Afsløring: Papes bolig-fidus

 Afsløring: Papes bolig-fidus

Almen luksus: Søren Pape skaffede som borgmester støtte til, at der skulle opføres et almennyttigt bofællesskab midt i Viborg. Nu bor han selv på adressen i en herskabslejlighed – i strid med loven, siger en professor.02:42

 

Af Andreas Munk • Peter Jeppesen • James Kristoffer Miles • Peter Degenkolv • Emma Buus Mosegaard • Anders Zacho

Der var 180 interesserede i projektet. Adskillige skrev sig på venteliste. Men det er endt med, at eks-borgmesteren nu bor i en luksus-lejlighed, der skulle have været et bofællesskab.

Endnu et kapitel bliver nu tilføjet historien om Søren Pape Poulsen (K), der hidtil har været kendt som Danmarks mest troværdige statsministerkandidat.

For Ekstra Bladet kan nu afsløre, at Pape Poulsen som borgmester selv var med til at beslutte opførelsen af sin kommende herskabslejlighed i hjertet af Viborg – under forudsætning af, at det blev etableret som et alment bofællesskab med tre bo-enheder.

Men sådan endte det ikke. I stedet for bofællesskab blev det til to herskabslejligheder, hvor K-formanden nu bor i den ene.

Det viser mødereferater fra Viborg Byråd samt en række aktindsigter, som Ekstra Bladet har fået. Samtidig indrømmer boligselskabet Sct. Jørgen nu fejl i administrationen.

Ekstra Bladets research viser, at ejendommen kun er delt i to lejligheder – og ikke de tre lovede bo-enheder – hvoraf Søren Pape Poulsen har fået fingrene i den ene bolig. Her er der tale om en lejlighed på 144 kvadratmeter mærket ’almen bolig’ til en månedlig husleje på 9152 kroner.

Søren Pape Poulsen bor i denne ejendom midt i Viborg. 

Hokuspokus – blev herskabslejlighed
Mens Søren Pape Poulsen var konservativ borgmester i Viborg, solgte kommunen den

Herefter godkendte Viborg Kommune – med borgmester Søren Pape Poulsen personligt til stede på to møder – støtte til oprettelsen af almene boliger i de gamle bygninger. Det skete under forudsætning af, at nogle af boligerne skulle ’etableres som bofællesskab efter almenboliglovens §3, stk. 2 som et alment familiebolig-bofællesskab.’ Og at ’bofællesskabet alene består af 3 bo-enheder.'

Pape var selv med til at godkende etableringen af bofællesskabet i tre bo-enheder.

Tidslinje: Papes 'kollektiv'

20. juni 2012:

Viborg Kommune med borgmester Søren Pape Poulsen i spidsen sælger tidligere kommunale administrationsbygninger på Nytorv tæt på domkirken til Boligselskabet Sct. Jørgen. Det drejer sig bl.a. om Hödrichs Gård, hvor Søren Pape senere selv flytter ind. Boligselskabet ytrer blandt andet ønske om at oprette et ’seniorfællesskab’ i bygningerne.

19. juni 2013:

Boligselskabet Sct Jørgen søger Viborg Kommune om at oprette 25 almene boliger samt et bofællesskab i Hödrichs Gård, hvor Søren Pape senere flytter ind.

Januar 2014:

Boligselskabet Sct. Jørgen præsenterer deres plan på et info-møde. Ifølge deres beboerblad er der 180 interesserede. Men de oplyser i dag til Ekstra Bladet, at det ikke lykkedes at få afsat bofællesskabet, selvom der først har været tre interesserede pensionister.

14. maj 2014:

Økonomiudvalget i Viborg – med borgmester Søren Pape Poulsen til stede – indstiller, at Boligselskabet Sct. Jørgen nu kun skal indrette 21 almene boliger i de gamle administrationslokaler. De dropper at indrette bolig på 2. sal i Hödrichs Gård, men holder fast i at lave et bofællesskab med tre bo-enheder i stuen og på 1. sal.

21. maj 2014:

Byrådet – med borgmester Søren Pape Poulsen til stede – vedtager Økonomiudvalgets indstilling.

Forår 2016:

Søren Pape Poulsen, der nu er partiformand, flytter ind i Hödrichs Gård, hvor han overtager lejligheden på 144 kvm. Lejlighederne er registreret som to selvstændige ’almene familieboliger’ i deres regnskaber i alle årene mellem 2016 og 2022 og ikke som bofællesskab. Almene familieboliger må dog maks. være 115 kvm.

September 2022:

Viborg Kommune og Boligselskabet Sct. Jørgen oplyser til Ekstra Bladet, at Hödrichs Gård fortsat er et bofællesskab.

Alt for stor

Men lejlighederne har imidlertid været registreret som ordinære ’almene familieboliger’ i boligselskabets regnskaber i alle årene mellem 2016 og 2022 – og er også opført som sådan på boligselskabets hjemmeside

Og altså ikke som bofællesskab.

Men af Bekendtgørelsen om støtte til almene boliger m.v. fremgår det tydeligt, at heller ikke den del ville overholde reglerne. Papes lejlighed er nemlig alt for stor til at være almindelig ’almen bolig’.

Således lyder det i bekendtgørelsen, at ’den enkelte boligs areal kan ikke overstige 115 kvadratmeter'.

Papes mand: Hemmeligt bryllup, spritkørsel og vold

Fremlagt de nye oplysninger erkender Ole Nielsen, direktør i Sct. Jørgen, at boligselskabet har administreret lejlighederne forkert, og selskabet vil nu gå i dialog med kommunen.

Pape bor med udsigt til Viborg Domkirke. Han er kommet indenfor i et almennyttigt bofællesskab, som dog aldrig er blevet lejet ud som sådan. Foto: Ernst van Norde

Med den forkerte administration kunne Søren Pape Poulsen i 2016 flytte ind i den nyrenoverede lejlighed med direkte udsigt til Viborg Domkirke.

Viborg Kommune oplyser til Ekstra Bladet, at der er tale om et bofællesskab med tre bo-enheder, og at man på det foreliggende grundlag ikke har kendskab til, at der er handlet i strid med reglerne.

Pape: Spørg boligselskabet

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få et interview med Søren Pape, men vi har stedet modtaget skriftlige svar fra den konservative formand.

’Har du selv haft indflydelse på indretningen af lejligheden?’

’I skal spørge boligselskabet for at være sikre. Jeg mindes kun, at jeg tilkøbte nogle ekstra skuffer i køkkenet for egen regning. Jeg har ingen indflydelse haft på eksempelvis gulve,’ skriver Søren Pape Poulsen i et svar sendt gennem sin spindoktor sent onsdag eftermiddag.

’Mener du selv, at din lejlighed er del af et bofællesskab?’

’Jeg kender ikke personligt definitionerne, men det er helt rigtigt, at vi har fællesarealer med fælles gæsteværelse, fælles toilet, fælles opbevaringsrum på loftet, fælles kælder og entré.’

’Hvorfor reagerede du ikke som eks-borgmester og beslutningstager, da det gik op for dig, at planen om et bofællesskab ikke holdt og reelt fungerede som to alm. lejligheder?’

’Jeg flytter jo først ind, knap to år efter sagen har været i byrådet. Jeg anede ikke, at jeg en dag skulle bo, hvor jeg bor, da hele byrådet fulgte forvaltningens indstilling. Jeg må henvise til, at man har en forvaltning og et boligselskab, som skal have styr på det her. Jeg har været lejer ligesom alle mulige andre.’

’Din lejlighed er ifølge Boligselskabet Sct Jørgen på 144 kvm. Af de vedtagne beslutninger måtte en bolig med fællesareal ikke overstige 115 kvm. Hvordan hænger det sammen?’

’Spørg boligselskabet.’

’Huslejen bliver i materialet sat til 855 kr. pr. kvm (i 2014). Med 144 kvadratmeter ville det give en månedlig husleje på 10.260 kroner. Hvorfor betaler du 9152 kr. pr måned?’

’Huslejen er fastsat af boligselskabet. Den har jeg lige så meget indflydelse på, som jeg har på vejret i morgen.’

Læs interview med boligselskabets direktør længere nede i artiklen.

Pape på glatis: Her er den falske onkel

Professor: I strid med loven

Der er masser af plads til Papes nisselandskaber i den store lejlighed. Men den bliver udbudt som almindelig lejlighed og ikke bofællesskab. Og det er i strid med loven, siger en professor. 

Retur til byrådet og bed om tilladelse.

Sådan burde Boligselskabet Sct. Jørgen have handlet, da man ifølge egen forklaring ikke kunne leje et bofællesskab ud som tre bo-enheder, men i stedet valgte at udbyde det som store luksus-lejligheder, hvor eks-borgmester Søren Pape Poulsen (K) fik den ene.

Det siger Hans Henrik Edlund, der er professor i bl.a. almenboligloven ved juridisk institut på Aarhus Business School samt mangeårig formand for adskillige husleje- og beboerklagenævn.

– Det lyder mærkeligt, at man har mærket noget som et bofællesskab i kommunen og fået støtte til det, hvis det i virkeligheden er udlejet som almindelige familieboliger, hvor der normalt skal udlejes efter en venteliste, siger Hans Henrik Edlund til Ekstra Bladet.

Af det oprindelige prospekts plantegninger ses tydeligt, at bofællesskabet ikke var tænkt som selvstændige lejligheder. Kilde: Boligselskabet Sct. Jørgen

 – Og det er selvfølgelig også bemærkelsesværdigt, hvis det er en tidligere borgmester, der selv bor i en af lejlighederne, siger professoren om K-formanden, der selv var med til politisk at beslutte, at bofællesskabet skulle oprettes.

– I dette tilfælde siger Viborg Kommune til os, at det stadig er et bofællesskab med tre bo-enheder. Men boligselskabet registrerer det som to familieboliger. Hvad tænker du om det, når vi ved, at Søren Pape Poulsen bor i en af dem og selv har besluttet, at det skulle være bofællesskab?

– Det lyder umiddelbart ikke helt korrekt.

– Er det i strid med loven, hvis man ikke har bedt kommunalbestyrelsen tage stilling til, at dette ikke længere skal udlejes som bofællesskab?

– Ja. At et bofællesskab i sin helhed er udlejet som almindelige familieboliger til enkelte personer, kan jeg ikke finde hjemmel til i loven. Kommunalbestyrelsen kan ifølge almenboligloven udleje et bofællesskab til f.eks. flygtninge eller udleje det værelse for værelse, ligesom det er kommunen, der skal anvise lejere, der har behov for at bo i et bofællesskab.

 Boligdirektør: Tre ældre damer sprang fra

Direktøren i boligselskabet Sct. Jørgen indrømmer nu, at Søren Pape Poulsens lejlighed er forvaltet forkert

– Det blev godkendt af kommunen som et bofællesskab. Men det er to almene familielejligheder nu ...

– Nej, det er stadigvæk et bofællesskab. Det er lejet ud på to lejekontrakter og ikke tre. Der kan man sige, at der bor godt nok fire dernede. Men bofællesskabet er lavet med den der mulighed, der er for bofællesskaber ned til tre bo-enheder, siger Ole Nielsen, direktør, Sct. Jørgen.

– Hvorfor opgiver I det som to familieboliger til Landsbyggefonden?

– Det kan jeg ikke svare dig på. Der må jeg ind og kigge.

– Hvad er kriterierne for sådan et bofællesskab? Hvordan adskiller det sig fra almindelige boliger?

– Det, der karakteriserer et fællesskab af den slags, er, at en del af det areal, man betaler husleje for, ligger i fællesareal. De har også nogle forskellige ting, de er fælles om dernede. Der er en tagetage og opgang og toilet.

– Man skal gennem Sørens entré for at komme op til et ekstra soveværelse?

– Ja. Det er derfor, vi kan sige, at graden af fællesskabet er lidt forskelligt i vores forskellige seniorbofællesskaber.

– Hvordan kan det så være, at det er opgivet som to familielejligheder?

– Det forstår jeg heller ikke. For Landsbyggefonden får jo oplyst, når støttesagen er godkendt.

– Og hvis det er et bofællesskab, ville I vel heller ikke reklamere med to selvstændige lejligheder på jeres hjemmeside?

– Det forstår jeg heller ikke.

– Jamen, det står der på hjemmesiden ...

– Men i vores udlejningsmateriale har det fremgået, at det er et bofællesskab.

– Blev det også tilbudt til folk som bofællesskab?

– Det er et godt spørgsmål. Det må jeg lige undersøge.

– Det ser ud, som om det er lavet til et bofællesskab, fordi det er for stort til at være to separate lejligheder?

– Søren er ikke med fra starten. Der var tre ældre damer, som skulle bo i de her tre værelser og fællesarealer. Og de springer så fra midt i forløbet. Så er der to andre, der også springer fra.

– Søren er først inde over sent i forløbet, da vi er ved at bygge det om dernede. Det har ikke været tiltænkt andet, end at det skulle være tre bo-enheder i et bofællesskab.

– For at sige det ligeud: Det er ikke for at omgå loven til en almen familielejlighed, der maksimalt må være 115 kvm?

– Nej, overhovedet ikke. Man kan sige, at det er det muliges kunst, da det er en fredet bygning, man ikke må ændre strukturen på. Derfor valgte vi at lave et bofællesskab.

– Men så bliver det også lejet ud som to almindelige familielejligheder, som I også opgiver til Landsbyggefonden?

– Ja, og det kan man så være kritisk over for.

– Har I fået dispensation til at kun at leje ud til to?

– Nej.

– Så du indrømmer, at I har begået fejl?

– Prøv at høre, jeg er ny direktør, og jeg vil ikke til at martre andre med, at de har gjort noget forkert eller brudt loven.

– Men I har jo forvaltet forkert, det kan enhver jo se?

– Det må man sige.

– Hvad vil du gøre ved det?

– Det vil jeg selvfølgelig tage en dialog med vores forvaltning om, hvordan vi skal håndtere det. Vi er underlagt det kommunale tilsyn, så det er jo noget, som de skal afgøre, hvordan vi skal håndtere det.

Her er hele den udtalelse, som tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen har sendt til Ritzau, efter at der nu er rejst tiltale mod ham.

 - Jeg har betegnet sagen og dens håndtering som vanvittig. Efter nu at have set det korte anklageskrift, som man har brugt syv måneder på, er der ingen grund til at korrigere mine tidligere udtalelser.
Sådan lyder det fredag i en udtalelse, som den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, har sendt til Ritzau.

Reaktionen kommer, efter at anklagemyndigheden tidligere på dagen oplyste, at man har rejst tiltale mod den hjemsendte FE-chef for at lække statshemmeligheder.
Lækkerne skal være sket over for seks personer - herunder to journalister - i de 16-17 måneder, Lars Findsen var hjemsendt og fritaget fra tjeneste.
Læs hele Lars Findsens udtalelse
Her er hele den udtalelse, som tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen har sendt til Ritzau, efter at der nu er rejst tiltale mod ham.
Læs hele udtalelsen i anledning af tiltalerejsningen her:
1.
Jeg fik her til morgen overbragt et anklageskrift af to PET folk.
Jeg fik lejlighed til at læse det, inden de tog det med igen.
Som jeg tidligere har udtalt, har jeg på intet tidspunkt røbet statshemmeligheder, og jeg har derfor ved flere lejligheder afvist de rejste beskyldninger.
Jeg har betegnet sagen og dens håndtering som vanvittig.
Efter nu at have set det korte anklageskrift, som man har brugt 7 måneder på, er der ingen grund til at korrigere min tidligere udtalelse. Der er således i anklageskriftet intet nyt i forhold til, hvad vi oprindeligt blev præsenteret for.
Anklagemyndigheden har i dag udtalt, at tiltalen omfatter afsløring af statshemmeligheder over for 6 personer under min hjemsendelse.
I forhold til, hvem denne personkreds omfatter, er der heller intet nyt. Som det også fremgår af anklagemyndighedens udtalelse, er angivelsen af gerningsperioden desuden overordentlig diffust angivet som værende hele min hjemsendelsesperiode.
Klogere på denne tidsafgrænsning bliver man ikke af at læse anklageskriftet.
Sagen er fortsat vanvittig. Og den tjener kun til at skade FE og tjenestens renommé i ind-og udland.
Jeg har, som tidligere nævnt, i de sidste 20 år siddet i kernen af Danmarks sikkerheds- og efterretningsapparat, hvilket også omfatter Embedsmændenes- og Regeringens sikkerhedsudvalg, ligesom jeg i 3 forskellige egenskaber har deltaget i nærmest samtlige møder i Folketingets Kontroludvalg i samme periode.
Jeg har sammen med meget dygtige og dedikerede medarbejdere brugt mange år på at opbygge og modernisere efterretningstjenesterne med solid opbakning fra skiftende regeringer.
I hele min tjenestetid samt under min hjemsendelse har jeg kun været optaget af at varetage Danmarks sikkerhedsmæssige interesser.
For mit eget vedkommende ser jeg derfor med sindsro frem mod en prøvelse af anklagemyndighedens grundlag.
2.
Som ansvarlig chef for FE og baseret på min erfaring var jeg ikke enig i den uigennemtænkte håndtering af tilsynssagen. En håndtering, som omfatter den beslutning, der blev truffet i statsministeriet den 21. august 2020 om at hjemsende FE’s ledelse. Det var samme dag, som man havde modtaget tilsynets analyse, som man ikke havde læst inden beslutningen om hjemsendelsen, og beslutningen startede som bekendt en lavine af uhensigtsmæssig opmærksomhed om tjenesten.
Og jeg undrer mig fortsat - ud fra en faglig synsvinkel - dybt over, hvorfor der ikke tidligere i forløbet blev rakt ud til mig og andre, hvis man virkelig havde en reel bekymring for, at hemmelige oplysninger blev røbet på skadelig vis - eller hvis man i øvrigt havde en oplevelse af, at der var noget man ikke forstod.
Hvorfor var det nødvendigt at overvåge mig og min familie så lang tid, hvis man tidligt i forløbet mente, at jeg var på gale veje.
Jeg står stadig - ligesom mange andre tror jeg - mildest talt temmelig uforstående over for mange ting i denne her sag.
Regeringens samlede håndtering af FE-sagen og regeringens og visse myndigheders håndtering af de konkrete sager mod mig og en række andre personer har allerede gjort stor skade på FE’s organisation, funktionsevne og renommé og er egnet til at skabe langvarig mistillid til PET og dele af politiet og anklagemyndigheden.
At jeg har været fængslet, sigtet og nu også er blevet tiltalt for forbrydelse mod statens selvstændighed og sikkerhed, er selvsagt noget, der påvirker alle omkring mig og især mine 3 børn.
Og det har i sandhed været en både chokerende og intimiderende proces og fremgangsmåde, der har været lagt for dagen fra både regeringens og visse myndigheders side - og som både jeg selv, mine børn og nærmeste har været og er udsat for.
Jeg kan i øvrigt henvise til min udtalelse af 28. juni 2022.
Kilde: Lars Findsen.

Til Martin Krasnik & Christian Jensen, efter jeg har set deadline i aften, vil jeg gerne kommenterer Søren Papes ageren siden 2014.

 

Til Martin Krasnik & Christian Jensen, efter jeg har set jer i deadline i aften, vil jeg gerne kommenterer Søren Papes ageren siden 2014.
Samme Søren Pape trækker et spor af usandheder efter sig og har disponeret uhensigtsmæssigt, jeg har ikke taget alt med, men der er meget mere.

Nogle personer argumenterer med, hvorfor ingen har fremkommet med kritik eller andet før nu”

Det er ganske enkelt, når man kandiderer til Statsministerposten,
Kommer der et anderledes fokus på personen og sammes handlinger”
Det har mange andre måtte sande.

