|
Daglige funderinger" Digte" livets skole" Ikke tage alt for givet, Men sprede glæde" Samt positive signaler"
onsdag den 19. februar 2025
Trump og Zelensky udvekslede slag i en eskalerende fejde..
søndag den 16. februar 2025
Gunnar Hökmark USA har i dag en præsident og vicepræsident, der fortsat hævder, at valget 2020 var et manipuleret.
Gunnar Hökmark.
USA har i dag en præsident og vicepræsident, der fortsat hævder, at valget 2020 var et manipuleret valg, som ønskede at blive på trods af at have tabt valget, som forsvarer at storme kongressen ved at være gode patrioter, som kræver, at tjenestemandsansatte bliver enige om valget i var ulovligt, der renser uenige personer i offentlige myndigheder, siger åbent at køre domstole over, der kræver, at beslutninger skal forankres i loven, såsom porte eller latterliggøre journalister, der er kritiske, og som ønsker at retsforfølge eller retsforfølge politiske modstandere.Man tillader enkelte aktører at overtage hemmelige datafiler og hemmelige oplysninger fra offentlige myndigheder og sprede aktiv misinformation om dem, som man så tilbage fra når man konfronteres med sandheden, og som truer med at sagsøge aviser og tv-kanaler, der modsætter sig dem og truer med at bruge offentlig magt at underminere deres økonomi. Der er selvfølgelig også dem i Sverige, der mener, at dette er for at beskytte det frie ord.Forskellige repræsentanter for samme administration, hævder at den russiske krig i Ukraine afhænger lige så meget af Ukraine som af Rusland, at man må forstå hvorfor diktaturet ville angribe et demokrati og uafhængigt land og at landet derfor skulle forlade sit territorium uden nogen reel garanti for fred tværtimod en garanti for diktaturet om at det land det truer med ikke at få lov til at indgå i en forsvarsalliance, og som seriøst påstår at man ikke kan sige at Putin regimets diktatur med udrensninger, mord og undertrykkelse er en ond kraft eller at Ukraine som forsvarer selv og er et demokrati bør ses som en bedre kraft. Ifølge samme præstationsverden skal lande, der er nabolande til Rusland, ikke beskyttes mod russiske trusler ved at være medlem af NATO, fordi det er i diktaturets interesse, at de ikke skal kunne være det.Ud over alt dette hævder den samme regering, at ytringsfriheden i Europa er truet, det er uklart hvorfor, for den har faktisk mere omfattende beskyttelse end i USA og er ikke stillet spørgsmålstegn ved af nogen. Denne regering hævder også, at truslen fra Rusland eller Kina er af mindre alvorlig art end truslen mod ytringsfriheden, blandt andet Sverige, hvor Vance fejlagtigt hævder, at en "kristen aktivist" er dømt for at håne Koranen.Sverige er det land i verden, der sandsynligvis har den bredeste ytringsfrihed, gennem en lang historisk tradition og lovgivning.Uanset hvordan man ser på spørgsmålet om, hvad der er hot mod folk eller ej, så er der ingen grænser for hverken svensk lov eller dens anvendelse af, hvad der kan siges om forskellige religioner eller politiske partier. At hævde noget andet er en ren usandhed.Forestillingen om, at Rusland eller Kina er en mindre trussel mod Europa end dets egne demokratisk valgte regeringer, er baseret på et forvrænget syn på demokrati, relativisering af diktaturet og tilsyneladende en beundring for totalitær magt. Mens folk i besatte områder af Ukraine lider under henrettelser, tortur, deportationer og en politik, der har til formål at udrydde den ukrainske nation, mens Rusland dag efter dag bomber byer og civile og fortsætter krigen på ukrainsk territorium, og truer andre lande, så hævder Vance og den amerikanske regering, at stor trussel mod Europa er en opfundet trussel mod ytringsfriheden.Det er bemærkelsesværdigt. Hvad der er mere bemærkelsesværdigt er, at forskellige debattører i Sverige, mest troldet på internettet, burde siges, men selv med åbne underskrifter, påstår, at vi skal lytte til dette som visdom, at "der er en pointe" og at vi skal værdsætte truslerne fra handelskrig, krav fra andre landes territorium og overbærenhed over for Moskva.De er ikke patrioter. De er heller ikke liberale eller konservative idealer, de påstår. Det er de indrømmelser, der står på samme side som den, der truer sine nabolande, vores naboland Danmark med krav på sit territorium og hele Europa med handelskrig. Når de ender bag en politik der truer Europa og som fjerner forskellen mellem russisk diktatur og ukrainsk demokrati, og relativiserer den der starter en krig, er det ikke frihed og demokrati de støtter. Det er det modsatte.
The United States today has a president and vice president who continue to claim that the 2020 election was rigged, who wanted to stay in power despite losing the election, who defend storming Congress as an act of patriotism, who demand that civil servants agree that the election was illegal, who purge dissenters from public authorities, who openly talk about overriding the courts, who insist that decisions must be grounded in law while at the same time ridiculing or attacking journalists who are critical, and who seek to prosecute or legally pursue political opponents.
Certain actors are allowed to take classified files and secret information from public authorities and spread deliberate misinformation about them, only to retract their claims when confronted with the truth—while simultaneously threatening to sue newspapers and TV channels that oppose them and using public power to undermine their financial stability. Of course, there are also those in Sweden who believe this is done in the name of protecting free speech.
Various representatives of the same administration claim that the Russian war in Ukraine is just as much Ukraine’s fault as it is Russia’s. That one must understand why the dictatorship would attack a democratic and independent country. That Ukraine should abandon its territory without any real guarantee of peace—only a guarantee to the dictatorship that the country it is threatening will not be allowed to join a defensive alliance. Some even seriously argue that one cannot say the Putin regime, with its purges, murders, and repression, is an evil force or that Ukraine, which is defending itself as a democracy, should be seen as a better force. According to the same administration, countries neighboring Russia should not be protected from Russian threats by joining NATO—because it is in the dictatorship's interest that they do not.
Beyond all this, the same government claims that freedom of speech in Europe is under threat—though it is unclear why, as it actually has broader protections than in the United States and is not being challenged by anyone. This government also argues that the threats from Russia or China are less serious than the supposed threat to free speech, including in Sweden, where Vance falsely claims that a "Christian activist" was convicted for mocking the Quran.
Sweden is the country in the world that likely has the broadest freedom of speech, thanks to a long historical tradition and legislation. No matter how one views the question of what is offensive to people or not, there are no legal limits in Swedish law or its application on what can be said about different religions or political parties. To claim otherwise is simply untrue.
The idea that Russia or China is a lesser threat to Europe than its own democratically elected governments is based on a distorted view of democracy, the relativization of dictatorship, and, apparently, an admiration for totalitarian power. While people in occupied areas of Ukraine suffer from executions, torture, deportations, and a policy aimed at eradicating the Ukrainian nation—while Russia continues to bomb cities and civilians day after day and wages war on Ukrainian territory, threatening other countries—Vance and the U.S. government claim that the greatest threat to Europe is an imaginary threat to free speech.
That is remarkable. What is even more remarkable is that various commentators in Sweden—mostly internet trolls, but even some signing with their real names—argue that we should listen to this as wisdom, that "there is a point" to it, and that we should appreciate the threats of trade wars, territorial demands from other countries, and leniency toward Moscow.
They are not patriots. Nor do they represent the liberal or conservative ideals they claim to uphold. They are apologists standing on the same side as those who threaten their neighboring countries—our neighbor Denmark, with territorial claims, and all of Europe, with trade wars. When they align themselves with a policy that threatens Europe, erases the difference between Russian dictatorship and Ukrainian democracy, and relativizes the actions of an aggressor who starts a war, they are not supporting freedom and democracy. They are supporting the opposite.
lørdag den 15. februar 2025
Vi kan gøre en forskel!
Kære medborgere,
Ukraine står i en
skæbnekamp for sin frihed og suverænitet. Krigen mod Rusland kræver enorme
ressourcer, og selvom Ukraine har en stærk forsvarsindustri, er der brug for
økonomisk støtte til at fortsætte kampen.
Vi kan gøre en forskel!
Jeg opfordrer alle
danskere – privatpersoner såvel som virksomheder – til at støtte Den Danske
Ukraine Komité, som arbejder målrettet for at samle midler til Ukraines
forsvar. Pengene går direkte til at styrke Ukraines evne til at beskytte sin
befolkning og genvinde sit territorium.
Indtil videre har private
bidrag sikret over 77 millioner kroner til Ukraine – men behovet er fortsat
enormt.
📌 MobilePay: 924084
📌 Bankoverførsel: Reg. nr. 0542 – Konto nr. 0000668633
Læs mere på: www.dendanskeukrainekomite.dk
Lad os stå sammen i kampen
for frihed og demokrati!
Med venlig hilsen,
Leif Tullberg
Pensioneret erhvervsmand
Vi kan gøre en forskel!
Europas sikkerhed i en usikker tid: USA’s svækkelse og de strategiske konsekvenser.
Europas sikkerhed i en
usikker tid: USA’s svækkelse og de strategiske konsekvenser
Af Leif Tullberg.
Den globale
sikkerhedssituation er i hastig forandring, og Europas strategiske stilling
udfordres af både interne og eksterne faktorer. En af de væsentligste
dynamikker, der former vores sikkerhedslandskab, er den amerikanske svækkelse
under Donald Trumps ledelse. Til trods for at Trump ofte har signaleret en
ambition om at styrke USA, har hans indenrigs- og udenrigspolitik haft den
modsatte effekt – både for USA selv og for det transatlantiske samarbejde.
USA’s svækkede globale
position
Under
Trump-administrationen har USA bevæget sig i en mere isolationistisk og
uforudsigelig retning. Dette har haft direkte konsekvenser for landets
troværdighed og pålidelighed blandt både allierede og konkurrenter. Trump har
gentagne gange undermineret internationale alliancer som NATO og
EU-samarbejdet, samtidig med at han har signaleret en ny udenrigspolitisk kurs,
hvor USA’s traktatmæssige forpligtelser synes mindre bindende end tidligere.
Derudover har hans
autoritære træk og uforudsigelige ledelsesstil ført til intern polarisering,
hvilket svækker USA’s evne til at agere som en stabiliserende kraft i
verdenspolitikken. Dette skaber en åbning for aktører som Kina og Rusland, der
systematisk arbejder på at mindske den amerikanske indflydelse og udfordre den
vestlige verdensorden.
Europas sikkerhedsmæssige
udfordringer
For Europa betyder USA’s
svækkelse en voksende strategisk usikkerhed. USA har historisk været garanten
for den europæiske sikkerhed gennem NATO, men den seneste udvikling har vist,
at vi ikke længere kan tage amerikansk støtte for givet. Dette er især problematisk
i lyset af den russiske aggression i Ukraine og den stigende kinesiske
indflydelse på verdensøkonomien og kritisk infrastruktur.
Flere europæiske ledere
har derfor argumenteret for en mere selvstændig europæisk sikkerhedsstruktur,
men realiteten er, at det vil tage årtier at opbygge et militært modspil, der
kan erstatte den nuværende afhængighed af USA. Trods ambitionerne om strategisk
autonomi er EU stadig langt fra at kunne stå alene i en større
sikkerhedspolitisk krise.
Hvad kan Europa gøre?
Styrke europæisk
forsvarssamarbejde: Der er behov for øgede investeringer i europæisk forsvar og
en styrkelse af samarbejdet inden for EU’s forsvarspolitiske rammer,
eksempelvis gennem PESCO og Det Europæiske Forsvarsagentur.
Diversificering af
sikkerhedspartnerskaber: Europa bør søge tættere sikkerhedssamarbejde med andre
globale aktører, såsom Canada, Japan og Australien, for at mindske
afhængigheden af en ustabil amerikansk administration.
Forberede sig på nye
trusler: Cyberangreb, hybride trusler og økonomisk tvang fra Kina og Rusland
bliver i stigende grad en del af den sikkerhedspolitiske virkelighed. Europa må
styrke sin resiliens over for disse udfordringer gennem øget koordinering og
investering i ny teknologi.
Konklusion
USA’s kurs under Trump har
sat spørgsmålstegn ved den transatlantiske alliance og skabt øget usikkerhed i
Europa. Selvom vi fortsat er afhængige af amerikansk støtte på kort sigt, er
det afgørende, at vi arbejder på en mere selvstændig europæisk sikkerhedspolitik.
Det vil kræve tid, investeringer og politisk vilje – men det er den eneste vej
frem, hvis Europa skal kunne stå på egne ben i en stadig mere multipolær
verden.
Bedste
hilsen.
Leif
Tullberg
64
år i dansk erhverv
51
år i Venstre
Grønlandsdebatten: Offerfortælling og historiske fejl:
Grønlandsdebatten:
Offerfortælling og historiske fejl:
Debatten om forholdet
mellem Danmark og Grønland har i de seneste måneder været præget af skarpe
fronter og intense diskussioner. Særligt dokumentaren Grønlands hvide guld har
vakt opsigt ved at rejse spørgsmålet om Danmarks rolle i udnyttelsen af Grønlands
naturressourcer. Mens nogle ser filmen som en nødvendig afsløring af historiske
uretfærdigheder, mener andre, at den præsenterer en ensidig offerfortælling,
der ikke tager højde for alle relevante perspektiver.
Offerfortællingens greb om
debatten
En central kritik af
dokumentaren – og af den bredere debat – er tendensen til at præsentere
Grønland som et entydigt offer for dansk kolonialisme. Der er ingen tvivl om,
at Danmark historisk set har begået fejl i sin administration af Grønland, både
i form af politiske beslutninger, der blev truffet hen over hovedet på
grønlænderne, og i den manglende anerkendelse af grønlandsk kultur og sprog.
Disse fejl må anerkendes og adresseres.
Samtidig er det
problematisk, hvis debatten udelukkende får karakter af en binær opdeling
mellem undertrykkere og ofre. Det grønlandske samfund har gennem århundreder
udviklet sig i samspil med Danmark, og mange grønlændere har oplevet positive
aspekter af samarbejdet – eksempelvis velfærdsudvikling, uddannelsesmuligheder
og en stabil økonomisk understøttelse. Hvis man kun fokuserer på fortidens
uretfærdigheder, risikerer man at overse de nuancer, der er nødvendige for en
reel forståelse af situationen.
Dokumentarens metode og
tal
En anden kritikpunkt ved
Grønlands hvide guld er dens metode. Dokumentaren anslår, at Danmark har tjent
400 milliarder kroner på kryolitudvinding i Grønland, men dette tal er blevet
kritiseret for at være spekulativt og ikke understøttet af solide økonomiske
analyser. Flere økonomer har påpeget, at beregningerne bag dette beløb er
problematiske, og at de overser de omkostninger og investeringer, der også har
været forbundet med udvindingen.
Det er vigtigt, at
journalistik – særligt når den præsenteres på en public service-platform som DR
– ikke bliver drevet af en forhåndsgiven præmis. Kritisk journalistik skal
efterprøve sine egne hypoteser og ikke kun søge at bekræfte en bestemt
fortælling. Dette er afgørende for troværdigheden af de informationer, der
formidles til offentligheden.
Danmarks fejl – og vejen
frem
Danmark har uden tvivl
begået fejl i forholdet til Grønland, og der er fortsat grund til at se kritisk
på, hvordan relationen mellem de to lande udvikler sig. Det betyder dog ikke,
at enhver nutidig udfordring kan forklares alene ud fra fortidens synder.
Grønland står i dag over for komplekse politiske og økonomiske valg, hvor
fremtidens selvstændighed og økonomiske bæredygtighed er vigtige faktorer.
I stedet for at låse
debatten fast i en polariseret kamp mellem skyld og uskyld, bør der fokuseres
på, hvordan man i fremtiden sikrer et mere ligeværdigt og konstruktivt
samarbejde. Det kræver, at både danske og grønlandske aktører tager ansvar for
en åben og nuanceret debat, der hverken fortier historiske fejl eller ensidigt
fremstiller Grønland som et offer uden handlekraft.
Debatten om Grønlands
hvide guld viser, hvor svært det er at navigere i historiske uretfærdigheder,
nationale identiteter og nutidens politiske interesser. Men hvis diskussionen
skal føre til reel forandring, bør den baseres på fakta, nuancer og en gensidig
vilje til at forstå hinanden.
Bedste
hilsen.
Leif
Tullberg
64
år i dansk erhverv
51
år i Venstre
fredag den 14. februar 2025
"Hvad tjener Danmark på bloktilskuddet?", og selv svarer "Ca. 1 milliard kroner om året i runde tal", så er det ikke sådan ordet tjene skal forstås, siger han.
Flere betydninger af
tjene
TjekDet har forelagt
kritikken for Verner Hemmeken. Han mener, at både TjekDet og økonomiforskerne
har misforstået betydningen af ordet tjene.
Selv om han indleder sit
opslag med at med spørge: "Hvad tjener Danmark på bloktilskuddet?",
og selv svarer "Ca. 1 milliard kroner om året i runde tal", så er det
ikke sådan ordet tjene skal forstås, siger han.
At Danmark tjener en
milliard om året på bloktilskuddet, betyder i hans facebookopslag i stedet, at
der er “positive pengestrømme til det geografiske Danmark.”
Hvis man nu læste dit
opslag på den måde, at den danske stat tjener en milliard på bloktilskuddet,
så...
“Sådan bør man ikke læse
det.”
For det vil ikke være
korrekt at læse det på den måde?
“Som du selv siger, får
den danske stat ikke den milliard tilbage i pengestrøm. Det er forskellige
danske virksomheder. Betragtningen er, at pengestrømmene er positive set fra
Danmarks side. Man giver 4,5 milliarder og får mere igen. Den danske stat får ikke
den milliard.”
Ingen af de økonomer,
jeg har talt med forstår dit opslag på den måde. De forstår det sådan, at der
er en indtjening på bloktilskuddet.
“Jeg er lidt
græskkatolsk med, om de ikke kan se det. Hvis de forstår det sådan, at den
danske stat tjener en milliard på bloktilskuddet, kan jeg godt forstå, de ikke
kan forstå det.”
Du har været direktør i
Royal Arctic Line A/S og kender godt forskel på de her begreber som omsætning,
indtjening og værditilvækst, hvorfor ikke være mere præcis, så du ikke kommer
for skade at bilde nogen ind, at der for Danmark er en nettoindtægt på bloktilskuddet?
“Det er, fordi jeg
bruger den kollokviale (dagligdags, red.) betydning af ordet tjene. Det er ikke
et økonomisk tidsskrift. Det er en facebookside, hvor man fortæller folk, at
der kommer masser af penge til Grønland fra staten. Men rigtig mange går tilbage
til Danmark igen. Faktisk flere, end den danske stat betaler. Havde man lavet
overskriften, at pengestrømmene som følge af bloktilskuddet er positive i
Danmarks favør, så ville folk ikke gide læse det. Selv ordet omsætning kan være
svært,” siger Verner Hammeken.
https://www.tjekdet.dk/faktatjek/danmark-tjener-ikke-en-milliard-kroner-om-aaret-paa-bloktilskuddet