Vi kan gøre en forskel!

 

Kære medborgere,

 

Ukraine står i en skæbnekamp for sin frihed og suverænitet. Krigen mod Rusland kræver enorme ressourcer, og selvom Ukraine har en stærk forsvarsindustri, er der brug for økonomisk støtte til at fortsætte kampen.

 

Vi kan gøre en forskel!

 

Jeg opfordrer alle danskere – privatpersoner såvel som virksomheder – til at støtte Den Danske Ukraine Komité, som arbejder målrettet for at samle midler til Ukraines forsvar. Pengene går direkte til at styrke Ukraines evne til at beskytte sin befolkning og genvinde sit territorium.

 

Indtil videre har private bidrag sikret over 77 millioner kroner til Ukraine – men behovet er fortsat enormt.

 

📌 MobilePay: 924084

📌 Bankoverførsel: Reg. nr. 0542 – Konto nr. 0000668633

 

Læs mere på: www.dendanskeukrainekomite.dk

 

 

Lad os stå sammen i kampen for frihed og demokrati!

 

Med venlig hilsen,

Leif Tullberg

Pensioneret erhvervsmand

Vi kan gøre en forskel!

Europas sikkerhed i en usikker tid: USA’s svækkelse og de strategiske konsekvenser.

 

 

Europas sikkerhed i en usikker tid: USA’s svækkelse og de strategiske konsekvenser

 

Af Leif Tullberg.

 

Den globale sikkerhedssituation er i hastig forandring, og Europas strategiske stilling udfordres af både interne og eksterne faktorer. En af de væsentligste dynamikker, der former vores sikkerhedslandskab, er den amerikanske svækkelse under Donald Trumps ledelse. Til trods for at Trump ofte har signaleret en ambition om at styrke USA, har hans indenrigs- og udenrigspolitik haft den modsatte effekt – både for USA selv og for det transatlantiske samarbejde.

 

USA’s svækkede globale position

 

Under Trump-administrationen har USA bevæget sig i en mere isolationistisk og uforudsigelig retning. Dette har haft direkte konsekvenser for landets troværdighed og pålidelighed blandt både allierede og konkurrenter. Trump har gentagne gange undermineret internationale alliancer som NATO og EU-samarbejdet, samtidig med at han har signaleret en ny udenrigspolitisk kurs, hvor USA’s traktatmæssige forpligtelser synes mindre bindende end tidligere.

 

Derudover har hans autoritære træk og uforudsigelige ledelsesstil ført til intern polarisering, hvilket svækker USA’s evne til at agere som en stabiliserende kraft i verdenspolitikken. Dette skaber en åbning for aktører som Kina og Rusland, der systematisk arbejder på at mindske den amerikanske indflydelse og udfordre den vestlige verdensorden.

 

Europas sikkerhedsmæssige udfordringer

 

For Europa betyder USA’s svækkelse en voksende strategisk usikkerhed. USA har historisk været garanten for den europæiske sikkerhed gennem NATO, men den seneste udvikling har vist, at vi ikke længere kan tage amerikansk støtte for givet. Dette er især problematisk i lyset af den russiske aggression i Ukraine og den stigende kinesiske indflydelse på verdensøkonomien og kritisk infrastruktur.

 

Flere europæiske ledere har derfor argumenteret for en mere selvstændig europæisk sikkerhedsstruktur, men realiteten er, at det vil tage årtier at opbygge et militært modspil, der kan erstatte den nuværende afhængighed af USA. Trods ambitionerne om strategisk autonomi er EU stadig langt fra at kunne stå alene i en større sikkerhedspolitisk krise.

 

Hvad kan Europa gøre?

 

Styrke europæisk forsvarssamarbejde: Der er behov for øgede investeringer i europæisk forsvar og en styrkelse af samarbejdet inden for EU’s forsvarspolitiske rammer, eksempelvis gennem PESCO og Det Europæiske Forsvarsagentur.

 

Diversificering af sikkerhedspartnerskaber: Europa bør søge tættere sikkerhedssamarbejde med andre globale aktører, såsom Canada, Japan og Australien, for at mindske afhængigheden af en ustabil amerikansk administration.

 

Forberede sig på nye trusler: Cyberangreb, hybride trusler og økonomisk tvang fra Kina og Rusland bliver i stigende grad en del af den sikkerhedspolitiske virkelighed. Europa må styrke sin resiliens over for disse udfordringer gennem øget koordinering og investering i ny teknologi.

 

Konklusion

 

USA’s kurs under Trump har sat spørgsmålstegn ved den transatlantiske alliance og skabt øget usikkerhed i Europa. Selvom vi fortsat er afhængige af amerikansk støtte på kort sigt, er det afgørende, at vi arbejder på en mere selvstændig europæisk sikkerhedspolitik. Det vil kræve tid, investeringer og politisk vilje – men det er den eneste vej frem, hvis Europa skal kunne stå på egne ben i en stadig mere multipolær verden.

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre

Grønlandsdebatten: Offerfortælling og historiske fejl:

 

Grønlandsdebatten: Offerfortælling og historiske fejl: 

Debatten om forholdet mellem Danmark og Grønland har i de seneste måneder været præget af skarpe fronter og intense diskussioner. Særligt dokumentaren Grønlands hvide guld har vakt opsigt ved at rejse spørgsmålet om Danmarks rolle i udnyttelsen af Grønlands naturressourcer. Mens nogle ser filmen som en nødvendig afsløring af historiske uretfærdigheder, mener andre, at den præsenterer en ensidig offerfortælling, der ikke tager højde for alle relevante perspektiver.

 

Offerfortællingens greb om debatten

 

En central kritik af dokumentaren – og af den bredere debat – er tendensen til at præsentere Grønland som et entydigt offer for dansk kolonialisme. Der er ingen tvivl om, at Danmark historisk set har begået fejl i sin administration af Grønland, både i form af politiske beslutninger, der blev truffet hen over hovedet på grønlænderne, og i den manglende anerkendelse af grønlandsk kultur og sprog. Disse fejl må anerkendes og adresseres.

 

Samtidig er det problematisk, hvis debatten udelukkende får karakter af en binær opdeling mellem undertrykkere og ofre. Det grønlandske samfund har gennem århundreder udviklet sig i samspil med Danmark, og mange grønlændere har oplevet positive aspekter af samarbejdet – eksempelvis velfærdsudvikling, uddannelsesmuligheder og en stabil økonomisk understøttelse. Hvis man kun fokuserer på fortidens uretfærdigheder, risikerer man at overse de nuancer, der er nødvendige for en reel forståelse af situationen.

 

Dokumentarens metode og tal

 

En anden kritikpunkt ved Grønlands hvide guld er dens metode. Dokumentaren anslår, at Danmark har tjent 400 milliarder kroner på kryolitudvinding i Grønland, men dette tal er blevet kritiseret for at være spekulativt og ikke understøttet af solide økonomiske analyser. Flere økonomer har påpeget, at beregningerne bag dette beløb er problematiske, og at de overser de omkostninger og investeringer, der også har været forbundet med udvindingen.

 

Det er vigtigt, at journalistik – særligt når den præsenteres på en public service-platform som DR – ikke bliver drevet af en forhåndsgiven præmis. Kritisk journalistik skal efterprøve sine egne hypoteser og ikke kun søge at bekræfte en bestemt fortælling. Dette er afgørende for troværdigheden af de informationer, der formidles til offentligheden.

 

Danmarks fejl – og vejen frem

 

Danmark har uden tvivl begået fejl i forholdet til Grønland, og der er fortsat grund til at se kritisk på, hvordan relationen mellem de to lande udvikler sig. Det betyder dog ikke, at enhver nutidig udfordring kan forklares alene ud fra fortidens synder. Grønland står i dag over for komplekse politiske og økonomiske valg, hvor fremtidens selvstændighed og økonomiske bæredygtighed er vigtige faktorer.

 

I stedet for at låse debatten fast i en polariseret kamp mellem skyld og uskyld, bør der fokuseres på, hvordan man i fremtiden sikrer et mere ligeværdigt og konstruktivt samarbejde. Det kræver, at både danske og grønlandske aktører tager ansvar for en åben og nuanceret debat, der hverken fortier historiske fejl eller ensidigt fremstiller Grønland som et offer uden handlekraft.

 

Debatten om Grønlands hvide guld viser, hvor svært det er at navigere i historiske uretfærdigheder, nationale identiteter og nutidens politiske interesser. Men hvis diskussionen skal føre til reel forandring, bør den baseres på fakta, nuancer og en gensidig vilje til at forstå hinanden.

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre