Flere hovedstadskommuner vil nu forene kræfterne i en
fælles kontrolenhed, der skal sikre anstændige løn- og arbejdsvilkår for
medarbejderne i de danske og udenlandske virksomheder, der udfører opgaver for
kommunerne.
Ifølge en ny aftale, der er vedtaget i Københavns
Borgerrepræsentation torsdag aften, vil Albertslund, Rødovre og Hvidovre
kommuner placere deres indsats og ressourcer i Københavns Kommunes særlige
indsatsteam mod social dumping.
Teamet har flere års erfaring med at spotte og stoppe
leverandører, entreprenører og firmaer, der giver de ansattes ringe løn og
arbejdsvilkår.
Vi kan ikke nøjes med skrivebordskontroller, vi er
nødt til at komme ud på byggepladserne og ud blandt de firmaer og leverandører,
der arbejder for kommunen
Michael Vindfeldt (S), borgmesterkandidat
Frederiksberg
Med aftalen stiller det københavnske indsatsteam sine
it-systemer, kontrolmetoder og sin rådgivning, viden og efteruddannelse til
rådighed for nabokommunerne.
Samtidig bliver den københavnske hotline for
anmeldelser om social dumping udvidet til også at omfatte Albertslund, Rødovre
og Hvidovre.
»Det her vil forhåbentlig betyde, at vi bliver endnu
bedre til at sikre, at vore leverandører behandler deres medarbejdere
ordentligt, og er der andre kommuner, der vil være med, står døren åben«, siger
Københavns overborgmester Lars Weiss (S) til Politiken:
»Det
er ikke vores ambition, at vi skal være kontrolenhed for alle landets kommuner,
men social dumping er en kæmpe udfordring for stort set alle kommuner, og der
er ingen tvivl om, at vi kan bekæmpe det mere effektivt, når vi hjælper
hinanden og puljer vore ressourcer«.
Ansatte
snydt for 6 millioner
Det er fortsat de enkelte kommuner, der har ansvaret
for deres egne kontroller og for de beslutninger, der vedrører deres egne
leverandører og kontrakter. Men med samarbejdet kan kommunerne blandt andet
advare hinanden om de ’umoralske’ virksomheder og hjælpe hinanden med at få dem
til at ændre kurs.
»Jeg er ikke i tvivl om, at vi med det nye
tvær-kommunale samarbejde kan sikre en mere effektiv indsats for at overholde
arbejdsklausuler i fremtiden«, siger Hvidovres borgmester Helle Adelborg (S) i
en skriftlig kommentar.
Fra 2018 til 2020 har det københavnske indsatsteam
blandt andet via uanmeldte kontrolbesøg påvist underbetaling af lønmodtagere
for mere end 6 millioner kroner; penge, der nu er udbetalt til de medarbejdere,
der havde krav på dem.
»Det her arbejde kræver en vis erfaring og en vis
størrelse, fordi det også kræver en særlig faglig indsigt at udrede og forstå
de enkelte ansættelsesaftaler og beregne, om de ansattes lønninger nu også
svarer til overenskomsten på området«, fortæller David Salomonsen, leder af det
københavnske indsatsteam.
»Derfor har vi gennem længere tid forberedt det her
samarbejde, som giver os flere ressourcer, og som gør det muligt at skrue op og
ned for indsatsen, alt efter om der kommer en ny Intervare-sag eller andre i
samme størrelse. Og så er samarbejdet organiseret på en sådan måde, at man har
mulighed for at udvide kredsen af deltagende kommuner«.
Det her vil forhåbentlig betyde, at vi bliver endnu
bedre til at sikre, at vore leverandører behandler deres medarbejdere
ordentligt, og er der andre kommuner, der vil være med, står døren åben
Lars
Weiss (S), overborgmester København
Netop Intervare-sagen har
fået flere kommuner til at sætte fokus på behovet for kommunale kontrolenheder
mod social dumping.
Politiken har i en række
artikler beskrevet de tvivlsomme arbejdsforhold for chaufførerne i
online-supermarkedet Nemlig.coms moderselskab Intervare, der bringer varer ud
til ældre og udsatte borgere i København og en række andre kommuner.
På den baggrund har det københavnske indsatsteam
blandt andet gennemført en række heldagskontroller og interviews med de seks chauffører, der bringer varer ud
til hovedstadens ældre og svage borgere.
Kontrollerne
har blandt andet afdækket en systematisk underbetaling af Intervares
chaufførerne, der, ifølge teamet, ikke har mulighed for at holde fri ved sygdom
eller ferie.
"Det er forkert, ud af 6000 dage har der være afløsere på i 15 5% af dagene"
Det har vist sig at CSR afdelingens indstilling til Socialudvalget og Sundheds og omsorgsudvalget, samt Borgerrepræsentationen, ér behæftet med store fejl og et 3F protokollat som er fup.
Intervare har afvist kritikken og fastholdt, at der
ikke er tale om ansatte chauffører, men om selvstændige vognmænd, der ikke er
Intervares ansvar og heller ikke omfattet af de kommunale arbejdsklausuler.
*Der er i dag en tvist mellem Københavns kommune og intervare,
som ikke er afklaret"
Intervare foreslår at tvisten afklares via de danske domstole*
Mere kontrol på Frederiksberg
Den
forklaring har Københavns afvist. Og netop i disse dage udløber den frist,
Intervare har fået til at efterbetale chaufførerne deres manglende løn – eller
sikre deres ansættelse hos en større transportvirksomhed, der kan give dem løn-
og arbejdsvilkår, der lever op til kommunens krav.
Om
Intervare har rettet ind, er et åbent spørgsmål. Københavns Kommune har
modtaget et svar fra Intervare A/S, som kommunen nu er i gang med at vurdere.
Men økonomiforvaltningen ønsker ikke at kommentere
på indholdet, mens arbejdet pågår.
På
Frederiksberg har flere partier fortrudt beslutningen om at fortsætte
samarbejdet med Intervare. Beslutningen blev truffet på baggrund af en
revisionsanalyse, der alene er baseret på sagens dokumenter - ikke noget
udgående kontrolarbejde.
Og det er ikke godt nok, mener blandt andre
Enhedslisten og Socialdemokratiet, der har stillet forslag om, at Frederiksberg
kommune også etablerer en kontrolenhed mod social dumping - enten på egen hånd
eller i samarbejde med andre kommuner.
»For mig at se er det godt nyt, at flere
hovedstadskommuner nu vil arbejde sammen på det her område, det kunne også være
en model for Frederiksberg«, siger den socialdemokratiske borgmesterkandidat
Michael Vindfeldt.
»Vi kan ikke nøjes med skrivebordskontroller, vi er nødt
til at komme ud på byggepladserne og ud blandt de firmaer og leverandører, der
arbejder for kommunen«.
Han tror selv mest på effekten af et formaliseret
samarbejde med andre kommuner. Men det forudsætter, at kommunerne ikke stiller
vidt forskellige krav til deres leverandører, men kan samordne kravene i de
kommunale arbejdsklausuler.
»Vi har også sammen med Enhedslisten foreslået en
gennemgang og opstramning af vore klausuler her på Frederiksberg. Og kan vi få
dem til at flugte hinanden på tværs af kommunegrænserne, er der efter min
mening et kæmpe potentiale i at arbejde sammen«, siger Michael Vindfeldt.
SE
Yderligere HERUNDER ….
Københavns kommune omgår udbudsregler ved at holde
beløbet under en 1.6 mio.
Principaftale for tværkommunalt samarbejde inden for
social dumping (2021-0286352)
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til en
principaftale om etablering af et tværkommunalt
samarbejde mod social dumping. Principaftalen er
politisk godkendt af Hvidovre-, Rødovre- og
Albertslund Kommune. Efter godkendelse af
principaftalen udarbejdes en egentlig samarbejdsaftale,
hvorefter samarbejdet opstartes.
Indstilling
Indstilling om,
1. at principaftalen for det tværkommunale samarbejde,
jf. bilag 1, godkendes.
(Økonomiudvalget)
Problemstilling
Der har siden august 2020 været dialog mellem Hvidovre
Kommune og Økonomiforvaltningen med
henblik på at finde en model for et tværkommunalt
samarbejde mod social dumping. Mulighederne
for samarbejdet blev gransket og der blev fundet en
model, som går ud på at Hvidovre Kommune
selv skulle ansætte en CSR-medarbejder, der fysisk
sidder i kontorfællesskab med Københavns
Kommunes indsatsteam og udfører kontroller. Sidenhen
har Rødovre Kommune og Albertslund
Kommune sluttet sig Hvidovre Kommune med ønske om
ligeledes at være med i sådan et
samarbejde, således at der i alt er tre
samarbejdskommuner. Den ansatte medarbejder fra Hvidovre
Kommune skal derfor udføre kontroller og opgaver for
alle tre samarbejdskommuner med
udgangspunkt i CSR-enheden i Københavns Kommunes
metoder og værktøjer.
Før samarbejdet kan startes, skal alle parter være
enige om de grundlæggende retningslinjer for
samarbejdet, hvorfor der er blevet udarbejdet en
principaftale. Når alle parter er enige om
principperne, kan der administrativt udarbejdes en
egentlig samarbejdsaftale, og samarbejdet kan
herefter opstartes.
Løsning
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til
godkendelsen af principaftalen.
Principaftalen er udarbejdet af Københavns Kommunes CSR-enhed
og er blevet politisk behandlet
og godkendt i samarbejdskommunerne, som nu formelt
beder Københavns Kommune om tilslutning
til samarbejdet.
Side
26
Principaftalen
indeholder afsnit om formålet for samarbejdet, fordelingen af opgaverne,
økonomien
og
om samarbejdet i øvrigt og giver således et overblik over, hvad
samarbejdsaftalen vil medføre for
parterne.
Principaftalen
er formuleret som et samarbejde, hvor hver kommune har ansvar for egne
kontrolsager
og beslutninger i relation til egne kontrakter. Det tilstræbes, at
kontrolaktiviteter hos
samarbejdskommunerne
som udgangspunkt udføres med egne medarbejdere, dog således at
fællesskabet
vil kunne stille bufferkapacitet til rådighed.
Forud
for udarbejdelsen af principaftalen, har Økonomiforvaltningen undersøgt,
hvorvidt det er lovligt
for
en kommune at varetage opgaver for andre myndigheder herunder andre kommuner.
Det følger
af
§ 2, stk. 2 i lov om kommuners og regioners deltagelse i selskaber
(Lovbekendtgørelse 655 af 7.
juni
2019), at det er lovligt for kommuner at udføre opgaver for andre offentlige
myndigheder, så
længe
at kommunen modtager betaling, som ikke er lavere end opgavens beregnede pris.
Det
betyder,
at kommunen skal have et priskatalog over de opgaver som udføres, og skal
taksere det
udførte
arbejde til minimum kostprisen. Sådan et takstkatalog vil blive udarbejdet som
del af
samarbejdsaftalen.
Samtidig er det en forudsætning for, at kommunen kan
udføre opgaver for andre offentlige
myndigheder, at opgavens værdi ikke overstiger den
gældende tærskelværdi for EU-udbud, som i
2019 var fastsat til 1.645.367 kr. eksklusive moms.
Derfor skal de eksakte priser for samarbejdet
udarbejdes før indgåelse af en egentlig samarbejdsaftale
og være til minimum kostprisen, men under
tærskelværdien for EU-udbud.
Hvis flere kommuner fremover beder Københavns Kommune
om en lignende samarbejdsaftale, kan
Økonomiforvaltningen vælge at udvide samarbejdet med
samme principper og takstkatalog, men er
ikke forpligtet til at udvide samarbejdet.
Økonomi
Det er en forudsætning for samarbejdet, at det ikke
har økonomiske konsekvenser for Københavns
Kommune, hvilket også vil afspejle sig i det
takstkatalog, der udarbejdes.
Samarbejdskommunerne betaler lønnen for den ansatte
medarbejder. Udover medarbejderens løn vil
der også være faste omkostninger. Det er aftalt i
principaftalen, at hver af de deltagende kommuner
betaler en forholdsmæssig andel af de samlede
omkostninger, som afspejler indsatsen relateret til
den pågældende kommunes kontrakter og leverandører.
Samarbejdskommunerne vil desuden have
mulighed for at tilkøbe visse ydelser, som fx ekstra
kapacitet i en periode med store sager.
Videre proces
Efter behandling i Økonomiudvalget skal principaftalen
sendes til godkendelse hos
Borgerrepræsentationen.
Godkendes principaftalen, vil der blive udarbejdet en
formel samarbejdsaftale mellem Københavns
Kommune og samarbejdskommunerne. I forbindelse med
denne samarbejdsaftale vil der blive
Side 27
udarbejdet et priskatalog med priser for de ydelser
som samarbejdskommunerne køber og kan
tilkøbe.
Når samarbejdsaftalen er underskrevet, vil der blive
ansat en medarbejder hos Hvidovre Kommune,
som har plads ved Københavns Kommunes CSR-enhed og
samarbejdet vil således begynde.
Søren Hartmann Hede /Mads
Grønvall
Oversigt over politisk behandling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget
over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
1. at principaftalen for det tværkommunale samarbejde,
jf. bilag 1, godkendes.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 26. oktober
2021
Indstillingen blev anbefalet over for
Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Radikale Venstre synes, at det er fornuftigt at
udnytte stordriftsfordele ved at samarbejde på tværs
af kommunegrænser, men det er afgørende for Radikale
Venstre, at samarbejdet ikke fastlåser
Københavns arbejde med arbejdsklausuler - fx i forhold
til at understøtte nye organiseringsformer på
arbejdsmarkedet.”
Opslaget indeholder citater fra Politiken og Københavns kommune, samt repræsentanter for aftalepartnerne, samt af undertegnede...
Med venlig hilsen Leif Tullberg,
Aktiv pensionist:
Mobil 40646900..
Mail leif@tullberg.me
