringsloven og i Rådet for den Europæiske Unions rammeafgørelse om europæisk arrestordre (lovændring)

Indføre en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i den grønlandske kriminal lov (lovændring)

Indføre et retskrav på erstatning og godtgørelse til ofre for terrorhandlinger begået i udlandet (lovændring)

Kriminalisere utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund, der foretages offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds (lovændring)

Gennemføre de nødvendige lovændringer som led i implementeringen af domstolenes ”Straffe- og Skifteprogram” (lovændring)

Tilvejebringe en bemyndigelse til, at justitsministeren kan fastsætte regler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter (lovændring)

Hæve aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester fra 13 til 15 år (lovændring)

Gennemføre de nødvendige lovgivningsmæssige tiltag, som regeringens initiativer mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer indebærer (lovændring)

Sikre overensstemmelse mellem EU-retten og retsplejelovens regler om hastesikring og udlevering af oplysninger (lovændring)

Gennemføre initiativerne fra regeringsudspillet ”Strammere greb om våben” fra juni 2023 (lovændring)

Opdatere kriminellovens bestemmelser om seksualforbrydelser ud fra de seneste års ændringer i straffeloven (lovændring)

Gennemføre de dele af den kommende aftale om bande pakke fire, som kræver lovændringer (lovændring)

Gennemføre de initiativer fra den kommende aftale om domstolenes økonomi, som kræver lovændringer (lovændring)

Indføre særskilte bestemmelser i dansk straffelovgivning om forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur (lovforslag)

Så vidt muligt ajourføre den færøske retsplejelov eksempelvis med de ændringer, der er gennemført i den danske retsplejelov (lovændring)

Gennemføre de nødvendige lovgivningsmæssige tiltag, som en ny model for straffesagsomkostninger måtte indebære (lovændring)

Revidere reglerne om konkurskarantæne. Endvidere skabe den nødvendige hjemmel i konkursloven til, at private kan få adgang til oplysningerne i konkurskarantæneregistret (lovændring)

Ændre reglerne for tildeling af advarsel for besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug (lovændring)

Kirkeministeren

Udskyde revisionstidspunktet i trossamfundsloven til folketingsåret 2024/25 (lovændring)

Klima-, energi- og forsyningsministeren

Ændre administrationsmodellen for indefrysningsordningen for høje energiregninger for husstande og virksomheder (lovændring)

Implementere EU-ændringsdirektiv om universalopladere til mobiltelefoner (lovændring)

Foretage tilpasninger af udstykningsloven og tinglysningsloven (lovændring)

Justere den økonomiske regulering af den systemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren for at sikre hensigtsmæssige regulatoriske rammer (lovændring)

Understøtte den grønne omstilling ved at forbedre vilkår for el producerende anlæg på havet (lovændring)

Gennemføre ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv i dansk ret (lovforslag)

Forbedre og udvide meddelelsen af tilladelse til etablering og drift af CO2-rørledningsinfrastruktur (lovforslag)

Skabe transparens om støtteudbetalingerne og ligestilling mellem landbaserede og havbaserede VE-anlæg (lovændring)

Styrke det statslige økonomiske tilsyn med vandsektoren (lovændring)

Øge transparensen i varmesektoren gennem en prisregulering af fjernvarme samt andre tiltag (lovændring)

Indføre regler vedrørende klimasyn (lovændring)

Styrke beredskabsniveauet med henblik på at forebygge og modstå hændelser, som truer energiforsyningen, samt sikre implementering af EU-direktiver for energisektoren (lovforslag)

Kulturministeren

Tilpasse mediestøtten med henblik på at styrke lokale og regionale nyhedsmedier (lovændring)

Udskyde en særlig lovs  solnedgangsklausul med et år frem til 31. december 2024 for at forlænge Slots- og Kulturstyrelsens kontrol og tilsyn med covid-19-kompensationsordninger (lovændring)

Indføre en kulturbidragsordning, der sikrer, at udbydere af 'on demand-streamingtjenester' bidrager til produktion af danske film, serier og dokumentarer (lovforslag)

Realisere en ny udpegnings- og sammensætningsmodel for DR’s bestyrelse samt en ændring af Public Service-Puljen til også at omfatte lyd (lovændring)

Modernisere ophavsretsloven, så den teknologiske udvikling bedre afspejles (lovændring)

Miljøministeren

Skabe rammer for krav om standardiserede nedrivningsplaner og kompetencekrav til selektiv nedrivning af byggerier, så værdifulde materialer i højere grad genanvendes (lovændring)

Sikre en direktivnær implementering af en del af miljøansvarsdirektivet i overensstemmelse med Kommissionens vurdering af direktivet (lovændring)

Præcisere hjemmelsgrundlaget for Miljøstyrelsens Teknologiliste (lovændring)

Implementere det nye drikkevandsdirektiv i dansk ret (lovændring)

Forbyde heavy fuel oil som skibsbrændstof i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland i det arktiske havområde (lovændring)

Styrke den målrettede beskyttelse af grundvandet mod forurening med plantebeskyttelsesmidler i de boringsnære beskyttelsesområder (lovændring)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Skabe lovhjemmel til, at kandidater i veterinærmedicin fra Aarhus Universitet kan autoriseres som dyrlæger (lovændring)

Indarbejde tekstanmærkning nr. 125, 158 og 196 ad § 24 på finansloven om finansiering af en række kontroller på Fødevarestyrelsens område (lovændring)

Minister for landdistrikter

Sikre levende byer med et varieret boligudbud (lovændring)

Ændre rammerne for det nationale vindmølletestcenter ved Høvsøre, så der kan opstilles færre, men højere vindmøller (lovændring)

Realisere store energiparker på land (lovforslag)

Hjælpe kommunernes arbejde med at skabe levende bymidte i de mindre og mellemstore byer (lovforslag)

Ministeren for ligestilling

Sikre ligestilling af krisecentretilbud til voldsudsatte kvinder og mænd (lovændring)

Ministeren for nordisk samarbejde

Sikre høj dansk deltagelse til nordiske møder fra dansk parlamentarikerside ved at give Nordisk Råds danske delegation mulighed for at vælge suppleanter (lovændring)

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

Ingen forslag

Skatteministeren

Forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen og justere en række skatteregler, der vedrører investering i aktier, investeringsbeviser og lignende (lovændring)

Forhøje personfradraget for personer under 18 år (lovændring)

Implementere direktivet om en global minimumsbeskatning i dansk ret

Gennemføre en række ændringer på motorområdet vedrørende afgiftsfritagelse af blodbusser og af køretøjer med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport

Gennemføre dobbeltbeskatningsoverenskomst af 3. september 2021 mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets regering (lovforslag)

Gør tværgående lønindeholdelse muligt, så der også kan ske lønindeholdelse i det midlertidige inddrivelsessystem, 'DMI' (lovændring)

Styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet (lovændring)

Gennemføre en række initiativer på miljø- og energiafgiftsområdet (lovændring)

Sikre stabile rammer for den langsigtede grønne omstilling ved at indføre en ny og ambitiøs CO2-afgift, der er central for at nå klimamålet i 2030 (lovforslag)

Vedtage følgelovforslag til en ny hovedlov om afgift på CO2-kvoter (lovændring)

Styrke kontrol og indsats mod matchfixing, at give udvidede beføjelser til Spillemyndigheden og at sikre tidssvarende rammer for spiludbuddet (lovændring)

Implementere SMV-direktivet om en simplere momsordning for små virksomheder, tilpasse det afgiftspligtige vareområde i øl- og vinafgiftsloven samt gøre afgiftslovgivningen mere gennemskuelig

Social- og boligministeren

Gennemføre justeringer af byggeloven (lovændring)

Ophæve lov for Grønland om børns retsstilling og at ændre reglerne om behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab i retsplejelov for Grønland (lovændring)

Tillade udlejere at opkræve eventuelle øgede udgifter til tredjemand (lovændring)

Forlænge nogle forsøgshjemler i lov om frikommunenetværk med et år, så de kan gennemføres indtil den 31. december 2024 (lovændring)

Lovfæste sikkerhedskonsulentordningen og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold (lovændring)

Vedtage lov om socialt frikort, så borgere med særlige sociale problemer får mulighed for at tjene op til 40.000 kroner skattefrit årligt, uden at dette fradrages i andre offentlige ydelser (lovforslag)

Muliggøre en udrulning af en specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet (lovændring)

Foretage ændringer af reglerne om magtanvendelse over for voksne med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne (lovændring)

Forenkle familiedannelse og indføre 'medfaderskab' som retligt forældreskab og lempelse af adgang til voksenadoption (lovændring)

Statsministeren

Ingen forslag

Transportministeren

Skabe bedre rammer for mobilitet på de danske småøer ved, at taxiloven ikke skal finde anvendelse (lovændring)

Gøre det muligt at optimere arealanvendelsen i Københavns Lufthavn (lovforslag)

Skabe lovhjemmel for kommunalbestyrelserne til at bestemme, at der kan etableres ledninger, kabler og tilbehør hertil i og på privat fællesveje og private fællesstier på landet uden arealejerens behøver samtykke (lovændring)

Etablere hjemmelsgrundlaget for udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning, anlæg af Kalundborgmotorvejens tredje etape og udbygning af motorvej E20 og E45 ved Kolding (lovforslag)

Etablere lovhjemmel til at gennemføre forsøg med dobbelttrailere (lovændring)

Tilpasse postloven til udviklingen på postmarkedet (lovændring)

Præcisere luftfartsloven vedrørende hvilke luftfartøjer, der kan anvendes til luftfart inden for dansk område (lovændring)

Gøre det mere attraktivt for landets busselskaber at indkøbe 'nulemissionsbusser' (lovændring)

Etablere det retlige grundlag for bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn efter afslutningen af Femern Bælt-projektet med videre (lovændring)

Sikre opgradering af Øresundsbanen (lovforslag)

Leve op til ny EU-forordning om etablering af infrastruktur for alternative drivmidler (lovændring)

Finde hjemmelsgrundlaget for anlægningen af en tredje Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen (lovforslag)

Sikre udbygning af E 47 Motorring 3, E 20 Amagermotorvejen og Øresundsmotorvejen (lovforslag)

Uddannelses- og forskningsministeren

Forlænge midlertidig suspension af SU-godkendelse af hele uddannelser i visse lande med tanke på Rusland (lovændring)

Ændre ordningen for certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau (lovændring)

Sikre, at de videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan indgå aftaler om virtuel udveksling (lovændring)

Reformere SU-systemet på det videregående uddannelsesområde (lovændring)

Ændre universitetsloven i forlængelse af 'Ansvar for Danmark' (lovændring)

Udenrigsministeren

Opnå Folketingets samtykke til at regeringen med Grønlands regering kan indgå overenskomst med Canadas regering om maritim afgrænsning og landeafgrænsning i området mellem Grønland og Canada (lovændring)

Udlændinge- og integrationsministeren

Sikre, at personer, der har opholdstilladelse efter særloven, kan få forlænget deres midlertidige opholdstilladelse efter Afghanistan-særloven (lovændring)

Styrke kontrollen med udlændinge i Danmark og sikre, at udlændingemyndighederne og politiet har de rette værktøjer til dette arbejde (lovændring)

Meddele dansk indfødsret til de personer, der er optaget på lovforslaget med angivelse af deres fulde navn og bopælskommune (lovforslag)

Realisere elementerne i trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om videreførelse og udvidelse af 'igu-ordningen' (lovændring)

Styrke udlændingemyndighedernes sagsbehandling, herunder ved at sikre myndighedernes adgang til og brug af forskellige registre (lovændring)

Give ret til fortsat ophold for særlige udlændinge, som uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft (lovændring)

Justere sprogkravet og nedsætte den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssager (lovændring)

Gøre det mere enkelt for danske virksomheder at benytte erhvervsordningerne (lovændring)

Meddele dansk indfødsret til de personer, der er optaget på lovforslaget med angivelse af deres fulde navn og bopælskommune (lovforslag)

Ældreministeren

Sikre forlængelsen af velfærdsaftalerne om frisættelse på ældreområdet af hensyn til at sikre stabilitet og forudsigelighed for Langeland, Viborg og Middelfart Kommune (lovændring)

Gennemføre frisættelsen af den offentlige sektor, som skal starte på ældreområdet.

Statsministeriet:

Link til lovprogram for folketingsåret 2023-2024 

https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/lovprogram-for-folketingsaaret-2023-2024/