På den ene side udtrykkes der – helt berettiget – forfærdelse over Vladimir Putins ugerninger, og tonelejet skrues dag for dag stadig mere op.
PÅ DEN ANDEN side er det kun alt for gennemskueligt, hvordan de egoistiske overvejelser ligger lige under alle proklamationerne: For alt i verden må det her ikke gøre ondt – altså på OS.
I VIRKELIGHEDEN går øvelsen mest ud på at lade som om.
Nøj, hvor vil politikerne gerne tage sig resolutte og farlige ud.
Men tag ikke fejl. De er ikke spor farlige. Overhovedet ikke.
Putin kniber sig selv i armen. Han kan gasse sig i bevidstheden om, at vi i Vesten er os selv nærmest. Vi stiller os gerne truende an, puster os op – så længe der bare ikke er en pris forbundet med det.
MED METTE FREDERIKSEN i spidsen lægger de danske ministre hovedet på sned på sociale medier, alvorstungt omgiver de sig med blå-gule flag og klæge erklæringer om ’stand with Ukraine’.
Glimrende! Hvis altså bare det var rigtigt – det med at stå side om side.
Ukrainerne kan da umuligt opleve det sådan.
UKRAINERNE SER tværtimod deres land blive voldeligt annekteret, er øjenvidner til kampvogne rullende ind gennem beboelseskvarterer og de ser deres præsident i alvorlig fare for at blive likvideret af russerne.
Mon de tusindvis af flygtende ukrainere er særligt imponeret over de patosfyldte, men jo reelt indholdsløse erklæringer fra danske ministre?
PRÆSIDENT ZELENSKIJ sagde det meget præcist, da han forleden af amerikanerne blev tilbudt evakuering fra sit eget land: ’Jeg har ikke brug for et lift. Jeg har brug for ammunition’.
For så vidt er det jo en ærlig sag, at Vesten har besluttet sig for at sætte egen velfærd og bekvemmelighed over ukrainernes skæbne. På det punkt har den sikkert et langt stykke hen ad vejen dens befolkninger med sig.
FOR HÅNDEN PÅ HJERTET:
Ville danskerne acceptere et årelangt økonomisk tilbageslag som pris for fuld støtte til ukrainerne, altså af den kompromisløse slags, der har omkostninger?
Næppe.
Så er det meget nemmere at nøjes med gul-blå sympatierklæringer på Facebook
Politikerne skal bare være ærlige så – sige at de reelt ikke tør gå længere end den gratis omgang.
Insisterer de imidlertid på, at de er modige, så skal de tages på ordet.
SÅ LAD OS GØRE DET. Spørgsmålene står i kø til regeringen:
Kan danske soldater få tjenestefri til at kæmpe for Ukraine? Hvorfor leverer vi ikke luftværns- og panserværnsmissiler – i stedet for bare ’sanitetstasker’? Hvorfor har vi overhovedet danske diplomater siddende i Moskva? Bør den russiske ambassadør i Danmark ikke hjemsendes? Vil Danmark støtte en blokade af den allerede fungerende gasrørledning fra Rusland, Nord Stream 1?
SVARET KENDER vi allerede: Det hælder kraftigt i retning af et hændervridende nej. Ingen vil bare indrømme det.
Politikerne vil have os til at tro, at ukrainerne ikke står alene.
Sandheden er, at det gør de desværre.
Af Henrik Qvortrup, ansvarshavende chefredaktør
Ingen kommentarer:
Send en kommentar