Efter mere end 15 måneders næsten uafbrudte kampe i Gaza udtrykte diplomater, der forsøger at mægle en våbenhvile mellem Israel og Hamas, tirsdag forsigtigt håb om, at en aftale endelig kunne være inden for rækkevidde.
Men optimismen blev dæmpet – af usikkerheden om, hvorvidt begge sider i sidste ende ville blive enige, af hvilke detaljer der stadig kunne ændre sig, og af erfaringerne fra tidligere måneder, hvor våbenhvileforhandlinger gentagne gange brød sammen.
"Vi mener, at vi er i
de sidste faser, men indtil vi har en meddelelse - vil der ikke være nogen
meddelelse," sagde Majed al-Ansari, udenrigsministeriets talsmand for et
af de mæglende lande, Qatar, til journalister tirsdag.
Her er, hvad vi ved om den
potentielle våbenhvileaftale.
Hvordan er forhandlingerne
nået?
Den amerikanske
udenrigsminister, Antony J. Blinken, sagde tirsdag, at Israel og Hamas var
"lige på randen" til at blive enige om en aftale om at sætte kampene
i Gaza på pause og løslade gidsler, der holdes der i bytte for palæstinensere,
der holdes i israelske fængsler.
Han og diplomater fra
andre mæglingslande, herunder Qatar og Egypten, har i månedsvis ikke formået at
nå et gennembrud i forhandlingerne, men de har gjort hurtige fremskridt i de
seneste uger.
Mæglere "formåede at
minimere mange af uenighederne mellem begge parter," sagde al-Ansari og
tilføjede, at de var fokuseret på "de sidste detaljer for at nå frem til
en aftale."
"Søndag fremsatte
USA, Qatar og Egypten et endeligt forslag," sagde Blinken. "Bolden er
nu på Hamas' banehalvdel."
Embedsmænd i både den
israelske regering og Hamas har antydet, at de er klar til at gå videre, hvis
den anden side skriver under.
Mandag sagde en
Hamas-embedsmand, at en aftale var mulig i de kommende dage, så længe Israel
ikke pludselig ændrede sine holdninger. Tirsdag sagde en israelsk embedsmand,
at Israel var klar til at lukke aftalen og ventede på, at Hamas skulle træffe
en beslutning.
Hamas-embedsmænd, der
forhandler i Qatar, skal indhente samtykke fra gruppens resterende militære
ledere i Gaza til aftalen. Disse ledere omfatter Mohammad Sinwar, hvis bror
ledede gruppen, før han blev dræbt af Israel i september. På grund af deres
behov for at holde deres placering hemmelig, kan det være svært at kommunikere
med dem, hvilket forårsager forsinkelser.
Det var stadig ikke klart,
om Sinwar havde formidlet sin holdning til våbenhvileforslaget til Hamas-ledere
i Qatar.
Hvad står der i forslaget?
I betragtning af de
følsomme, fortsatte forhandlinger har embedsmænd været forsigtige med at
beskrive den foreslåede aftale undtagen i brede vendinger.
Rammerne for aftalen var
stærkt inspireret af tidligere forslag, der blev diskuteret i maj og juli,
sagde en diplomat, der er bekendt med forhandlingerne, og som talte på
betingelse af anonymitet for at diskutere de ustabile forhandlinger. Disse
forslag beskrev en tre-trins våbenhvile, hvor israelske tropper gradvist ville
trække sig tilbage fra Gaza, mens Hamas frigav gidsler til gengæld for
palæstinensere, der var fængslet af Israel.
Israelske embedsmænd håber
at sikre frigivelsen af i det mindste nogle af de omkring 100 gidsler, der har
været tilbageholdt i Gaza siden det Hamas-ledede angreb på det sydlige Israel i
oktober 2023, der startede krigen. Omkring 35 af de resterende gidsler formodes
at være døde af de israelske myndigheder.
Hamas-lederne ønsker at
afslutte Israels militære kampagne, sikre adgang til materialer til
genopbygning og opnå frihed for palæstinensiske fanger, der holdes i Israel.
I løbet af den første fase
af den foreslåede våbenhvile - som ville vare omkring seks uger - ville Hamas
løslade 33 navngivne gidsler, hvoraf de fleste Israel mener er i live, sagde en
israelsk embedsmand, der bad om anonymitet for at diskutere de følsomme
samtaler. Israel er villig til at løslade hundredvis af palæstinensiske fanger
til gengæld, sagde embedsmanden, men antallet afhænger af, hvor mange af
gidslerne der stadig er i live.
Hvorfor er forhandlingerne
gået hurtigt i de seneste uger?
Nogle embedsmænd har
antydet, at ændringen i de amerikanske administrationer, der skal finde sted
den 20. januar, lægger pres på Israel og Hamas for at fremskynde deres
beslutningstagning efter måneders forsinkelse.
Den kommende amerikanske
præsident, Donald J. Trump, har advaret om, at der vil være "helvede at
betale", medmindre gidslerne bliver befriet, når han bliver præsident.
Steve Witkoff, hans valg til Mellemøstens udsending, har også rejst til Qatar
og Israel.
Forhandlingerne har også
taget fart, siden Israel indgik en separat våbenhvileaftale med den libanesiske
militante gruppe Hizbollah, som begyndte at affyre raketter ind i Israel
umiddelbart efter det Hamas-ledede angreb i oktober 2023. Hizbollah, der er hårdt
ramt af sin eskalerende konflikt med Israel, indvilligede i november i en
våbenhvile med Israel, en aftale, der hjalp med at isolere Hamas.
Citat fra NYTIMES.
Link til artiklen:
https://www.nytimes.com/2025/01/14/world/middleeast/gaza-ceasefire-what-we-know.html?smid=url-share
Bedste hilsen.
Leif Tullberg
Venslev