Søren Papes tid som krammebamse er forbi, første gang Søren Pape er blevet udsat for et realitetstjek dumper han, jeg vil redegøre for dette:

For reaktionen fra Søren Pape Poulsen på de afsløringer, der er kommet frem både om hans nu forhenværende ægtefælle og om hans rejse til Den Dominikanske Republik i 2018, viser alt andet end en mand, som sidder med sikker hånd på rattet.
Søren Pape Poulsen, som trådte de politiske barnesko i Viborg og omegn, forsøgte at slå det hele hen med en blanding af fornærmethed og jovialitet.
Fornærmet over, at pressen interesserede sig for hans privatliv, og jovial ved at byde udenrigsministeren på en kop kaffe, så de lige kunne få talt ud om, at Pape som justitsminister og dansk regeringsrepræsentant havde mødtes med regeringstoppen i Den Dominikanske Republik uden at gøre sig ulejlighed med at orientere diplomatiet.

Sagt rent ud, så må man af en mand, der vil være landets statsminister, forvente mere format.
I det mindste må man forvente, at han kender de diplomatiske spilleregler så godt, at han ikke skal bruge flere dage på at indse, at han begik en eklatant fejl ved at arrangere private regeringsmøder i 2018.

Hertil kommer, at det er ganske uklart, hvad Søren Pape Poulsen egentlig beklager og hvorfor. Offentligheden er henvist til at analysere hans opslag på sociale medier og drage egne konklusioner, for Søren Pape Poulsen har været særdeles fåmælt, når der er blevet stillet kritiske spørgsmål til ham.
Hvad der er sandt og usandt i historierne om Pape, partneren og forbindelserne til præsidenten, er fortsat en gåde.
Ligesom det står hen i det uvisse, hvorfor og hjulpet af hvem Pape fik foretræde for både præsident, udenrigs- og justitsminister, da han var på vinterferie i Den Dominikanske Republik.

I krisehåndteringen forsøger De Konservative at relancere Pape som troværdigheden selv.
Nu med tilføjelsen, at ingen er ufejlbarlig. Man skal næsten have lidt ondt af ham. Det kan godt være, at det er synd for Søren Pape Poulsen, og det er også muligt, at han er en mand, som man kan stole på.

Men af en statsminister kræves der mere end det. Når det brænder på, og det gør det jævnligt for en statsminister, så er det utrygt, hvis han skal famle sig frem i en skønsom blanding af usikkerhed og uvidenhed, mens han forsøger at slukke branden.

Det er helt ok at du Martin Krasnik og andre trækker privatlivskortet”
(men er det politiske sympatier eller personlige,det gør en forskel)

Men du og andre, må accepterer at Søren Pape farcen ikke er en privat sag.

I 2014 presentrerede Søren Pape sin udkårne på et konservativt landsmøde,

Hvor SP fortalte at hans udkårne var i tæt relation til præsidenten i han hjemland.

Og det understregede at hans udkårne havde særlige egenskaber politisk,
Fortalte Søren Pape...

Læren er, at når du inviterer pressen til brylluppet, kommer de også til skilsmissen..

Herudover er der meget der indikerer at Søren Pape ikke bare er krammebamse, men en snu politiker,

Der bare ikke kan holde fiktion og virkelighed adskilt.

Hermed sender jeg bare en enkelt af de mange dokumentationer, på Søren Papes vankelmodighed og utroværdighed:

Døgnet før et landsråd og på tærsklen til næste folketingsvalg ønsker De Konservatives partiformand Søren Pape Poulsen fredag ikke at svare på spørgsmål fra pressen.

Information henvendte sig per mail til partiformanden, til presseafdelingen og via mail og sms til partiets pressechef,

Men svaret fra pressechefen lød blot:

»Vi har ingen kommentarer. Du må henvise til FB-opslaget.«

Partiformandens udfordring er, at han er kommet i strid modvind på cykelstien frem mod Statsministeriet.
En hel stribe af sager belaster nu den konservative formands troværdighed.
Det sker på det værst tænkelige tidspunkt, hvor De Konservative har en reel mulighed for at kunne indtage Statsministeriet for første gang siden 1993, hvor Poul Schlüter forlod det i vanære på grund af Tamilsagen.

Den konservative statsministerkandidats problemer skyldes afsløringer om hans mand og ikke mindst om statsministerkandidatens egen ageren under en rejse i 2018 til Den Dominikanske Republik, hvor Søren Pape Poulsen som daværende justitsminister havde møder med landets præsident og justitsminister.

De møder er nu for alvor vendt tilbage for at hjemsøge Søren Pape Poulsen og hans parti.

’Hans onkel er præsident’

Sagen begyndte at rulle, da Ekstra Bladet i august måned afslørede, at det ikke var sandt,
Når Søren Pape Poulsen præsenterede sin mand, Josue Medina Vasquez Poulsen, som nevø til Den Dominikanske Republiks præsident, Danilo Medina.

Det var ved De Konservatives landsråd i 2014, at kæresten blev præsenteret:

»Og hans onkel er præsident i Den Dominikanske Republik,« sagde Søren Pape Poulsen.

Efter Ekstra Bladets afsløring i august måtte Søren Pape Poulsen trække i land.

Det skete i et opslag på Facebook,

Hvor statsministerkandidaten betegnede Ekstra Bladets afsløring som »grov indblanding i mit privatliv«.

I opslaget skrev Søren Pape Poulsen: »Nu gør Ekstra Bladet et stort nummer ud af, at præsidenten ikke er Josues biologiske onkel.

Men Ekstra Bladet glemmer bare at fortælle, at det er helt normalt i den Dominikanske Republik,

At man kalder sine familiemedlemmer længere ude i stamtræet for onkler og tanter.

Derfor har jeg heller aldrig betvivlet, at Josue var i familie med den nu tidligere præsident.«

I en senere forklaring fra Søren Pape Poulsen hedder det dog blot,
At der er »en relation« mellem Pape Poulsens mand og den tidligere præsident,

Men ikke at de er i familie. Ikke noget jødisk forbillede.

Det lykkedes ikke for Søren Pape Poulsen at proppe sagen tilbage i flasken med sit svar på Facebook.

Kort tid efter afslørede Ekstra Bladet, hvordan De Konservatives pressechef var rejst til Caribien for at få styr på sagen,

Og Papes næste udfordring i forhold til ubehagelige afsløringer var, at han i flere omgange har omtalt sin mand Josue Medina Vasquez Poulsen som jøde.

For det var heller ikke sandt.

Det er sket flere gange, blandt andet i radioprogrammet ’Tal til mig’ med Iben Maria Zeuthen,

Hvor Søren Pape Poulsen fortalte om mandens jødiske opvækst:

»Hvis han er sammen med sin mor, respekterer han, hvordan det er, man lever, og hvordan de gør.

Det er uden for diskussion,« sagde Søren Pape Poulsen.

»Når han er sammen med mig, elsker han flæskesteg og varm leverpostej og alt muligt,

Og så siger jeg: Du er i sandhed ikke noget forbillede for den jødiske menighed.«

Også ved en konference om antisemitisme på Christiansborg i 2020 fortalte Søren Pape Poulsen om sin mands jødiske baggrund:

»Det er jo sådan, at min bedre halvdel er jøde. Og er kommet i synagogen fra spæd med sin familie hver eneste lørdag.«

Men kilder i Den Dominikanske Republik afviser, at det skulle være tilfældet. Josue Medina Vasquez Poulsen og hele hans familie var stærkt troende og missionerende medlemmer af det kristne trossamfund Syvende Dags Adventistkirken.

Over for Ekstra Bladet afviser Søren Pape Poulsen at svare på spørgsmål.
Og Information har altså heller ikke kunnet få nogen svar fra partiformanden.

Møder med ministre.

Et andet pinagtigt kapitel i sagen blev åbnet, da Jyllands-Posten afslørede, at Søren Pape Poulsen havde holdt møder med præsidenten for Den Dominikanske Republik, Danilo Medina, og med flere ministre i regeringen.

Møderne fandt sted i februar 2018, mens Søren Pape Poulsen var justitsminister. Med på rejsen til Den Dominikanske Republik var daværende udlændinge- og integrationsminister for Venstre og Søren Pape Poulsens personlige ven, Inger Støjberg, daværende børne- og socialminister Mai Mercado (K) og Frans Hjorth Hammer, der er bestyrelsesmedlem i Danmarks Idrætsforbund, men som i de dominikanske mediers omtale af møderne blev omtalt som dansk »vicesportsminister«.

Præsidentpaladset offentliggjorde et billede fra et møde, hvor den danske ’delegation’ smilende står sammen med præsident Danilo Medina. Desuden havde den daværende justitsminister Søren Pape Poulsen også et møde med Den Dominikanske Republiks justitsminister Jean Alain Rodriguez Sanchez.

I en pressemeddelelse fra justitsministerens kontor hedder det, at de to justitsministre aftalte at styrke det juridiske samarbejde mellem Danmark og Den Dominikanske Republik og udveksle »best practice« på straffeområdet.

Men stik imod almindelig praksis var den danske udenrigstjeneste ikke på forhånd blevet orienteret om Søren Pape Poulsens ministermøder, og som professor i statskundskab på Københavns Universitet Martin Marcussen har udtalt til Jyllands-Posten: »Det er en total underkendelse af udenrigstjenesten.«

Holdt møderne under privat ferie.

Søren Pape Poulsen afviser i et interview med Søren Lippert på TV 2, at han skulle have holdt »hemmelige møder«
Med et andet lands regeringsmedlemmer, og at han skulle have indgået aftaler mellem Danmark og Den Dominikanske Republik:

»Jeg tænkte simpelthen ikke over, at det var et problem, fordi det var på min ferie, at jeg mødtes med de her mennesker, og der var ikke nogle aftaler eller noget, det var ren samtale, og det har jeg jo selvfølgelig lært af, at det skal man selvfølgelig lade være med sådan noget,« sagde Søren Pape Poulsen til TV 2.

»Jeg var på ferie sammen med en række andre mennesker. Og så i den sammenhæng var der så også nogle møder. De synes jo også, det er interessant, når sådan nogle som os kommer. Set i bagklogskabens klare lys så skal jeg jo ikke tage den slags møder. Jeg skal i hvert fald sikre mig, at man orienterer om … Det er jo ikke noget, der har haft nogen betydning for Danmark eller noget som helst.«

Det var i vinterferien 2018, at de tre ministre var på ferie til Den Dominikanske Republik. Den konservative pressetjeneste oplyser, at rejsen blev betalt privat.

Nuværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har efter afsløringerne bedt Søren Pape Poulsen om en redegørelse for, hvad han faktisk aftalte med sin caribiske justitsministerkollega.

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Venslev

De Konservatives formand og statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen, vil stadig ikke fortælle konkret, hvordan hans kongeblå 2030-plan skal føres ud i livet.

 

eoodpSrst9g4

Søren Papes konservative dyder er udsat for et hårdt virkelighedstjek

De Konservatives formand og statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen, vil stadig ikke fortælle konkret, hvordan hans kongeblå 2030-plan skal føres ud i livet. Til gengæld kræver han og de øvrige borgerlige partiledere nu, at valget skal udskrives med det samme

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, er uden samme goodwill som tidligere og med en flosset personlig troværdighed kommet skævt ind i valgkampen.

Midt i en stadigt mere håbløs tid for statsminister Mette Frederiksen (S) har hun og Socialdemokratiet pludselig fået kastet en politisk livline. Den hidtil stærkeste udfordrer, De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, er i fuld gang med at gøre det kommende folketingsvalg endnu tættere og mere spændende.

Weekendens landsråd i Det Konservative Folkeparti formede sig langtfra som det sikre afsæt til valgkampen, som den 50-årige partiformand og nyudsprungne statsministerkandidat havde håbet på.

Ud over de akavede troværdighedsproblemer, som han har påført sig selv med skiftende forklaringer om privatlivet, begynder de politiske paroler nu også at skabe mislyde. Og fremkalde en kritik, der gnaver på tilliden.

Foreløbig har Søren Pape Poulsen hverken evnet eller villet forklare, hvordan partiets ganske vidtgående 2030-plan – med forslag om alt fra at fjerne topskatten over lavere kontanthjælp til mindre bureaukrati – rent praktisk skal kunne blive til virkelighed. Endnu er der således ikke kommet noget, der blot kunne minde om et bud på, hvor titusindvis af offentligt ansatte vil kunne undværes i fremtiden.

I et forsøg på at fremstå som den optimistiske statsministerkandidat valgte Søren Pape bevidst og demonstrativt at undvige de svære spørgsmål, da han holdt sin tale i Tivoli Hotel og Congress Center i København: »Jeg vil vove at sige, at vi er det nye arbejderparti. For det er os, der vil hjælpe med at få betalt regningerne,« lød det i talen, hvor han også forsøgte at iscenesætte sig selv som en slags ambassadør for privatansatte.

Bagholdsangreb fra Venstre

Pape har målrettet sin valgkampsappel til alle de vælgere, der drømmer om at betale mindre i skat, og som også hurtigt kan hidse sig op over papirnusseri i det offentlige. Udtrykket er alt andet end aristokratisk og elitært. Som en pendant til Mette Frederiksens promovering af makrelmadder på sociale medier taler Søren Pape sågar om, hvordan han spiser »maskeret blomkål« hjemme hos sine gamle og sygdomsplagede forældre.

Sorgløsheden er imidlertid forduftet. På kort tid har De Konservatives formand tydeligt fået sværere ved at trænge igennem med budskabet om, at han vil kunne give folk flere penge mellem hænderne – uden at det går direkte ud over andre. Under den offentlige tryktest, som naturligt opstår, når man melder sig som statsministerkandidat, har Papes troværdighed lidt et knæk.

Mest nådesløst er kritikken fra om ikke egne rækker, så i hvert fald fra en tidligere våbenbror. Venstres tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen er ude i hårde angreb og dermed selvfølgelig i slet skjult forsvar for partiets egen statsministerkandidat, Jakob Ellemann-Jensen.

Blandt de mange ubekvemme møgsager og kritikpunkter, der lige nu hvirvler op omkring ørene på Søren Pape, kan angrebet fra Claus Hjort Frederiksen meget vel vise sig at komme til at gøre mest ondt frem mod folketingsvalget. I hvert fald politisk, for bidende kritik fra egne rækker er altid mest ubehageligt.

»I mine øjne er det simpelthen hul i hovedet at komme med sådan et forslag, hvis man vil flytte stemmer over midten,« siger Claus Hjort Frederiksen i et interview i Berlingske om det konservative forslag om helt at ville afskaffe topskatten: »Det kommer til at skræmme vælgere væk. Læg dertil, at det aldrig bliver gennemført af et flertal, og det ved De Konservative godt.«

Men det er bestemt ikke kun de vidtløftige forslag på udgiftssiden, der har fået Venstres gamle strateg til at overfalde bagfra. Han tror endnu mindre på Søren Papes forslag om at finde finansiering ved afbureaukratisering, hvad der ellers har været en konservativ kongstanke siden Poul Schlüters dage.

»Jeg har selv siddet som minister, herunder finansminister, med De Konservative. Og jeg kan bare sige, at det var en daglig kamp at få dem med til besparelser,« lyder det brutalt fra Hjort: »De taler altid om det. Men hver gang det kommer til de kritiske forhandlinger, forlader de det hurtigt igen.«

Flosset troværdighed

Det giftige angreb fra Claus Hjort Frederiksen spiller altså dobbelt på, at Søren Pape Poulsen på den ene side slet ikke mener parolerne for alvor og dropper kravene, så snart det bliver svært, og at han på den anden side kun gavner den røde blok, fordi vælgerne risikerer at løbe skrigende bort.

Mere konventionelt og langtfra lige så farligt forsøger Socialdemokratiet også at ramme Søren Pape Poulsen med mere tekniske beregninger. Finansministeriets regnedrenge er sat til at anskueliggøre, hvad det ville betyde, hvis De Konservatives 2030-plan skulle blive til virkelighed. Og det vil ifølge ministeriet føre til et betydeligt fald i antallet af offentligt ansatte medarbejdere.

Og uanset hvordan finansminister Nicolai Wammen (S) kan siges at bruge eller misbruge sine embedsmænd i partipolitisk øjemed, er det lykkedes for Socialdemokratiet at sætte en dagsorden, som er lige præcis så ukomfortabel for den samlede blå blok, som Claus Hjort Frederiksen påpeger.

Det er mildest talt uklart, hvordan Søren Pape – der i sin tid ikke var landets mest nøjsomme borgmester i Viborg – vil vride milliarder og atter milliarder ud af statsbudgettet på indtil videre totalt diffuse »effektiviseringer«.

Når statsminister Mette Frederiksen taler om »det største eksperiment med velfærdssamfundet i vores levetid«, vækker det ikke alene bundklang blandt mange vælgere, men formår også at mobilisere både socialdemokrater og fagbevægelsen. Pape har forvandlet sig selv til et ideologisk fugleskræmsel.

Så længe meningsmålingerne peger opad, og folkestemningen generelt er positivt opløftet og ukritisk omkring formanden, kan et parti normalt slippe afsted med meget. Når et parti har såkaldt momentum, er det muligt at undvige kontante spørgsmål om mulige konsekvenser af diverse forslag.

Uret tikker. Mandag sendte de seks borgerlige partiledere et brev til Mette Frederiksen, hvor de opfordrer til valg med det samme. Men timingen, ja, den er knap så god for Søren Pape.

Weekendens landsråd kan markere begyndelsen på en bumpet skillevej: Uden samme goodwill som tidligere og med en flosset personlig troværdighed er De Konservatives formand kommet skævt ind i opspillet til valgkampen.

Citat fra Information.

 

Engell: Ødelægger Papes drøm

BORGEN LIGE PÅ: Hans Engel analyserer Søren Papes situation

Af  Hans Engell

Selv om de konservative ser ud til at blive det største blå parti ved det kommende valg og partiformand Søren Pape Poulsen i målinger hidtil har stået som den mest troværdige statsministerkandidat, begynder hans chancer for at vinde posten som regeringschef at blegne.

Ikke på grund af Mette Frederiksen, men af tvivl i den blå lejr.

I en lang periode lignede Pape den undertippede kommende vinder.

Mens Jakob Ellemann noget kålhøgent præsenterede sig selv som det største dyr på savannen, tabte luft på sin nære omgang med R og der samtidig foregik en masseflugt fra Venstres folketingsgruppe, så holdt Pape sig helt neddykket.

Annonce:

Uden kanter eller skarp profil. Tog ingen chancer. Lagde meget lidt politik på bordet. Var gode venner med alle. Og stille og roligt gik meningsmålingerne op, mens Ellemann måtte kæmpe fra hus til hus. Mette Frederiksen brugte al krudtet på Ellemann, men lod Pape i fred.

Men mandag den 15. august sprang Pape ud af skabet, da han fra en tagetage på Christiansborg med udsigt til Statsministeriet meldte sig som kandidat til statsministerposten.

Fra da af begyndte tingene at gå galt. Pape kom pludselig ud i en skarp mediekrydsild, som kun blev endnu skarpere, da K præsenterede et skatteoplæg med lempelser på 40 mia. og reduktioner i den offentlige sektor på op mod 40.000 medarbejdere.

Pape havde meget svært ved at forklare, hvordan de konservative kunne garantere ’effektiviseringer’ og ’afbureaukratisering’ på milliarder, når partiet i regeringsposition - for nu at citere tidligere finansminister Claus Hjort - aldrig kunne finde besparelser.

’Jeg har selv siddet som finansminister med de konservative. Og jeg kan bare sige, at det var en daglig kamp at få dem med til besparelser. Det samme gælder topskatten. De taler altid om den. Men hver gang det kommer til kritiske forhandlinger, forlader de bordet’, sagde han til Berlingske.

Pape blev bedt om præcist at udpege de 40.000, man kan undvære i den offentlige sektor. Svaret er endnu ikke indløbet.

Men ét er slagsmål med S og V om finansieringen af en skatteplan. Den slags holder sjældent vælgerne vågne, og de tror alligevel ikke på politikernes tal under en valgkamp.

Nej, værre er sagen med Papes mand, Josue Medina Vasquez Poulsen, som vistnok er født i Den Dominikanske Republik. Den handler nemlig om Papes troværdighed, som er hans stærkeste kort.

I virkeligheden kommer det ikke en valgkamp ved, hvem Søren Pape er gift med. Men den konservative partiformands markedsføring af Josue som nevø til en præsident. Hans jødiske opvækst. Den mystiske og uanmeldte rejse af Pape og to andre ministre til Caribien skriger til himlen.

Især fordi Pape har rodet sig ud i den ene mere dødssyge og utroværdige forklaring efter den anden. Skælder ud på Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. For derefter at gå til undskyldning.

Og hvad gemmer der sig ellers omkring det underlige forløb. Hvordan kom Josue Medina til Danmark? Hvordan fik han dansk opholdstilladelse med vores ekstremt stramme regler?

Hvorfor lover Pape hele tiden at fremlægge oplysninger og redegørelser, blandt andet om Josues familiebånd til præsidenten i det fjerne øhav, uden der sker noget?

Det er klart, at medierne følger sagen. Men det gør de andre blå partier også. Og undrer sig. Er Søren Pape Poulsen manden, som kan styre en bred borgerlig-liberal regering igennem? Hvor god er han lige til at håndtere en krise?

Vi ved, at Inger Støjberg med garanti vil pege på vennen Søren Pape som statsminister. Men hvad vil Ellemann, Messerschmidt, Vermund, Vanopslagh?

Og så er der Lars Løkke, som formentlig hverken har lyst til at pege på Pape eller Ellemann. For nogen tid siden så det ud som om, at de blå ledere samlede sig om Pape. Det er ikke længere tilfældet. Tvivlen nager.

I den seneste Megafon får Pape og Støjberg 26,10 pct. af vælgerne tilsammen. V, NB, DF og LA kun 23,9 tilsammen. Og så er der Løkke med 2,2.

Så hvis det alene kører efter mandater, vil Pape kunne slå Ellemann i den blå lejr, medmindre Løkke støtter sit gamle parti. Men tallene afgør ikke den sag alene.

Papes problem er ikke bare presset i blå lejr. Det er endnu mere, at den personlige tillid blandt centrale politikere i de andre blå partier er ved at smuldre.

De oplever ham som fraværende ved forhandlingsbordet. For fagligt svag. Ikke stærk nok som leder i forhold til sine egne. Fire-fem sager, hvor Pape har skiftet mening. Senest beslutningen om at stemme mod ophævelsen af Hjort Frederiksens immunitet.

Umiddelbart skulle man tro, de andre blå ville hilse det velkommen, at Pape skiftede mening.

De læser det mere som svaghed. Han kunne ikke engang styre igennem sin egen folketingsgruppe. Og hans snak om skattenedsættelser giver de intet for.

En V-kilde siger: ’Papes skattepolitik er ren foræring til Mette. Han kunne ikke engang forhandle et politiforlig og finde finansiering uden afgiftsforhøjelser’.

De kommende uger bliver afgørende for Papes chancer som statsministerkandidat. Hos de konservative er opbakningen massiv. Men der findes også tvivlere. Især hvis Josue-sagen ruller videre.

Selv om Støjberg er Papes solide støtte, er det jo langt fra sikkert, at hun kan holde på 20 mandater gennem en hård valgkamp.

Valgkampe er altid fulde af overraskelser. Men hvem havde lige set manden fra Den Dominikanske Republik og det lidt blafrende cv - Josue Medina Vasquez - skulle blive en central spiller.

 Citat fra Ekstrabladet.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/engell-oedelaegger-papes-droem/9422154

 

Alle bør læse denne artikel, hvem stopper denne farce” (Jeg betaler gerne Berlingske, for alle kan læse denne gak historie)

Søren Pind har tabt sutten..-o☹
,,

DANMARK

Tidligere FE-chef: Søren Pinds udtalelser er »helt gak«

Seksuelle tilbøjeligheder har absolut ingenting med sikkerhedsgodkendelser at gøre. Derfor er det »helt uden for skiven«, at Søren Pind mener, at den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, ikke kan bestride embedet, når han dyrker S/M-sex. Sådan siger tidligere FE-chef Jacob Kaarsbo.

0 seconds of 3 minutes, 38 secondsVolume 85%

 

I den historiske, komplicerede og mystiske FE-sag om mulige læk af statshemmeligheder er meget stadig ukendt for offentligheden. Se videoen og få et overblik over sagen og dens baggrund.

Torsdag d. 08. september 2022, kl. 15.45

Del denne artikel

• 

CHRISTINA TOUSTRUP ERIKSEN

Journalist

 

Lyt til artiklen

5 min

Er man diskvalificeret til at blive sikkerhedsgodkendt, hvis man har visse seksuelle præferencer?

Det mener tidligere Venstre-politiker Søren Pind tilsyneladende.

»Så nu skal det normaliseres, at en efterretningschef – angiveligt – er sadomasochist og dyrker et depraveret sexliv? Er alle blevet skøre?« lød det i et nu slettet tweet på det sociale medie Twitter i går aftes.

Reaktionen kommer, efter at Berlingske onsdag aften kunne afsløre, at den øverste chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) på lukkede møder med partiledere på Slotsholmen delte intime oplysninger om Lars Findsens sexliv.

PET-chefen har blandt andet oplyst toppolitikere om, at Findsen dyrker S/M, som er en bred betegnelse for sadomasochistisk sex.

Detaljerne om Lars Findsens privatliv er under briefingerne blevet brugt som argument for, at Lars Findsen skulle være uegnet som chef for FE, fordi S/M ifølge PET-chefen kan gøre Lars Findsen sårbar over for afpresning – eksempelvis fra andre efterretningstjenester.

Om du så havde 10 eller 15 elskerinder hver evig eneste dag…

På baggrund af de nye oplysninger mener Søren Pind slet ikke, at Lars Findsen burde have været sikkerhedsgodkendt i første omgang.

»Hvem har givet Findsen en sikkerhedsgodkendelse? Det er det spørgsmål, ethvert tænkende menneske bør stille sig selv,« skriver Søren Pind videre og kalder det desuden »uhørt« og »det glade vanvid«.

Berlingske har spurgt Jacob Kaarsbo, der er forhenværende chefanalytiker og kvalitetschef ved Forsvarets Efterretningstjeneste, om hans syn på sagen.

Og ifølge ham har seksuelle tilbøjeligheder ingenting med sikkerhedsgodkendelser at gøre.

»Hvis Lars Findsen siger, at han synes, det er sjovt med lidt lak og læder og pisk, so what? Det er der ingen, der kan bruge til noget. Det ved enhver, der er blevet sikkerhedsgodkendt. På nær Søren Pind, måske,« siger Jacob Kaarsbo, der selv har været godkendt på højeste niveau.

Det afgørende er, om man har forhold i sit privatliv, som kan gøre en sårbar for afpresning. Enten fordi det er decideret ulovligt – eller fordi man fører et dobbeltliv, som man ikke tør stå ved, fortæller han.

»Men om du så havde 10 eller 15 elskerinder hver evig eneste dag, er der ikke et problem, så længe du er rede til at stå frem om det.«

»Jeg kender mange, der er clearet til absolut højeste niveau, som har private forhold, og det er ikke noget problem,« siger han.

»Hvem i alverdens riger og lande har givet den sikkerhedsgodkendelse,« spurgte Søren Pind i går aftes i et nu slettet tweet.

Foto: Søren Bidstrup (arkiv).

»Hvor fanden skulle Søren Pind vide det fra?«

Søren Pind har i efterfølgende tweets tilkendegivet, at begrebet »depraveret« var en forkert formulering. Han tilføjer, at det for ham ikke handler om selve Findsens seksuelle præference – men om hemmeligholdelsen.

»Pointen er netop, at ingen – heller ikke jeg – kendte til en adfærd, der, uanset hvordan man vender og drejer det, må betegnes som grænsesøgende og ud over normalen. Det kan man ikke som chef for efterretningstjenesten. Det skal være kendt,« skriver han.

Men den logik køber den forhenværende chefanalytiker og kvalitetschef ved Forsvarets Efterretningstjeneste heller ikke.

»Har det været hemmeligholdt? Det er bare Søren Pind, der siger, at han ikke vidste det. Og hvor fanden skulle han vide det fra?«

»Det er helt gak,« siger Jacob Kaarsbo.

Stjålne cykler står ikke i vejen for godkendelse

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan den nuværende PET-chef, Finn Borch Andersen, under de politiske briefinger desuden har forsøgt at fremstille Lars Findsen som en person, der kan finde på at snuppe andres cykler.

Findsen oplyste dengang, at han alene havde opsamlet »et par værdiløse cykelvrag«, som allerede var afmærket til destruktion, samt en kasseret cykel fra en container på en genbrugsplads.

Den oplysning vil Jacob Kaarsbo heller ikke definere som noget, der bør komme i vejen for en sikkerhedsgodkendelse.

»Det er jo i petitesseafdelingen. Kan du forestille dig en russisk spion, der kommer og afpresser en, der ligger inde med statshemmeligheder, med det? Det kan du jo ikke bruge til noget,« siger den tidligere FE-chef.

»Det viser, at man går efter manden og ikke efter bolden i den her sag. Man sidder jo et eller andet sted bare og underholder de her partiledere. Det er langt ude, usagligt og formentlig også ulovligt.«

Ifølge Berlingskes oplysninger indgår hverken S/M eller cyklerne som en del af sigtelsen mod Lars Findsen.

Tidligere PET-chef: Det er way back

Heller ikke tidligere chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen kan se logikken i, at Lars Findsens seksuelle præferencer skulle gøre ham mere sårbar over for afpresning.

Det siger han til Berlingske.

»Det havde betydning under Den Kolde Krig. Det er way back (fortid, red.), at man beskæftigede sig med den slags ting. Det er noget vrøvl. Det er for længst passé, det kan man ikke bruge som pressionsmiddel længere,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Berlingske har været i kontaktet Søren Pind for at få ham til at uddybe flere af de nu slettede tweets, men den tidligere toppolitiker har ikke ønsket at udtale sig yderligere.

FAKTA

FE-sagen overblik

• 24. august 2020: Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, offentliggør i en pressemeddelelse usædvanlig hård kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
• August og september 2020: Ad flere omgange hjemsender forsvarsminister Trine Bramsen (S) en håndfuld medarbejdere som reaktion på tilsynets kritik, herunder FE-chef Lars Findsen.
• August og september 2020: Weekendavisen, Berlingske og DR afdækker, at tilsynets kritik blandt andet handler om det dansk-amerikanske efterretningssamarbejde om at tappe danske kabler for data.
• 21. december 2020: En undersøgelseskommission nedsættes til at afdække forløbet.
• 8. december 2021: Fire daværende eller tidligere PET- og FE-medarbejdere, heriblandt FE-chef Lars Findsen, bliver anholdt og sigtet for brud på straffelovens paragraf 109, mistænkt for at have videregivet højt klassificerede oplysninger. I dag er sigtelsen mod den ene person frafaldet.
• December 2021: Mediechefer indkaldes til samtaler med chefer for PET og FE. Flere mediechefer oplever samtalerne som slet skjult pres.
• 13. december 2021: Kommissionen frikender FE for alle tilsynets oprindelige kritikpunkter.
• 20. december 2021: Også tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) sigtes efter straffelovens paragraf 109.
• 4. januar 2022: Mindst otte journalister bliver kontaktet af den nyoprettede 15. politikreds, National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), med henblik på at lade sig afhøre i FE-sagen.
• 17. februar 2022: Efter 71 dage i fængsel bliver FE-chef Lars Findsen løsladt, men han er fortsat sigtet.
• 12. maj 2022: Rigsadvokaten indstiller, at der rejses tiltale mod Claus Hjort Frederiksen.
• 19. maj 2022: Et folketingsflertal afviser at ophæve Claus Hjort Frederiksens parlamentariske immunitet.
• 26. juni 2022: Berlingske afslører, at sigtelsen mod Lars Findsen omhandler hans samtaler med to journalister og fire nærtstående. Samtidig kommer det frem, at Folketinget med al sandsynlighed har fået en forværret og overdrevet fremstilling af sagens alvor, blandt andet fordi myndighederne på politiske briefinger har fremlagt meget private oplysninger om Lars Findsen, som ret beset ikke har noget med straffesagen at gøre.
• 27. juni 2022: Politikere træder frem og medgiver, at der kan være noget galt med de politiske briefinger. Lars Løkke Rasmussen, partileder for Moderaterne, tilkendegiver eksempelvis, at han i dag godt kan se, at det havde afdramatiseret sagen, hvis han havde fået et fyldestgørende billede af sagen under den politiske briefing.
• 28. juni 2022: Lars Findsen udtaler sig for første gang selv udførligt om sagen og kritiserer i skarpe vendinger myndighedernes håndtering af sagen.
• 2. september 2022: Justitsminister Mattias Tesfaye (S) lover, at alt er
•  
• 
  efter bogen i Justitsministeriet og PET under FE-sagen.

 

 

 

 

 

https://www.berlingske.dk/danmark/tidligere-fe-chef-soeren-pinds-udtalelser-er-helt-gak