Enige om overgreb – uenige om folkedrab!

 

To rapporter om antikonceptionssagen:

Enige om overgreb – uenige om folkedrab Naalakkersuisut har 28. august 2026 offentliggjort to ekspertrapporter og to peer Reviews.

 

Rapport A (Dorough og Cullen) finder rimeligt grundlag for alvorlige menneskeretsbrud og vurderer folkedrab som mulig konklusion, som kun en domstol kan afgøre.

 

Rapport B (Christoffersen og Nedergaard) afviser folkedrab og systematisk praksis. Peer Review:

A opfylder videnskabelige standarder; B gør det ikke.

Rapport A:

rimeligt grundlag for brud på lighed, privatliv, kropslig integritet og forbuddet mod umenneskelig behandling.

Rapport A:

folkedrab er en mulig konklusion; endelig afgørelse kræver en domstol.

Rapport A:

Danmark kendte eller burde have kendt risikoen for at forhindre fødsler fra 1969/1974 og undlod at forebygge.

Rapport B:

ingen evidens for hensigt om at ødelægge befolkningen – derfor ikke folkedrab.

Rapport B:

hverken bevidst eller systematisk praksis; omfanget af manglende samtykke kan ikke opgøres.

Peer Review (Manjoo):

A opfylder anerkendte standarder; B prioriterer psykologi over jura og opfylder ikke mandatet.

Begge anerkender overgreb og manglende samtykke; uenigheden er juridisk fortolkning af FN-konventionen.

Næste skridt er politisk: forsonings kommission, evt. ICJ. 🤔

 

Folketinget vedtog 300.000 kr. dagen før.

Kilde:

Ekspertundersøgelsen og peer Reviews, 28. august 2026.

Link til undersøgelsen:

Naalakkersuisut opfordrer samtidig medier og offentligheden til at udvise hensyn og være opmærksomme på, at omtale og håndtering af sagen kan påvirke de berørte:

”Vi skal huske, at der er mennesker, som er direkte berørte af sagen. Jeg håber derfor, at sagen bliver behandlet med den nødvendige følsomhed og respekt for dem, det handler om.” udtaler Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling Mariane Paviasen Jensen.

Naalakkersuisut skal endnu engang henlede til at respektere Spiralsagens Styregruppes udtalelser om deres ønske om respekt og ro, hvad angår sagen.


Peer-review udtalelserne fra de to professorer emeritas kan tilgås via nedenstående links:

Peer-review udtalelse af professor emerita, Rashida Manjoo

Peer-review udtalelse af professor emerita, Christine Chinkin

De to rapporter kan tilgås via nedenstående links:

Uafhængig rapport om menneskerettighedsaspekterne ved præventionspraksis i Kalaallit Nunaat siden 1960 af Dalee Sambo Dorough og Miriam Cullen.

Spiralsagen – I juridisk, psykologisk og inter-sektionelt perspektiv af Jonas Christoffersen og Jensine Nedergaard.

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg
Debattør & Pensionist

Venslev

4050 Skibby

Fakta versus påstande: Hvad DSV’s halvårsregnskab og Jens Lund faktisk siger!

 Fuld faktuel opklaring

Fakta versus påstande: Hvad DSV’s halvårsregnskab og Jens Lund faktisk siger
Efter Søren Lindings kommentar den 6. august 2026 om DSV og Jens Lund er der behov for en mere præcis gennemgang af de to hovedpåstande, der fremsættes.

Påstand 1: En ukendt fjerde division kaldet ”Global Products”
Linding skriver, at DSV tilsyneladende har en fjerde division, der absorberer omkostninger og medarbejdere, så de tre øvrige divisioner ser bedre ud.
I DSV’s Interim Financial Report H1 2026 (Company Announcement No. 1170) og i alle tidligere regnskaber er segmentoplysningerne entydige:

• Air & Sea
• Road
• Contract Logistics
• Non-allocated items and eliminations

”Non-allocated items and eliminations” er den post, hvor koncernfunktioner, fælles omkostninger og eliminering af intercompany-omsætning indgår.

Det er ikke en forretningsdivision.
Det er almindelig og lovpligtig regnskabspraksis under IFRS.
Der findes ingen dokumentation – hverken i regnskaber, pressemeddelelser, investorpræsentationer eller tidligere artikler – for, at DSV har oprettet eller skjuler en division ved navn Global Products.

Påstand 2:
Manglende organisk vækst afslører store problemer
Linding fremhæver, at den organiske vækst i Air & Sea skuffer, og at det peger på langt større kompleksitet i Schenker-integrationen end tidligere fusioner.
Halvårsregnskabet viser:

• Omsætning i Q2 2026: +23,4 %
• EBIT før special items i Q2: +32,5 % til 6.255 mio. kr. (stærkeste kvartal siden integrationens start)
• Air & Sea EBIT: +9,4 %
• Contract Logistics EBIT: mere end fordoblet
• Road: kraftig stigning, men påvirket af midlertidige driftsudfordringer i enkelte markeder

Ledelsen skriver selv, at den organiske volumenvækst i Air & Sea var lavere end forventet, blandt andet på grund af front-loading i 2025 og svagere udvikling på Asia-Europe.
Det er åbent kommunikeret. DSV’s historiske vækstmodel har aldrig været centreret om organisk vækst. Selskabet har gennem årtier skabt værdi ved at købe, integrere og løfte lønsomheden i de opkøbte virksomheder.
Schenker er det hidtil største opkøb, og både Jens Lund og regnskabet fastholder,
at integrationen går efter planen, at synergierne på 9 mia. kr. står ved magt, og at mere end 60 lande er færdige eller i gang. Hvad Jens Lund faktisk siger
I regnskabet og på den efterfølgende roadshow understreger Jens Lund:

• Resultaterne er leveret trods et volatilt marked
• Road-udfordringerne er erkendt og der er handlet
• Integrationen skrider planmæssigt frem
• Cash-flow-udfordringerne er midlertidige

Det er den samme linje, der har karakteriseret DSV under tidligere store integrationer. Konklusion
Kursfaldet på 20 % siden halvårsregnskabet er en realitet, og det skaber naturlig frustration hos investorer.
Men at fremstille det som et tillidsproblem skabt af hemmelige divisioner og en topchef, der spiller hasard, er ikke understøttet af de offentligt tilgængelige regnskaber og ledelsesudtalelser.
DSV leverer det, selskabet har lovet på de store linjer.

Markedet har en kort tidshorisont.
Historien om DSV er længere.
Med venlig hilsen
Leif Tullberg
Venslev

Link til Søren Lindings artikel:

https://finans.dk/kommentar/ECE19519844/soeren-linding-jens-lund-spiller-hasard-med-aktionaerernes-tillid/

Men presset på Udenrigspolitisk Nævns medlemmer risikerer at glide over i personlig hævn snarere end konstruktiv læring.

 

Afghanistan-debat er præget af bagklogskab: Ingen blev tvunget afsted – og det var en anden tid

Ca. 12.000 danske soldater gennemførte over 21.000 frivillige udsendelser. Ingen blev tvunget.

 

Som tidligere soldat (HTK 1965, nr. 652) har jeg fulgt debatten om DIIS-udredningen om Afghanistan tæt. Jeg respekterer veteranernes tjeneste og de alvorlige traumer, mange bærer.

 

Men presset på Udenrigspolitisk Nævns medlemmer risikerer at glide over i personlig hævn snarere end konstruktiv læring.

 

Ca. 12.000 danske soldater gennemførte over 21.000 frivillige udsendelser. Ingen blev tvunget.

 

Her er mine hovedpointer:

 

1. Der var ingen tvang – alle udsendte var frivillige i en professionel hær. At tage afsted én gang kan være en fejlvurdering, men tre-fire gange er et aktivt, gentaget valg med personligt ansvar.

 

2. Personligt ansvar følger med – den enkelte soldat bar ansvar for sin beslutning om at vende tilbage. Politikere bar det overordnede politiske ansvar. Rollerne er forskellige og kan ikke direkte sammenlignes.

 

3. Bagklogskab dominerer – beslutningerne blev truffet efter 11. september 2001 i en helt anden tid med bred politisk opbakning. At dømme dem udelukkende med 2026-viden er uretfærdigt og ændrer ikke de faktiske omstændigheder dengang.

 

4. Fortrolighed har et formål – i Udenrigspolitisk Nævn skal medlemmer kunne tale frit uden taktiske hensyn. Derfor gælder tavshedspligt under strafansvar (straffelovens § 152) og normalt 30 års hemmeligholdelse.

 

5. Risiko for ud skamming og hævn – når enkelte veteraner kræver navne frem og personlige konfrontationer, åbner det for udstilling, myter og potentielt voldelig hævn.

Nogle af de 10-15 pct. med alvorlige traumer kan have påvirket dømmekraften.

 

6. Hvem garanterer for sikkerheden? Hvis UN-medlemmer bliver navngivet i skarpt vinklede historier, hvem beskytter dem mod trusler eller hævnaktioner? Fortrolighed er ikke kujoneri – det er beskyttelse af frie drøftelser.

 

Annonce

 

7. Tillidsbrud ved tilbagevirkende kraft – at ophæve fortroligheden nu er et tillidsbrud over for nuværende og fremtidige medlemmer. Det kan skade Danmarks evne til at træffe svære beslutninger i fremtiden.

 

8. Vi skylder sagen en ærlig debat – ikke en jagt på skurke. Missionen lykkedes ikke, og forholdene i Afghanistan er stadig forfærdelige. Men skylden ligger ikke kun hos “systemet” eller enkeltpersoner – den er kompleks. Lad os få udredningen ud med respekt for både veteraner, forskere og retsprincipper.

 

Det må være op til hver enkelt politiker at afgøre, om han/hun vil nævnes i en fortrolig rapport.

 

Alternativet – en lov med tilbagevirkende kraft – er en meget dårlig løsningsmodel.

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Venslev

Pia Olsen Dyhr & Margrete Auken – tone-døv magtarrogance overgår alt!

