Det er de tidligere enheds liste revolutions aktivister der forsøger at smede imens jernet er varmt i Europa & Danmark” Samme enhedsliste er altid hurtig med de rigtige løsninger,men de tager aldrig medansvar for løsning af udfordringer, men står altid klar med bagklogskabens klare lys,.

Enhedslisten: Bankerne er gået fuldkommen amok i grådighed og lovløshed. Det er på tide med en National Offentlig Bank

Ti år efter krisen udgør finanssektoren stadig en latent trussel mod samfundet. Der er brug for gennemgribende forandringer, som kan beskytte samfundet mod fremtidige kriser og beskytte borgerne mod den grådighed, der præger branchen i dag.

Der er altid brug for at reflekterer over hændelser, men man kan ikke styre en bil ved at se i bakspejlet.

Dette efterår er det ti år siden, at finansgiganten Lehman Brothers krakkede. Det blev gnisten, der fængede an i en finanssektor, som efter årtiers risiko-opbygning var brandfarlig som en tørkeramt svensk fyrreskov.

Krakket satte gang i en verdensomspændende økonomisk krise, som vi stadig lever med konsekvenserne af. Millioner af mennesker verden over mistede deres arbejde.

Hundredtusinder blev boligløse. Hvor henne da ikke i Danmark”

Over alt steg gælden, uligheden voksede, og der blev skåret hårdt ned på pensioner, lønninger og velfærd. De eneste, der slap helskindet, var brandstifterne selv.

Rent vrøvl i Danmark er stigningen i brøker”

Danmark blev også ramt hårdt. 200.000 job blev tabt, og vi gik glip af milliarder og atter milliarder i velstand. Store danske banker havde i den grad taget del i kreditfesten.

Læs Rangvid rapporten det er stærkt over drevet.

Et overophedet og oppustet boligmarked bidrog til at gøre krisen betydeligt dybere her end hos vores nærmeste nabolande. Og som i mange andre lande måtte staten træde til og redde bankerne fra kollaps med enorme bankpakker finansieret af skatteyderne.

En gæld vi stadig betaler af på.

Efter en så omfattende krise skulle man tro, at der var blevet gennemført behørige reformer af finanssektoren. Reformer, der kunne inddæmme storbankernes voksende økonomiske magt, begrænse hensynsløs profit jagt samt beskytte samfundet mod nye kriser.

Det er desværre langt fra tilfældet.

Påstande uden skyggen af bevis.

Kapitalkravene er da blevet strammet, og Finanstilsynets overvågning skærpet. Det er for så vidt gode tiltag, bare håbløst utilstrækkelige, idet de slet ikke tager fat om det grundlæggende problem: At vi har finanskoncerner, der er blevet så store, at de ikke kan kollapse, uden at samfundsøkonomien falder med ned. Danmark er faktisk et af de lande i Europa, der er mest udsatte over for finanssektoren.

Alene Danske Banks samlede forretnings-omfang svarer til omkring 150 pct. af det danske BNP. En uhørt høj andel sammenlignet med vores nabolande.

Man kunne måske også have forventet, at finanssektoren efter at være blevet reddet af skatteyderne ville udvise en smule samfundssind.

Enhedslisten dømmer en hel branche på grund af enkelte fejltrin, der er ikke belæg for at en finansbranche der har ca. 50.000 ansatte alle er skyldige, det er hån mod de mange flittige medarbejdere.

Skiftende regeringer har valgt at acceptere eksistensen af disse finansgiganter, der har fået betegnelsen »systemisk vigtige finansielle institutter«. Titlen er en direkte anerkendelse af, at de er too big to fail, og at staten igen står parat til at redde dem, hvis de på ny kommer i uføre. En sådan statsgaranti er dybt problematisk, idet den ansporer bankerne til mere risikobetonede dispositioner. Hvis det går galt, kommer Far Stat jo og rydder op.

Det danske samfund kan ikke fungere uden store effektive banker, der er skrækeksempler fra lande der styres med plan økonomi.

At de hidtidige tiltag kommer til kort, ser vi atter håndfaste tegn på. Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, advarede i september om, at en række store banker har »lagt sig i samme spor som sidst« og udtrykte bekymring for en »overdreven udlåns-vækst«. Og vi ser igen et voksende marked for stadig mere fantasifulde finansprodukter samt såkaldte alternative investeringer.

Man kunne måske også have forventet, at finanssektoren – efter at være blevet reddet af skatteyderne – ville udvise en smule samfundssind. I stedet har vi set, hvordan bankerne og realkreditinstitutterne igen og igen har kvitteret med øgede gebyrer og bidrags satser.

Den seneste tid har vi været vidne til, at Danmarks største bank, Danske Bank, er involveret i noget, der ligner århundredets største hvid vaskning skandale. Samtidigt er en række andre storbanker afsløret i at bidrage til en udbytteskandale, hvor Danmark og andre europæiske lande er blevet frarøvet milliarder af skattekroner.

Det er meget uheldigt at Danske Banks ledelse har sovet i timen imens at deres estiske filial har været styret af kriminelle elementer.

(men topledelsen og bestyrelsesformanden er nu væk,samt myndighederne er naturligvis igang med en undersøgelse om der er forgået noget strafbart)

De problemer, vi har med finanssektoren i dag, kom ikke af sig selv

Ti år efter finanskrisen står vi med andre ord ikke langt fra, hvor vi stod i nullerne. Med en finanssektor kendetegnet af u ansvarlighed og grådighed. En finanssektor, som udgør en latent trussel mod den finansielle og økonomiske stabilitet.

De problemer, vi har med finanssektoren i dag, kom ikke af sig selv. De er et resultat af politiske beslutninger taget af skiftende regeringer – røde som blå. Ny liberalismens indtog i 80’erne ændrede opfattelsen af finanssektoren. Nu skulle staten blande sig mindre, og markedet operere frit. Det ledte til en global de-regulerings-dagsorden, der gav finanssektoren friere tøjler.

Bagklogskabens klare lys vil altid være det skarpeste.

Den skarpe opdeling mellem bank, pension, realkredit, forsikring og investerings-virksomhed blev ophævet. En privatiserings- og fusions-bølge ledte derefter helt forventeligt til etableringen af de store finansielle superkoncerner, som vi kender i dag. Resultatet er en markant koncentration af ejerskab i den finansielle sektor, hvor nogle få banker har sat sig på store dele af et stadigt mere monopollignende kreditmarked.

Her er et point, måske kan en opdeling forbedre konkurrencen.-o:)

Fra at være traditionelle banker med fokus på at understøtte realøkonomien, er finanssektorens aktiviteter blevet mere og mere komplekse og risikofyldte.

Sindrige finansprodukter – såsom derivater, aktieudlån og tvivlsomme værdipapirer– fylder stadig mere, og investerings-bankernes spekulative aktiviteter er filtret grundigt ind i den almindelige kundeforretning. Samtidig er bankernes udlåns-masse vokset vildt i forhold til egenkapitalen. Med andre ord er risikoopbygningen i finanssektoren vokset markant.

Her kan der være områder man bør kigge på,men mig bekendt er der stillet øgede krav til konsolidering.

Men tænk nu på at det er tilhængere af tidligere Sovjet kombattanter der nu spiller kloge åger på dansk økonomi.

Hvis i har glemt årsagerne til finanskrisen vedhæfter jeg Jesper Rangvid rapporten:


https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2018/12/jesper-rangvid-rapporten.html

Klik på boksen herunder og se Pelle Dragsted data.

• 
  Økonomisk politik
• 2Liv og karriere
• 3Referencer
• 4Henvisninger