tirsdag den 11. marts 2025

Hvem skal lede regeringen i Grønland ?

 


Hvem skal lede regeringen?

Nu, eller nok rettere efter de grønlandske politikere har fået en god nats søvn, begynder arbejdet med at skulle danne regeringen, Naalakkersuisut.

 

Selvom Demokratiit er blevet det største parti, betyder det ikke nødvendigvis, at formand Jens-Frederik Nielsen kommer til at være regeringsleder.

 

Sådan har grønlænderne stemt

40.369 grønlændere kunne stemme til valget, der endte med en stemmeprocent på 70,9. Stemmefordelingen fordeler sig således på de seks partier:

 

Demokraatit: 29,9 procent/8.563 stemmer

 

Naleraq: 24,5 procent/7.009 stemmer

 

Inuit Ataqatigiit (IA): 21,4 procent/6.119 stemmer

 

Siumut: 14,7 procent/4.210 stemmer

 

Atassut: 7,3 procent/2.092 stemmer

 

Qulleq: 1,1 procent/305 stemmer

 

Kilde: Valg.gl

 

Det er dog traditionelt valgets vinderparti, der har serveretten til at skrabe et flertal sammen.

 

Og den lader det til, at Jens-Frederik Nielsen har tænkt sig at udnytte.

 

- Vi rækker hånden ud til alle, og vi er klar til at mødes med de andre partier. Det har vores land behov for, sagde han til den sidste partilederdebat tidlig morgen dansk tid, hvor det stod klart, at Demokraterne blev valgets vinder.

 

- Grønland har behov for, at vi står sammen, så det kommer til at være udgangspunktet for vores forhandlinger.

 

Valgets største stemmeslugere

Valgets to store vinderpartier, Demokratiit og Naleraq, har henholdsvis tredoblet og fordoblet deres valgresultater fra sidste parlamentsvalg i 2021.

 

Demokraatits formand, Jens-Frederik Nielsen, har også taget en anden førsteplads, nemlig som den med flest personlige stemmer.

 

I 4.850 personer ud af de i alt 28.620, der har stemt, har sat sit kryds ud for ham.

 

Generelt er det partiledere, der har høstet de fleste personlige stemmer.

 

Andenpladsen i top fem går til regeringsleder Múte B. Egede fra IA, som har fået 3.276 stemmer

 

Undtagelsen til partiledertoppen er Aki-Matilda Høegh-Dam fra Naleraq, som indtager en tredjeplads med 2.954 personlige stemmer.

 

Pele Broberg fra Naleraq indkasserer 1.254 stemmer og dermed en fjerdeplads.

 

Sidst i top 5 er Aqqalu C. Jerimiassen fra Atassut med 1.083 stemmer.

Link til hele artiklen:


https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/partiet-demokraatit-vinder-valget-i-groenland

Ingen kommentarer:

Send en kommentar