Til Martin Krasnik & Christian Jensen, efter jeg har set deadline i aften, vil jeg gerne kommenterer Søren Papes ageren siden 2014.

 

Til Martin Krasnik & Christian Jensen, efter jeg har set jer i deadline i aften, vil jeg gerne kommenterer Søren Papes ageren siden 2014.
Samme Søren Pape trækker et spor af usandheder efter sig og har disponeret uhensigtsmæssigt, jeg har ikke taget alt med, men der er meget mere.

Nogle personer argumenterer med, hvorfor ingen har fremkommet med kritik eller andet før nu”

Det er ganske enkelt, når man kandiderer til Statsministerposten,
Kommer der et anderledes fokus på personen og sammes handlinger”
Det har mange andre måtte sande.

Søren Papes tid som krammebamse er forbi, første gang Søren Pape er blevet udsat for et realitetstjek dumper han, jeg vil redegøre for dette:

For reaktionen fra Søren Pape Poulsen på de afsløringer, der er kommet frem både om hans nu forhenværende ægtefælle og om hans rejse til Den Dominikanske Republik i 2018, viser alt andet end en mand, som sidder med sikker hånd på rattet.
Søren Pape Poulsen, som trådte de politiske barnesko i Viborg og omegn, forsøgte at slå det hele hen med en blanding af fornærmethed og jovialitet.
Fornærmet over, at pressen interesserede sig for hans privatliv, og jovial ved at byde udenrigsministeren på en kop kaffe, så de lige kunne få talt ud om, at Pape som justitsminister og dansk regeringsrepræsentant havde mødtes med regeringstoppen i Den Dominikanske Republik uden at gøre sig ulejlighed med at orientere diplomatiet.

Sagt rent ud, så må man af en mand, der vil være landets statsminister, forvente mere format.
I det mindste må man forvente, at han kender de diplomatiske spilleregler så godt, at han ikke skal bruge flere dage på at indse, at han begik en eklatant fejl ved at arrangere private regeringsmøder i 2018.

Hertil kommer, at det er ganske uklart, hvad Søren Pape Poulsen egentlig beklager og hvorfor. Offentligheden er henvist til at analysere hans opslag på sociale medier og drage egne konklusioner, for Søren Pape Poulsen har været særdeles fåmælt, når der er blevet stillet kritiske spørgsmål til ham.
Hvad der er sandt og usandt i historierne om Pape, partneren og forbindelserne til præsidenten, er fortsat en gåde.
Ligesom det står hen i det uvisse, hvorfor og hjulpet af hvem Pape fik foretræde for både præsident, udenrigs- og justitsminister, da han var på vinterferie i Den Dominikanske Republik.

I krisehåndteringen forsøger De Konservative at relancere Pape som troværdigheden selv.
Nu med tilføjelsen, at ingen er ufejlbarlig. Man skal næsten have lidt ondt af ham. Det kan godt være, at det er synd for Søren Pape Poulsen, og det er også muligt, at han er en mand, som man kan stole på.

Men af en statsminister kræves der mere end det. Når det brænder på, og det gør det jævnligt for en statsminister, så er det utrygt, hvis han skal famle sig frem i en skønsom blanding af usikkerhed og uvidenhed, mens han forsøger at slukke branden.

Det er helt ok at du Martin Krasnik og andre trækker privatlivskortet”
(men er det politiske sympatier eller personlige,det gør en forskel)

Men du og andre, må accepterer at Søren Pape farcen ikke er en privat sag.

I 2014 presentrerede Søren Pape sin udkårne på et konservativt landsmøde,

Hvor SP fortalte at hans udkårne var i tæt relation til præsidenten i han hjemland.

Og det understregede at hans udkårne havde særlige egenskaber politisk,
Fortalte Søren Pape...

Læren er, at når du inviterer pressen til brylluppet, kommer de også til skilsmissen..

Herudover er der meget der indikerer at Søren Pape ikke bare er krammebamse, men en snu politiker,

Der bare ikke kan holde fiktion og virkelighed adskilt.

Hermed sender jeg bare en enkelt af de mange dokumentationer, på Søren Papes vankelmodighed og utroværdighed:

Døgnet før et landsråd og på tærsklen til næste folketingsvalg ønsker De Konservatives partiformand Søren Pape Poulsen fredag ikke at svare på spørgsmål fra pressen.

Information henvendte sig per mail til partiformanden, til presseafdelingen og via mail og sms til partiets pressechef,

Men svaret fra pressechefen lød blot:

»Vi har ingen kommentarer. Du må henvise til FB-opslaget.«

Partiformandens udfordring er, at han er kommet i strid modvind på cykelstien frem mod Statsministeriet.
En hel stribe af sager belaster nu den konservative formands troværdighed.
Det sker på det værst tænkelige tidspunkt, hvor De Konservative har en reel mulighed for at kunne indtage Statsministeriet for første gang siden 1993, hvor Poul Schlüter forlod det i vanære på grund af Tamilsagen.

Den konservative statsministerkandidats problemer skyldes afsløringer om hans mand og ikke mindst om statsministerkandidatens egen ageren under en rejse i 2018 til Den Dominikanske Republik, hvor Søren Pape Poulsen som daværende justitsminister havde møder med landets præsident og justitsminister.

De møder er nu for alvor vendt tilbage for at hjemsøge Søren Pape Poulsen og hans parti.

’Hans onkel er præsident’

Sagen begyndte at rulle, da Ekstra Bladet i august måned afslørede, at det ikke var sandt,
Når Søren Pape Poulsen præsenterede sin mand, Josue Medina Vasquez Poulsen, som nevø til Den Dominikanske Republiks præsident, Danilo Medina.

Det var ved De Konservatives landsråd i 2014, at kæresten blev præsenteret:

»Og hans onkel er præsident i Den Dominikanske Republik,« sagde Søren Pape Poulsen.

Efter Ekstra Bladets afsløring i august måtte Søren Pape Poulsen trække i land.

Det skete i et opslag på Facebook,

Hvor statsministerkandidaten betegnede Ekstra Bladets afsløring som »grov indblanding i mit privatliv«.

I opslaget skrev Søren Pape Poulsen: »Nu gør Ekstra Bladet et stort nummer ud af, at præsidenten ikke er Josues biologiske onkel.

Men Ekstra Bladet glemmer bare at fortælle, at det er helt normalt i den Dominikanske Republik,

At man kalder sine familiemedlemmer længere ude i stamtræet for onkler og tanter.

Derfor har jeg heller aldrig betvivlet, at Josue var i familie med den nu tidligere præsident.«

I en senere forklaring fra Søren Pape Poulsen hedder det dog blot,
At der er »en relation« mellem Pape Poulsens mand og den tidligere præsident,

Men ikke at de er i familie. Ikke noget jødisk forbillede.

Det lykkedes ikke for Søren Pape Poulsen at proppe sagen tilbage i flasken med sit svar på Facebook.

Kort tid efter afslørede Ekstra Bladet, hvordan De Konservatives pressechef var rejst til Caribien for at få styr på sagen,

Og Papes næste udfordring i forhold til ubehagelige afsløringer var, at han i flere omgange har omtalt sin mand Josue Medina Vasquez Poulsen som jøde.

For det var heller ikke sandt.

Det er sket flere gange, blandt andet i radioprogrammet ’Tal til mig’ med Iben Maria Zeuthen,

Hvor Søren Pape Poulsen fortalte om mandens jødiske opvækst:

»Hvis han er sammen med sin mor, respekterer han, hvordan det er, man lever, og hvordan de gør.

Det er uden for diskussion,« sagde Søren Pape Poulsen.

»Når han er sammen med mig, elsker han flæskesteg og varm leverpostej og alt muligt,

Og så siger jeg: Du er i sandhed ikke noget forbillede for den jødiske menighed.«

Også ved en konference om antisemitisme på Christiansborg i 2020 fortalte Søren Pape Poulsen om sin mands jødiske baggrund:

»Det er jo sådan, at min bedre halvdel er jøde. Og er kommet i synagogen fra spæd med sin familie hver eneste lørdag.«

Men kilder i Den Dominikanske Republik afviser, at det skulle være tilfældet. Josue Medina Vasquez Poulsen og hele hans familie var stærkt troende og missionerende medlemmer af det kristne trossamfund Syvende Dags Adventistkirken.

Over for Ekstra Bladet afviser Søren Pape Poulsen at svare på spørgsmål.
Og Information har altså heller ikke kunnet få nogen svar fra partiformanden.

Møder med ministre.

Et andet pinagtigt kapitel i sagen blev åbnet, da Jyllands-Posten afslørede, at Søren Pape Poulsen havde holdt møder med præsidenten for Den Dominikanske Republik, Danilo Medina, og med flere ministre i regeringen.

Møderne fandt sted i februar 2018, mens Søren Pape Poulsen var justitsminister. Med på rejsen til Den Dominikanske Republik var daværende udlændinge- og integrationsminister for Venstre og Søren Pape Poulsens personlige ven, Inger Støjberg, daværende børne- og socialminister Mai Mercado (K) og Frans Hjorth Hammer, der er bestyrelsesmedlem i Danmarks Idrætsforbund, men som i de dominikanske mediers omtale af møderne blev omtalt som dansk »vicesportsminister«.

Præsidentpaladset offentliggjorde et billede fra et møde, hvor den danske ’delegation’ smilende står sammen med præsident Danilo Medina. Desuden havde den daværende justitsminister Søren Pape Poulsen også et møde med Den Dominikanske Republiks justitsminister Jean Alain Rodriguez Sanchez.

I en pressemeddelelse fra justitsministerens kontor hedder det, at de to justitsministre aftalte at styrke det juridiske samarbejde mellem Danmark og Den Dominikanske Republik og udveksle »best practice« på straffeområdet.

Men stik imod almindelig praksis var den danske udenrigstjeneste ikke på forhånd blevet orienteret om Søren Pape Poulsens ministermøder, og som professor i statskundskab på Københavns Universitet Martin Marcussen har udtalt til Jyllands-Posten: »Det er en total underkendelse af udenrigstjenesten.«

Holdt møderne under privat ferie.

Søren Pape Poulsen afviser i et interview med Søren Lippert på TV 2, at han skulle have holdt »hemmelige møder«
Med et andet lands regeringsmedlemmer, og at han skulle have indgået aftaler mellem Danmark og Den Dominikanske Republik:

»Jeg tænkte simpelthen ikke over, at det var et problem, fordi det var på min ferie, at jeg mødtes med de her mennesker, og der var ikke nogle aftaler eller noget, det var ren samtale, og det har jeg jo selvfølgelig lært af, at det skal man selvfølgelig lade være med sådan noget,« sagde Søren Pape Poulsen til TV 2.

»Jeg var på ferie sammen med en række andre mennesker. Og så i den sammenhæng var der så også nogle møder. De synes jo også, det er interessant, når sådan nogle som os kommer. Set i bagklogskabens klare lys så skal jeg jo ikke tage den slags møder. Jeg skal i hvert fald sikre mig, at man orienterer om … Det er jo ikke noget, der har haft nogen betydning for Danmark eller noget som helst.«

Det var i vinterferien 2018, at de tre ministre var på ferie til Den Dominikanske Republik. Den konservative pressetjeneste oplyser, at rejsen blev betalt privat.

Nuværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har efter afsløringerne bedt Søren Pape Poulsen om en redegørelse for, hvad han faktisk aftalte med sin caribiske justitsministerkollega.

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Venslev

De Konservatives formand og statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen, vil stadig ikke fortælle konkret, hvordan hans kongeblå 2030-plan skal føres ud i livet.

 

eoodpSrst9g4

Søren Papes konservative dyder er udsat for et hårdt virkelighedstjek

De Konservatives formand og statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen, vil stadig ikke fortælle konkret, hvordan hans kongeblå 2030-plan skal føres ud i livet. Til gengæld kræver han og de øvrige borgerlige partiledere nu, at valget skal udskrives med det samme

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, er uden samme goodwill som tidligere og med en flosset personlig troværdighed kommet skævt ind i valgkampen.

Midt i en stadigt mere håbløs tid for statsminister Mette Frederiksen (S) har hun og Socialdemokratiet pludselig fået kastet en politisk livline. Den hidtil stærkeste udfordrer, De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, er i fuld gang med at gøre det kommende folketingsvalg endnu tættere og mere spændende.

Weekendens landsråd i Det Konservative Folkeparti formede sig langtfra som det sikre afsæt til valgkampen, som den 50-årige partiformand og nyudsprungne statsministerkandidat havde håbet på.

Ud over de akavede troværdighedsproblemer, som han har påført sig selv med skiftende forklaringer om privatlivet, begynder de politiske paroler nu også at skabe mislyde. Og fremkalde en kritik, der gnaver på tilliden.

Foreløbig har Søren Pape Poulsen hverken evnet eller villet forklare, hvordan partiets ganske vidtgående 2030-plan – med forslag om alt fra at fjerne topskatten over lavere kontanthjælp til mindre bureaukrati – rent praktisk skal kunne blive til virkelighed. Endnu er der således ikke kommet noget, der blot kunne minde om et bud på, hvor titusindvis af offentligt ansatte vil kunne undværes i fremtiden.

I et forsøg på at fremstå som den optimistiske statsministerkandidat valgte Søren Pape bevidst og demonstrativt at undvige de svære spørgsmål, da han holdt sin tale i Tivoli Hotel og Congress Center i København: »Jeg vil vove at sige, at vi er det nye arbejderparti. For det er os, der vil hjælpe med at få betalt regningerne,« lød det i talen, hvor han også forsøgte at iscenesætte sig selv som en slags ambassadør for privatansatte.

Bagholdsangreb fra Venstre

Pape har målrettet sin valgkampsappel til alle de vælgere, der drømmer om at betale mindre i skat, og som også hurtigt kan hidse sig op over papirnusseri i det offentlige. Udtrykket er alt andet end aristokratisk og elitært. Som en pendant til Mette Frederiksens promovering af makrelmadder på sociale medier taler Søren Pape sågar om, hvordan han spiser »maskeret blomkål« hjemme hos sine gamle og sygdomsplagede forældre.