Jeg havde ikke regnet med at skrive mere om Pia Olsen Dyhr.

Men Margrete Aukens forsvar af genansættelsen af Thomas Nystrøm er så dumt og tone-døvt, at det må påpeges.

Dette handler ikke om MeToo – det handler om inkompetence, manglende empati og magtfuldkommenhed i SF-toppen.

Auken kalder det »ikke en pædofili-sag« og siger, hun selv ville have ansat ham igen.

Det er et nyt lavpunkt.

Her er de 8 nøglepunkter, der klæder hykleriet af:

Aukens minimering:

»Det er jo ikke en pædofili-sag, hvor han bliver ansat i en børnehave.«

At nedtone en seksuel krænkelse (hånd i trusser og berøring af skamlæber) på denne måde er både tone-døvt og fornærmende over for offeret.

Personlig erfaring som forsvar:

Auken har selv haft Nystrøm som rådgiver flere gange og roser hans faglighed.

Hun »forstår fuldkommen Pia« og ville »med glæde« have gjort det samme. Personlig interesse frem for principper.

Offeret ignoreret:

Lotte Kofoed har beskrevet krænkelsen konkret og føler sig svigtet. Auken håber, hun »ville tage det med en anderledes ro«.

Total mangel på empati for det menneskelige traume.

Pias oprindelige fejl står tilbage:

Selvom Nystrøm trak sig, ændrer det ikke, at Pia Olsen Dyhr kæmpede voldsomt for at ansætte ham – stik imod sin egen 2020-linje om »vidtgående konsekvens« og kulturændring.

Magtfuldkommenhed:

Som gammel SF-profil med 50 års medlemskab burde Auken vide bedre. I stedet overraskes hun over den »larmende reaktion« – præcis fordi hun lever i en boble, hvor partiets egne regler ikke gælder.

HR-virkeligheden:

Professionelle arbejdsgivere fraråder næsten altid genansættelse af krænkere pga. risiko for nyt traume, nedbrudt tillid og juridiske konsekvenser.

SF-toppen ignorerer det.

Hykleriets kerne:

SF prædiker ligestilling og nultolerance. Når det rammer internt, bliver det pludselig »ny chance« og »dygtig mand«. Auken og Pia viser, at reglerne kun gælder for andre.

Skade for partiet:

Nystrøm trak sig for at skåne familie og parti.

Havde Pia indrømmet fejlen fra start, havde hun stået bedre.

Nu står både hun og Auken som eksempler på tonedøv magtarrogance.

Denne sag handler om ledere, der har mistet jordforbindelsen.

De forstår ikke, hvorfor almindelige mennesker og partifæller reagerer.

Fejlen kan ikke vaskes væk – den afslører en kultur, hvor magten vejer tungere end retfærdighed og empati.

(1437 tegn med mellemrum)

Mvh Leif Tullberg

Trump og Iran enige om aftale – men ingen sejr for atomspørgsmålet!

Leif Tullberg

Mandag morgen 15. juni 2026:

Trump og Iran har annonceret en aftale om våbenhvile.

Olien er faldet til omkring 80 dollar, og aktiemarkedet stiger.

Men hvad siger Netanyahu? Og hvor blev den “bedre atomaftale” af, som Trump lovede efter at have revet Obamas JCPOA i stykker?

Trump annoncerede søndag aften på Truth Social:

“Aftalen med Iran er nu fuldendt. Tillykke til alle!” – en foreløbig våbenhvile på 60 dage med genåbning af Hormuzstrædet.

Iran kalder det en “hensigtserklæring om våbenhvile”,

mens Pakistan (mægler) taler om “fredsaftale”.

Aftalen udskyder de sværeste spørgsmål.

Atomprogrammet er ikke løst – det udskydes til nye forhandlinger.

Der er ingen ny JCPOA-lignende aftale på plads.

Trump lovede en “langt bedre deal end Obamas” – men denne er slet ikke en atomaftale. Den er blot en pause efter måneders krig.

Netanyahu er tydeligt utilfreds.

Han har kritiseret aftalen og fastholder,

at Iran aldrig må få atomvåben.

Trump har offentligt kaldt ham “a very difficult guy” og beskyldt ham for næsten at have saboteret forhandlingerne med angreb på Beirut.

Olieprisen er faldet over 4 % til ca. 80-83 dollar, og aktierne stiger – en lettelse for markedet, men ingen garanti for varig fred.

Trump står med et forklaringsproblem hjemme i USA:

Krigen var dyr og upopulær, og han har ikke indfriet løftet om at eliminere Irans atomtrussel.

Netanyahu presser stadig på, mens Trump forsøger at sælge det som en sejr. Virkeligheden:

Ingen bedre atomaftale – kun en skrøbelig våbenhvile, der kan bryde sammen når som helst.

Kilder:

The New York Times, CNN, Washington Post, Axios, Al Jazeera, Ritzau/DR (15. juni 2026).

Hvad mener I? 🤔

Er det sejr eller blot lettelse over, at kaosset stopper midlertidigt?