Den komplekse sandhed om regeringsdannelsen 2026 – ingen er rene.

 

---

Den komplekse sandhed om regeringsdannelsen 2026 – ingen er reneDen politiske situation efter folketingsvalget i marts 2026 er både kaotisk og lærerig. Lars Løkke Rasmussen afviste en VLAK-mindretalsregering, selvom Troels Lund Poulsen leverede et grundlag, der imødekom store dele af Moderaternes ønsker. I stedet bevæger Løkke sig nu mod en rød-lilla regering med Socialdemokraterne, SF, Radikale og støtte fra Enhedslisten.Det er et klassisk eksempel på Løkkes dobbeltmoral. Hans mantra “politik handler om noget – ikke om nogen” er forduftet. Da “noget” blev serveret uden at han selv trak i snoren, blev det afvist som en “prøveballon”. Nu risikerer han at give Enhedslisten reel indflydelse.Pelle Dragsted og Enhedslisten
Pelle Dragsted har i årevis haft et tæt samarbejde med Torkil Lauesen, tidligere chefideolog i Blekingegadebanden. Selvom Dragsted senere har taget afstand, viser det en historisk forbindelse til venstreekstremistiske miljøer. At Løkke nu åbner for en konstruktion, hvor Enhedslistens hovedbestyrelse kan få indflydelse, er et markant skifte fra hans tidligere udtalelser om, at han havde “meget svært” ved at bygge på yderfløjen.Morten Messerschmidt og DF
Mange har spurgt, hvorfor jeg ikke nævner Messerschmidt. Han er bestemt også en del af billedet. Hans ultimative krav om nettoudvandring af muslimer og stram udlændingepolitik gjorde det svært at samle blå mandater. Messerschmidt har modtaget lykønskninger fra Viktor Orbán efter valget – en omstridt figur i europæisk politik. Desuden har han en fortid med en (frifindende) sag om EU-midler, hvor dommen byggede på tvivl.Messerschmidt er en farlig mand for enhver blå samling, fordi hans krav ofte handler mere om at markere sig end om at skabe et flertal. Han har bidraget til at splitte blå blok og dermed indirekte skubbet Løkke mod rød side. Men det fritager ikke Løkke for hans eget ansvar.Mette Frederiksen og bagholdsangrebet
Mette Frederiksen har spillet spillet mesterligt. Hun har udnyttet splittelsen i blå blok til at genvinde magten. Mens Troels Lund Poulsen forsøgte at samle en ansvarlig midterregering, har hun manøvreret Moderaterne ind i rød blok. Det er klassisk blokpolitik og magtspil – ikke nødvendigvis det “noget”, vælgerne stemte for.Det større billede
Sandheden er, at dansk politik i 2026 er fragmenteret. Blå blok har for mange små partier og ultimative krav. Rød side har vist sig mere pragmatisk og kompromisvillig. Løkke, der skulle være midten, ender som katalysator for en venstreorienteret konstruktion. Dragsted får triumf, Messerschmidt får en skydeskive, og Troels Lund Poulsen står tilbage med et solidt blåt grundlag til næste valg.Ingen er helgener. Alle handler ud fra magt, personlige ambitioner og partistrategi. Vælgerne betaler prisen med usikkerhed og rekordlange forhandlinger.Stakkels Danmark – vi fortjener bedre.


Link til Pelle Dragsteds fortid med et Blekingebande medlem: 

Men ét af de medlemmer af banden, der kan udpege morderen, har Pelle Dragsted altså i årevis plejet omgang med i det venstreradikale miljø i København.
Der er tale om et af bandens helt centrale og mest hårdkogte medlemmer, Torkil Lauesen.

Se artikel fra Ekstrabladet om Pelle Dragsteds tætte bekendtskab med Torkil Lauesen.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/pelles-betaendte-blekingegade-bekendtskab/9924833

MVH Leif Tullberg.

 

Link til hele indlægget:
https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2023/08/pelle-dragsteds-bekendstskab-der-er.html?spref=tw

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Venslev 

  

DSV’s unikke forretningsmodel vinder – også i AI-fremtiden.

 

Af Leif Tullberg, erhvervsmand pensionist.

I en tid hvor kunstig intelligens, tech-giganter og geopolitiske rystelser vender op og ned på forretningsmodeller, står én dansk virksomhed særligt stærkt:
DSV.
Mens mange falder for fristelsen til at eje tungt stål og store aktiver, har DSV gennem årtier holdt fast i en asset-light-model, der giver fleksibilitet, lav kapitalbinding og evnen til hurtigt at omstille sig.
Resultatet?
Et afkast på over 75.000 procent siden 1995. Det er ikke held. Det er en unik forretningsmodel, der beviser sin styrke netop nu.

Lad os starte med tallene, for de taler for sig selv. Fra 1995 til i dag har DSV-aktien leveret et totalafkast med geninvesterede udbytter på omkring 75.600 procent – ifølge nogle opgørelser endda over 88.000 procent.
Til sammenligning falder andre store danske aktier langt bagud. Det er ikke et enkelt lykketræf.
Det er resultatet af konsekvent eksekvering gennem opkøb, hård omkostningsstyring og en dyb forståelse for, hvad der skaber værdi i logistik.

DSV startede i 1976 som en alliance af vognmænd.
Fra begyndelsen var strategien klar: Vær verdens bedste speditør uden at eje mere materiel end højst nødvendigt.
I et 1996-regnskab stod der sort på hvidt: ”DSV-koncernen skal maksimalt være 10 pct. selvforsynende med materiel.” Den linje kunne stå i dagens strategi.

DSV shopper rundt blandt rederier, vognmænd og flyselskaber og sammensætter den bedste løsning til kunden. De ejer ikke skibene, terminalerne eller de tusindvis af lastbiler – de orkestrerer dem.Det giver en enorm fordel. Når markedet skifter – som under Red Sea-krisen, under pandemien eller med nye handelsruter – kan DSV hurtigt flytte kapacitet uden at sidde med milliardstore investeringer, der binder kapital og tynger balancen.

Mærsk, derimod, har tunge aktiver i skibe og terminaler.
Det giver kontrol, men også træghed. Når Mærsk for 17. gang forsøger sig med landtransport, møder de tusindvis af specialiserede aktører i et fragmenteret marked. Risikoen er reel: De kan miste containerkunder, der ikke ønsker at støtte en direkte konkurrent.I AI-æraen bliver forskellen kun større. Kunstig intelligens kan automatisere booking, dokumentation og optimering.
DSV har allerede meldt ud, at de sigter mod 6 mia. kr. i årlige besparelser frem mod 2030.
Med verdens største speditør-netværk og enorme datamængder har de brændstof til at træne modellerne bedre end de fleste.
DSV konkurrerer ikke med kunderne – de hjælper dem. Amazon har fly og lagre, men kunderne er tilbageholdende med at give tech-giganter fuld adgang til deres supply chain-data.
DSV forbliver den neutrale, fleksible partner.Selvfølgelig er der risici. Det store opkøb af DB Schenker skal integreres uden at miste kunder.
Ledelsesstil og bestyrelsesuro har givet skrammer.
Men historikken viser, at DSV er en eksekveringsmaskine.
DSV har tidligere integreret store opkøb som Panalpina og Agility med succes og leveret høj ROIC og con version ratio.Mærsk satser på ”stålets hårdførhed”, som topchef Vincent Clerc udtrykker det.

Det er respektabelt, men i en verden hvor teknologi disrupter relationer og processer, bliver fleksibilitet afgørende. Investorer belønner i stigende grad virksomheder, der kan skalere uden massive balanceudvidelser.Jeg har fulgt dansk erhverv i over 64 år.
DSV er et skoleeksempel på, hvordan en enkel, konsekvent strategi kan skabe mirakler.

DSV har ikke opfundet et nyt medicin eller softwareprodukt – de har bare fragtet varer bedre end alle andre. I en fragmenteret branche med 6 pct. global markedsandel er der stadig masser af vækst.Fremtiden tilhører ikke dem med flest aktiver, men dem der driver dem smartest – eller i DSV’s tilfælde:
dem der undgår at eje dem og i stedet fokuserer på kunder, data og fleksibilitet. DSV vinder kapløbet. Også i AI-fremtiden.
Leif Tullberg med i dansk erhverv i 64 år.

Donald Trump har i sin anden periode som præsident ført USA dybere ind i en eskalerende konflikt med Iran.

Trump, Netanyahu og Iran-krisen – en kort opsummering Donald Trump har i sin anden periode som præsident ført USA dybere ind i en eskalerende konflikt med Iran.

Ifølge kritikerne er det delvist resultatet af langvarig indflydelse fra Israels premierminister Benjamin Netanyahu, som i årtier har advaret om, at Iran er tæt på at udvikle atomvåben – en frygt, der har været brugt til at retfærdiggøre hård linje.

Trump trak i 2018 USA ud af JCPOA-aftalen (den internationale atomaftale fra 2015), genindførte stramme sanktioner og lempede dem ikke, som aftalen ellers foreskrev.

Iran reagerede ved at bryde begrænsningerne og berige uran op til 60 % – et niveau tæt på våbengrad, men stadig ikke våbengrad.

Iran har selv fremstillet dette som et pres for at få sanktionerne lettet og forhandle en ny aftale.
Nu står vi med en reel krig: Et amerikansk kampfly er skudt ned over Iran, der er angreb på skibe i Hormuz-strædet, trusler om at lukke strædet, israelske angreb på iranske missilramper og evakuering nær Bushehr-atomkraftværket.

Trump har givet Iran ultimatummer om at indgå aftale eller åbne Hormuz-strædet – ellers “bryder helvede løs”.Kritikere ser Netanyahu som en central drivkraft bag den hårde kurs, mens han selv kæmper med indenrigspolitiske udfordringer (herunder retssager).
Spørgsmålet er, om den maksimale pres-politik har bragt os tættere på en løsning – eller bare tættere på en større regional krig med alvorlige konsekvenser for oliepriser, inflation og global sikkerhed.

Det er faktuelt korrekt på de vigtigste punkter:

Trump trak sig ud af aftalen i 2018 efter stærk opbakning fra Netanyahu, Iran øgede berigelsen som modsvar til “maximum pressure”, og vi er nu i en aktiv militær konfrontation med nedskudte fly, trusler mod Hormuz og eskalerende angreb.🤔 MVH Leif Tullberg.

DSV’s grundlægger Leif Tullberg – også kaldet Træsko-Leif, starter helt på bunden, og i jagten på succes gælder alle tricks.

 

 

https://digitalt.tv/premierekalender/landevejens-konger/

Landevejens konger

Dokumentar

april

14

2026

Bisse-Leif (1:3):

DSV’s grundlægger Leif Tullberg – også kaldet Træsko-Leif, starter helt på bunden, og i jagten på succes gælder alle tricks. Fra begyndelsen er Træsko-Leifs metoder berygtede, og i branchen bliver DSV kaldt De Satans Vognmænd. Samtidig lokker landevejen med eventyr, fællesskab og frihed, når de første danske langturschauffører kører mod Mellemøsten. Men eventyret er med livet som indsats.

Godt øl i hanerne (2:3):

DSV er konger af grusgraven – men Leif Tullberg drømmer større! Han vil tage DSV til det næste niveau, og jagten på den rette partner går ind. Men hvem tør sige ja til midtsjællandske bondeknolde med bissemetoder? Imens nyder chaufførerne det vilde liv på Europas landeveje, hvor frihed, fest og kammeratskab sætter kursen.

Byttedyr eller rovdyr (3:3):

Det umage makkerpar Leif og Kurt satser alt, da DSV vil opkøbe et firma der er seks gange større end dem selv. Kan de holde sammen, når presset stiger? Imens mærker chaufførerne friheden svinde.

Alle tre afsnit kan ses den 14. april klokken 06:00 på DRTV.

Hvor kan man se Landevejens konger?

Du kan streame ‘Landevejens konger‘ på DR TV fra 14. april 2026

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg
Debattør & Pensionist

 Rød vindersag baseret på fup:

Drikkevand blev en stor rød sejrssag i valget, men debatten var præget af overdrevet fokus på landbruget frem for fakta.

Eksperter ryster på hovedet over den forsimplede fremstilling.

Professor Nina Cedergreen:

Virkelighedsflugt: »Vi har i Danmark generelt særdeles rent og velsmagende drikkevand, og der er ingen tegn på, at dette forhold vil blive forandret i fremtiden.

« Valgkampens fokus er et »eklatant udtryk for virkelighedsflugt«. Hun kalder et generelt sprøjteforbud en »decideret dårlig idé«. (Jyllands-Posten podcast og artikler, marts 2026).

700 mio. kr. til ikke-landbrugsforurening:

Line Ervolder (formand for Miljø- og Klimaudvalget, Region Hovedstaden) søger ca. 700 mio. kr. til oprensning af tre store PFAS-forureninger (bl.a. Jægerspris, Lyngby, Glostrup) fra industri, lufthavne og gamle lossepladser – intet med landbrug at gøre (Region Hovedstaden, 2025 + hendes udtalelser 2026).

Holbæk:

U-renset spildevand i Ise fjorden: Kommunens rensningsanlæg har lukket ca. 53.000 m³ u-renset spildevand ud på et år. Indberetning viste 0 indtil flowmålere blev sat op – et klart eksempel på kommunal forurening, ikke landbrug.

Aalborg:

Ikke primært landbruget: Kæmpe nitratudfordringer, men »der er intet belæg for, at det er landbruget«, påpeger advokat Ib Ulstrup.

Lidt landbrug i området, men meget industri og andre kilder (Berlingske og andre medier, marts 2026).

Gamle skader, ikke nutidens:

De fleste pesticidrester stammer fra midler forbudt for 20-50 år siden. Nutidens godkendte pesticider når sjældent grundvandet i skadelige mængder – forbud giver ingen hurtig effekt.

Fokus flyttet fra reelle problemer:

PFAS fra industri og spildevand ignoreres, mens landbruget får skylden. Professor Jørgen E. Olesen (Aarhus Universitet):

Diskussionen om generelt sprøjteforbud er »skudt langt over målet«.

Tid til proportionalitet:

Valgkampens hysteriske fokus var virkelighedsflugt. Lad os droppe symbolpolitik og fokusere på faktiske kilder som PFAS og spildevand – ikke unødvendige forbud mod landbruget. 😊

Kilder til videre læsning:

Nina Cedergreen: Jyllands-Posten (podcast og artikler, marts 2026) + hendes udtalelser om pesticider i grundvand.

Line Ervolder / 700 mio. kr.: Region Hovedstaden pressemeddelelser og hendes opslag på sociale medier (2025-2026).

Ib Ulstrup: Kronik/debatindlæg i medier som Berlingske (marts 2026).

Holbæk spildevand: Lokale nyheder (Nordvestnyt og andre, 2023-2026).

 

Bedste hilsen.

Leif Tullberg

 

Sammenligning af partiernes økonomiske løfter.-o😊

 

Her er en sammenligning af de centrale økonomiske løfter fra de største partier op mod folketingsvalget den 24. marts 2026.
Jeg har baseret oversigten på de seneste udspil fra valgkampen (pr. midt-marts 2026),
primært fra DR, Berlingske, TV2, partiernes egne planer og analyser fra Dansk Industri og andre kilder.
Valgkampens økonomiske hovedtemaer er:
Skatter (formueskat vs. lettelser, selskabsskat, moms på mad osv.)

Velfærd og offentlige investeringer (løft vs. effektivisering/besparelser)

Vækst og erhverv (konkurrenceevne, arbejdsudbud, administration)

Finansiering (hvor pengene skal komme fra – nye skatter, besparelser eller vækst)

 

Jeg fokuserer på de mest fremtrædende partier i målingerne og dem med klare økonomiske udspil.
Socialdemokratiet (regeringspartiet – rød blok)Hoved løfte:
Formueskat på de rigeste (ca. 1 % af befolkningen) for at finansiere velfærd.

Forventet indtægt: Ca. 7 mia. kr. årligt (fra 2028).

Brug af midler:
Finansiere "lilleskole" (maks. 14 elever i 0.-3. klasse, ca. 5 mia. kr. årligt varigt + engangsinvesteringer), fritagelse af ejendomsværdiskat for billige boliger, erhvervspakke.

Andre elementer:
Mere social retfærdig pensionsalder, fødevarecheck (vedtaget), fokus på økonomisk stabilitet og indgreb ved kriser (f.eks. energi/inflation).

Kritik fra højre:

Vil gøre Danmark fattigere, rammer iværksætteri og virksomheder (DI vurderer BNP-tab på op til 16 mia. kr.).

 

Venstre (blå blok – Troels Lund Poulsen som statsministerkandidat)Økonomisk 2035-plan "Danmark i sikre hænder": Skattelettelser på 20 mia. kr. i 2030 (skattereform).

Selskabsskat ned fra 22 % → 20 %.

Moms på alle fødevarer sænkes.

Midlertidigt: Benzin- og dieselafgifter bankes i bund i resten af 2026.

 

Velfærd: Løft med 25 mia. kr. frem mod 2030 (styrke kernevelfærd).

Vækst: Reformvej, reducere administrative byrder for erhvervslivet med 25 %, højere arbejdsudbud, skattestop.

Finansiering: Vækst og effektivisering – ingen nye store skatter.

 

Liberal Alliance (blå blok – Alex Vanopslagh)Meget ambitiøst udspil:
Skattelettelser på 55,5 mia. kr. (stor skattereform).

Afskaffe mellem skat og "top-top-skat".

Sænke selskabsskat.

Første 5.000 kr. i månedlig indkomst skattefri.

Halvere topskatten på 4 år (mod tidligere 13-årig plan om fuld afskaffelse).

 

Besparelser: 23 mia. kr. fra offentlig administration + fjerne 19.000 statsjob.

Andre: Afskaffe arveafgift over tid, højere sambeskatning af ægtefæller.

Stil: Kraftig reduktion af den offentlige sektor for at frigøre midler til lavere skatter.

 

Konservative (blå blok – Mona Juul)Skattelettelser og lettelser i afgifter for 34,35 mia. kr..

Fokus på arbejdsudbud (højere beskæftigelsesfradrag).

Massive besparelser i det offentlige for at finansiere lettelser.

Stempler ind med "ekstremt konservativt" udspil ifølge medier.

 

Andre relevante partier (kort)Moderaterne (SVM-regering): Fokus på enklere boligskattesystem (forenklings kommission), mindre vægt på store skatteomlægninger.

SF og Enhedslisten (rød blok): Støtter formueskat og velfærdsløft, imod store skattelettelser til højindkomstgrupper/virksomheder.

Radikale Venstre: Mod formueskat (kalder det "landsskadeligt").

Danmarksdemokraterne / Dansk Folkeparti: Fokus på midlertidige afgiftslettelser (benzin/diesel), lavere egenbetaling på medicin, mindre på strukturelle skattereformer.

 

Hurtig sammenligning i tabelform
Parti

Skattelettelser (mia. kr.)

Nye skatter / finansiering

Velfærdsløft

Kernefokus!

Socialdemokratiet

Ingen Skattelettelser.
(tværtimod formueskat)

Formueskat (~7 mia. årligt)

Stort (lilleskole m.m.)

Omfordeling, for at finansierer velfærd.

Venstre:

Skattelettelser 20 mia. (2030)

Vækst + effektivisering

25 mia. frem mod 2030

Balanceret: vækst + velfærd

Liberal Alliance

55,5 mia.

Store besparelser (23 mia. admin)

Mindre fokus

Maks. skattelettelser, mindre stat

Konservative

34,35 mia.

Besparelser i det offentlige

Begrænset

Lavere skatter + arbejdsudbud

 

Valgkampen viser et klart skel:
Rød side vil bruge ekstra skatter på de rigeste til at styrke velfærd og lighed.
Blå side vil sænke skatter (især for erhverv og indkomst) via effektivisering og vækst – med Liberal Alliance som den mest radikale.
Hvis du vil have mere detaljer på et specifikt parti, f.eks. finansieringsmodeller eller kritik fra økonomer, så sig bare besked!

God stemme den 24. marts.

  

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg
Debattør & Pensionist

Venslev