Drikkevand, landbrug og forurening: En nuanceret fortælling midt i klimahysteriet!

Drikkevand, landbrug og forurening: En nuanceret fortælling midt i klimahysterietDanmark udleder i 2024 ca. 38 mio. tons CO₂e territorielt – det svarer til under 0,1 % af verdens samlede udledninger. Selv hvis vi lukker hele landet ned i morgen, ville det globale klima næsten ikke kunne registrere det.
Alligevel præsenteres hver eneste vejrudsigt som en klimakatastrofe, og politikken fokuserer ensidigt på dansk landbrug.Historien gentager sig.
I 60’erne og 70’erne var det kommunister og socialister, der lovede det “vise sten”.
Da virkeligheden viste sig i Sovjet, Kina og Østeuropa, skiftede man spor.
Anti-atomkraft-kampagnen i 70’erne-80’erne lykkedes delvist trods TMI-ulykken (få dødsfald) – mens kul forårsagede hundredtusinder af dødsfald årligt via luftforurening.
Nu er det klimaet og drikkevandet, der skal redde “sagen”.

Drikkevand – hvad siger tallene egentlig?
GEUS’ seneste opgørelser fra over 6.000 vandforsyningsboringer viser:

• 81,2 % har under 1 mg/l nitrat.
• 94 % under 25 mg/l (grænsen er 50 mg/l).
• Nitratniveauet er generelt faldende i mange områder.

Pesticider findes i ca. 55-56 % af boringerne (rekord 2024), og over grænsen i ca. 14 %. Mange fund stammer fra ældre stoffer, og påvirkning når dybere lag over 20-50 år.
Ikke kun landbrug – haver, vejkanter, punktkilder og byer bidrager også.

Andre store kilder, der sjældent får samme opmærksomhed:

• Vej salt: 250.000–500.000 tons pr. vinter. Salt siver direkte ned i grundvandet uden nedbrydning.
• Renseanlæg og slam: Ca. 140.000 tons tørstof slam årligt. Meget udbringes på marker (fosfor-recirkulering), men indeholder PFAS, medicinrester og mikroplast.
• Overløb fra kloakker: Tusindvis af overløb ved skybrud. Mange kommuner registrerer ikke fuldt ud.
  Danva (Carl-Emil Larsen) vurderer, at det kræver 450 milliarder kr. frem mod 2070 bare at ruste renseanlæggene mod mere ekstremregn og mindske udslip.

Intet er sort-hvidt. Landbruget har historisk bidraget til nitrat, men nutidens præcisionslandbrug er renere end i 70’erne-80’erne. Byer, infrastruktur og historisk forurening spiller en stor rolle – især når regnen bliver voldsommere.

Den politiske fortælling
Radikale, Alternativet, SF, Enhedslisten og klimafantaster driver en linje med hurtig nedlukning af animalsk landbrug til fordel for bælgfrugter, som markedet måske ikke vil have.
Maria Reumert Gjerding (tidl. Enhedslisten, DNF-præsident, nu miljøminister for SF) repræsenterer denne røde-klima-overgang.
Stig Markager (AU) er ekstrem i sin kritik af landbruget – så ekstrem, at prodekan Ole Hertel og andre kolleger har taget afstand.

En alternativ, faktabaseret vej frem:

1. Proportioner i reguleringen – ram alle kilder: bedre kloakseparering, slamhåndtering og vejsalt-alternativer.
2. Tidsperspektiv – forurening tager årtier at slå igennem. Fokus på oprydning af gamle kilder + forebyggelse.
3. Teknologi og realisme – præcisionslandbrug, ikke total omlægning. Danmark producerer højværdi-fødevarer til eksport – det giver både arbejdspladser og mulighed for at påvirke globalt via teknologi.
4. Infrastruktur først – de 450 mia. til renseanlæg ville give hurtigere, målbare effekter på vandmiljøet.

Frygt sælger politik, men fakta skal styre beslutningerne.
Lad os have en ærlig debat uden hysteriske skrækscenarier. Danmark kan godt passe på vand og miljø – uden at ødelægge en hel sektor.

Kilder (udvalg):

• DST & Klimastatus 2024-2025
• GEUS Grundvand 2024-2025 (nitrat/pesticider)
• Danva/TV2 om 450 mia. investeringer
• Miljøstyrelsen om slam
• Vinterservice/GEUS om vejsalt
  
  Med venlig hilsen Leif Tullberg.
  
  
  
  
  
  
  

Rødgrød-regeringens økonomiske grundlag.

 

Faktatjek:

Rødgrød-regeringens økonomiske grundlag – manglende finansiering efter to måneders forhandling! mvh Leif Tullberg

Over to måneder ved forhandlingsbordet: Firkløverregeringen (S-SF-M-R) tiltrådte 2. juni 2026. Alligevel er de fleste konkrete udfordringer stadig sendt videre til kommissioner og ekspertråd – ingen større reformer er gennemført.

Programmet er ordtungt, men fattigt på fakta: 80 sider, ca. 22.000 ord. Visioner om børn, bæredygtighed, velfærd og vækst fylder, men konkrete tal og finansiering mangler i næsten alle kapitler. DI’s beregning er klar:

Kun 16 mia. kr. i anviste indtægter, mens løfterne (gratis transport til unge, momsnedslag på fødevarer, gratis tandpleje, Arne-udvidelse, skattelettelser) koster næsten 31 mia. kr. i 2030. Der mangler dermed ca. 15 mia. kr. netto.

Gentagen undskyldning i grundlaget: Formuleringen »Regeringen vil løbende anvise finansiering« gentages mindst seks gange (bl.a. side 23, 29, 35, 40, 54, 61). Ingen konkrete beløb eller kilder på de fleste initiativer.

Planlagt råderum skal redde det: Regeringen skriver eksplicit, at det økonomiske råderum skal øges med mindst 19 mia. kr. i 2030 (side 47). Finansiering af bl.a. højere boafgift over 10 mio. kr. og skattelettelser skal komme herfra. Kendte finansieringsforslag er små: Tech-skat, loft over rentefradrag, sanering af erhvervsstøtte (1,5 mia. kr.), fastfrysning af skattegrænser og ændret boafgift. Ingen af dem er fuldt opgjort eller vedtaget.

Eksperter advarer: DI’s Morten Høyer og Dansk Erhvervs Brian Mikkelsen: »Hvis råderummet ikke stiger nok, er der kun tre veje: brudte løfter, højere skatter eller nedskæringer«. Professor Michael Svarer: »Langt flere udgifter end indtægter«. Konsekvens: Store løfter risikerer at blive »fugle på taget«. Uden konkrete provenuberegninger og tidsplaner kan velfærdsløfterne ende som spareøvelser eller nye skatter. 🤔 Velbekomme, Leif Tullberg.

Den komplekse sandhed om regeringsdannelsen 2026 – ingen er rene.

 

---

Den komplekse sandhed om regeringsdannelsen 2026 – ingen er reneDen politiske situation efter folketingsvalget i marts 2026 er både kaotisk og lærerig. Lars Løkke Rasmussen afviste en VLAK-mindretalsregering, selvom Troels Lund Poulsen leverede et grundlag, der imødekom store dele af Moderaternes ønsker. I stedet bevæger Løkke sig nu mod en rød-lilla regering med Socialdemokraterne, SF, Radikale og støtte fra Enhedslisten.Det er et klassisk eksempel på Løkkes dobbeltmoral. Hans mantra “politik handler om noget – ikke om nogen” er forduftet. Da “noget” blev serveret uden at han selv trak i snoren, blev det afvist som en “prøveballon”. Nu risikerer han at give Enhedslisten reel indflydelse.Pelle Dragsted og Enhedslisten
Pelle Dragsted har i årevis haft et tæt samarbejde med Torkil Lauesen, tidligere chefideolog i Blekingegadebanden. Selvom Dragsted senere har taget afstand, viser det en historisk forbindelse til venstreekstremistiske miljøer. At Løkke nu åbner for en konstruktion, hvor Enhedslistens hovedbestyrelse kan få indflydelse, er et markant skifte fra hans tidligere udtalelser om, at han havde “meget svært” ved at bygge på yderfløjen.Morten Messerschmidt og DF
Mange har spurgt, hvorfor jeg ikke nævner Messerschmidt. Han er bestemt også en del af billedet. Hans ultimative krav om nettoudvandring af muslimer og stram udlændingepolitik gjorde det svært at samle blå mandater. Messerschmidt har modtaget lykønskninger fra Viktor Orbán efter valget – en omstridt figur i europæisk politik. Desuden har han en fortid med en (frifindende) sag om EU-midler, hvor dommen byggede på tvivl.Messerschmidt er en farlig mand for enhver blå samling, fordi hans krav ofte handler mere om at markere sig end om at skabe et flertal. Han har bidraget til at splitte blå blok og dermed indirekte skubbet Løkke mod rød side. Men det fritager ikke Løkke for hans eget ansvar.Mette Frederiksen og bagholdsangrebet
Mette Frederiksen har spillet spillet mesterligt. Hun har udnyttet splittelsen i blå blok til at genvinde magten. Mens Troels Lund Poulsen forsøgte at samle en ansvarlig midterregering, har hun manøvreret Moderaterne ind i rød blok. Det er klassisk blokpolitik og magtspil – ikke nødvendigvis det “noget”, vælgerne stemte for.Det større billede
Sandheden er, at dansk politik i 2026 er fragmenteret. Blå blok har for mange små partier og ultimative krav. Rød side har vist sig mere pragmatisk og kompromisvillig. Løkke, der skulle være midten, ender som katalysator for en venstreorienteret konstruktion. Dragsted får triumf, Messerschmidt får en skydeskive, og Troels Lund Poulsen står tilbage med et solidt blåt grundlag til næste valg.Ingen er helgener. Alle handler ud fra magt, personlige ambitioner og partistrategi. Vælgerne betaler prisen med usikkerhed og rekordlange forhandlinger.Stakkels Danmark – vi fortjener bedre.


Link til Pelle Dragsteds fortid med et Blekingebande medlem: 

Men ét af de medlemmer af banden, der kan udpege morderen, har Pelle Dragsted altså i årevis plejet omgang med i det venstreradikale miljø i København.
Der er tale om et af bandens helt centrale og mest hårdkogte medlemmer, Torkil Lauesen.

Se artikel fra Ekstrabladet om Pelle Dragsteds tætte bekendtskab med Torkil Lauesen.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/pelles-betaendte-blekingegade-bekendtskab/9924833

MVH Leif Tullberg.

 

Link til hele indlægget:
https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2023/08/pelle-dragsteds-bekendstskab-der-er.html?spref=tw

Her er et præcist og faktabaseret overblik over Blekingegadebandens (Blekingegadegruppen) mest kendte “meritter” – med særligt fokus på Glostrup-kidnapningen:Kidnapningen i Glostrup – 7. juli 1980Mandag den 7. juli 1980 kl. ca. 17.00 trængte flere velklædte, unge mænd ind i hjemmet hos bankdirektør Poul Würtzen (Forstædernes Bank i Glostrup), hans kone og deres 8-årige barnebarn.

• Familien blev taget som gidsler i deres eget hjem.
• Røverne truede med at dræbe konen og barnet for at tvinge bankdirektøren til at åbne banken og udlevere penge fra boksen.
• Den 8-årige pige blev bl.a. lænket fast i en kælder under episoden.
• Planen mislykkedes, og familien blev løsladt uden at røveriet blev fuldført.

Politiet koblede senere overfaldet til Blekingegadebanden. Barnebarnet identificerede senere Torkil Lauesen som en af overfaldsmændene. Gruppen har selv benægtet involvering, og der blev ikke rejst tiltale i sagen ved retssagen i 1991.Andre centrale kriminelle handlingerBlekingegadebanden var en maoistisk, venstreekstremistisk gruppe (udsprunget af KAK/M-KA), der fra 1975 til 1989 begik røverier for at finansiere bl.a. PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse).

• Købmagergades Postkontor-røveriet (1988): Det mest berygtede. Udbytte ca. 13 mio. kr. Politibetjent Jesper Egtved Hansen (22) blev skudt og dræbt.
• Pengetransport-røveri i Lyngby (1983): Stort udbytte.
• Røveri mod Daells Varehus (1986) – det såkaldte barnevognsrøveri.
• Planlagt kidnapning af Jörn Rausing (1985): Svensk milliardærarving. De havde bygget en lydisoleret celle i Norge, lavet bedøvelsesplaner og overvåget familien i over 40 timer. Planen blev opgivet i sidste øjeblik.
• Våbentyverier i Sverige (jagtrifler, ammunition, panserværnsraketter m.m.).
• Flere bank- og postrøverier i 1970’erne og 80’erne.

Gruppen blev afsløret i 1989 efter fundet af deres depot i Blekingegade på Amager – fuldt af våben, sprængstof, falske papirer og detaljerede planer. I 1991 blev flere medlemmer (bl.a. Torkil Lauesen, Niels Jørgensen, Jan Weimann) idømt lange fængselsstraffe (op til 10 år).

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Venslev