De Konservatives formand og statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen, vil stadig ikke fortælle konkret, hvordan hans kongeblå 2030-plan skal føres ud i livet.

 

eoodpSrst9g4

Søren Papes konservative dyder er udsat for et hårdt virkelighedstjek

De Konservatives formand og statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen, vil stadig ikke fortælle konkret, hvordan hans kongeblå 2030-plan skal føres ud i livet. Til gengæld kræver han og de øvrige borgerlige partiledere nu, at valget skal udskrives med det samme

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, er uden samme goodwill som tidligere og med en flosset personlig troværdighed kommet skævt ind i valgkampen.

Midt i en stadigt mere håbløs tid for statsminister Mette Frederiksen (S) har hun og Socialdemokratiet pludselig fået kastet en politisk livline. Den hidtil stærkeste udfordrer, De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, er i fuld gang med at gøre det kommende folketingsvalg endnu tættere og mere spændende.

Weekendens landsråd i Det Konservative Folkeparti formede sig langtfra som det sikre afsæt til valgkampen, som den 50-årige partiformand og nyudsprungne statsministerkandidat havde håbet på.

Ud over de akavede troværdighedsproblemer, som han har påført sig selv med skiftende forklaringer om privatlivet, begynder de politiske paroler nu også at skabe mislyde. Og fremkalde en kritik, der gnaver på tilliden.

Foreløbig har Søren Pape Poulsen hverken evnet eller villet forklare, hvordan partiets ganske vidtgående 2030-plan – med forslag om alt fra at fjerne topskatten over lavere kontanthjælp til mindre bureaukrati – rent praktisk skal kunne blive til virkelighed. Endnu er der således ikke kommet noget, der blot kunne minde om et bud på, hvor titusindvis af offentligt ansatte vil kunne undværes i fremtiden.

I et forsøg på at fremstå som den optimistiske statsministerkandidat valgte Søren Pape bevidst og demonstrativt at undvige de svære spørgsmål, da han holdt sin tale i Tivoli Hotel og Congress Center i København: »Jeg vil vove at sige, at vi er det nye arbejderparti. For det er os, der vil hjælpe med at få betalt regningerne,« lød det i talen, hvor han også forsøgte at iscenesætte sig selv som en slags ambassadør for privatansatte.

Bagholdsangreb fra Venstre

Pape har målrettet sin valgkampsappel til alle de vælgere, der drømmer om at betale mindre i skat, og som også hurtigt kan hidse sig op over papirnusseri i det offentlige. Udtrykket er alt andet end aristokratisk og elitært. Som en pendant til Mette Frederiksens promovering af makrelmadder på sociale medier taler Søren Pape sågar om, hvordan han spiser »maskeret blomkål« hjemme hos sine gamle og sygdomsplagede forældre.

Sorgløsheden er imidlertid forduftet. På kort tid har De Konservatives formand tydeligt fået sværere ved at trænge igennem med budskabet om, at han vil kunne give folk flere penge mellem hænderne – uden at det går direkte ud over andre. Under den offentlige tryktest, som naturligt opstår, når man melder sig som statsministerkandidat, har Papes troværdighed lidt et knæk.

Mest nådesløst er kritikken fra om ikke egne rækker, så i hvert fald fra en tidligere våbenbror. Venstres tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen er ude i hårde angreb og dermed selvfølgelig i slet skjult forsvar for partiets egen statsministerkandidat, Jakob Ellemann-Jensen.

Blandt de mange ubekvemme møgsager og kritikpunkter, der lige nu hvirvler op omkring ørene på Søren Pape, kan angrebet fra Claus Hjort Frederiksen meget vel vise sig at komme til at gøre mest ondt frem mod folketingsvalget. I hvert fald politisk, for bidende kritik fra egne rækker er altid mest ubehageligt.

»I mine øjne er det simpelthen hul i hovedet at komme med sådan et forslag, hvis man vil flytte stemmer over midten,« siger Claus Hjort Frederiksen i et interview i Berlingske om det konservative forslag om helt at ville afskaffe topskatten: »Det kommer til at skræmme vælgere væk. Læg dertil, at det aldrig bliver gennemført af et flertal, og det ved De Konservative godt.«

Men det er bestemt ikke kun de vidtløftige forslag på udgiftssiden, der har fået Venstres gamle strateg til at overfalde bagfra. Han tror endnu mindre på Søren Papes forslag om at finde finansiering ved afbureaukratisering, hvad der ellers har været en konservativ kongstanke siden Poul Schlüters dage.

»Jeg har selv siddet som minister, herunder finansminister, med De Konservative. Og jeg kan bare sige, at det var en daglig kamp at få dem med til besparelser,« lyder det brutalt fra Hjort: »De taler altid om det. Men hver gang det kommer til de kritiske forhandlinger, forlader de det hurtigt igen.«

Flosset troværdighed

Det giftige angreb fra Claus Hjort Frederiksen spiller altså dobbelt på, at Søren Pape Poulsen på den ene side slet ikke mener parolerne for alvor og dropper kravene, så snart det bliver svært, og at han på den anden side kun gavner den røde blok, fordi vælgerne risikerer at løbe skrigende bort.

Mere konventionelt og langtfra lige så farligt forsøger Socialdemokratiet også at ramme Søren Pape Poulsen med mere tekniske beregninger. Finansministeriets regnedrenge er sat til at anskueliggøre, hvad det ville betyde, hvis De Konservatives 2030-plan skulle blive til virkelighed. Og det vil ifølge ministeriet føre til et betydeligt fald i antallet af offentligt ansatte medarbejdere.

Og uanset hvordan finansminister Nicolai Wammen (S) kan siges at bruge eller misbruge sine embedsmænd i partipolitisk øjemed, er det lykkedes for Socialdemokratiet at sætte en dagsorden, som er lige præcis så ukomfortabel for den samlede blå blok, som Claus Hjort Frederiksen påpeger.

Det er mildest talt uklart, hvordan Søren Pape – der i sin tid ikke var landets mest nøjsomme borgmester i Viborg – vil vride milliarder og atter milliarder ud af statsbudgettet på indtil videre totalt diffuse »effektiviseringer«.

Når statsminister Mette Frederiksen taler om »det største eksperiment med velfærdssamfundet i vores levetid«, vækker det ikke alene bundklang blandt mange vælgere, men formår også at mobilisere både socialdemokrater og fagbevægelsen. Pape har forvandlet sig selv til et ideologisk fugleskræmsel.

Så længe meningsmålingerne peger opad, og folkestemningen generelt er positivt opløftet og ukritisk omkring formanden, kan et parti normalt slippe afsted med meget. Når et parti har såkaldt momentum, er det muligt at undvige kontante spørgsmål om mulige konsekvenser af diverse forslag.

Uret tikker. Mandag sendte de seks borgerlige partiledere et brev til Mette Frederiksen, hvor de opfordrer til valg med det samme. Men timingen, ja, den er knap så god for Søren Pape.

Weekendens landsråd kan markere begyndelsen på en bumpet skillevej: Uden samme goodwill som tidligere og med en flosset personlig troværdighed er De Konservatives formand kommet skævt ind i opspillet til valgkampen.

Citat fra Information.

 

Engell: Ødelægger Papes drøm

BORGEN LIGE PÅ: Hans Engel analyserer Søren Papes situation

Af  Hans Engell

Selv om de konservative ser ud til at blive det største blå parti ved det kommende valg og partiformand Søren Pape Poulsen i målinger hidtil har stået som den mest troværdige statsministerkandidat, begynder hans chancer for at vinde posten som regeringschef at blegne.

Ikke på grund af Mette Frederiksen, men af tvivl i den blå lejr.

I en lang periode lignede Pape den undertippede kommende vinder.

Mens Jakob Ellemann noget kålhøgent præsenterede sig selv som det største dyr på savannen, tabte luft på sin nære omgang med R og der samtidig foregik en masseflugt fra Venstres folketingsgruppe, så holdt Pape sig helt neddykket.

Annonce:

Uden kanter eller skarp profil. Tog ingen chancer. Lagde meget lidt politik på bordet. Var gode venner med alle. Og stille og roligt gik meningsmålingerne op, mens Ellemann måtte kæmpe fra hus til hus. Mette Frederiksen brugte al krudtet på Ellemann, men lod Pape i fred.

Men mandag den 15. august sprang Pape ud af skabet, da han fra en tagetage på Christiansborg med udsigt til Statsministeriet meldte sig som kandidat til statsministerposten.

Fra da af begyndte tingene at gå galt. Pape kom pludselig ud i en skarp mediekrydsild, som kun blev endnu skarpere, da K præsenterede et skatteoplæg med lempelser på 40 mia. og reduktioner i den offentlige sektor på op mod 40.000 medarbejdere.

Pape havde meget svært ved at forklare, hvordan de konservative kunne garantere ’effektiviseringer’ og ’afbureaukratisering’ på milliarder, når partiet i regeringsposition - for nu at citere tidligere finansminister Claus Hjort - aldrig kunne finde besparelser.

’Jeg har selv siddet som finansminister med de konservative. Og jeg kan bare sige, at det var en daglig kamp at få dem med til besparelser. Det samme gælder topskatten. De taler altid om den. Men hver gang det kommer til kritiske forhandlinger, forlader de bordet’, sagde han til Berlingske.

Pape blev bedt om præcist at udpege de 40.000, man kan undvære i den offentlige sektor. Svaret er endnu ikke indløbet.

Men ét er slagsmål med S og V om finansieringen af en skatteplan. Den slags holder sjældent vælgerne vågne, og de tror alligevel ikke på politikernes tal under en valgkamp.

Nej, værre er sagen med Papes mand, Josue Medina Vasquez Poulsen, som vistnok er født i Den Dominikanske Republik. Den handler nemlig om Papes troværdighed, som er hans stærkeste kort.

I virkeligheden kommer det ikke en valgkamp ved, hvem Søren Pape er gift med. Men den konservative partiformands markedsføring af Josue som nevø til en præsident. Hans jødiske opvækst. Den mystiske og uanmeldte rejse af Pape og to andre ministre til Caribien skriger til himlen.

Især fordi Pape har rodet sig ud i den ene mere dødssyge og utroværdige forklaring efter den anden. Skælder ud på Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. For derefter at gå til undskyldning.

Og hvad gemmer der sig ellers omkring det underlige forløb. Hvordan kom Josue Medina til Danmark? Hvordan fik han dansk opholdstilladelse med vores ekstremt stramme regler?

Hvorfor lover Pape hele tiden at fremlægge oplysninger og redegørelser, blandt andet om Josues familiebånd til præsidenten i det fjerne øhav, uden der sker noget?

Det er klart, at medierne følger sagen. Men det gør de andre blå partier også. Og undrer sig. Er Søren Pape Poulsen manden, som kan styre en bred borgerlig-liberal regering igennem? Hvor god er han lige til at håndtere en krise?

Vi ved, at Inger Støjberg med garanti vil pege på vennen Søren Pape som statsminister. Men hvad vil Ellemann, Messerschmidt, Vermund, Vanopslagh?

Og så er der Lars Løkke, som formentlig hverken har lyst til at pege på Pape eller Ellemann. For nogen tid siden så det ud som om, at de blå ledere samlede sig om Pape. Det er ikke længere tilfældet. Tvivlen nager.

I den seneste Megafon får Pape og Støjberg 26,10 pct. af vælgerne tilsammen. V, NB, DF og LA kun 23,9 tilsammen. Og så er der Løkke med 2,2.

Så hvis det alene kører efter mandater, vil Pape kunne slå Ellemann i den blå lejr, medmindre Løkke støtter sit gamle parti. Men tallene afgør ikke den sag alene.

Papes problem er ikke bare presset i blå lejr. Det er endnu mere, at den personlige tillid blandt centrale politikere i de andre blå partier er ved at smuldre.

De oplever ham som fraværende ved forhandlingsbordet. For fagligt svag. Ikke stærk nok som leder i forhold til sine egne. Fire-fem sager, hvor Pape har skiftet mening. Senest beslutningen om at stemme mod ophævelsen af Hjort Frederiksens immunitet.

Umiddelbart skulle man tro, de andre blå ville hilse det velkommen, at Pape skiftede mening.

De læser det mere som svaghed. Han kunne ikke engang styre igennem sin egen folketingsgruppe. Og hans snak om skattenedsættelser giver de intet for.

En V-kilde siger: ’Papes skattepolitik er ren foræring til Mette. Han kunne ikke engang forhandle et politiforlig og finde finansiering uden afgiftsforhøjelser’.

De kommende uger bliver afgørende for Papes chancer som statsministerkandidat. Hos de konservative er opbakningen massiv. Men der findes også tvivlere. Især hvis Josue-sagen ruller videre.

Selv om Støjberg er Papes solide støtte, er det jo langt fra sikkert, at hun kan holde på 20 mandater gennem en hård valgkamp.

Valgkampe er altid fulde af overraskelser. Men hvem havde lige set manden fra Den Dominikanske Republik og det lidt blafrende cv - Josue Medina Vasquez - skulle blive en central spiller.

 Citat fra Ekstrabladet.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/engell-oedelaegger-papes-droem/9422154

 

Alle bør læse denne artikel, hvem stopper denne farce” (Jeg betaler gerne Berlingske, for alle kan læse denne gak historie)

Søren Pind har tabt sutten..-o☹
,,

DANMARK

Tidligere FE-chef: Søren Pinds udtalelser er »helt gak«

Seksuelle tilbøjeligheder har absolut ingenting med sikkerhedsgodkendelser at gøre. Derfor er det »helt uden for skiven«, at Søren Pind mener, at den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, ikke kan bestride embedet, når han dyrker S/M-sex. Sådan siger tidligere FE-chef Jacob Kaarsbo.

0 seconds of 3 minutes, 38 secondsVolume 85%

 

I den historiske, komplicerede og mystiske FE-sag om mulige læk af statshemmeligheder er meget stadig ukendt for offentligheden. Se videoen og få et overblik over sagen og dens baggrund.

Torsdag d. 08. september 2022, kl. 15.45

Del denne artikel

• 

CHRISTINA TOUSTRUP ERIKSEN

Journalist

 

Lyt til artiklen

5 min

Er man diskvalificeret til at blive sikkerhedsgodkendt, hvis man har visse seksuelle præferencer?

Det mener tidligere Venstre-politiker Søren Pind tilsyneladende.

»Så nu skal det normaliseres, at en efterretningschef – angiveligt – er sadomasochist og dyrker et depraveret sexliv? Er alle blevet skøre?« lød det i et nu slettet tweet på det sociale medie Twitter i går aftes.

Reaktionen kommer, efter at Berlingske onsdag aften kunne afsløre, at den øverste chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) på lukkede møder med partiledere på Slotsholmen delte intime oplysninger om Lars Findsens sexliv.

PET-chefen har blandt andet oplyst toppolitikere om, at Findsen dyrker S/M, som er en bred betegnelse for sadomasochistisk sex.

Detaljerne om Lars Findsens privatliv er under briefingerne blevet brugt som argument for, at Lars Findsen skulle være uegnet som chef for FE, fordi S/M ifølge PET-chefen kan gøre Lars Findsen sårbar over for afpresning – eksempelvis fra andre efterretningstjenester.

Om du så havde 10 eller 15 elskerinder hver evig eneste dag…

På baggrund af de nye oplysninger mener Søren Pind slet ikke, at Lars Findsen burde have været sikkerhedsgodkendt i første omgang.

»Hvem har givet Findsen en sikkerhedsgodkendelse? Det er det spørgsmål, ethvert tænkende menneske bør stille sig selv,« skriver Søren Pind videre og kalder det desuden »uhørt« og »det glade vanvid«.

Berlingske har spurgt Jacob Kaarsbo, der er forhenværende chefanalytiker og kvalitetschef ved Forsvarets Efterretningstjeneste, om hans syn på sagen.

Og ifølge ham har seksuelle tilbøjeligheder ingenting med sikkerhedsgodkendelser at gøre.

»Hvis Lars Findsen siger, at han synes, det er sjovt med lidt lak og læder og pisk, so what? Det er der ingen, der kan bruge til noget. Det ved enhver, der er blevet sikkerhedsgodkendt. På nær Søren Pind, måske,« siger Jacob Kaarsbo, der selv har været godkendt på højeste niveau.

Det afgørende er, om man har forhold i sit privatliv, som kan gøre en sårbar for afpresning. Enten fordi det er decideret ulovligt – eller fordi man fører et dobbeltliv, som man ikke tør stå ved, fortæller han.

»Men om du så havde 10 eller 15 elskerinder hver evig eneste dag, er der ikke et problem, så længe du er rede til at stå frem om det.«

»Jeg kender mange, der er clearet til absolut højeste niveau, som har private forhold, og det er ikke noget problem,« siger han.

»Hvem i alverdens riger og lande har givet den sikkerhedsgodkendelse,« spurgte Søren Pind i går aftes i et nu slettet tweet.

Foto: Søren Bidstrup (arkiv).

»Hvor fanden skulle Søren Pind vide det fra?«

Søren Pind har i efterfølgende tweets tilkendegivet, at begrebet »depraveret« var en forkert formulering. Han tilføjer, at det for ham ikke handler om selve Findsens seksuelle præference – men om hemmeligholdelsen.

»Pointen er netop, at ingen – heller ikke jeg – kendte til en adfærd, der, uanset hvordan man vender og drejer det, må betegnes som grænsesøgende og ud over normalen. Det kan man ikke som chef for efterretningstjenesten. Det skal være kendt,« skriver han.

Men den logik køber den forhenværende chefanalytiker og kvalitetschef ved Forsvarets Efterretningstjeneste heller ikke.

»Har det været hemmeligholdt? Det er bare Søren Pind, der siger, at han ikke vidste det. Og hvor fanden skulle han vide det fra?«

»Det er helt gak,« siger Jacob Kaarsbo.

Stjålne cykler står ikke i vejen for godkendelse

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan den nuværende PET-chef, Finn Borch Andersen, under de politiske briefinger desuden har forsøgt at fremstille Lars Findsen som en person, der kan finde på at snuppe andres cykler.

Findsen oplyste dengang, at han alene havde opsamlet »et par værdiløse cykelvrag«, som allerede var afmærket til destruktion, samt en kasseret cykel fra en container på en genbrugsplads.

Den oplysning vil Jacob Kaarsbo heller ikke definere som noget, der bør komme i vejen for en sikkerhedsgodkendelse.

»Det er jo i petitesseafdelingen. Kan du forestille dig en russisk spion, der kommer og afpresser en, der ligger inde med statshemmeligheder, med det? Det kan du jo ikke bruge til noget,« siger den tidligere FE-chef.

»Det viser, at man går efter manden og ikke efter bolden i den her sag. Man sidder jo et eller andet sted bare og underholder de her partiledere. Det er langt ude, usagligt og formentlig også ulovligt.«

Ifølge Berlingskes oplysninger indgår hverken S/M eller cyklerne som en del af sigtelsen mod Lars Findsen.

Tidligere PET-chef: Det er way back

Heller ikke tidligere chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen kan se logikken i, at Lars Findsens seksuelle præferencer skulle gøre ham mere sårbar over for afpresning.

Det siger han til Berlingske.

»Det havde betydning under Den Kolde Krig. Det er way back (fortid, red.), at man beskæftigede sig med den slags ting. Det er noget vrøvl. Det er for længst passé, det kan man ikke bruge som pressionsmiddel længere,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Berlingske har været i kontaktet Søren Pind for at få ham til at uddybe flere af de nu slettede tweets, men den tidligere toppolitiker har ikke ønsket at udtale sig yderligere.

FAKTA

FE-sagen overblik

• 24. august 2020: Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, offentliggør i en pressemeddelelse usædvanlig hård kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
• August og september 2020: Ad flere omgange hjemsender forsvarsminister Trine Bramsen (S) en håndfuld medarbejdere som reaktion på tilsynets kritik, herunder FE-chef Lars Findsen.
• August og september 2020: Weekendavisen, Berlingske og DR afdækker, at tilsynets kritik blandt andet handler om det dansk-amerikanske efterretningssamarbejde om at tappe danske kabler for data.
• 21. december 2020: En undersøgelseskommission nedsættes til at afdække forløbet.
• 8. december 2021: Fire daværende eller tidligere PET- og FE-medarbejdere, heriblandt FE-chef Lars Findsen, bliver anholdt og sigtet for brud på straffelovens paragraf 109, mistænkt for at have videregivet højt klassificerede oplysninger. I dag er sigtelsen mod den ene person frafaldet.
• December 2021: Mediechefer indkaldes til samtaler med chefer for PET og FE. Flere mediechefer oplever samtalerne som slet skjult pres.
• 13. december 2021: Kommissionen frikender FE for alle tilsynets oprindelige kritikpunkter.
• 20. december 2021: Også tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) sigtes efter straffelovens paragraf 109.
• 4. januar 2022: Mindst otte journalister bliver kontaktet af den nyoprettede 15. politikreds, National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), med henblik på at lade sig afhøre i FE-sagen.
• 17. februar 2022: Efter 71 dage i fængsel bliver FE-chef Lars Findsen løsladt, men han er fortsat sigtet.
• 12. maj 2022: Rigsadvokaten indstiller, at der rejses tiltale mod Claus Hjort Frederiksen.
• 19. maj 2022: Et folketingsflertal afviser at ophæve Claus Hjort Frederiksens parlamentariske immunitet.
• 26. juni 2022: Berlingske afslører, at sigtelsen mod Lars Findsen omhandler hans samtaler med to journalister og fire nærtstående. Samtidig kommer det frem, at Folketinget med al sandsynlighed har fået en forværret og overdrevet fremstilling af sagens alvor, blandt andet fordi myndighederne på politiske briefinger har fremlagt meget private oplysninger om Lars Findsen, som ret beset ikke har noget med straffesagen at gøre.
• 27. juni 2022: Politikere træder frem og medgiver, at der kan være noget galt med de politiske briefinger. Lars Løkke Rasmussen, partileder for Moderaterne, tilkendegiver eksempelvis, at han i dag godt kan se, at det havde afdramatiseret sagen, hvis han havde fået et fyldestgørende billede af sagen under den politiske briefing.
• 28. juni 2022: Lars Findsen udtaler sig for første gang selv udførligt om sagen og kritiserer i skarpe vendinger myndighedernes håndtering af sagen.
• 2. september 2022: Justitsminister Mattias Tesfaye (S) lover, at alt er
•  
• 
  efter bogen i Justitsministeriet og PET under FE-sagen.

 

 

 

 

 

https://www.berlingske.dk/danmark/tidligere-fe-chef-soeren-pinds-udtalelser-er-helt-gak

De fleste danskere har nu modtaget en vild kvartals-elregning, samt nogle en gasregning.

 
 
De fleste danskere har nu modtaget en vild kvartals-elregning, samt nogle en gasregning,
Som skal betales inden for den næste uges tid.
Regeringen lover snarlige økonomiske 2030-planer,
Men borgerne er målløse over de vilde el & gasregninger.
(her hjælper ikke gode tanker om økonomiske 2030-planer)
Herudover er borgerne målløse over dagligvarernes himmelflugt”
(1 kg ost er steget fra kr. 59 til kr. 94)
Bag ved det hele er inflationen, med månedlige stigningstal på op til 9 %,
Samt energipriserne himmelflugt,
Der er brug for hurtig handling”
(Det kunne være at fjerne elafgiften, foreløbigt for et år det vil koste staten ca. 10 milliarder,
Som kunne tages fra det årlige ekstra provenu på pal-skatten)
Jeg mener der budgetteres  i 2022 med en stats indtægt på pal skat på ca. 19,6 milliarder,
Men der kom ca. 63,1 milliarder ind i 2021.
( man bør kigge på at fjerne moms på fødevarer, der er mange ubrugte penge på pal kontoen)
(undskyldning om it systemer der ikke håndtere dette er ikke i orden, -o☹ virksomhederne der indberetter moms, skal nok finde ud af dette)
Pensionsskat kaldes pal-skat…

Pal skat:   https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danskernes-pensionsskat-imponerer-igen?publisherId=4901971&releaseId=13646912

 
 
Bedste  hilsen.
Leif Tullberg

Det er med beklagelse at jeg har medvirket til at skabe usikkerhed om varmechecken -o☹

 

Kære alle,

Sådan skrev jeg til jer i går”
Mette Frederiksen har tilgodeset mig med en varme check 🤗

Jeg siger pænt tak, det har jo været meget varmt.

🙌🤔🥰

(det er ikke gas, jeg bruger kun Kosan gas til grillen

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

 

Det er åbenbart at jeg opfattede checken som en gave der ikke tilkom mig,

Men det er forkert, jeg gik ind på Borger.dk og fandt de  gældende betingelser jeg vedhæfter dem:

 

Varmechecken blev udbetalt til din husstand den 10. august 2022, hvis husstanden levede op til tre betingelser for at få varmechecken.

 

Betingelserne er:

 

Mindst en person på din husstandsadresse er registeret i Det Centrale Personregister pr. 1. januar 2022 ifølge oplysninger hentet den 1. april 2022.

Boligen på adressen skal ifølge oplysninger i Bygnings- og Boligregisteret pr. 1. januar 2022 opvarmes via en af følgende varmekilder: naturgas, fjernvarme i særlige områder eller elektricitet med et elforbrug for december 2021 på mere end 1.500 kWh.

Den samlede husstandsindkomst for 2020 må ikke overstige 650.000 kr., dvs. 706.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag beregnet som den gældende årsindkomst for 2020 pr. 1. april 2022.

Læs mere om varmechecken på:

 

https://www.borger.dk/miljoe-og-energi/Energi/varmecheck

 

Det er med beklagelse at jeg har medvirket til at skabe usikkerhed om varmechecken -o☹

 

Jeg kan oplyse at jeg opfylder betingelserne for modtagelsen af varmechecken..-o😊

 

Det skal ikke være en undskyldning, at jeg havde læst i dagspressen og hørt på tv at det kun var gasforbrugerne der er berettiget..

 

Jeg undskylder hermed…

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Jeg mener ikke at lovgivningen fritager uvidenhed, dumhed, inkompetence”

 

 

Minksagen er op ad bakke for Danmark”
Men Statsministerens synspunkt, er der er  begået nul fejl og de fejl der påstås er begået, er ok.☹

 

Men hvordan kommer Danmark videre, det er omtvisteligt at Mette Fredriksen har styret hele minkprocessen.

Jeg mener ikke at lovgivningen fritager uvidenhed, dumhed, inkompetence”

Man er som borger er man altid pligtig til at læse alt det tilgængelige materiale, samt lovgivningen,

Ukendskab til dette eller loven, er ikke en fritagelse for ansvar.

Som i dette tilfælde er de 3 forslag til løsning af minkudfordringen, som embedsmændene havde leveret,
Til mødet 3 november, men som  blev kasseret af Mette Frederiksen.

Men på mødet 3 november kom et nyt forslag 4,og deltagerne i mødet godkendte samme forslag,

Så må mødedeltagerne naturligvis stå på mål for beslutningen, og må stå på mål for indholdet i forslaget,

Alt andet er nonsens..

 

BH Leif..

Scrolle…

 

KAPITEL 2

Kommissionsundersøgelsens

resultater

Dette kapitel indeholder et kort resumé af kommissionens overvejelser og

vurderinger. Der er i beretningens kapitel 5 og 8 redegjort mere udførligt for,

hvilket hændelsesforløb kommissionen har lagt til grund, og for kommis[1]sionens vurderinger, herunder retlige vurderinger til belysning af, om der

foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar. Der er

redegjort for det retlige grundlag i kapitel 6 og 7.

2.1. Pressemødet den 4. november 2020

Onsdag den 4. november 2020 indkaldte Statsministeriet til pressemøde samme dag kl. 16.00. Det blev i indkaldelsen oplyst, at der på pressemødet ville

blive givet en status på situationen med covid-19-smitte i mink samt håndteringen heraf. Det blev også oplyst, at statsministeren og de øvrige deltagere

ville deltage virtuelt. Pressemødet blev transmitteret direkte på landsdækkende tv. I pressemødet deltog ud over statsminister Mette Frederiksen også

sundhedsminister Magnus Heunicke, faglig direktør i Statens Serum Institut

Kåre Mølbak, miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, rigspolitichef Thorkild Fogde og erhvervsminister Simon Kollerup.

På pressemødet oplyste statsminister Mette Frederiksen, at Statens Serum

Institut havde observeret en meget alvorlig udvikling i covid-19 forårsaget

af mink, og at man risikerede, at effekten af en kommende vaccine ville blive

svækket eller i værste fald udeblive. Af hensyn til folkesundheden, herunder

mulighederne for at forebygge covid-19 med vacciner, skulle alle mink derfor

aflives. Beskeden blev fulgt op af bl.a. miljø- og fødevareminister Mogens

Jensen, der sagde, at regeringen havde besluttet, at alle mink skulle slås ned

hurtigst muligt, inklusiv alle avlsdyr, for at beskytte folkesundheden. Miljø- og

28

Kommissionsundersøgelsens resultater

fødevareministeren sagde også, at minkavlere i hele landet, der selv aflivede

deres mink hurtigt, ville få ekstra kompensation.

Statsminister Mette Frederiksen sagde på pressemødet, at situationen krævede ”resolut handling”, at det var ”nødvendigt at aflive alle mink i Danmark”,

og at ”For at understøtte den aflivningsindsats, som fødevaremyndighederne

allerede er i gang med at iværksætte, så, og allerede er i gang med, så iværksættes der nu en nødplan for aflivning, som håndteres i regi af Den nationale

operative stab under politiets kommando og med bistand fra Forsvaret, fra

Beredskabsstyrelsen og fra Hjemmeværnet”. Som svar på spørgsmål sagde

Mette Frederiksen bl.a., at ”nu står vi så her og, og igangsætter en, en egent[1]lig aflivning af alle mink i Danmark”, og at ”Jeg bliver også nødt til at sige,

som, som det også har været sagt fra Statens Serum Institut tidligere, at den

risikovurdering, der ligger til grund for den her beslutning, kan i vores øjne

ikke forhandles eller diskuteres, når der er så stor en risiko forbundet med at

fortsætte en minkproduktion, og det handler om den fremtidige værdi og potentielle værdi af en vaccine, så er vi nødsaget til at træffe den her beslutning”.

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen sagde på pressemødet, at det var

”nødvendigt, at alle mink skal slås ned hurtigst muligt inklusiv alle avlsdyr”,

hvilket var en beslutning, ”der de facto vil betyde nedlukning af den danske

minkbranche i minimum en årrække”. Mogens Jensen sagde også, at ”For nuværende, der vil aflivningsprocessen fortsætte som hidtil, men hastigheden

den skal øges, og derfor arbejder Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen

lige nu på højtryk for at få aflivet flest mulige mink hurtigst muligt. Ligesom

politiet og Forsvaret nu intensiverer deres indsats for at sætte ekstra gang i

aflivningerne”. Mogens Jensen introducerede tempobonus: ”Derudover har

regeringen besluttet, at minkavlere i hele landet, der afliver deres mink hurtigt, vil få en ekstra kompensation, og den ordning vil gælde både indenfor

og udenfor zonerne”.

Ligeledes den 4. november 2020 blev der lagt en pressemeddelelse ud på

regeringens hjemmeside med titlen ”Danmarks minkbestand aflives grundet

mutation af coronavirus” og med angivelse af Miljø- og Fødevareministeriet,

Sundheds- og Ældreministeriet, Statsministeriet, Erhvervsministeriet og regeringen. En tilsvarende pressemeddelelse blev lagt ud af Miljø- og Fødeva[1]reministeriet med titlen ”Corona-virus: Alle mink i Danmark skal aflives”. Af

pressemeddelelserne fremgik, at ”regeringen har besluttet at aflive alle mink

29

Pressemødet den 4. november 2020

i Danmark”. Pressemeddelelserne indeholdt endvidere oplysninger om tempo[1]bonus til minkavlerne. Det fremgik således, at regeringen indførte ”en ekstra

tempo-bonus på 20 kr. pr. mink, hvis minkavlerne får tømt sin besætning

inden for 10 dage – dog 5 dage for besætninger under 7.500 dyr”.

Kommissionen finder, at udmeldingerne på pressemødet den 4. november

2020, i første række fra statsminister Mette Frederiksen og miljø- og føde[1]vareminister Mogens Jensen, må forstås på den måde, at alle mink nu skulle

aflives i konsekvens af en beslutning truffet af regeringen, og at minkavlerne

kunne opnå en bonus ved selv at aflive mink, idet myndighederne ellers ville

forestå aflivningen. Der blev ikke taget noget forbehold for, at der først skulle

tilvejebringes lovhjemmel, eller at der i øvrigt var nogen usikkerhed om ekse[1]kveringen af beslutningen. På pressemødet blev det konkret underbygget af

oplysninger om, at eksekveringen i regi af Den nationale operative stab var

blevet iværksat, og at der blev appelleret til de enkelte minkavlere til selv at

forestå aflivning hurtigst muligt, heriblandt fra rigspolitichefen.

Udmeldingerne på pressemødet var baseret på en forudsætning om, at der

var hjemmel til at aflive alle mink, og at der var hjemmel til at udbetale tem[1]pobonus.

Efter kommissionens vurdering var der imidlertid ikke på tidspunktet for

pressemødet den 4. november 2020 hjemmel til at aflive mink i hele landet,

men alene smittede minkbesætninger (zone 1) samt minkbesætninger i sik[1]kerhedszonerne på 7,8 km fra smittede besætninger (zone 2). Videre var der

ikke den 4. november 2020 hjemmel til at udbetale tempobonus til nogen

minkavlere. Kommissionen finder, at det var klart, at der manglede hjemmel

til at aflive alle mink i Danmark, ligesom kommissionen finder, at det var klart,

at der manglede hjemmel til tempobonus.

Ikke desto mindre blev det på pressemødet den 4. november 2020 og i de efter[1]følgende pressemeddelelser meldt ud, at alle mink i hele landet skulle og ville

blive aflivet, og at minkavlerne kunne træde i myndighedernes sted og selv

aflive egne mink mod at modtage ekstra betaling, nemlig tempobonus, som

ikke var kompensation for tab og heller ikke begrundet i påførte omkostninger.

Disse udmeldinger på pressemødet var efter kommissionens vurdering vild[1]ledende, og efter kommissionens vurdering var udmeldingerne også groft

30

Kommissionsundersøgelsens resultater

vildledende, henset til den meget vidtgående og intensive karakter af beslut[1]ningen såvel som de økonomiske og samfundsmæssige implikationer. Det er

efter kommissionens opfattelse særdeles kritisabelt.

Uanset hvordan udmeldinger på et pressemøde kan kvalificeres retligt, må

myndigheder således ikke vildlede borgerne som sket. Myndigheder må ikke

utvetydigt opfordre borgere til at træde i myndighedernes sted og selv handle

under foregivelse af, at myndighederne ellers vil handle, når myndighederne

ikke har hjemmel til at handle. Videre må myndigheder ikke uden forbehold

stille borgere en betaling i udsigt, når der ikke er hjemmel hertil, materielt og

finansielt, og der heller ikke foreligger statsstøtteretlig afklaring. Dette følger

af princippet om lovmæssig forvaltning (legalitetsprincippet) såvel som af

sandhedspligten, der tillige indbefatter et forbud mod vildledning, hvilke er

grundlæggende regler for forvaltning og udøvende magt.

Det er efter kommissionens opfattelse forståeligt, at udmeldingerne på pres[1]semødet blev opfattet af minkavlere som et påbud, også henset til at det for[1]mentlig ville være helt urealistisk at gennemføre aflivningsindsatsen inden

for rimelig tid uden minkavlernes aktive deltagelse. Imidlertid finder kom[1]missionen, at udmeldingerne på pressemødet bedømt isoleret ikke i forhold

til minkavlerne havde form af et påbud. Der var i stedet efter kommissionens

opfattelse tale om en meget stærk opfordring, der blev ledsaget af, hvad der

måtte fremstå som et retligt bindende tilsagn om en ekstra kompensation i

form af tempobonus, såfremt opfordringen blev imødekommet, idet myndig[1]hederne ellers selv ville forestå aflivningerne – hvilket som nævnt alt sammen

var groft vildledende.

I forhold til myndigheder finder kommissionen, at udmeldingerne på pres[1]semødet den 4. november 2020 og i de efterfølgende pressemeddelelser ret[1]ligt må kvalificeres som en instruks til i første række Fødevarestyrelsen og

Rigspolitiet om straks at igangsætte og gennemføre aflivning af mink fra

myndighedsside, hvilket underbygges af henvisningerne på pressemødet til,

at eksekvering i regi af Den nationale operative stab var blevet iværksat.

Kommissionen finder, at instruksen bl.a. udmøntede sig i Fødevarestyrelsens

brev af 6. november 2020 til alle minkavlere og i Rigspolitiets actioncard af 6.

november 2020. Efter kommissionens opfattelse var instruksen klart ulovlig

og retligt en nullitet.

31

Pressemødet den 4. november 2020

Kommissionens retlige vurderinger i anledning af den grove vildledning af

minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndighederne

på pressemødet den 4. november 2020 indbefatter forløbet forud for pres[1]semødet, som reelt startede den 2. november 2020, efter at faglig direktør

i Statens Serum Institut Kåre Mølbak på et møde med Kopenhagen Fur og

Fødevarestyrelsen havde oplyst, at Statens Serum Institut havde påvist en

mutation, cluster 5, i minkvarianten, som foreløbige laboratorieundersøgelser

tydede på havde nedsat følsomhed over for neutraliserende antistoffer, hvilket

risikerede at påvirke effekten af fremtidige vacciner. Ifølge et senere referat

havde Kåre Mølbak på mødet udtalt, at hvis ikke myndighederne tog den

nuværende situation alvorligt, var der risiko for, at der i et worst case-scena[1]rium blev skabt et nyt Wuhan (reservoir for massiv smittespredning). Den 3.

november 2020 fremkom Statens Serum Institut på baggrund heraf med en

skriftlig risikovurdering, som konkluderede, at ”En fortsat minkavl under en

igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesund[1]heden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner”.

Om eftermiddagen den 3. november 2020 blev forberedelsen af et virtuelt

møde i regeringens koordinationsudvalg (KU) samme aften igangsat, idet

mink var det eneste punkt på dagsordenen. Sagen omfattede både behand[1]lingen af mink og den humane smitte i Nordjylland, hvor smitten blandt

minkfarme var særlig udbredt. Mødet var planlagt til at finde sted kl. 21.00,

men endte med at blive udskudt til kl. 21.30.

Forløbet bar præg af, at Statsministeriet indtog en styrende rolle i en forceret

proces, og at Sundhedsministeriet og Justitsministeriet havde en kendt sam[1]arbejdsform i forhold til covid-19. Videre bar forløbet præg af, at Miljø- og

Fødevareministeriet blev trængt noget i baggrunden og ikke var genstand for

særlig interesse, uanset at mink og aflivning af mink henhørte under Miljø- og

Fødevareministeriets ressort.

Forholdene omkring KU-mødet den 3. november 2020 var i øvrigt langt fra

optimale. Mødet, som startede kl. 21.30, blev som nævnt afholdt virtuelt. Ma[1]terialet til brug for mødet var udarbejdet under hastværk og fremkom meget

sent. Således modtog mødedeltagerne første gang materiale ved en mail kl.

20.12 fra Statsministeriet. Materialet indbefattede et cover og et antal bilag.

De to sidste bilag samt et revideret cover fremkom kl. 21.24.

32

Kommissionsundersøgelsens resultater

Udvalgets faste kreds på det pågældende tidspunkt bestod af statsminister

Mette Frederiksen (formand), finansminister Nicolai Wammen, udenrigsmi[1]nister Jeppe Kofod, skatteminister Morten Bødskov og justitsminister Nick

Hækkerup. Sidstnævnte var fraværende ved det konkrete møde på grund af

sygdom. Foruden den faste kreds af ministre deltog også erhvervsminister

Simon Kollerup, sundhedsminister Magnus Heunicke, miljø- og fødevaremi[1]nister Mogens Jensen og forsvarsminister Trine Bramsen. Ministrenes departementschefer deltog også, heriblandt Barbara Bertelsen, Peter Stensgaard

Mørch, Lars Gert Lose, Johan Legarth, Michael Dithmer, Per Okkels og Henrik

Studsgaard, ligesom bl.a. departementsråd Pelle Pape og de særlige rådgivere

Martin Justesen og Sara Vad Sørensen fra Statsministeriet og særlig rådgiver

Søren Andersen fra Miljø- og Fødevareministeriet deltog.

Samlet set er det efter kommissionens opfattelse klart, at det pres, hvorunder

KU-mødet blev forberedt og gennemført, øgede risiko for fejl på en uhensigtsmæssig måde.

På KU-mødet blev det besluttet, at alle mink skulle aflives, inkl. avlsdyr, og at

beslutningen skulle meldes ud på et pressemøde dagen efter med deltagelse af

statsministeren. Tempobonus blev også besluttet. Miljø- og fødevareminister

Mogens Jensen har forklaret, at beslutningen blev truffet med hans indfor[1]ståelse. Færdigbehandling af tiltagene i forhold til den humane sundhed i

Nordjylland blev udskudt til et nyt KU-møde, og de blev først meldt ud på et

pressemøde den 5. november 2020.

Kommissionen lægger til grund, at spørgsmålet om hjemmel til aflivning af

mink uden for sikkerhedszonerne ikke blev nævnt og heller ikke blev rejst på

KU-mødet den 3. november 2020, og at der således ikke på mødet blev delt

oplysninger om hjemmel eller mangel herpå til aflivning af alle mink, heller

ikke på foranledning af Miljø- og Fødevareministeriet som ressortministerium. Der er således blandt de afhørte mødedeltagere enighed om, at man ikke

diskuterede spørgsmålet om hjemmel til aflivning af mink. Spørgsmålet om

hjemmel til tempobonus blev heller ikke diskuteret.

Med hensyn til beslutningen på KU-mødet lægger kommissionen til grund,

at aflivning af alle mink ikke var et udkomme, som var behandlet i materialet

udarbejdet til brug for KU-mødet.

33

Pressemødet den 4. november 2020

Netop fordi beslutningen ikke var beskrevet i mødematerialet, og såvel beslut[1]ningen som eksekveringen heraf samtidig var meget vidtgående og intensiv

og uden fortilfælde, kan det undre, at spørgsmålet om hjemmel ikke blev

rejst på KU-mødet. Det synes således ikke blot at kunne tages for givet, at der

skulle være hjemmel i eksisterende lovgivning til en sådan meget vidtgående

og intensiv beslutning uden fortilfælde. Tilsvarende synes det heller ikke

blot at kunne tages for givet, at der ville være materiel og finansiel hjemmel

til en tempobonus, som var en ny idé undfanget dagen før, og som hverken

var kompensation for tab eller begrundet i påførte omkostninger, men et tilskud. Inspiration til hjemmelsovervejelser var indeholdt i udkast til notater

fra henholdsvis Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet, som

var KU-sagens bilag 2 og 2a. Tilsvarende behandlede et notat af 2. november

2020 fra Finansministeriet, der var KU-sagens bilag 3, et nyt initiativ i form

af tempobonus, idet det i hvert fald ikke fremgik, at der var finansiel hjemmel

hertil. Ifølge forklaringerne for kommissionen blev disse bilag imidlertid ikke

læst i sammenhæng af mødet.

I tiden mellem KU-mødet og pressemødet den 4. november 2020 kl. 16.00

var der efter kommissionens opfattelse anledning til at overveje hjemmels[1]grundlaget, også henset til at det efter KU-mødet stod klart, at der var truffet

en beslutning, som var meget vidtgående og intensiv og uden fortilfælde, at

beslutningen ikke var i overensstemmelse med indstillingen i coveret, og at

den ville blive meldt ud af statsministeren på et pressemøde. Det skete ikke,

eller det skete i hvert fald ikke i tilstrækkelig grad.

Med hensyn til Miljø- og Fødevareministeriet lægger kommissionen til grund, at

Miljø- og Fødevareministeriet var ressortministerium i forhold til mink, lige som miljø- og fødevareministeren på pressemødet den 4. november 2020 tog

aktiv del i vildledningen af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige

instruks til myndigheder i forhold til aflivning af mink uden for sikkerheds[1]zonerne og i særdeleshed tempobonus. Kommissionen lægger vægt på, at

Miljø- og Fødevareministeriet i nogen grad blev kørt ud på et sidespor i dagene

mellem den 2. og 4. november 2020, men samtidig finder kommissionen, at

Miljø- og Fødevareministeriet som ressortministerium havde både anledning

og pligt til så vidt muligt at sikre sig, at udmeldingerne på pressemødet den

4. november 2020 ikke forudsatte en hjemmel til aflivning af mink eller en

hjemmel til tempobonus, som ikke forelå. Kommissionen finder, at det ikke

var tilstrækkeligt, at spørgsmål om hjemmel til aflivning af mink uden for

34

Kommissionsundersøgelsens resultater

sikkerhedszonerne den 4. november 2020 blev rejst på et møde mellem afdelingschefer, hvoraf ingen deltog i pressemødet, ligesom Miljø- og Fødevaremi[1]nisteriet heller ikke kunne forlade sig på tidligere udmeldinger over for nogle,

men langt fra alle deltagerne i KU-mødet, eksempelvis i et cover til et møde i

regeringens coronaudvalg (CU) den 1. oktober 2020. Uanset Miljø- og Fødeva[1]reministeriet og Fødevarestyrelsen ifølge forklaringer for kommissionen ikke

havde forudset, at der på KU-mødet den 3. november 2020 ville blive truffet

en meget vidtgående og intensiv beslutning om aflivning af alle mink, inkl.

avlsdyr, havde det været hensigtsmæssigt, om Miljø- og Fødevareministeriet

på selve KU-mødet havde delt sin vurdering af spørgsmålene om hjemmel,

både til aflivning af mink og tempobonus, som var en idé undfanget dagen

før. Efter kommissionens opfattelse burde Miljø- og Fødevareministeriet i

tiden frem til udmeldingen af beslutningen til minkavlere og offentlighed på

pressemødet den 4. november 2020 have delt sin vurdering af spørgsmålene

om hjemmel og så vidt muligt sikret, at der ikke på pressemødet skete vildledning eller ulovlig instruktion. Det havde i den forbindelse været naturligt at

tage kontakt til Statsministeriet, som forestod planlægning af pressemødet, og

også til Justitsministeriet, som havde koordineret sagen, og som konkret tog en

interesse i spørgsmålet om hjemmel til aflivning af alle mink, idet kontakten

efter kommissionens opfattelse burde have været sket på højeste niveau, hvad

enten ministerniveau eller departementschefniveau. Kommissionen noterer

sig, at der i løbet af den 4. november 2020 faktisk var drøftelser i Fødevarestyrelsen, som bekræftede vurderingen af, at der ikke var hjemmel, hvilke drøftel[1]ser indbefattede Miljø- og Fødevareministeriet. Samlet er det kommissionens

vurdering, at Miljø- og Fødevareministeriet har handlet særdeles kritisabelt i

forløbet, som førte til den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og

den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet

den 4. november 2020. Efter at Justitsministeriet den 5. november 2020 hav[1]de vurderet og ikke tilsidesat Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af, at

der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, og arbejdet med et lovforslag,

der skulle tilvejebringe hjemmel, blev igangsat, var der konkret anledning

for Miljø- og Fødevareministeriet til at dele sin vurdering af spørgsmålene

om hjemmel og så vidt muligt sikre, at minkavlere og offentlighed blev bragt

ud af vildfarelsen, som var skabt ved pressemødet den 4. november 2020, og

det er yderligere kritisabelt, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke gjorde noget

i den forbindelse, ligesom det er yderligere kritisabelt, at Miljø- og Fødevareministeriet den 5. november 2020 tilrettelagde en forhøjelse af tempobonus i

35

Pressemødet den 4. november 2020

syv nordjyske kommuner og efterfølgende meldte dette ud, uanset at der ikke

var tilvejebragt hjemmel, materielt og finansielt.

I forhold til miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har kommissionen alene

foretaget en bevisvurdering, idet kommissionen ikke kan foretage en retlig

vurdering til belysning af spørgsmål om ministres ansvar. Kommissionen

finder, at Mogens Jensens udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020

objektivt set var groft vildledende, men at Mogens Jensen subjektivt ikke den

4. november 2020 havde viden herom eller hensigt hertil. Kommissionen har

ikke foretaget en vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed.

Det er kommissionens vurdering, at departementschef i Miljø- og Fødevaremini[1]steriet Henrik Studsgaard, afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup

og kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet Paolo Drostby hver især har begået

tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det

offentlige søger dem draget til ansvar, for så vidt angår Henrik Studsgaard og

Tejs Binderup også henset til Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020

til minkavlerne og miljø- og fødevareministerens presseudtalelse den 8. no[1]vember 2020, der omtales nedenfor i afsnit 2.2 og 2.6.

Med hensyn til Statsministeriet lægger kommissionen til grund, at Statsmi[1]nisteriet indtog en overordnet og styrende rolle i den forcerede proces, som

ledte frem til pressemødet den 4. november 2020, og at statsministeren førte

an på pressemødet og selv udmeldte regeringens beslutning om aflivning af

alle mink, selv om beslutningen ressortmæssigt hørte under Miljø- og Fødevareministeriet. Udmeldingen var groft vildledende henset til den manglende

hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne. Kommissionen

lægger vægt på, at Statsministeriet fra den 2. november 2020 foranledigede

indkaldelse til departementschefmøder og KU-møde, tildelte koordinerings[1]opgave til Justitsministeriet, kommenterede og godkendte coveret til brug for

KU-mødet, gennemførte og ledede KU-mødet samt indkaldte, tilrettelagde

og gennemførte det efterfølgende pressemøde, alt imens ressortministeriet

trådte noget i baggrunden og eksempelvis ikke godkendte materiale til brug

for KU-mødet, ligesom miljø- og fødevareministeren på selve KU-mødet først

tog ordet forholdsvis sent og ved pressemødets indledning var den fjerde af

seks talere. Videre lægger kommissionen vægt på, at Statsministeriet var be[1]kendt med, at der på KU-mødet blev truffet en meget vidtgående og intensiv

beslutning, som ikke havde været forberedt i coveret til mødet, og som Stats-

36

Kommissionsundersøgelsens resultater

ministeriet måtte indse meget vel ikke havde været forudset af eksempelvis

ressortministeriet. Yderligere lægger kommissionen vægt på, at sagen ikke

blev sendt tilbage til ressortministeriet med henblik på endelig indstilling,

uanset KU-sagen havde været forberedt under stor hast, og der viste sig at

være tid hertil. Endelig lægger kommissionen vægt på, at det var en del af

beslutningen på KU-mødet, at statsministeren skulle deltage i pressemødet

med henblik på udmelding og eksekvering af den meget vidtgående og inten[1]sive beslutning om aflivning af alle mink, og at statsministeren faktisk også

førte an på pressemødet og selv delte den trufne beslutning om aflivning af

alle mink med minkavlerne og offentligheden i øvrigt. Under disse konkrete

omstændigheder finder kommissionen, at Statsministeriet burde have rejst

spørgsmålet om hjemmel over for ressortministeriet, i hvert fald forinden

pressemødet, med henblik på at sikre, at der var fornøden hjemmel, hvilket

imidlertid ikke skete. Selve statsministerens indledning til brug for pressemø[1]det havde i et udkast været til faktatjek, bl.a. i Miljø- og Fødevareministeriet

som ressortministerium, men kommissionen finder, at dette faktatjek, som

fandt sted på lavere niveau i ministerierne, under de anførte omstændigheder

var utilstrækkeligt til at fritage for kritik for den skete grove vildledning og

klart ulovlige instruktion, også henset til at faktatjekket ikke blev ledsaget af

nogen specifikke spørgsmål til hjemmel. Samlet er det kommissionens vurde[1]ring, at Statsministeriet har handlet meget kritisabelt i forløbet, som førte til den

grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks

til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020.

I forhold til statsminister Mette Frederiksen har kommissionen alene foretaget en

bevisvurdering, idet kommissionen ikke kan foretage en retlig vurdering til

belysning af spørgsmål om ministres ansvar. Kommissionen finder, at Mette

Frederiksens udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020 objektivt

set var groft vildledende, men at Mette Frederiksen subjektivt ikke den 4.

november 2020 havde viden herom eller hensigt hertil. Kommissionen har

ikke foretaget en vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed.

Det er kommissionens vurdering, at departementschef i Statsministeriet Barbara

Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag

for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar.

Med hensyn til Sundhedsministeriet lægger kommissionen til grund, at Sund[1]hedsministeriet ikke på samme måde som Statsministeriet og Miljø- og Føde-

37

Pressemødet den 4. november 2020

vareministeriet tog aktiv del i vildledningen. I forbindelse med pressemødet

den 4. november 2020 og dagene forinden havde Sundhedsministeriet fokus

på eget ressort i form af selve risikovurderingen samt tiltag i Nordjylland i

forhold til den humane sundhed, hvorimod beslutningen om aflivning af alle

mink og eksekveringen heraf blev forestået af andre. Kommissionen lægger

vægt på, at der gennem et halvt år forud havde været et nært samarbejde

mellem Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet om smitte i

mink, som var blevet intensiveret gennem efteråret, og kommissionen lægger

til grund, at Sundhedsministeriet i dette forløb også modtog oplysning om, at

der ifølge Miljø- og Fødevareministeriet ikke ville være hjemmel til aflivning af

alle mink. Videre lægger kommissionen vægt på, at Sundhedsministeriet var

centralt placeret i forhold til håndteringen af covid-19, i vidt omfang i sam[1]arbejde med Justitsministeriet og også Statsministeriet, hvilket også konkret

var tilfældet i dagene mellem den 2. og 4. november 2020, og at det var på

Sundhedsministeriets klare anbefaling, at der på KU-mødet den 3. november

2020 blev truffet den meget vidtgående og intensive beslutning om, at alle

mink skulle aflives. Samtidig bemærker kommissionen, at Sundhedsministe[1]riet tog en aktiv interesse i spørgsmål om hjemmel til aflivning af alle mink,

således også i forbindelse med afdelingschefmødet den 4. november 2020. Det

havde således efter kommissionens opfattelse også været hensigtsmæssigt, om

Sundhedsministeriet omkring selve KU-mødet den 3. november 2020 eller i

hvert fald før pressemødet den 4. november 2020 havde rejst spørgsmål om

hjemmel til aflivning af alle mink og i øvrigt deltaget mere åbent i drøftelsen

den 4. november 2020, også henset til beslutningens meget vidtgående og

intensive karakter. Samtidig lægger kommissionen imidlertid også vægt på,

at Sundhedsministeriet i forløbet havde fokus på eget ressort og ikke i nævneværdigt omfang kan siges at have taget del i og medvirket til den grove

vildledning, som fandt sted på pressemødet den 4. november 2020. Samlet er

det kommissionens vurdering, at der ikke i forbindelse med pressemødet den

4. november 2020 er fuldt fornødent grundlag for at kritisere Sundhedsmi[1]nisteriet i anledning af den grove vildledning af minkavlere og offentlighed

og den klart ulovlige instruks til myndigheder, hvoraf ingen henhørte under

Sundhedsministeriet. Sundhedsministeriet var også bekendt med udfaldet

den 5. november 2020 af drøftelserne mellem Justitsministeriet og Miljø- og

Fødevareministeriet om hjemmel til aflivning af mink, men henset til Sund[1]hedsministeriets involvering omkring pressemødet den 4. november 2020

finder kommissionen heller ikke i den anledning fuldt fornødent grundlag

for kritik af Sundhedsministeriet.

38

Kommissionsundersøgelsens resultater

Med hensyn til Justitsministeriet bemærker kommissionen, at Justitsministeriet

ikke deltog i pressemødet den 4. november 2020, mens Rigspolitiet deltog.

Kommissionen lægger vægt på, at Justitsministeriet på Statsministeriets for[1]anledning indtog en koordinerende rolle i forhold til departementschefmøder

den 2. og 3. november 2020 såvel som i forberedelsen af KU-mødet og udar[1]bejdelsen af cover til brug herfor, alt imens ressortministeriet trådte noget i

baggrunden og eksempelvis ikke godkendte materiale til brug for KU-mødet.

Kommissionen lægger også vægt på, at Justitsministeriet ifølge en række for[1]klaringer fra embedsmænd i ministeriet havde fokus på tiltag i Nordjylland

i forhold til den humane sundhed (Nordjyllandspakken), idet kommissionen

dog bemærker, at Justitsministeriet klart nok også koordinerede sagen for

så vidt angik aflivning af mink samt beskæftigede sig hermed. Videre læg[1]ger kommissionen vægt på, at Justitsministeriet var bekendt med, at der på

KU-mødet blev truffet en meget vidtgående og intensiv beslutning i forhold

til aflivning af mink, som ikke havde været forberedt i coveret til mødet, og

som Justitsministeriet måtte indse meget vel ikke havde været forudset af

eksempelvis ressortministeriet, hvorimod Justitsministeriet selv var bekendt

med og støttede konkret planlægning i regi af Den nationale operative stab,

hvilken delplan indgik som KU-sagens bilag 4. Yderligere lægger kommis[1]sionen vægt på, at Justitsministeriet var bekendt med, at sagen ikke blev

sendt tilbage til ressortministeriet med henblik på endelig indstilling, uanset

KU-sagen havde været forberedt under stor hast, og der viste sig at være tid

hertil, ligesom Justitsministeriet var bekendt med, at Rigspolitiet ville deltage i pressemødet med henblik på eksekvering af beslutningen om at aflive

alle mink. Der er ikke grundlag for at kritisere Justitsministeriet, blot fordi

Justitsministeriet koordinerede sagen, men kommissionen finder, at Justits[1]ministeriet, der jævnligt bistår andre ministerier med juridiske spørgsmål,

under de nævnte, konkrete omstændigheder burde have rejst spørgsmålet

om hjemmel til aflivning af alle mink over for ressortministeriet, i hvert fald

forinden pressemødet, med henblik på at sikre, at der var fornøden hjemmel,

hvilket imidlertid ikke skete. Den 4. november 2020 videregav Justitsministe[1]riet ikke oplysning om, at ressortministeriet på et afdelingschefmøde samme

formiddag havde rejst spørgsmål om hjemmelsgrundlaget for aflivning af alle

mink, men opstillede i stedet en arbejdstese om det modsatte, altså at der var

hjemmel, idet kommissionen lægger til grund, at det skete uden et egentligt

fagligt grundlag, hvorefter Justitsministeriet ikke foretog sig yderligere inden

pressemødet, heller ikke da ressortministeriet kort før pressemødet vendte

tilbage og fastholdt, at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, ud over

39

Pressemødet den 4. november 2020

at anmode om navn på en kontaktperson. Samlet er det kommissionens vur[1]dering, at Justitsministeriet har handlet kritisabelt i forløbet, som førte til den

grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks

til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020. Efter

at Justitsministeriet den 5. november 2020 havde vurderet og ikke tilsidesat

Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af, at der ikke var hjemmel til afliv[1]ning af alle mink, havde Justitsministeriet selvstændig og konkret anledning

til at dele ressortministeriets vurdering af spørgsmålene om hjemmel og så

vidt muligt sikre, at minkavlere og offentlighed blev bragt ud af den vildfarel[1]se, som var skabt ved pressemødet den 4. november 2020, eventuelt gennem

ressortministeriet, og det er under de ovennævnte omstændigheder yderligere

kritisabelt, at Justitsministeriet intet gjorde.

Det er kommissionens vurdering, at departementschef i Justitsministeriet Johan

Legarth og afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen hver især har

begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det

offentlige søger at drage dem til ansvar.

Med hensyn til Finansministeriet bemærker kommissionen, at Finansministeriet

ikke deltog i pressemødet den 4. november 2020. Kommissionen lægger vægt

på, at Finansministeriet forestår udgiftspolitisk kontrol og konkret igennem

efteråret 2020 fulgte udviklingen i covid-19 i mink, også henset til den forven[1]tede økonomiske betydning, idet det eksempelvis var finansministeren, som

på ØU-mødet den 30. september 2020 tog initiativ til, at en række scenarier

skulle forberedes, heriblandt et scenarie med aflivning af alle mink, som ville

være en meget vidtgående og intensiv beslutning. I forbindelse med KU-mø[1]det den 3. november 2020 blev spørgsmål om kompensation udtrykkeligt

udskudt, hvorimod tempobonus fremgik af coveret til brug for KU-mødet og

også blev besluttet på mødet. Med hensyn til tempobonus havde dette været

behandlet konkret i Finansministeriet tidligere samme dag, som KU-mødet

blev afholdt, hvilken behandling havde involveret såvel departementschef

som finansminister. Af Finansministeriets notat af 2. november 2020, der var

blevet udarbejdet under stor hast og lå til grund for behandlingen i Finansmi[1]nisteriet, fremgik i hvert fald ikke, at finansiel hjemmel til tempobonus var

tilvejebragt. Sådan finansiel hjemmel kunne allerede foreligge, men eftersom

tempobonus var en ny idé, og eftersom tempobonus hverken var kompensa[1]tion for tab eller begrundet i påførte omkostninger, men derimod et tilskud,

må det efter kommissionens opfattelse i hvert fald have fremstået som tem-

40

Kommissionsundersøgelsens resultater

melig usikkert, om der allerede forelå den fornødne finansielle hjemmel til

tempobonus. Samtidig lægger kommissionen vægt på, at Finansministeriet

var bekendt med, at KU-sagen havde været forberedt under stor hast, og at

det på KU-mødet blev besluttet at aflive alle mink i Danmark, hvilket havde

betydelige økonomiske konsekvenser, ligesom det på KU-mødet blev besluttet

at afholde et pressemøde den følgende dag og uden forbehold stille minkav[1]lerne en tempobonus i udsigt, såfremt de selv aflivede deres mink. Der er ikke

grundlag for at kritisere Finansministeriet, blot fordi Finansministeriet fore[1]stod almindelig udgiftspolitisk kontrol, men kommissionen finder, at Finans[1]ministeriet, der aktivt havde deltaget i særligt forløbet omkring tempobonus

de foregående 24 timer, under de nævnte, konkrete omstændigheder burde

have rejst spørgsmålet om i første række finansiel hjemmel til tempobonus,

i hvert fald forinden pressemødet den 4. november 2020, med henblik på at

sikre, at der var fornøden finansiel hjemmel, eller alternativt, at der blev taget

de fornødne forbehold, hvilket imidlertid ikke skete. Den 5. november 2020

tiltrådte Finansministeriet en forhøjelse af tempobonus i syv nordjyske kom[1]muner som yderligere incitament til minkavlere i de umiddelbart efterfølgen[1]de dage, hvilket efter kommissionens opfattelse var en yderligere anledning

til at rejse spørgsmålet om finansiel hjemmel. Samlet er det kommissionens

vurdering, at Finansministeriet har handlet kritisabelt i forløbet, som indebar

grov vildledning af minkavlere og offentlighed i forbindelse med pressemødet

den 4. november 2020.

I forhold til finansminister Nicolai Wammen har kommissionen alene foretaget

en bevisvurdering, idet kommissionen ikke kan foretage en retlig vurdering

til belysning af spørgsmål om ministres ansvar. Kommissionen lægger til

grund, at Nicolai Wammen havde modtaget oplysning om tempobonus som

led i Finansministeriets almindelige og nødvendige udgiftsstyring, ligesom

pressemødet den 4. november 2020 ikke involverede ham. Kommissionen

finder, at Nicolai Wammen ikke subjektivt havde viden om, at der manglede

finansiel hjemmel til tempobonus. Kommissionen har herved ikke foretaget

en vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed.

Efter en samlet vurdering er det kommissionens opfattelse, at der ikke er

fuldt fornødent grundlag for, at det offentlige søger nogen embedsmand i

Finansministeriet draget til ansvar.

41

Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne den 6. november 2020

Kommissionen har overvejet, om der kan rettes kritik mod Statens Serum

Institut, Rigspolitiet og Erhvervsministeriet, der alle deltog i pressemødet den

4. november 2020, men henset til ressortområde samt grad af involvering

i pressemødet og forberedelsen heraf finder kommissionen, at der ikke er

fornødent grundlag herfor. Det gælder også Rigspolitiet, selvom det generelt

må være ønskeligt, at i særdeleshed Rigspolitiet spørger ressortmyndigheden

ind til hjemmel, forinden der ydes bistand til omfattende indsats, som der

allerede er planlagt for.

Men netop fordi Rigspolitiet var bekendt med udmeldingerne på pressemødet

den 4. november 2020, finder kommissionen, at det er kritisabelt, at Rigspolitiet

efter et møde i Den nationale operative stab morgenen efter, den 5. november

2020 kl. 08.00, hvor Fødevarestyrelsen orienterede om, at der ikke var hjem[1]mel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne, ikke tog skridt til at

orientere Justitsministeriet og i øvrigt få afklaret betydningen heraf i forhold

til den omfattende opgave, som Rigspolitiet i regi af Den nationale operative

stab var blevet instrueret om at bistå med.

Det er kommissionens vurdering, at rigspolitichef Thorkild Fogde har begået en

tjenesteforseelse af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige

søger at drage ham til ansvar, også henset til det efterfølgende pressemøde

den 7. november 2020, der omtales i afsnit 2.4 nedenfor.

2.2. Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne den 6. no[1]vember 2020

På initiativ af Miljø- og Fødevareministeriet udsendte Fødevarestyrelsen fre[1]dag den 6. november 2020 pr. mail et brev til alle minkavlere i Danmark. Bre[1]vet var underskrevet af veterinærdirektør Hanne Larsen. I brevets indledning

stod: ”Regeringen har meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn

til folkesundheden. Det er vigtigt, at aflivningen foregår hurtigst muligt”. For

så vidt angik ”minkfarme uden for zonerne” stod bl.a.: ”Aflivningen af alle

mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november 2020. Du skal

derfor begynde på aflivning og pelsning af besætningen hurtigst muligt. Du

skal være særlig opmærksom på, at der ikke er mink, der undslipper og løber

ud i naturen”.

42

Kommissionsundersøgelsens resultater

Kommissionen finder, at brevet af 6. november 2020 må forstås efter sin

ordlyd, og at Fødevarestyrelsen således i brevet kommunikerede, at alle mink

skulle aflives, også mink på farme uden for sikkerhedszonerne, hvilket måtte

forstås som et påbud eller en tilkendegivelse af lignende retlig karakter til

minkavlerne om, at alle mink skulle aflives, også mink på farme uden for

sikkerhedszonerne.

Kommissionen bemærker i den forbindelse, at brevet blev udsendt i forlæn[1]gelse af to pressemøder den 4. og 5. november 2020 samt pressemeddelelser

udsendt den 4. november 2020, hvor det utvetydigt var blevet kommunikeret,

at alle mink skulle aflives, og i øvrigt efter anmodning fra minkavlere om klar

vejledning.

Som allerede nævnt finder kommissionen, at det var klart, at der ikke var

hjemmel til aflivning af alle mink.

Med hensyn til Fødevarestyrelsen lægger kommissionen vægt på, at ledende

embedsmænd i Fødevarestyrelsen i dagene forud for brevet af 6. november

2020 havde haft anledning til at drøfte spørgsmålet om hjemmel til aflivning

af alle mink, og at man havde bekræftet hinanden i, at der ikke var hjemmel.

Justitsministeriet havde den 5. november 2020 fundet ikke at kunne tilside[1]sætte denne vurdering. Kommissionen finder, at det er særdeles kritisabelt, at

Fødevarestyrelsen alligevel den 6. november 2020 sendte et brev, som så bort

fra, at der manglede hjemmel, og at minkavlere med farme uden for sikker[1]hedszonerne således ikke skulle (”skal”) aflive mink. Videre finder kommissi[1]onen det kritisabelt, at Fødevarestyrelsen stillede minkavlere en tempobonus

i udsigt, al den stund der ikke var hjemmel hertil, materielt og finansielt,

ligesom der ikke forelå statsstøttebedømmelse. Det burde have været afklaret,

forinden brevet blev afsendt, eller udtrykkeligt forbehold herom burde have

været anført.

Det er kommissionens vurdering, at veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Hanne

Larsen har begået en tjenesteforseelse af en sådan grovhed, at der er grundlag

for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar.

Efter kommissionens vurdering kan kritik i anledning af Fødevarestyrelsens

brev af 6. november 2020 ligeledes rejses mod Miljø- og Fødevareministeriet, der

tog initiativ til brevet, og som godkendte det endelige brev. Miljø- og Fødevare-

43

Rigspolitiets actioncard af 6. november 2020

ministeriet var bekendt med drøftelserne i Fødevarestyrelsen af spørgsmålet

om hjemmel til aflivning af mink og udfaldet heraf.

I forhold til miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har kommissionen alene

foretaget en bevisvurdering, idet kommissionen ikke kan foretage en retlig

vurdering til belysning af spørgsmål om ministres ansvar. Kommissionen

finder, at Mogens Jensen den 5. november 2020 blev orienteret om, at der

ikke var hjemmel til at aflive alle mink, og at Mogens Jensen dermed den 5.

november 2020 fik en viden, som gjorde, at han måtte indse, at hans – og

også statsministerens – udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020

var groft vildledende. Kommissionen lægger til grund, at Mogens Jensen ikke

godkendte Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020, inden det blev sendt

ud til minkavlerne, men at han modtog brevet den 7. november 2020, hvor

han orienterede sig i det, og at han ikke tog skridt til korrektion.

Med hensyn til departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard og

afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup, der godkendte brevet af

6. november 2020 til minkavlerne, finder kommissionen, som nævnt i afsnit

2.1 ovenfor, at de hver især har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed,

at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger dem draget til ansvar.

2.3. Rigspolitiets actioncard af 6. november 2020

Rigspolitiet overtog fra Fødevarestyrelsen en opgave med at kontakte minka[1]vlere med farme uden for sikkerhedszonerne, og til brug for denne kontakt

udarbejdede Rigspolitiet en instruktion, der skulle danne grundlag for tele[1]fonisk kontakt, det såkaldte actioncard, som forelå fredag den 6. november

2020. Ifølge actioncardet, der havde form af intern kommunikation, skulle

den telefoniske kontakt indledes med bemærkning om, at ”Regeringen af

hensyn til folkesundheden har truffet beslutning om at alle mink i Danmark

skal aflives”. Videre skulle der ifølge actioncardet orienteres om bonus ved

hurtig aflivning (tempobonus). Hvis minkavleren tillod, at en myndigheds[1]person optalte mink, skulle der indhentes nogle oplysninger, mens beskeden i

tilfælde af et ”nej” fra minkavleren skulle være: ”Det er jeg ked af at høre, men

beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke

får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så

kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre,

om dette får dig til at ændre beslutningen?”

44

Kommissionsundersøgelsens resultater

Kommissionen finder, at actioncardet må forstås efter sin ordlyd, og at politiet

således ifølge actioncardet kommunikerede, at alle mink skulle aflives, uanset

at der var tale om farme uden for sikkerhedszonerne, hvilket blev betonet i

tilfælde af, at minkavlere ikke umiddelbart indgik aftale om optælling. Henset

til at den telefoniske kontakt ifølge actioncardet blev indledt med bemærkning

om, at ”regeringen af hensyn til folkesundheden har truffet beslutning om at

alle mink i Danmark skal aflives”, finder kommissionen, at det i hvert fald ikke

med actioncardet blev sikret, at minkavlere i forhold til aftaler om optælling

handlede frivilligt. Tværtimod var den telefoniske kontakt med til at forstærke

indtrykket hos minkavlerne af, at alternativet var indgreb fra myndighedsside.

Som allerede nævnt finder kommissionen, at det var klart, at der ikke var

hjemmel til aflivning af mink på farme uden for sikkerhedszonerne, hvilket

var de farme, som actioncardet angik.

Med hensyn til Rigspolitiet lægger kommissionen vægt på, at ikke blot rigs[1]politichefen og politidirektøren i Rigspolitiet, men også politiinspektør Uffe

Stormly og juridisk sektionsleder Birgitte Buch, der begge konkret godkendte

actioncardet, på mødet i Den nationale operative stab den 5. november 2020

kl. 08.00 havde fået oplyst af veterinærdirektøren i Fødevarestyrelsen, at der

ikke var hjemmel til at aflive mink uden for sikkerhedszonerne. Kommissi[1]onen finder, at det er særdeles kritisabelt, at Rigspolitiet alligevel udformede

og anvendte et actioncard, som så bort fra, at der manglede hjemmel, og at

minkavlere med farme uden for sikkerhedszonerne således ikke skulle (”skal”)

aflive mink.

Det er kommissionens vurdering, at politiinspektør Uffe Stormly og juridisk sek[1]tionsleder Birgitte Buch hver især har begået en tjenesteforseelse af en sådan

grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage dem til ansvar.

Justitsministeriet har efter de oplysninger, som foreligger for kommissionen,

ikke haft indsigt i udarbejdelsen af actioncardet eller brugen heraf, og kritikken kan efter kommissionens opfattelse ikke udstrækkes til Justitsministeriet.

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Rendebækvej 2 Venslev

4050 Skibby

Mob.+45 40646900

Leif@tullberg.me

 

 

 

 

😊