Sorgløsheden er imidlertid forduftet. På kort tid har De Konservatives formand tydeligt fået sværere ved at trænge igennem med budskabet om, at han vil kunne give folk flere penge mellem hænderne – uden at det går direkte ud over andre. Under den offentlige tryktest, som naturligt opstår, når man melder sig som statsministerkandidat, har Papes troværdighed lidt et knæk.

Mest nådesløst er kritikken fra om ikke egne rækker, så i hvert fald fra en tidligere våbenbror. Venstres tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen er ude i hårde angreb og dermed selvfølgelig i slet skjult forsvar for partiets egen statsministerkandidat, Jakob Ellemann-Jensen.

Blandt de mange ubekvemme møgsager og kritikpunkter, der lige nu hvirvler op omkring ørene på Søren Pape, kan angrebet fra Claus Hjort Frederiksen meget vel vise sig at komme til at gøre mest ondt frem mod folketingsvalget. I hvert fald politisk, for bidende kritik fra egne rækker er altid mest ubehageligt.

»I mine øjne er det simpelthen hul i hovedet at komme med sådan et forslag, hvis man vil flytte stemmer over midten,« siger Claus Hjort Frederiksen i et interview i Berlingske om det konservative forslag om helt at ville afskaffe topskatten: »Det kommer til at skræmme vælgere væk. Læg dertil, at det aldrig bliver gennemført af et flertal, og det ved De Konservative godt.«

Men det er bestemt ikke kun de vidtløftige forslag på udgiftssiden, der har fået Venstres gamle strateg til at overfalde bagfra. Han tror endnu mindre på Søren Papes forslag om at finde finansiering ved afbureaukratisering, hvad der ellers har været en konservativ kongstanke siden Poul Schlüters dage.

»Jeg har selv siddet som minister, herunder finansminister, med De Konservative. Og jeg kan bare sige, at det var en daglig kamp at få dem med til besparelser,« lyder det brutalt fra Hjort: »De taler altid om det. Men hver gang det kommer til de kritiske forhandlinger, forlader de det hurtigt igen.«

Flosset troværdighed

Det giftige angreb fra Claus Hjort Frederiksen spiller altså dobbelt på, at Søren Pape Poulsen på den ene side slet ikke mener parolerne for alvor og dropper kravene, så snart det bliver svært, og at han på den anden side kun gavner den røde blok, fordi vælgerne risikerer at løbe skrigende bort.

Mere konventionelt og langtfra lige så farligt forsøger Socialdemokratiet også at ramme Søren Pape Poulsen med mere tekniske beregninger. Finansministeriets regnedrenge er sat til at anskueliggøre, hvad det ville betyde, hvis De Konservatives 2030-plan skulle blive til virkelighed. Og det vil ifølge ministeriet føre til et betydeligt fald i antallet af offentligt ansatte medarbejdere.

Og uanset hvordan finansminister Nicolai Wammen (S) kan siges at bruge eller misbruge sine embedsmænd i partipolitisk øjemed, er det lykkedes for Socialdemokratiet at sætte en dagsorden, som er lige præcis så ukomfortabel for den samlede blå blok, som Claus Hjort Frederiksen påpeger.

Det er mildest talt uklart, hvordan Søren Pape – der i sin tid ikke var landets mest nøjsomme borgmester i Viborg – vil vride milliarder og atter milliarder ud af statsbudgettet på indtil videre totalt diffuse »effektiviseringer«.

Når statsminister Mette Frederiksen taler om »det største eksperiment med velfærdssamfundet i vores levetid«, vækker det ikke alene bundklang blandt mange vælgere, men formår også at mobilisere både socialdemokrater og fagbevægelsen. Pape har forvandlet sig selv til et ideologisk fugleskræmsel.

Så længe meningsmålingerne peger opad, og folkestemningen generelt er positivt opløftet og ukritisk omkring formanden, kan et parti normalt slippe afsted med meget. Når et parti har såkaldt momentum, er det muligt at undvige kontante spørgsmål om mulige konsekvenser af diverse forslag.

Uret tikker. Mandag sendte de seks borgerlige partiledere et brev til Mette Frederiksen, hvor de opfordrer til valg med det samme. Men timingen, ja, den er knap så god for Søren Pape.

Weekendens landsråd kan markere begyndelsen på en bumpet skillevej: Uden samme goodwill som tidligere og med en flosset personlig troværdighed er De Konservatives formand kommet skævt ind i opspillet til valgkampen.

Citat fra Information.

 

Engell: Ødelægger Papes drøm

BORGEN LIGE PÅ: Hans Engel analyserer Søren Papes situation

Af  Hans Engell

Selv om de konservative ser ud til at blive det største blå parti ved det kommende valg og partiformand Søren Pape Poulsen i målinger hidtil har stået som den mest troværdige statsministerkandidat, begynder hans chancer for at vinde posten som regeringschef at blegne.

