Europas sikkerhed i en usikker tid: USA’s svækkelse og de strategiske konsekvenser.

 

 

Europas sikkerhed i en usikker tid: USA’s svækkelse og de strategiske konsekvenser

 

Af Leif Tullberg.

 

Den globale sikkerhedssituation er i hastig forandring, og Europas strategiske stilling udfordres af både interne og eksterne faktorer. En af de væsentligste dynamikker, der former vores sikkerhedslandskab, er den amerikanske svækkelse under Donald Trumps ledelse. Til trods for at Trump ofte har signaleret en ambition om at styrke USA, har hans indenrigs- og udenrigspolitik haft den modsatte effekt – både for USA selv og for det transatlantiske samarbejde.

 

USA’s svækkede globale position

 

Under Trump-administrationen har USA bevæget sig i en mere isolationistisk og uforudsigelig retning. Dette har haft direkte konsekvenser for landets troværdighed og pålidelighed blandt både allierede og konkurrenter. Trump har gentagne gange undermineret internationale alliancer som NATO og EU-samarbejdet, samtidig med at han har signaleret en ny udenrigspolitisk kurs, hvor USA’s traktatmæssige forpligtelser synes mindre bindende end tidligere.

 

Derudover har hans autoritære træk og uforudsigelige ledelsesstil ført til intern polarisering, hvilket svækker USA’s evne til at agere som en stabiliserende kraft i verdenspolitikken. Dette skaber en åbning for aktører som Kina og Rusland, der systematisk arbejder på at mindske den amerikanske indflydelse og udfordre den vestlige verdensorden.

 

Europas sikkerhedsmæssige udfordringer

 

For Europa betyder USA’s svækkelse en voksende strategisk usikkerhed. USA har historisk været garanten for den europæiske sikkerhed gennem NATO, men den seneste udvikling har vist, at vi ikke længere kan tage amerikansk støtte for givet. Dette er især problematisk i lyset af den russiske aggression i Ukraine og den stigende kinesiske indflydelse på verdensøkonomien og kritisk infrastruktur.

 

Flere europæiske ledere har derfor argumenteret for en mere selvstændig europæisk sikkerhedsstruktur, men realiteten er, at det vil tage årtier at opbygge et militært modspil, der kan erstatte den nuværende afhængighed af USA. Trods ambitionerne om strategisk autonomi er EU stadig langt fra at kunne stå alene i en større sikkerhedspolitisk krise.

 

Hvad kan Europa gøre?

 

Styrke europæisk forsvarssamarbejde: Der er behov for øgede investeringer i europæisk forsvar og en styrkelse af samarbejdet inden for EU’s forsvarspolitiske rammer, eksempelvis gennem PESCO og Det Europæiske Forsvarsagentur.

 

Diversificering af sikkerhedspartnerskaber: Europa bør søge tættere sikkerhedssamarbejde med andre globale aktører, såsom Canada, Japan og Australien, for at mindske afhængigheden af en ustabil amerikansk administration.

 

Forberede sig på nye trusler: Cyberangreb, hybride trusler og økonomisk tvang fra Kina og Rusland bliver i stigende grad en del af den sikkerhedspolitiske virkelighed. Europa må styrke sin resiliens over for disse udfordringer gennem øget koordinering og investering i ny teknologi.

 

Konklusion

 

USA’s kurs under Trump har sat spørgsmålstegn ved den transatlantiske alliance og skabt øget usikkerhed i Europa. Selvom vi fortsat er afhængige af amerikansk støtte på kort sigt, er det afgørende, at vi arbejder på en mere selvstændig europæisk sikkerhedspolitik. Det vil kræve tid, investeringer og politisk vilje – men det er den eneste vej frem, hvis Europa skal kunne stå på egne ben i en stadig mere multipolær verden.

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre