søndag den 9. februar 2025

Argumentet om, at Danmark har modtaget 400 milliarder kroner i nutidskroner fra Grønland.

 


Argumentet om, at Danmark har modtaget 400 milliarder kroner i nutidskroner fra Grønland gennem kryolitudvinding,
Kan kritiseres på flere punkter:

 

1. Metodiske Usikkerheder i Bruttofaktorindkomstindekset

Torben M. Andersen baserer tallet på et bruttofaktorindkomstindeks, hvilket indebærer en omregning til nutidskroner, der tager højde for Danmarks økonomiske udvikling. Dette er en teoretisk metode, der ikke nødvendigvis afspejler de faktiske værdier, der blev overført til Danmark. Økonomisk omregning på denne måde kan skabe store usikkerheder og skævvridninger, især når den anvendes over en periode på 130 år.

 

2. Kontrasten til Virksomhedens Egne Opgørelser

Den tidligere direktør for Kryolitselskabet, Peter Schmidt Hansen, vurderer, at de samlede økonomiske gevinster kun beløber sig til 15 milliarder kroner over de 130 år. Dette er en markant lavere vurdering end de 400 milliarder kroner, hvilket antyder, at der er vidt forskellige metoder i brug. Schmidt Hansens vurdering er baseret på selskabets egne opgørelser og kan være tættere på den faktiske økonomiske gevinst.

 

3. Grønlands Rådgiver er Ikke Uvildig

Torben M. Andersen har været Grønlands økonomiske rådgiver i 12 år. Det betyder, at han potentielt kan have en interesse i at fremstille Danmarks økonomiske gevinst som meget høj for at styrke argumentet om Grønlands økonomiske udnyttelse. En uvildig analyse burde foretages af eksperter uden direkte bånd til hverken Danmark eller Grønland.

 

4. Manglende Skelnen mellem Indtægt og Profit

Selv hvis Danmark har haft en bruttoindtægt svarende til 400 milliarder kroner, betyder det ikke, at det var den faktiske økonomiske gevinst. Omkostningerne ved udvinding, transport, administration og investeringer skal trækkes fra. Uden en analyse af nettoindtægten bliver beløbet misvisende.

 

5. Ingen Direkte Sammenhæng mellem Kryolitindtægter og Bloktilskud

Nogle forsøger at koble de 400 milliarder sammen med de nuværende danske bloktilskud til Grønland. Dette er dog en fejlslutning. Kryolitindtægterne gik ikke direkte tilbage til Grønland, men blev en del af den samlede danske økonomi.
Samtidig finansierer Danmark i dag en stor del af Grønlands offentlige sektor gennem bloktilskud og betaling for serviceydelser (politi, retsvæsen, m.m.), hvilket tyder på, at Grønland samlet set har modtaget langt mere, end Danmark oprindeligt tjente på kryolitten.

 

Konklusion

Det er tvivlsomt, om Danmark faktisk har haft en økonomisk gevinst i størrelsesordenen 400 milliarder kroner fra Grønland. Den tidligere direktør for Kryolitselskabet vurderer tallet langt lavere (15 milliarder), hvilket er mere i tråd med en konkret virksomhedsøkonomisk beregning. Desuden er der metodiske problemer i at omregne historiske værdier til nutidskroner, hvilket kan give et misvisende billede.
Samlet set er argumentet om de 400 milliarder svagt og bør tages med forbehold.

 

Kryolitselskabets tidligere direktør Peter Schmidt Hansen mener dog ikke, at de 400 milliarder er retvisende.

Link: 

(det bør du læse)

https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2025/02/kryolitselskabets-tidligere-direktr.html

Her er din oversættelse til grønlandsk:


Argumentia Danmarkip 400 milliardit koruunit ullumikkornit Grønlandimit kryolitimik piiaanermit pissarsiarisimagai,
Tamanna arlalinnik isornartorsiorneqarsinnaavoq:

1. Bruttofaktorindkomstindeksimit periuseqarnermi qularnaatsuunnginneq

Torben M. Andersenip kisitsit taanna bruttofaktorindkomstindeksimik tunngaveqarpoq, tassanilu nutaanngorsaanermut atatillugu Danmargip aningaasaqarnikkut ineriartornera ilanngunneqarsimavoq. Tamanna periuseq theoritskiuvoq, tamatigulli piviusunik Danmarkimiit Grønlandimit aningaasartuutinut nuunneqartunik ersersitsinngitsoorsinnaavoq. Aningaasaqarnikkut nutaanngorsaanermi ilaatigut ukiuni 130-ni atorneqaraangat naatsorsuinermi annertuumik pasitsaassutiginninnermut aammalu skævvridning-imut pilersitsisinnaavoq.

2. Suliffeqarfiup namminerisaminik naatsorsuinut assortuussut

Kryolitselskabip siusinnerusukkut pisortarisimasaa, Peter Schmidt Hansen, nalilerpaa kryolitimik piiaanerup iluanaarutai katillugit 15 milliardit koruuninik naatsorsorneqarsinnaasut ukiuni 130-ni. Taanna 400 milliardit koruuninik naliliineq annertuumik appasinneruvoq, taamalu takutillugu assigiinngitsunik periuseqarnermi atorneqarsimasinnaanera. Schmidt Hansenip kisitsisai suliffeqarfiup nammineerluni naatsorsugai tunngavigalugit suliarineqarsimapput, aammalu kryolitimik piiaanerup iluanaarutaanik qaninnerpaamik takussutissiinissamut eqqornerusinnaapput.

3. Grønlandip siunnersortaa namminersortuussanngilaq

Torben M. Andersen ukiut 12-it ingerlaneranni Grønlandip aningaasaqarnikkut siunnersortaasimavoq. Tamanna isumaqarsinnaavoq Danmarkip iluanaarutai qaffasinnerpaatut takutinniarlugit Grønlandip aningaasaqarnikkut atornerlugaasimanera erseqqissarniarlugu. Taamaammat immikkut namminersortumik nalilersuineq suliffeqarfinnit imaluunniit ilisimatuunit Danmarkimiit Grønlandimillu attuumassuteqanngitsunit suliarineqartariaqarpoq.

4. Isumaqatigiissutigineqanngitsoq isertitat aamma iluanaarutit immikkoortillugit

Tamannaluunniit Danmarkip isertitaasa 400 milliardit koruunit tikillugit annertussuseqarsimassagaluarpata, tamanna isumaqanngilaq Danmarkip iluanaarutai taama annertutigisumik pissarsiarisimagai. Kryolitimik piiaaneq, transport, ingerlatsineq aammalu aningaasaliissutit akilertariaqarput. Nettoiluanaarutit kisitsinneqanngippata kisitsit takusinnaasat eqqunngitsuusinnaavoq.

5. Kryolitimit isertitat aamma bloktilskudit ataqatigiinngillat

Arlalippassuit oqariartuutaapput 400 milliardit koruunit Kryolitimit isertitat maannakkut Danmarkimit Grønlandimut bloktilskudit atorlugit utertinneqarsimasutut nalilerneqartariaqartut. Tamanna isumaqanngilluinnartuuvoq. Kryolitimit isertitat Grønlandimut utertinneqarsimanngillat, Danmarkip aningaasaqarnikkut immikkoortuinit ilaattut atorneqarsimapput.
Taassuma saniatigut Danmark ullumikkut Grønlandip namminersorlutik oqartussaaneranut aningaasanik pilersuineruvoq, ilaatigut bloktilskudit aammalu sullissinernut akileeqataanikkut (politi, eqqartuussiveqarfik il.il.), tamanna takutillugu Grønlandip iluanaarutai kryolitimit isertitat naatsorsorlugit amerlanerpaajusimasut.

Inerniliineq

Danmarkip Grønlandimit kryolitimik piiaanerup iluanaarutai 400 milliardit koruuninik annertussuseqarsimasut oqariartuutaa annertunerusumik apeqquserneqartariaqarpoq. Kryolitselskabip siusinnerusukkut pisortarisimasaa naliliivoq tamanna annertuumik appasinnerusoq (15 milliardit koruunit), aammalu suliffeqarfiup naatsorsuinut qaninnerusumik atassuteqartoq. Aammalu ukiunik 130-nik ingerlanerani aningaasaqarnikkut nutaanngorsaanermut periuseq atorneqaraangat isummap allanngorsinnaaneranik pasitsaassutiginninnermik pilersitsisinnaavoq.
Katillugit eqqarsaatigissagaanni, 400 milliardit koruunit pillugit oqariartuut annertuumik nalorninartoqarpoq, aammalu eqqumaffigineqarlunilu apeqquserneqartariaqarpoq.

Kryolitselskabip siusinnerusukkut pisortarisimasaa Peter Schmidt Hansen isumaqarpoq 400 milliardit koruunit eqqortuunngitsut.


Taava qanoq isikkoqarpa? Naatsorsuutigaara ersarinnerulersillugu allassimanera. 😊

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre

Ingen kommentarer:

Send en kommentar