Pålfaldene at formodninger samt beskyldninger,samt antydninger af donationer til løkke fonden skulle have haft indvirkning på forløbet. I hele perioden fra nullerne til december 2017 hvor et flertal uden om regeringen tog over. Der havde Esben Lunde Larsen været minister i Ca. otte måneder. Herudover har der været otte ministre fra forskellige partier og i perioden fra 2002 til 2017 hvor Esben Lunde Larsen blev minister. Der findes ikke nogen ensidig pil der udpeger hverken Venstre eller Lars Løkke Rasmussen eller andre til at have været årsagen til at kvoterne var stukket helt af. Men den røde regering som sad fra fra 2011-15 fik heller ikke bremset kvotemaksimereringen .Dette angreb er et forsøg på efterrationalisering og beklikke Lars Løkke Rasmussen og Venstre uden skygge af bevis.

KONKLUSION

Rigsrevisionen finder, at Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af kvoteejerskab har

været meget kritisabel og ikke har understøttet Folketingets intention om, at kvoterne

ikke måtte koncentreres på for få hænder. Rigsrevisionens vurdering af Miljø- og Fødevareministeriets

indsats er baseret på følgende 2 forhold:

For det første har ministeriet ikke fastsat regler, der understøtter, at kvoterne ikke koncentreres

på for få hænder. Ministeriet har dels ikke fastsat konkrete mål for, hvad der skulle

til, før kvoterne var koncentreret på for få hænder, dels har reglerne i perioder reelt ikke

kunnet fungere som et loft over koncentrationen af kvoter. Samtidig har ministeriet ikke

fulgt systematisk op på udviklingen i den samlede kvotekoncentration over tid og har anvendt

ufuldstændige data.

Rigsrevisionens sammenstillinger af ministeriets data viser, at de 16 største IOK-fiskeres

ejerandel af den samlede IOK-kvote er steget fra 53 % i 2012 til 66 % i 2017 med den usikkerhed,

der er i ministeriets tal. Sammenstillingerne viser også, at de 10 største FKA-kvoteejere

inden for de enkelte FKA-fiskerier i gennemsnit ejede 40 % af det pågældende

FKA-fiskeri i 2011. I dag er andelen steget til 47 % af kvoterne. Stigningerne er sket, på

trods af at der i 2012 efter politisk ønske blev fastsat regler, der skulle begrænse yderligere

kvotekoncentration.

Ministeriet har flere gange efter politisk ønske ændret reglerne for kvotekoncentration

ved at fastsætte lofter for, hvor mange kvoter den enkelte fisker måtte eje.
Mens ministerietsiden 2006 har holdt lofterne for ejerskab af IOK-kvoter konstant på 10 %, så har ministeriet

i 2009 og 2014 ændret beregningsgrundlaget for fiskernes kvotekoncentration,

så fiskerne fik adgang til at købe flere kvoter uden at overskride lofterne.

Ændringen af beregningsgrundlaget i 2014 til at opgøre kvotekoncentrationen på baggrund

af den danske slutkvote frem for initialkvoten betød i princippet, at fiskernes kvotekoncentration

på papiret blev lavere, hvis slutkvoterne generelt var større end initialkvoterne.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende,
at ministeriet ikke i forbindelse med undersøgelsen har tilvejebragt et grundlag for at opgøre, hvor store konsekvenser ændringen havde

for opgørelsen af kvotekoncentrationen. En anden konsekvens af ændringen af beregningsgrundlaget

i 2014 var, at det blev muligt for fiskere i løbet af året at bytte sig til en

lavere kvotekoncentration. Dette skyldes, at en fisker kan bytte nogle af de kvoter, der tæller

med i beregningen af kvotekoncentrationen, til internationale kvoter, der ikke tæller med.

Ændringen i 2009, hvor en række IOK-kvoter blev slået sammen til en samlet kvote, medførte

også, at den enkelte fiskers andel af den samlede IOK-kvote kan ændre sig, uden at

fiskeren gør noget aktivt for det. Dette skyldes, at beregningen af kvotekoncentrationen i

stigende grad blev afhængig af udsving i kvoternes størrelse og dermed ikke alene af de

kvoteandele, som fiskeren ejer.

INTRODUKTION OG KONKLUSION 3

Rigsrevisionen vurderer, at ændringerne samlet set har medført, at ministeriets nuvæ-

rende regler for koncentration af IOK-kvoter i praksis er sværere at administrere og gør

lofterne for, hvor mange kvoter en fisker må eje til flydende størrelser frem for faste lofter.

For det andet har Miljø- og Fødevareministeriet ikke etableret et system, der sikrer en forvaltning,

hvor ministeriet kan opgøre den enkelte fiskers ejerskab af kvoteandele korrekt.

Ministeriet har ikke haft de mest grundlæggende administrative forudsætninger for at kunne

registrere kvotehandler og dermed kvoteejerskab korrekt. Helt almindelige administrative

procedurer, såsom præcise regler for anmeldelser af handler med fartøjer og kvoter,

instrukser til sagsbehandlere og kvalitetssikringsprocedurer af den tilsendte grunddokumentation,

har frem til i dag været ikke-eksisterende. Konsekvensen er, at der har været

et helt utilstrækkeligt grundlag for at opgøre kvoteejerskab og kvotekoncentration.

Rigsrevisionen har påvist, at ministeriets utilstrækkelige forvaltning af kvoteejerskab konkret

har medført, at fiskere i flere tilfælde har overskredet kvotelofter. Herudover har ministeriet

ikke standset konkrete kvotehandler, der har medført, at den købende fisker kom

til at overskride kvoteloftet. Ministeriet har endvidere i 2 tilfælde givet dispensation til

fiskere, som ministeriets registreringer fejlagtigt viste havde overskredet kvoteloftet. Rigsrevisionen

kan samlet konkludere, at ministeriets nuværende registreringer om ejerskab

af kvoter ikke er tilstrækkeligt korrekte til at kunne anvendes. Rigsrevisionen finder det

utilfredsstillende, at ministeriets indsats for at undersøge, om reglerne blev overholdt, har

været mangelfuld, og at ministeriet på den baggrund har videregivet forkerte oplysninger

til Folketinget.

Samlet set vurderer Rigsrevisionen, at ministeriet i en årrække har anvendt ufuldstændige

data, skiftende beregningsgrundlag og forkerte registreringer af kvotehandler og

kvoteejerskab ved opgørelsen af koncentrationen for IOK-kvoterne. Samtidig er det blevet

muligt at bytte kvoter væk, der burde have talt med ved opgørelsen af kvotekoncentrationen,

via internationale kvotebytter. Dette har medført, at hverken ministeriet eller

offentligheden har fået et retvisende billede af kvotekoncentrationen.

Ministeriet har på baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse oplyst, at ministeriet vil gennemføre

en bagudrettet analyse ved en ekstern part, bl.a. for nærmere at kunne bestemme

det samlede omfang af de problemer, som Rigsrevisionen har identificeret. Analysen

vil se på, om den nuværende reguleringsmodel på området er den mest hensigtsmæssige,

herunder om det nuværende meget høje omfang af kvotehandler er ønskeligt. Analysen vil

også se på det hensigtsmæssige i at have ét samlet kvoteloft for IOK-arter kontra individuelle

kvotelofter for de enkelte IOK-arter, på reglerne for bestemmende indflydelse og reelt

ejerskab, ligesom Rigsrevisionens påpegede problemstilling om at anvende initial eller

slutkvoter ved kvotekoncentrationsberegning skal analyseres.

Ministeriet har anmodet politiet om at indlede en politimæssig efterforskning i de sager,

hvor Rigsrevisionen har påpeget, at der kan være mistanke om strafbare forhold.