Det var det grimme forår for
Venstre og i videre forstand for dansk partipolitik, der kulminerede i
forgårs aftes. Det var en betænkelig magtdemonstration fra medie-Danmark, som
nåede et fuldstændigt vildt crescendo. Et højdepunkt, som medierne selv har
bygget op til over en periode med en stadig mere intens dækning af alt, hvad
der skete, samt hvad der ikke skete, i Lars Løkke Rasmussens seneste og
afgørende sag om tøjforbrug.
Men ikke et ord om at sagerne
baseret på begivenheder ca. 4 år tilbage, og serveret med en voldsomhed af
Ekstrabladet i nøje afstemte doser på taktiske tidspunkter lige før
kommunevalget og EU parlamentsvalget
Betyder det, at Løkke sagen kun var medieskabt? Nej”
Pressen har ikke alene været
aktører i forløbet, og Venstres kollaps er delvis selvforskyldt. Ligeledes er
det naturligt at offentlig interesse, hvordan en statsministerkandidat omgås
andres penge bringes frem, men det fremlægges de facto som om det er noget Lars
Løkke har komponeret egenhændigt, men det er ikke tilfældet. Det havde været
demokratisk problem, hvis ikke medierne i de forgangne uger havde brugt opmærksomhed
på Lars Løkkes tavshed, undskyldninger og efterfølgende politiske
overlevelseskamp.
Men omfanget af
mediedækningen, dens voldsomhed, dens intensitet og, ja, dens nådesløshed er
bestemt en tanke værd.
Lars Løkke har begået fejl og at pressen, betragtet under ét som et
mangehovedet uhyre, når den først sætter sig i bevægelse mod et
fælles mål.
Journalistik er et fag, der
hurtigt udkrystalliserer bestemte grundfortællinger af alle sagsforløb, og
ve de detaljer, der ikke passer ind i den medierede koreografi.
Selvom de enkeltindslag i de
elektroniske medier, der gik for langt, eller på konkrete artikler i net medier,tv
og dagblade, der tegnede billedet meget mørkere for Lars Løkke end strengt
berettiget, så er det umuligt at overse, at mediedækningen i sager som denne
antager karakter af en rævejagt med skummende heste, glammende hunde og
ryttere, der har mistet hæmningerne i deres blodrus.
Det er nemt at pege på, hvor det er, mediernes brist nøjagtig sætter ind, det er Ekstrabladet med sylespidse
retoriske argumenter der styre medieforløbet og resten af pressen styrter
hovedløst med uden nogen form for kildekritik eller fakta tjek, det er kæmpe
demokratisk problem der udløser en shitstorm som banker venstre i knæ, jeg kan
bare henvise til meningsmålingerne” Det er fjollet ikke at erkende, at de
konstante opdateringer af historier, den ubegrænsede studietid i døgn medierne
og det dertil hørende umættelige behov for mellemregninger, nye kommentarer,
nye meningsmålinger og flere spekulationer spiller en rolle. Det gør de. Og her
i dagene herefter som også er dagen forn årlig fejring af Grundloven ville det
klæde den frie presse, hvis den besindede sig på denne rolle.
Da der er tale om en fri
”presse, er der næppe noget at gøre ved det. Demokratisk set ville det være
uheldigt, hvis politikere eller myndigheder prøvede at gribe ind imod mediernes
magt. Men mediernes mulighed for at skubbe på processer, der allerede er i
gang, samt at forstærke dem, sådan som det er sket i Løkke sagen, bør få
journalister og redaktører til at tænke sig grundigt om, hver gang de hovedløst
trykker på kopitasten for dækningen af en sag.
Lars Løkke har begået fejl og at pressen, betragtet under ét som et mangehovedet uhyre, når den først sætter sig i bevægelse mod et fælles mål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar