Milliardbud blev skjult for DSV-aktionærer

Eksklusivt for kunder AVISEN Af Lasse Friis

31. maj 2012

Relateret indhold

Artikler

• 31. maj "Det var et pinligt dårligt tilbud" Kurt Larsen, bestyrelsesformand DSV
• 31. maj FAKTA Schweizernes interesse for DSV
• 30. maj DSV har købt sig ud af Danmark
• 31. maj DSV gjorde schweizisk rival til insider
• 1. jun. Finanstilsynet vil undersøge DSV-sag

Download PDF

Milliardbud blev skjult for DSV-aktionærer

Aktionærerne i DSV blev i 2004 tilbudt milliarder for virksomheden. Men direktionen gemte i hemmelighed tilbuddet, og det vækker i dag stor undren Transportkoncernen DSV var i 2004 meget tæt på at blive købt af den schweiziske rival Kühne+Nagel. Konkurrenten bød 6,6 mia. kr., men buddet nåede aldrig frem til aktionærerne, for de to daværende topchefer Kurt Larsen og Leif Tullberg besluttede at holde det hemmeligt.

Buddet har aldrig tidligere været offentligt kendt, og flere investorer betegner i dag fremgangsmåden som meget kontroversiel. Kurt Larsen, der nu er bestyrelsesformand for DSV, afviser kritikken.

Næppe hemmeligt i dag

Købstilbuddet, som er genoptrykt i en ny bog om DSV, var utraditionelt stilet til direktionen. Det lå 27 pct. over den daværende aktiekurs.

Ole Andersen, der er en af de toneangivende bestyrelsesformand i C20-selskaberne, gør det helt klart, at et bud af denne type næppe kunne holdes hemmeligt i dag.

Aktionærernes interesse

"Jeg er af den opfattelse, at bestyrelsen skal varetage aktionærernes interesser. Og hvis et tilbud kan være attraktivt for aktionærerne, så har bestyrelsen selvfølgelig en forpligtelse til at sørge for, at de bliver bekendt med det," siger han.

Ole Andersen er formand for bestyrelserne i Danske Bank, B&O, Chr. Hansen og ISS. Han understreger, at bud på selskaber er et anliggende for bestyrelsen, og hvis budgiver retter henvendelse til direktionen, som det er tilfældet i DSV-sagen, er det i sig selv en mærkelig adfærd.
"Og man skal virkelig have is i maven, hvis man som bestyrelsesformand mener sig i stand til at rive en henvendelse i stykker og smide den i skraldespanden uden at behandle den seriøst," siger Ole Andersen. Han udtaler sig generelt og ikke specifikt om DSV.

Flere investorer undrer sig i dag over, hvorfor buddet aldrig blev kendt i offentligheden.

"Hvis et bud virker rimeligt seriøst, som det her lyder til at være, så forventer vi helt klart, at en virksomheds ledelse kommer åbent ud og forklarer, hvorfor de ikke tager imod tilbuddet, og i det mindste orienterer om, at buddet foreligger. Det må være ejernes ret og pligt at tage stilling til sådan en sag," siger Karsten Søndermølle, porteføljemanager i kapitalforvalteren SEB Asset Management.

Ufuldstændigt grundlag

Det er Claus Jørgensen, aktiechef i PKA, enig i.

"I første omgang behøver man ikke gå i detaljer. Det som kan ske, er, at vi i sådanne perioder går ud og laver transaktioner på et ufuldstændigt grundlag, og det har vi selvfølgelig ingen interesse i," siger Claus Jørgensen, der understreger, at han ikke specifikt kender til købstilbuddet på DSV fra Kühne+Nagel.
I en ny bog om DSV "Transport Giganten" af Lorents B. Rasmussen og John Aagaard


fremgår det, at DSV's daværende koncernchef Kurt Larsen i 2004 gennem længere tid førte uformelle forhandlinger med Klaus Herms, der dengang var øverste chef for Kühne+Nagel.

Aktien er steget kraftigt

Situation udvikler sig til at blive mere formel, da Kurt Larsen og Leif Tullberg 25. marts 2004 modtager et brev fra Schweiz. Her foreslår ledelsen i Kühne+Nagel, at en handel kan finde sted ved kurs 320 kr. pr. aktie.

I bogen fremgår det ikke, om bestyrelsen blev orienteret om tilbuddet, men Kurt Larsen siger i dag til Børsen, at informationerne blev bragt videre.
"Det var ikke et stykke papir, der ikke blev diskuteret i bestyrelsen," siger Kurt Larsen, der betegner kritikken mod ham og Tullberg som sludder.
Han fremhæver, at det var fornuftigt at sige nej til buddet.
Siden er aktien nemlig steget kraftigt, og DSV er efter flere fusioner og opkøb mere end 23 mia. kr. værd.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Klaus Herms, der i 2004 var øverste chef for Kühne+Hangel.
Den daværende bestyrelsesformand Palle Flackeberg oplyste, at han ikke havde tid til at tale med Børsen.