fredag den 9. februar 2018

Normalt er jeg klar til at give Poul Madsen nogen på kassen, Blandt andet på grund af når Madsen og Ekstrabladet har afsløret en sag" så kører de meget på manden og ikke på sagen.



I denne sag har Ekstrabladet professionelt afsløret og afdækket 

Jakob Engel-Schmidt.

Ekstrabladet har fremlagt fakta og ellers ikke deltaget i den efterfølgende hetz.
Jeg føler selv det er en dybt ulykkelig tragisk sag for Jakob Engel-Schmidt, og for venstre.
Det er uhyggeligt hvor hurtigt at Jakob Engel-Schmidt blevet kasseret af de fleste både i folketinget,
Jobbet og de sociale medier.
Når det er sagt,
Må vi ikke glemme at hændelsen skete i sommeren 2017 og det var først da Ekstrabladet 7 sep.
Foreholdt Jakob Engel-Schmidt visse fakta,at der kom skred i sagen,
At samme grund bad Jakob Engel-Schmidt umiddelbart  efter om orlov fra folketinget, 
Men begrundelsen var ikke hændelsen fra sommeren 2017.
Men i stedet at det hele kørte i ring i folketinget.


Det er forløbet og ikke Ekstrabladet der gør at Jakob Engel-Schmidt,
Vil have meget svært ved at vende tilbage til folketinget, 
Tilliden er ganske enkelt væk.

lørdag den 3. februar 2018

Pålfaldene at formodninger samt beskyldninger,samt antydninger af donationer til løkke fonden skulle have haft indvirkning på forløbet. I hele perioden fra nullerne til december 2017 hvor et flertal uden om regeringen tog over. Der havde Esben Lunde Larsen været minister i Ca. otte måneder. Herudover har der været otte ministre fra forskellige partier og i perioden fra 2002 til 2017 hvor Esben Lunde Larsen blev minister. Der findes ikke nogen ensidig pil der udpeger hverken Venstre eller Lars Løkke Rasmussen eller andre til at have været årsagen til at kvoterne var stukket helt af. Men den røde regering som sad fra fra 2011-15 fik heller ikke bremset kvotemaksimereringen .Dette angreb er et forsøg på efterrationalisering og beklikke Lars Løkke Rasmussen og Venstre uden skygge af bevis.


KONKLUSION
Rigsrevisionen finder, at Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af kvoteejerskab har
været meget kritisabel og ikke har understøttet Folketingets intention om, at kvoterne
ikke måtte koncentreres på for få hænder. Rigsrevisionens vurdering af Miljø- og Fødevareministeriets
indsats er baseret på følgende 2 forhold:
For det første har ministeriet ikke fastsat regler, der understøtter, at kvoterne ikke koncentreres
på for få hænder. Ministeriet har dels ikke fastsat konkrete mål for, hvad der skulle
til, før kvoterne var koncentreret på for få hænder, dels har reglerne i perioder reelt ikke
kunnet fungere som et loft over koncentrationen af kvoter. Samtidig har ministeriet ikke
fulgt systematisk op på udviklingen i den samlede kvotekoncentration over tid og har anvendt
ufuldstændige data.
Rigsrevisionens sammenstillinger af ministeriets data viser, at de 16 største IOK-fiskeres
ejerandel af den samlede IOK-kvote er steget fra 53 % i 2012 til 66 % i 2017 med den usikkerhed,
der er i ministeriets tal. Sammenstillingerne viser også, at de 10 største FKA-kvoteejere
inden for de enkelte FKA-fiskerier i gennemsnit ejede 40 % af det pågældende
FKA-fiskeri i 2011. I dag er andelen steget til 47 % af kvoterne. Stigningerne er sket, på
trods af at der i 2012 efter politisk ønske blev fastsat regler, der skulle begrænse yderligere
kvotekoncentration.
Ministeriet har flere gange efter politisk ønske ændret reglerne for kvotekoncentration
ved at fastsætte lofter for, hvor mange kvoter den enkelte fisker måtte eje.
Mens ministerietsiden 2006 har holdt lofterne for ejerskab af IOK-kvoter konstant på 10 %, så har ministeriet
i 2009 og 2014 ændret beregningsgrundlaget for fiskernes kvotekoncentration,
så fiskerne fik adgang til at købe flere kvoter uden at overskride lofterne.
Ændringen af beregningsgrundlaget i 2014 til at opgøre kvotekoncentrationen på baggrund
af den danske slutkvote frem for initialkvoten betød i princippet, at fiskernes kvotekoncentration
på papiret blev lavere, hvis slutkvoterne generelt var større end initialkvoterne.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende,
at ministeriet ikke i forbindelse med undersøgelsen har tilvejebragt et grundlag for at opgøre, hvor store konsekvenser ændringen havde
for opgørelsen af kvotekoncentrationen. En anden konsekvens af ændringen af beregningsgrundlaget
i 2014 var, at det blev muligt for fiskere i løbet af året at bytte sig til en
lavere kvotekoncentration. Dette skyldes, at en fisker kan bytte nogle af de kvoter, der tæller
med i beregningen af kvotekoncentrationen, til internationale kvoter, der ikke tæller med.
Ændringen i 2009, hvor en række IOK-kvoter blev slået sammen til en samlet kvote, medførte
også, at den enkelte fiskers andel af den samlede IOK-kvote kan ændre sig, uden at
fiskeren gør noget aktivt for det. Dette skyldes, at beregningen af kvotekoncentrationen i
stigende grad blev afhængig af udsving i kvoternes størrelse og dermed ikke alene af de
kvoteandele, som fiskeren ejer.
INTRODUKTION OG KONKLUSION 3

Rigsrevisionen vurderer, at ændringerne samlet set har medført, at ministeriets nuvæ-
rende regler for koncentration af IOK-kvoter i praksis er sværere at administrere og gør
lofterne for, hvor mange kvoter en fisker må eje til flydende størrelser frem for faste lofter.

For det andet har Miljø- og Fødevareministeriet ikke etableret et system, der sikrer en forvaltning,
hvor ministeriet kan opgøre den enkelte fiskers ejerskab af kvoteandele korrekt.
Ministeriet har ikke haft de mest grundlæggende administrative forudsætninger for at kunne
registrere kvotehandler og dermed kvoteejerskab korrekt. Helt almindelige administrative
procedurer, såsom præcise regler for anmeldelser af handler med fartøjer og kvoter,
instrukser til sagsbehandlere og kvalitetssikringsprocedurer af den tilsendte grunddokumentation,
har frem til i dag været ikke-eksisterende. Konsekvensen er, at der har været
et helt utilstrækkeligt grundlag for at opgøre kvoteejerskab og kvotekoncentration.
Rigsrevisionen har påvist, at ministeriets utilstrækkelige forvaltning af kvoteejerskab konkret
har medført, at fiskere i flere tilfælde har overskredet kvotelofter. Herudover har ministeriet
ikke standset konkrete kvotehandler, der har medført, at den købende fisker kom
til at overskride kvoteloftet. Ministeriet har endvidere i 2 tilfælde givet dispensation til
fiskere, som ministeriets registreringer fejlagtigt viste havde overskredet kvoteloftet. Rigsrevisionen
kan samlet konkludere, at ministeriets nuværende registreringer om ejerskab
af kvoter ikke er tilstrækkeligt korrekte til at kunne anvendes. Rigsrevisionen finder det
utilfredsstillende, at ministeriets indsats for at undersøge, om reglerne blev overholdt, har
været mangelfuld, og at ministeriet på den baggrund har videregivet forkerte oplysninger
til Folketinget.
Samlet set vurderer Rigsrevisionen, at ministeriet i en årrække har anvendt ufuldstændige
data, skiftende beregningsgrundlag og forkerte registreringer af kvotehandler og
kvoteejerskab ved opgørelsen af koncentrationen for IOK-kvoterne. Samtidig er det blevet
muligt at bytte kvoter væk, der burde have talt med ved opgørelsen af kvotekoncentrationen,
via internationale kvotebytter. Dette har medført, at hverken ministeriet eller
offentligheden har fået et retvisende billede af kvotekoncentrationen.
Ministeriet har på baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse oplyst, at ministeriet vil gennemføre
en bagudrettet analyse ved en ekstern part, bl.a. for nærmere at kunne bestemme
det samlede omfang af de problemer, som Rigsrevisionen har identificeret. Analysen
vil se på, om den nuværende reguleringsmodel på området er den mest hensigtsmæssige,
herunder om det nuværende meget høje omfang af kvotehandler er ønskeligt. Analysen vil
også se på det hensigtsmæssige i at have ét samlet kvoteloft for IOK-arter kontra individuelle
kvotelofter for de enkelte IOK-arter, på reglerne for bestemmende indflydelse og reelt
ejerskab, ligesom Rigsrevisionens påpegede problemstilling om at anvende initial eller
slutkvoter ved kvotekoncentrationsberegning skal analyseres.
Ministeriet har anmodet politiet om at indlede en politimæssig efterforskning i de sager,

hvor Rigsrevisionen har påpeget, at der kan være mistanke om strafbare forhold.

onsdag den 24. januar 2018

MariaGjerding kalder miljø- og fødevareminister Esben LL i samråd om universitets ledelses korrespondance med Miljø- og Fødevareministeriet

,
Hermed en del af de oplysninger som jeg har samlet,
Der indgår i sagen om Aarhus Universitet versus Berlingske og Bjørn Molt Petersen,
Samt Dansk Naturfredningsforening.

jeg mener det er en kompleks sag, og jeg har ikke alle oplysninger,
Men en gennemlæsning af følgende links vil dog gøre en lidt klogere.

Maria Gjerding ser helt bort for kendsgerningerne og køre det sædvanlige sololøb og vil ikke svare på konkrete spørgsmål der afsløre at der er ikke fugls føde på hendes påstande.



 Svar fra Aarhus Universitet:
http://www.au.dk/#news-12240

Artikel fra Berlingske Weekend  januar 2017.

https://www.b.dk/nationalt/eksperter-og-fagfolk-til-minister-fjern-din-klemme-pa-universiteterne


Bjørn Molt Petersens rapport bestilt og betalt af Dansk Naturfredningsforening:




















tirsdag den 23. januar 2018

Det er dejligt at nogen tænker og ikke bare taler.


Carles Puigdemont er en provokatør:
Danmark bør ikke huse provokatører og landsforrædere.
Carles Puigdemont mødes i dag med flere det Danske Folketing.
Ved at følge hans Twitter konto @KRLS kan man allerede se at han takker Danmark,
som har været nyttige idioter for ham.
DERFOR VIL JEG IKKE MØDES MED PUIGDEMONT:
Den eksilerede catalanske nationalist, Carles Puigdemont, har i weekenden og idag fået masser af opmærksomhed i den catalanske og spanske presse i dag. Fordi Københavns Universitet har inviteret ham til at holde en tale. Eller rettere. Han har vist inviteret sig selv...
Jeg vil ikke deltage. Og har sagt nej tak til at komme.
Af politiske grunde. Tillad mig at motivere hvorfor.
I sin tid som regionspræsident har han handlet i strid med Spaniens demokratiske forfatning, nægtet at adlyde dommerkendelser og selv nægtet at følge de parlamentariske procedurer i det katalanske parlament før udskrivelsen af folkeafstemningen (hvilket var ulovligt ift det katalanske parlaments egne procedurer og selvstyreaftalen.
Han kommer til København og vil forklæde sig som den sande og rene demokrat, men han er en fanatisk nationalist, der skal bruge besøget i København i sin propoganda. Vi bør ikk være naive om dette besøg. Puigdemont anerkender ikke de fundamentale europæiske værdier om, at vi i en retsstat også har uafhængige domstole, og at politikerne skal rette sig efter de gældende demokratiske og forfatningsmæssige spilleregler. Tankevækkende, at statskundskab på Københavns Universitet vil lægge tribune til det. Og sandelig om ikke det vil give masser af publicity? Men hvor går grænsen rent etisk? Nogle vil sikkert sige, at alle synspunkter skal høres og man skal være åbne for dialog? Ja, det er sandt og et værdibaseret argument. Men min holdning er, at selv tolerancen har sine grænser. I sidste instans må det være et skøn. Samtaler kan ændre livsbaner, men når din modpart er en fanatiker, der ikke vil lytte, men kun søger en talerstol at fremføre sin propaganda fra, hvad nytter det så? Og når din modpart - i dette tilfælde Puigdemont - helt åbenlyst har brudt de fundamentale demokratiske spilleregler og givet fanden i retsstaten, så fortjener han ingen respekt. Lige netop der, går grænsen for min tolerance.
I Danmark bruges vi i denne sag som naive og nyttige hjælpere. De katalanske separatister er ikke så moderne og europæiske, som visse revolutionsromantikere – med en symbolsk længsel tilbage til republikanernes opgør med fascismen i 30erne – går og bilder sig ind. De er i første række nationalister, der er intolerante overfor pluralismen i det katalanske civilsamfund. Deres fanatisme er udtalt, og deres had til den moderne spanske stat, som et massivt flertal af katalanerne også var med til at grundlægge ved folkeafstemningen i 1978. Den spanske forfatning, der er inspireret af den tyske, er en af de mest moderne europæiske forfatninger - selv den danske grundlov kunne hente inspiration der... - men de katalanske seperatister vil ikke følge de gældende demokratiske spilleregler for at reformere den.
Deres politiske praksis er på kant med de grundlæggende principper for en demokratisk retsstat, som vi i generationer har kæmpet for at få grundfæstet i Europa. Derfor vil jeg ikke være med til at række dem en lillefinger. De burde møde kulde i hele Europa, så de kan lære at blive voksne og blive lidt mere realistiske, og frem for alt respektfulde ift. den pluralitet af borgere – også spansktalende og indvandrere - som det sande moderne Katalonien rummer. Puigdemont er i sin arrogance alt andet. Og nu bilder han sig ind, at han in persona kan fjernstyre det katalanske regionalparlament efter valget, selv om han ikke har rygrad til at rejse tilbage og tage det retslige og politiske efterspil efter den illegale folkeafstemning med oprejst pande.
Hvis Tænketanken EUROPA havde fået henvendelsen til at holde et møde for Carles Puigdemont, havde jeg sagt nej. Tager man afstand fra Polen og Ungarns krænkelse af de grundlæggende værdier, må man også tage afstand fra Puigdemont. Det er et spørgsmål om principper.
I stedet har jeg her i weekenden sendt en invitation til Inés Arrimadas fra det største catalanske parti, Ciudadanos, om at komme til København. Hun repræsenterer det moderne, pluralistiske, demokratiske og europæiske Catalonien, som vi bør støtte.
Hun fortjener opbakning og masser af talertid - mens de fanatiske etno-lingvistiske nationalister bør have en kold skulder. Også i Danmark. I sidste instans er det jo et spørgsmål om, hvilket samfund vi ønsker at bo i. Jeg ved godt, hvad jeg foretrækker.

søndag den 21. januar 2018

Denne historie bygger på aktindsigter fra Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet og på dokumenter, som Berlingske har skaffet på anden vis.


Bemærk at Berlingske har skaffet sig materiale på anden vis”
Er det materiale lækket fra ansatte på Aarhus universitet eller lækket andre steder i kæden?
Det kunne være folk der har egen dagsorden, måske sammen med Naturfredningsforeningen og centrum venstre.
Men vi ved det ikke, det ved kun journalisterne på Berlingske og de ønsker ikke vi skal vide det.

I august 2016 vendte Bjørn Molt Petersen tilbage til Aarhus Universitet.

(BMT havde tidligere arbejdet i 16 år på Aarhus Universitet)

Bjørn Molt Petersen sagde op primo 2017.
Fra den 1. marts  2017 nu var han ikke længere en del af Aarhus Universitet.

Hvad årsagen til  Bjørn Molt Petersens korte besøg på Aarhus universitet?

Var det et led i en plan som var sat i søen af Dansk Naturfredningsforening eller andre?


Vi ved det ikke, men her er der måske en historie vi kunne blive klogere af, men den får vi nok ikke.


https://www.b.dk/nationalt/mails-viser-presset-paa-forskere-vi-er-noed-til-at-kaempe-for-aarhus-universitet.







torsdag den 18. januar 2018

David Trads er igen fremme med en vildmand udtænkt i Roms Cafe latte kvarter.

Her er den rigtige udlægning.


Når man skræller den politiske spin og de strategiske positioneringer fra,
Plus LA’s amatørisme og  DFs behov for igen at have den strammeste udlændingepolitik for sig selv,
Var det Regeringens vurdering af situationen, at dette projekt simpelthen ikke kunne flyve.
Det er de helt jordnære ting der er årsagen:
På baggrund af fortrolige kilder ved vi at der lå et aftaleudkast,
Som ville betyde skattelettelser for 10,8 mia. kr. på forhandlingsbordet,
Da Samuelsen lovede danskerne historiske  skattelettelser.
Men efter hans sejrs sikre attitude og LA´s trusler om ikke at stemme for finansloven skrumpede skitsen på under en uge ind til 7,2 mia. kr. .
Og lige før jul manglede der den totale bodsgang fra Anders Samuelsen,
Så de sidste rester af skattelettelser blæste bort med julefreden.
Efter nytår blev planerne om »en ambitiøs skattereform«
Helt taget af hylden.
I stedet forhandler regeringen og DF nu om en skattepakke,
Der tegner til at sænke skatten på arbejde for 1 mia. kr.
Og gøre det mere attraktivt at spare op til pension for ca. 2,5 mia. kr.
Altså samlet 3,5 mia. kr.
Lars Løkke og Regeringen var kommet frem til at yderligere sammenkædning af skatte aftalen,
Havde kun afstedkommet at DF konstant flyttede målet og kom konstant med nye krav,
På grund af de  kunne ikke se sig selv i historiske skattelettelser,
Hvis DF skulle fastholde konkurrencen om vælgere med socialdemokratiet.

DF ved godt af mange af deres krav om udlændinge stramninger ikke har nogen gang på jorden,
Men kun stilles på grund af nye borgerlige bider dem i haserne.


Jeg skrev fornyeligt lidt om hvordan DF ser på situationen, linket er vedheftet:


https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.dk/2018/01/dansk-folkeparti-har-krvet-et.html?spref=fb

mandag den 15. januar 2018

Der er afsagt en dom i december måned 2016 af Menneskeretsdomstolen i Strasbourg:

Vedr: Naser Hosseini med flere.


Jeg ser og oplever ting for tiden som jeg for kort tid siden ikke havde fantasi til at forestille mig:
Der er afsagt en dom i december måned 2016 af Menneskeretsdomstolen i Strasbourg:

Denne dom betyder tilsyneladende at hvis borgere fra andre lande kommer til Danmark og søger asyl:

Uanset om ansøgningen på forhånd er total grundløs så giver dommen den pågældende person vide rettigheder.
Nogenlunde sådan lyder konklusionen på en dom afsagt for godt et år siden af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Dommen betyder, at myndighederne skal bruge flere kræfter på at undersøge, om syge udlændinge er i reel risiko for:

»at blive udsat for en alvorlig, hurtig og uoprettelig forværring i vedkommendes helbredstilstand,
Der vil resultere i intens lidelse eller i en væsentlig reduktion i forventet restlevetid,«

Fremgår det af Udlændinge- og Integrationsministeriets referat af dommen.

Blandt andet plædere venstrefløjen for at en retarderet kvinde fra Tyrkiet som kom til Danmark på turistbesøg nu skal være den danske stats problem.

Hvis det bliver normen vil Danmark bliver en magnet for mennesker,
Med alvorlige sygdomme fra mange lande med mange udfordringer,
Disse udfordringer bliver nu pludselig den danske stats problem.

Der findes flere sager og jeg kender ikke dem alle, men en enkelt sag har jeg kunne følge i pressen.
Sagen genbehandles nu et år efter udvisning:

Naser Hosseini som har fået indopereret hjerteklap i Grækenland 2007.
Kan nu komme tilbage Danmark fra Afghanistan og få genbehandlet sin sag.
»Vi er glade for, at de har genoptaget sagen, og at han får lov at komme til Danmark, mens sagen behandles«,

Lyder det fra advokat til alvorligt syg udvist afghaner”

Dette er en af de 11 sager der skal genhandles på grund af menneskerets dommen fra december 2016,
Måske er der yderligere sager, men det må udlændingestyrelsen finde ud af.
Jeg forstår til fulde at Naser Hosseini naturligvis gør alt for at komme tilbage til Danmark,
Det er ikke mit ærinde at skade ham.
(det skal lige nævnes at udlændingestyrelsen behandler Ca. 80.000 sager om året)
Reglerne skal følges og hvis det betyder at en eller flere for lov til at blive i Danmark eller vende tilbage til Danmark,
Så er det det et faktum vi må forholde os til:

Hvad betyder denne dom, jo den betyder at hvis en person kommer til Danmark og søger asyl,
vil vedkommende kunne opnå permanent humanitært ophold hvis personen er alvorlig syg og dette kan dokumenteres.
(uanset om deres asylansøgning er total grundløs)

Når dette bliver internationalt kendt vil der komme flere hundrede af personer til Danmark,
Som er alvorlig syge og selv om deres asylansøgninger er åbent lyse grundløse,
Vil de kunne forlange permanent humanitært ophold i Danmark.

Hvis vi bare antager at der kommer 200 personer om året vil det koste den danske stat  Ca. 200 millioner om året,
Næste år 400 millioner tredje 600 millioner og så fremdeles.

Jeg vedhæfter  Naser Hosseini sag, som den er oplyst i pressen, der kan naturligvis være oplysninger som ikke er offentlig kendt..

Og jeg ved ikke i skrivende stund om Naser Hosseini opfylder betingelserne for permanent humanitært ophold .