Ikke på grund af Mette Frederiksen, men af tvivl i den blå lejr.

I en lang periode lignede Pape den undertippede kommende vinder.

Mens Jakob Ellemann noget kålhøgent præsenterede sig selv som det største dyr på savannen, tabte luft på sin nære omgang med R og der samtidig foregik en masseflugt fra Venstres folketingsgruppe, så holdt Pape sig helt neddykket.

Annonce:

Uden kanter eller skarp profil. Tog ingen chancer. Lagde meget lidt politik på bordet. Var gode venner med alle. Og stille og roligt gik meningsmålingerne op, mens Ellemann måtte kæmpe fra hus til hus. Mette Frederiksen brugte al krudtet på Ellemann, men lod Pape i fred.

Men mandag den 15. august sprang Pape ud af skabet, da han fra en tagetage på Christiansborg med udsigt til Statsministeriet meldte sig som kandidat til statsministerposten.

Fra da af begyndte tingene at gå galt. Pape kom pludselig ud i en skarp mediekrydsild, som kun blev endnu skarpere, da K præsenterede et skatteoplæg med lempelser på 40 mia. og reduktioner i den offentlige sektor på op mod 40.000 medarbejdere.

Pape havde meget svært ved at forklare, hvordan de konservative kunne garantere ’effektiviseringer’ og ’afbureaukratisering’ på milliarder, når partiet i regeringsposition - for nu at citere tidligere finansminister Claus Hjort - aldrig kunne finde besparelser.

’Jeg har selv siddet som finansminister med de konservative. Og jeg kan bare sige, at det var en daglig kamp at få dem med til besparelser. Det samme gælder topskatten. De taler altid om den. Men hver gang det kommer til kritiske forhandlinger, forlader de bordet’, sagde han til Berlingske.

Pape blev bedt om præcist at udpege de 40.000, man kan undvære i den offentlige sektor. Svaret er endnu ikke indløbet.

Men ét er slagsmål med S og V om finansieringen af en skatteplan. Den slags holder sjældent vælgerne vågne, og de tror alligevel ikke på politikernes tal under en valgkamp.

Nej, værre er sagen med Papes mand, Josue Medina Vasquez Poulsen, som vistnok er født i Den Dominikanske Republik. Den handler nemlig om Papes troværdighed, som er hans stærkeste kort.

I virkeligheden kommer det ikke en valgkamp ved, hvem Søren Pape er gift med. Men den konservative partiformands markedsføring af Josue som nevø til en præsident. Hans jødiske opvækst. Den mystiske og uanmeldte rejse af Pape og to andre ministre til Caribien skriger til himlen.

Især fordi Pape har rodet sig ud i den ene mere dødssyge og utroværdige forklaring efter den anden. Skælder ud på Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. For derefter at gå til undskyldning.

Og hvad gemmer der sig ellers omkring det underlige forløb. Hvordan kom Josue Medina til Danmark? Hvordan fik han dansk opholdstilladelse med vores ekstremt stramme regler?

Hvorfor lover Pape hele tiden at fremlægge oplysninger og redegørelser, blandt andet om Josues familiebånd til præsidenten i det fjerne øhav, uden der sker noget?

Det er klart, at medierne følger sagen. Men det gør de andre blå partier også. Og undrer sig. Er Søren Pape Poulsen manden, som kan styre en bred borgerlig-liberal regering igennem? Hvor god er han lige til at håndtere en krise?

Vi ved, at Inger Støjberg med garanti vil pege på vennen Søren Pape som statsminister. Men hvad vil Ellemann, Messerschmidt, Vermund, Vanopslagh?

Og så er der Lars Løkke, som formentlig hverken har lyst til at pege på Pape eller Ellemann. For nogen tid siden så det ud som om, at de blå ledere samlede sig om Pape. Det er ikke længere tilfældet. Tvivlen nager.

I den seneste Megafon får Pape og Støjberg 26,10 pct. af vælgerne tilsammen. V, NB, DF og LA kun 23,9 tilsammen. Og så er der Løkke med 2,2.

Så hvis det alene kører efter mandater, vil Pape kunne slå Ellemann i den blå lejr, medmindre Løkke støtter sit gamle parti. Men tallene afgør ikke den sag alene.

Papes problem er ikke bare presset i blå lejr. Det er endnu mere, at den personlige tillid blandt centrale politikere i de andre blå partier er ved at smuldre.

De oplever ham som fraværende ved forhandlingsbordet. For fagligt svag. Ikke stærk nok som leder i forhold til sine egne. Fire-fem sager, hvor Pape har skiftet mening. Senest beslutningen om at stemme mod ophævelsen af Hjort Frederiksens immunitet.

Umiddelbart skulle man tro, de andre blå ville hilse det velkommen, at Pape skiftede mening.

De læser det mere som svaghed. Han kunne ikke engang styre igennem sin egen folketingsgruppe. Og hans snak om skattenedsættelser giver de intet for.

En V-kilde siger: ’Papes skattepolitik er ren foræring til Mette. Han kunne ikke engang forhandle et politiforlig og finde finansiering uden afgiftsforhøjelser’.

De kommende uger bliver afgørende for Papes chancer som statsministerkandidat. Hos de konservative er opbakningen massiv. Men der findes også tvivlere. Især hvis Josue-sagen ruller videre.

Selv om Støjberg er Papes solide støtte, er det jo langt fra sikkert, at hun kan holde på 20 mandater gennem en hård valgkamp.

Valgkampe er altid fulde af overraskelser. Men hvem havde lige set manden fra Den Dominikanske Republik og det lidt blafrende cv - Josue Medina Vasquez - skulle blive en central spiller.

 Citat fra Ekstrabladet.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/engell-oedelaegger-papes-droem/9422154

 

Alle bør læse denne artikel, hvem stopper denne farce” (Jeg betaler gerne Berlingske, for alle kan læse denne gak historie)

Søren Pind har tabt sutten..-o☹
,,

DANMARK

Tidligere FE-chef: Søren Pinds udtalelser er »helt gak«

Seksuelle tilbøjeligheder har absolut ingenting med sikkerhedsgodkendelser at gøre. Derfor er det »helt uden for skiven«, at Søren Pind mener, at den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, ikke kan bestride embedet, når han dyrker S/M-sex. Sådan siger tidligere FE-chef Jacob Kaarsbo.

0 seconds of 3 minutes, 38 secondsVolume 85%

 

I den historiske, komplicerede og mystiske FE-sag om mulige læk af statshemmeligheder er meget stadig ukendt for offentligheden. Se videoen og få et overblik over sagen og dens baggrund.

Torsdag d. 08. september 2022, kl. 15.45

Del denne artikel

• 

CHRISTINA TOUSTRUP ERIKSEN

Journalist

 

Lyt til artiklen

5 min

Er man diskvalificeret til at blive sikkerhedsgodkendt, hvis man har visse seksuelle præferencer?

Det mener tidligere Venstre-politiker Søren Pind tilsyneladende.

»Så nu skal det normaliseres, at en efterretningschef – angiveligt – er sadomasochist og dyrker et depraveret sexliv? Er alle blevet skøre?« lød det i et nu slettet tweet på det sociale medie Twitter i går aftes.

Reaktionen kommer, efter at Berlingske onsdag aften kunne afsløre, at den øverste chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) på lukkede møder med partiledere på Slotsholmen delte intime oplysninger om Lars Findsens sexliv.

PET-chefen har blandt andet oplyst toppolitikere om, at Findsen dyrker S/M, som er en bred betegnelse for sadomasochistisk sex.

Detaljerne om Lars Findsens privatliv er under briefingerne blevet brugt som argument for, at Lars Findsen skulle være uegnet som chef for FE, fordi S/M ifølge PET-chefen kan gøre Lars Findsen sårbar over for afpresning – eksempelvis fra andre efterretningstjenester.

Om du så havde 10 eller 15 elskerinder hver evig eneste dag…

På baggrund af de nye oplysninger mener Søren Pind slet ikke, at Lars Findsen burde have været sikkerhedsgodkendt i første omgang.

»Hvem har givet Findsen en sikkerhedsgodkendelse? Det er det spørgsmål, ethvert tænkende menneske bør stille sig selv,« skriver Søren Pind videre og kalder det desuden »uhørt« og »det glade vanvid«.

Berlingske har spurgt Jacob Kaarsbo, der er forhenværende chefanalytiker og kvalitetschef ved Forsvarets Efterretningstjeneste, om hans syn på sagen.

Og ifølge ham har seksuelle tilbøjeligheder ingenting med sikkerhedsgodkendelser at gøre.

»Hvis Lars Findsen siger, at han synes, det er sjovt med lidt lak og læder og pisk, so what? Det er der ingen, der kan bruge til noget. Det ved enhver, der er blevet sikkerhedsgodkendt. På nær Søren Pind, måske,« siger Jacob Kaarsbo, der selv har været godkendt på højeste niveau.

Det afgørende er, om man har forhold i sit privatliv, som kan gøre en sårbar for afpresning. Enten fordi det er decideret ulovligt – eller fordi man fører et dobbeltliv, som man ikke tør stå ved, fortæller han.

»Men om du så havde 10 eller 15 elskerinder hver evig eneste dag, er der ikke et problem, så længe du er rede til at stå frem om det.«

»Jeg kender mange, der er clearet til absolut højeste niveau, som har private forhold, og det er ikke noget problem,« siger han.

»Hvem i alverdens riger og lande har givet den sikkerhedsgodkendelse,« spurgte Søren Pind i går aftes i et nu slettet tweet.

Foto: Søren Bidstrup (arkiv).

»Hvor fanden skulle Søren Pind vide det fra?«

Søren Pind har i efterfølgende tweets tilkendegivet, at begrebet »depraveret« var en forkert formulering. Han tilføjer, at det for ham ikke handler om selve Findsens seksuelle præference – men om hemmeligholdelsen.

»Pointen er netop, at ingen – heller ikke jeg – kendte til en adfærd, der, uanset hvordan man vender og drejer det, må betegnes som grænsesøgende og ud over normalen. Det kan man ikke som chef for efterretningstjenesten. Det skal være kendt,« skriver han.

Men den logik køber den forhenværende chefanalytiker og kvalitetschef ved Forsvarets Efterretningstjeneste heller ikke.

»Har det været hemmeligholdt? Det er bare Søren Pind, der siger, at han ikke vidste det. Og hvor fanden skulle han vide det fra?«

»Det er helt gak,« siger Jacob Kaarsbo.

Stjålne cykler står ikke i vejen for godkendelse

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan den nuværende PET-chef, Finn Borch Andersen, under de politiske briefinger desuden har forsøgt at fremstille Lars Findsen som en person, der kan finde på at snuppe andres cykler.

Findsen oplyste dengang, at han alene havde opsamlet »et par værdiløse cykelvrag«, som allerede var afmærket til destruktion, samt en kasseret cykel fra en container på en genbrugsplads.

Den oplysning vil Jacob Kaarsbo heller ikke definere som noget, der bør komme i vejen for en sikkerhedsgodkendelse.

»Det er jo i petitesseafdelingen. Kan du forestille dig en russisk spion, der kommer og afpresser en, der ligger inde med statshemmeligheder, med det? Det kan du jo ikke bruge til noget,« siger den tidligere FE-chef.

»Det viser, at man går efter manden og ikke efter bolden i den her sag. Man sidder jo et eller andet sted bare og underholder de her partiledere. Det er langt ude, usagligt og formentlig også ulovligt.«

Ifølge Berlingskes oplysninger indgår hverken S/M eller cyklerne som en del af sigtelsen mod Lars Findsen.

Tidligere PET-chef: Det er way back

Heller ikke tidligere chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen kan se logikken i, at Lars Findsens seksuelle præferencer skulle gøre ham mere sårbar over for afpresning.

Det siger han til Berlingske.

»Det havde betydning under Den Kolde Krig. Det er way back (fortid, red.), at man beskæftigede sig med den slags ting. Det er noget vrøvl. Det er for længst passé, det kan man ikke bruge som pressionsmiddel længere,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Berlingske har været i kontaktet Søren Pind for at få ham til at uddybe flere af de nu slettede tweets, men den tidligere toppolitiker har ikke ønsket at udtale sig yderligere.

FAKTA

FE-sagen overblik

• 24. august 2020: Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, offentliggør i en pressemeddelelse usædvanlig hård kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
• August og september 2020: Ad flere omgange hjemsender forsvarsminister Trine Bramsen (S) en håndfuld medarbejdere som reaktion på tilsynets kritik, herunder FE-chef Lars Findsen.
• August og september 2020: Weekendavisen, Berlingske og DR afdækker, at tilsynets kritik blandt andet handler om det dansk-amerikanske efterretningssamarbejde om at tappe danske kabler for data.
• 21. december 2020: En undersøgelseskommission nedsættes til at afdække forløbet.
• 8. december 2021: Fire daværende eller tidligere PET- og FE-medarbejdere, heriblandt FE-chef Lars Findsen, bliver anholdt og sigtet for brud på straffelovens paragraf 109, mistænkt for at have videregivet højt klassificerede oplysninger. I dag er sigtelsen mod den ene person frafaldet.
• December 2021: Mediechefer indkaldes til samtaler med chefer for PET og FE. Flere mediechefer oplever samtalerne som slet skjult pres.
• 13. december 2021: Kommissionen frikender FE for alle tilsynets oprindelige kritikpunkter.
• 20. december 2021: Også tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) sigtes efter straffelovens paragraf 109.
• 4. januar 2022: Mindst otte journalister bliver kontaktet af den nyoprettede 15. politikreds, National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), med henblik på at lade sig afhøre i FE-sagen.
• 17. februar 2022: Efter 71 dage i fængsel bliver FE-chef Lars Findsen løsladt, men han er fortsat sigtet.
• 12. maj 2022: Rigsadvokaten indstiller, at der rejses tiltale mod Claus Hjort Frederiksen.
• 19. maj 2022: Et folketingsflertal afviser at ophæve Claus Hjort Frederiksens parlamentariske immunitet.
• 26. juni 2022: Berlingske afslører, at sigtelsen mod Lars Findsen omhandler hans samtaler med to journalister og fire nærtstående. Samtidig kommer det frem, at Folketinget med al sandsynlighed har fået en forværret og overdrevet fremstilling af sagens alvor, blandt andet fordi myndighederne på politiske briefinger har fremlagt meget private oplysninger om Lars Findsen, som ret beset ikke har noget med straffesagen at gøre.
• 27. juni 2022: Politikere træder frem og medgiver, at der kan være noget galt med de politiske briefinger. Lars Løkke Rasmussen, partileder for Moderaterne, tilkendegiver eksempelvis, at han i dag godt kan se, at det havde afdramatiseret sagen, hvis han havde fået et fyldestgørende billede af sagen under den politiske briefing.
• 28. juni 2022: Lars Findsen udtaler sig for første gang selv udførligt om sagen og kritiserer i skarpe vendinger myndighedernes håndtering af sagen.
• 2. september 2022: Justitsminister Mattias Tesfaye (S) lover, at alt er
•  
• 
  efter bogen i Justitsministeriet og PET under FE-sagen.

 

 

 

 

 

https://www.berlingske.dk/danmark/tidligere-fe-chef-soeren-pinds-udtalelser-er-helt-gak

De fleste danskere har nu modtaget en vild kvartals-elregning, samt nogle en gasregning.

 
 
De fleste danskere har nu modtaget en vild kvartals-elregning, samt nogle en gasregning,
Som skal betales inden for den næste uges tid.
Regeringen lover snarlige økonomiske 2030-planer,
Men borgerne er målløse over de vilde el & gasregninger.
(her hjælper ikke gode tanker om økonomiske 2030-planer)
Herudover er borgerne målløse over dagligvarernes himmelflugt”
(1 kg ost er steget fra kr. 59 til kr. 94)
Bag ved det hele er inflationen, med månedlige stigningstal på op til 9 %,
Samt energipriserne himmelflugt,
Der er brug for hurtig handling”
(Det kunne være at fjerne elafgiften, foreløbigt for et år det vil koste staten ca. 10 milliarder,
Som kunne tages fra det årlige ekstra provenu på pal-skatten)
Jeg mener der budgetteres  i 2022 med en stats indtægt på pal skat på ca. 19,6 milliarder,
Men der kom ca. 63,1 milliarder ind i 2021.
( man bør kigge på at fjerne moms på fødevarer, der er mange ubrugte penge på pal kontoen)
(undskyldning om it systemer der ikke håndtere dette er ikke i orden, -o☹ virksomhederne der indberetter moms, skal nok finde ud af dette)
Pensionsskat kaldes pal-skat…

Pal skat:   https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danskernes-pensionsskat-imponerer-igen?publisherId=4901971&releaseId=13646912

 
 
Bedste  hilsen.
Leif Tullberg

Det er med beklagelse at jeg har medvirket til at skabe usikkerhed om varmechecken -o☹

 

Kære alle,

Sådan skrev jeg til jer i går”
Mette Frederiksen har tilgodeset mig med en varme check 🤗

Jeg siger pænt tak, det har jo været meget varmt.

🙌🤔🥰

(det er ikke gas, jeg bruger kun Kosan gas til grillen

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

 

Det er åbenbart at jeg opfattede checken som en gave der ikke tilkom mig,

Men det er forkert, jeg gik ind på Borger.dk og fandt de  gældende betingelser jeg vedhæfter dem:

 

Varmechecken blev udbetalt til din husstand den 10. august 2022, hvis husstanden levede op til tre betingelser for at få varmechecken.

 

Betingelserne er:

 

Mindst en person på din husstandsadresse er registeret i Det Centrale Personregister pr. 1. januar 2022 ifølge oplysninger hentet den 1. april 2022.

Boligen på adressen skal ifølge oplysninger i Bygnings- og Boligregisteret pr. 1. januar 2022 opvarmes via en af følgende varmekilder: naturgas, fjernvarme i særlige områder eller elektricitet med et elforbrug for december 2021 på mere end 1.500 kWh.

Den samlede husstandsindkomst for 2020 må ikke overstige 650.000 kr., dvs. 706.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag beregnet som den gældende årsindkomst for 2020 pr. 1. april 2022.

Læs mere om varmechecken på:

 

https://www.borger.dk/miljoe-og-energi/Energi/varmecheck

 

Det er med beklagelse at jeg har medvirket til at skabe usikkerhed om varmechecken -o☹

 

Jeg kan oplyse at jeg opfylder betingelserne for modtagelsen af varmechecken..-o😊

 

Det skal ikke være en undskyldning, at jeg havde læst i dagspressen og hørt på tv at det kun var gasforbrugerne der er berettiget..

 

Jeg undskylder hermed…

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg