Hvorfor blander Rasmus Stoklund lønnen ind i et arbejdsfællesskab ?? Når ,man slår ordet op så kommer følgende fra Københavns Lærerforening.. se venligst herunder…

Skolen som et arbejdsfællesskab om kerneopgaven.

Skolens ansatte har altid været optaget af at betyde noget for eleverne,
at få dem til at vokse og gøre dem i stand til at håndtere deres liv. Lærere er motiveret af at overlevere den kulturelle og faglige arv. ...
Det betyder, at lærernes professionsidentitet er udsat.22. aug. 2016

Arbejdsfællesskaber - Københavns Lærerforening

www.klfnet.dk

FOA taler også om arbejdsfællesskaber, men ikke om løn i den forbindelse..

Au pair

Lovgivningen

Europarådet ønskede i 1960erne at regulere au pair-ordningen ved lov. Au pairen skulle have rettigheder til sprogkursus med afsluttende eksaminer, kost og logi og familiær stilling. Arbejdstiden blev reguleret ved lov og au pairer fik ret til fritid. Formålet med au pair-ordningen var kulturel udveksling. Europarådet vedtog loven 24.november 1969. Følgende europæiske lande har ratificeret ordningen Danmark, Italien, Frankrig, Norge, Luxembourg og Spanien. Danmark ratificerede overenskomsten 29.april 1971. Europarådet så på au pair-ordningen som en kulturel udvekslingsordning. Au pair-ordningen udmøntedes i en kontrakt, som begge parter au pairen og værtsfamilien skrev under. I starten af år 2000-tallet åbnede Europarådet for, at au pair-ordningen i Europa kunne søges af borgere uden for EU og EØS-lande. Au pair-ordningen administreredes af den danske statsforvaltning. I dag administreres au pair-ordningen af den danske stat med Udlændingestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet som myndighed. I overensstemmelse med lovens formål forvaltes au pair-ordningen som en studieordning. Hver enkelt au pair får en personlig opholdstilladelse. Tal og fakta på udlændingeområdet ved myndighederne har gjort det muligt for offentligheden at følge au pairers antal, nationaliteter og anden statistik vedr. au pairer i Danmark.

Au pair-billedet i dag

Lovgivningen som åbnede for, at borgere uden for EU og EØS -lande kunne blive au pairer i Europa ændrede billede og mønster for au pairer i Europa. I Danmark og Norge fik flere og flere filippinere frem for andre nationaliteter fra omkring 2004 ansættelse som au pairer. I årene 2004-2009 dominerede antallet af filippinere over nationaliteter som Rusland og Ukraine og øvrige lande uden for EU og EØS-lande som Thailand, Kina, Sri Lanka med flere bl.a. lande i Afrika og i Nord- og Sydamerika. Der er omtrent 4.500 au pairer for tiden i Danmark fra lande uden for EU og EØS-samarbejdet. Blandt au pairerne findes både kvinder og mænd om end mændene er i meget lille tal.

Det ændrede billede af au pairer i dag i Danmark, Norge og lande i Europa, som betjener sig af au pair-ordningen har medført diskussion om formålet med kulturel udveksling opfyldes i den nuværende au pair-ordnings praksis.

https://politiken.dk/del/N-98y_AAJP2Q