Grønlandsdebatten: Offerfortælling og historiske fejl:

 

Grønlandsdebatten: Offerfortælling og historiske fejl: 

Debatten om forholdet mellem Danmark og Grønland har i de seneste måneder været præget af skarpe fronter og intense diskussioner. Særligt dokumentaren Grønlands hvide guld har vakt opsigt ved at rejse spørgsmålet om Danmarks rolle i udnyttelsen af Grønlands naturressourcer. Mens nogle ser filmen som en nødvendig afsløring af historiske uretfærdigheder, mener andre, at den præsenterer en ensidig offerfortælling, der ikke tager højde for alle relevante perspektiver.

 

Offerfortællingens greb om debatten

 

En central kritik af dokumentaren – og af den bredere debat – er tendensen til at præsentere Grønland som et entydigt offer for dansk kolonialisme. Der er ingen tvivl om, at Danmark historisk set har begået fejl i sin administration af Grønland, både i form af politiske beslutninger, der blev truffet hen over hovedet på grønlænderne, og i den manglende anerkendelse af grønlandsk kultur og sprog. Disse fejl må anerkendes og adresseres.

 

Samtidig er det problematisk, hvis debatten udelukkende får karakter af en binær opdeling mellem undertrykkere og ofre. Det grønlandske samfund har gennem århundreder udviklet sig i samspil med Danmark, og mange grønlændere har oplevet positive aspekter af samarbejdet – eksempelvis velfærdsudvikling, uddannelsesmuligheder og en stabil økonomisk understøttelse. Hvis man kun fokuserer på fortidens uretfærdigheder, risikerer man at overse de nuancer, der er nødvendige for en reel forståelse af situationen.

 

Dokumentarens metode og tal

 

En anden kritikpunkt ved Grønlands hvide guld er dens metode. Dokumentaren anslår, at Danmark har tjent 400 milliarder kroner på kryolitudvinding i Grønland, men dette tal er blevet kritiseret for at være spekulativt og ikke understøttet af solide økonomiske analyser. Flere økonomer har påpeget, at beregningerne bag dette beløb er problematiske, og at de overser de omkostninger og investeringer, der også har været forbundet med udvindingen.

 

Det er vigtigt, at journalistik – særligt når den præsenteres på en public service-platform som DR – ikke bliver drevet af en forhåndsgiven præmis. Kritisk journalistik skal efterprøve sine egne hypoteser og ikke kun søge at bekræfte en bestemt fortælling. Dette er afgørende for troværdigheden af de informationer, der formidles til offentligheden.

 

Danmarks fejl – og vejen frem

 

Danmark har uden tvivl begået fejl i forholdet til Grønland, og der er fortsat grund til at se kritisk på, hvordan relationen mellem de to lande udvikler sig. Det betyder dog ikke, at enhver nutidig udfordring kan forklares alene ud fra fortidens synder. Grønland står i dag over for komplekse politiske og økonomiske valg, hvor fremtidens selvstændighed og økonomiske bæredygtighed er vigtige faktorer.

 

I stedet for at låse debatten fast i en polariseret kamp mellem skyld og uskyld, bør der fokuseres på, hvordan man i fremtiden sikrer et mere ligeværdigt og konstruktivt samarbejde. Det kræver, at både danske og grønlandske aktører tager ansvar for en åben og nuanceret debat, der hverken fortier historiske fejl eller ensidigt fremstiller Grønland som et offer uden handlekraft.

 

Debatten om Grønlands hvide guld viser, hvor svært det er at navigere i historiske uretfærdigheder, nationale identiteter og nutidens politiske interesser. Men hvis diskussionen skal føre til reel forandring, bør den baseres på fakta, nuancer og en gensidig vilje til at forstå hinanden.

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre