Kuno Fencker fra Siumut er et eksempel.

 

Kuno Fencker fra Siumut er et eksempel. Ved valget i 2021 fik han kun 66 personlige stemmer, men det var nok til at sikre ham en plads som andensuppleant. Senere kom han ind i Inatsisartut og har for nyligt trukket overskrifter ved at besøge USA i strid med sit partis linje – og han kan ende med at spille en afgørende rolle ved det kommende valg.

 

Hvem kæmper om magten, hvad er på spil, og hvad er værd at holde øje med op til valget? Her får du overblikket.

 

Hvad er på spil?

Det er langt fra første gang, at et valg bliver udråbt til at være det vigtigste nogensinde. I årtier har Grønlands parlamentsvalg været forudset til at handle om selvstændighed – men hver gang har fisk, velfærd, sociale problemer eller uran endt med at fylde mest.

 

Denne gang er det anderledes. Selvstændighed er ikke bare en grundtone, der ulmer under overfladen, men et spørgsmål, der – ifølge de eksperter vi har talt med – rykker tættere på en reel beslutning. Det er foranlediget af den fornyede amerikanske interesse, og at lydhørheden er vokset i Danmark.

 

Men her opstår ofte en misforståelse i den danske debat: Spørgsmålet er ikke længere, om Grønland skal være selvstændigt. Det skib er sejlet, og alle fem partier i Inatsisartut går ind for selvstændighed. Det afgørende spørgsmål er: hvordan.

 

Hvordan skal Grønland hænge sammen efter selvstændigheden? Hvilke alliancer skal landet indgå? Og hvad betyder det at være selvstændig i praksis? Det er spørgsmål, vælgerne vil forvente at få et svar på.

 

Men valget vil også handle om den grønlandske hverdag. For mens de store linjer tegnes, står vælgerne med helt konkrete bekymringer, som vil kræve mindst lige så meget opmærksomhed.

 

Hvordan får Grønland sundhedsvæsenet, socialområdet og skolerne til at fungere? Hvordan håndterer landet den voksende turisme uden at skabe en boligkrise med urimelige priser og skimmelsvamp i de grå boligblokke? Og hvordan sikrer man, at fremtiden ikke kun bliver en fest for Nuuk, men for hele Grønland?

 

Det er spørgsmål, der ikke kun bliver spændende at følge i valgkampen – men også på den anden side af valget for at se, hvad der står tilbage, når valgkampens retorik møder virkeligheden.

 

Hvem er de 43.000 vælgere?

For at kunne stemme skal man være fyldt 18 år, have dansk statsborgerskab – hvilket alle grønlændere har – og have haft fast bopæl i Grønland i mindst seks måneder op til valget.

 

Grønlændere, der midlertidigt opholder sig i Danmark eller andre lande, kan dog stadig stemme. Det gælder for eksempel de cirka 500 grønlandske studerende i Danmark og patienter, der er indlagt på det grønlandske patienthjem i København.

 

Til gengæld kan de omkring 17.000 grønlændere, der er født og opvokset i Grønland, men bor fast i Danmark, ikke deltage i parlamentsvalget.

 

Link til artiklen:
https://www.information.dk/indland/2025/02/groenland-staar-skaebnevalg-information-klaeder-paa-foelge?kupon=eyJpYXQiOjE3MzkwODkyMjIsInN1YiI6IjE0MTY3NDo4Mjc0NzEifQ.0OEMmKV2d2sNvQy0iaYCxQ

 

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre