Engell: Ødelægger Papes drøm

BORGEN LIGE PÅ: Hans Engel analyserer Søren Papes situation

Af  Hans Engell

Selv om de konservative ser ud til at blive det største blå parti ved det kommende valg og partiformand Søren Pape Poulsen i målinger hidtil har stået som den mest troværdige statsministerkandidat, begynder hans chancer for at vinde posten som regeringschef at blegne.

Ikke på grund af Mette Frederiksen, men af tvivl i den blå lejr.

I en lang periode lignede Pape den undertippede kommende vinder.

Mens Jakob Ellemann noget kålhøgent præsenterede sig selv som det største dyr på savannen, tabte luft på sin nære omgang med R og der samtidig foregik en masseflugt fra Venstres folketingsgruppe, så holdt Pape sig helt neddykket.

Annonce:

Uden kanter eller skarp profil. Tog ingen chancer. Lagde meget lidt politik på bordet. Var gode venner med alle. Og stille og roligt gik meningsmålingerne op, mens Ellemann måtte kæmpe fra hus til hus. Mette Frederiksen brugte al krudtet på Ellemann, men lod Pape i fred.

Men mandag den 15. august sprang Pape ud af skabet, da han fra en tagetage på Christiansborg med udsigt til Statsministeriet meldte sig som kandidat til statsministerposten.

Fra da af begyndte tingene at gå galt. Pape kom pludselig ud i en skarp mediekrydsild, som kun blev endnu skarpere, da K præsenterede et skatteoplæg med lempelser på 40 mia. og reduktioner i den offentlige sektor på op mod 40.000 medarbejdere.

Pape havde meget svært ved at forklare, hvordan de konservative kunne garantere ’effektiviseringer’ og ’afbureaukratisering’ på milliarder, når partiet i regeringsposition - for nu at citere tidligere finansminister Claus Hjort - aldrig kunne finde besparelser.

’Jeg har selv siddet som finansminister med de konservative. Og jeg kan bare sige, at det var en daglig kamp at få dem med til besparelser. Det samme gælder topskatten. De taler altid om den. Men hver gang det kommer til kritiske forhandlinger, forlader de bordet’, sagde han til Berlingske.

Pape blev bedt om præcist at udpege de 40.000, man kan undvære i den offentlige sektor. Svaret er endnu ikke indløbet.

Men ét er slagsmål med S og V om finansieringen af en skatteplan. Den slags holder sjældent vælgerne vågne, og de tror alligevel ikke på politikernes tal under en valgkamp.

Nej, værre er sagen med Papes mand, Josue Medina Vasquez Poulsen, som vistnok er født i Den Dominikanske Republik. Den handler nemlig om Papes troværdighed, som er hans stærkeste kort.

I virkeligheden kommer det ikke en valgkamp ved, hvem Søren Pape er gift med. Men den konservative partiformands markedsføring af Josue som nevø til en præsident. Hans jødiske opvækst. Den mystiske og uanmeldte rejse af Pape og to andre ministre til Caribien skriger til himlen.

Især fordi Pape har rodet sig ud i den ene mere dødssyge og utroværdige forklaring efter den anden. Skælder ud på Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. For derefter at gå til undskyldning.

Og hvad gemmer der sig ellers omkring det underlige forløb. Hvordan kom Josue Medina til Danmark? Hvordan fik han dansk opholdstilladelse med vores ekstremt stramme regler?

Hvorfor lover Pape hele tiden at fremlægge oplysninger og redegørelser, blandt andet om Josues familiebånd til præsidenten i det fjerne øhav, uden der sker noget?

Det er klart, at medierne følger sagen. Men det gør de andre blå partier også. Og undrer sig. Er Søren Pape Poulsen manden, som kan styre en bred borgerlig-liberal regering igennem? Hvor god er han lige til at håndtere en krise?

Vi ved, at Inger Støjberg med garanti vil pege på vennen Søren Pape som statsminister. Men hvad vil Ellemann, Messerschmidt, Vermund, Vanopslagh?

Og så er der Lars Løkke, som formentlig hverken har lyst til at pege på Pape eller Ellemann. For nogen tid siden så det ud som om, at de blå ledere samlede sig om Pape. Det er ikke længere tilfældet. Tvivlen nager.

I den seneste Megafon får Pape og Støjberg 26,10 pct. af vælgerne tilsammen. V, NB, DF og LA kun 23,9 tilsammen. Og så er der Løkke med 2,2.

Så hvis det alene kører efter mandater, vil Pape kunne slå Ellemann i den blå lejr, medmindre Løkke støtter sit gamle parti. Men tallene afgør ikke den sag alene.

Papes problem er ikke bare presset i blå lejr. Det er endnu mere, at den personlige tillid blandt centrale politikere i de andre blå partier er ved at smuldre.

De oplever ham som fraværende ved forhandlingsbordet. For fagligt svag. Ikke stærk nok som leder i forhold til sine egne. Fire-fem sager, hvor Pape har skiftet mening. Senest beslutningen om at stemme mod ophævelsen af Hjort Frederiksens immunitet.

Umiddelbart skulle man tro, de andre blå ville hilse det velkommen, at Pape skiftede mening.

De læser det mere som svaghed. Han kunne ikke engang styre igennem sin egen folketingsgruppe. Og hans snak om skattenedsættelser giver de intet for.

En V-kilde siger: ’Papes skattepolitik er ren foræring til Mette. Han kunne ikke engang forhandle et politiforlig og finde finansiering uden afgiftsforhøjelser’.

De kommende uger bliver afgørende for Papes chancer som statsministerkandidat. Hos de konservative er opbakningen massiv. Men der findes også tvivlere. Især hvis Josue-sagen ruller videre.

Selv om Støjberg er Papes solide støtte, er det jo langt fra sikkert, at hun kan holde på 20 mandater gennem en hård valgkamp.

Valgkampe er altid fulde af overraskelser. Men hvem havde lige set manden fra Den Dominikanske Republik og det lidt blafrende cv - Josue Medina Vasquez - skulle blive en central spiller.

 Citat fra Ekstrabladet.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/engell-oedelaegger-papes-droem/9422154