Selvstændighed uden selvstændighed: En umulig ligning.

 

 

Selvstændighed uden selvstændighed: En umulig ligning

 

Den seneste meningsmåling fra Berlingske og Sermitsiaq viser en tydelig tendens: Et flertal af grønlænderne ønsker selvstændighed, men stadig med økonomisk støtte fra Danmark. Spørgsmålet er, om et land reelt kan kalde sig selvstændigt, hvis det fortsat er afhængigt af udenlandske subsidier.

 

Økonomisk realisme mangler

 

Grønland modtager årligt omkring seks milliarder kroner i bloktilskud fra Danmark, svarende til 40 % af landets samlede økonomi. Samtidig viser erfaringen, at drømme om økonomisk uafhængighed gennem minedrift ikke altid holder stik. Eksempelvis gik rubinminen i Aappaluttoq konkurs med et samlet tab på 1,9 milliarder kroner, og et australsk mineselskab har rejst et erstatningskrav på 76 milliarder kroner mod den grønlandske regering. Dette understreger, at mineraludvinding ikke kan stå alene som grundlag for selvstændighed.

 

Sikkerhedspolitik og geopolitik

 

Udover økonomien skal Grønland også forholde sig til den geopolitiske virkelighed. Et selvstændigt land skal kunne forsvare sit territorium, hvilket er en forudsætning for eksempelvis NATO-medlemskab. Hvis Grønland ikke har militær kapacitet til dette, vil landet fortsat være afhængigt af enten Danmark eller USA, hvilket blot skaber en ny form for afhængighed.

 

Samtidig viser udtalelser fra den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio, at USA fortsat har en strategisk interesse i Grønland. Trump-administrationen har tidligere tilkendegivet et ønske om at købe Grønland, og ifølge Rubio er det stadig en reel mulighed. Hvis USA ser Grønland som en brik i deres geopolitiske spil, kan det skabe yderligere pres på Danmark og Øriget.

 

Den politiske debat om selvstændighed

 

Den aktuelle debat om spiralsagen har forværret relationen mellem Grønland og Danmark, og anklager om "folkedrab" skaber en svær politisk situation. Ingen danske politikere tør tage debatten direkte, hvilket umuliggør en nøgtern diskussion om fortidens hændelser.

 

Indenrigspolitisk er der også splid i Grønland. Kuno Fencker, der er fortaler for selvstændighed, møder modstand fra sit eget parti, Siumut. Partiformand Jørgen Wæver Johansen opfordrer Fencker til at finde et andet parti, da han mener, at han ikke respekterer partiets linje. Samtidig kritiseres Fencker for at have mødtes med personer tæt på Trump uden mandat fra Naalakkersuisut, hvilket skaber intern uro.

 

Konklusion: Hvad nu?

 

Selvstændighed kræver ansvar. Hvis Grønland ønsker at stå på egne ben, må der udvikles en reel økonomisk strategi, der ikke bygger på urealistiske drømme om mineraludvinding. Samtidig bør Danmark være tydelig i sin kommunikation til både grønlænderne og danske skatteydere om, at den nuværende model ikke er holdbar. En reel debat om Grønlands fremtid må tage udgangspunkt i fakta, ikke i urealistiske forventninger og politiske symbolhandlinger.

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre