Den lov, der i 2009 gav Grønland selvstyre. Den har mest ligget og samlet støv.

Den lov, der i 2009 gav Grønland selvstyre.

Men nu her – adskillige år senere – er en del af selvsamme lov blevet helt central i den grønlandske valgkamp.

Pludselig går det næststørste parti, magtfulde Siumut, til valg på at aktivere den såkaldte paragraf 21, der gør, at Grønland kan starte forhandlinger med Danmark om selvstændighed.

Tilbage sidder den erfarne, grønlandske topembedsmand Kaj Kleist og undrer sig:

»Tanken var, at man skulle hjemtage samtlige områder, før man begyndte at forhandle om selvstændighed,« siger han og tilføjer:

»Det er i hvert fald min opfattelse.«

I netop dén forbindelse er Kaj Kleists opfattelse også ganske central. Udover at have været direktør i hjemmestyret ad flere omgange, var han også med til at udarbejde Selvstyrekommissionens betænkning, der banede vejen for den vigtigste grønlandske lov.

Loven gav Grønland mulighed for at hjemtage 33 sagsområder – om alt fra retspolitik, selskabslovgivning, arbejdsmiljø og udlændingepolitik og blev af mange opfattet som et stort skridt på vejen mod på et tidspunkt at løsrive sig fra Danmark.

Men, påpeger Kaj Kleist, der er »altså ikke sket særlig meget«.

Knap 16 år efter har Grønland – udover ansvaret for råstofferne – blot hjemtaget et enkelt område fuldt ud, nemlig »tidens bestemmelse«. Det har ført til en fælles tidszone for hele landet, og så er sommertiden skrottet.

»Man har ikke rørt resten,« siger den nu pensionerede embedsmand.

Alligevel er drømmene om løsrivelse intakte og for nogle måske mere presserende end nogensinde før.

»Under tiden har politikere talt om, at selvstændighedsprocessen skulle gå hurtigere og hurtigere. Også selvom der ikke er sket noget indenfor Selvstyrelovens rammer,« siger Kaj Kleist.

Citat fra Berlingske.

Link til artikel: https://www.berlingske.dk/.../han-er-en-af-personerne-bag...

Synes godt om

Kommenter

Del