Husk på at FNs klimapanel er en politisk organisation med folk der
sidder og udvælger forskning der passer ind i den såkaldte
"konsensus" til trods for der er en del ny forskning der konkluderer
at klimaet ikke er nær så følsomt over for CO2 som IPCC tror.
Indenfor videnskab benytter man normalt data, når man skal validere en
hypotese. IPCC har imidlertid genopfundet en gammel metode, nemlig den såkaldte
ekspertvurdering, som benyttes alle de steder, hvor data ikke er
fyldestgørende.
De opstillede klimamodeller er ikke avancerede, som påstås.
De er i enhver henseende primitive.
En avanceret model ville opdele
atmosfæren i celler, antage homogenitet i hver celle og benytte fysikkens love
på randen af hver celle.
Derefter ville man lade cellestørrelsen gå mod nul og
så i øvrigt håbe på, at det underliggende dynamiske system er stabilt, så
konvergens er mulig.
Men sådan arbejder IPCC ikke.
Der arbejdes med en fast
cellestørrelse på omkring 1,5 kilometer, hvilket medfører at fænomener som
skydannelse ikke kan simuleres.
I stedet indlægges de ad hoc som parametre
efter en såkaldt ekspertvurdering. Det er også besynderligt, at IPCC opererer
med 40 simulationsmodeller.
Hvis man virkelig vidste hvad der foregik ville en
model være tilstrækkelig.
Der savnes også en stillingtagen til de datasæt, som utvetydigt peger
på, at antallet af ekstremhændelser er faldende.
Det japanske meteorologiske
institut offentliggjorde i 2017 en fuldstændig liste over de tyfoner, som har
ramt Japan siden man begyndte at lave statistik, og den er netop blevet
opdateret i 2021.
Den viser utvetydigt, at både antallet og intensiteten af
tyfoner, som rammer Japan, er faldet i de sidste 50 år
Folketinget har jo vedtaget en lov der skal reducerer Co 2 udledningen med 70 % I 2030 uden at vide hvordan det skal lykkes,
Der findes ingen tilgængelig teknologi for nærværende der understøtter dette mål.
Samtidig har man ingen sikker vurdering af hvad det koster for vores samfund, bortset fra det bliver dyrt .
Herudover er det matematisk bevist, at hvis Danmark gennemføre loven med de 70 % vil det kun forbedre klimaeffekten med en 10.000 del på verdens plan.
Måske kunne de mange ukendte milliarder bruges bedre, i stedet for at løbe efter en verdens Lemming effekt..
Selv om ungdommen støtter dette mål..
De 5 største stormfloder i Vadehavet
Følgende målinger er fra Ribe. Vandstanden er normalt lidt lavere mod nord og lidt højere mod syd.
1. I 1634 rejste havet sig til 6,01 meter over normalen. I Ribe Domkirke er det markeret i 170 cm's højde på muren inde i kirken. De beskyttende diger blev gennembrudt af havet, og formentlig blev 10-15.000 mennesker dræbt af stormfloden - de fleste på øen Strand, hvor havet delte øen i Nordstrand og Pellworm, som siden 1864 har været en del af Tyskland. Havet brød også igennem til Ho bugt, hvorved øen Langli opstod.
Katastrofen blev kaldt "Den 2. store mandedrukning", og dermed er der selvfølgelig også en tidligere katastrofe, som har dræbt masser af mennesker. "Den store mandedrukning" skete i 1362, og overleveringer taler om op til 200.000 druknede, men historikere vurderer, at tallet er under 10.000 mennesker.
2. I december 1999 fik den kraftigste orkan nogensinde i Danmark måleren i Ribe til at bryde sammen ved 5,12 m. Vandstanden var sandsynligvis oppe på ca. 5,50 meter over normalen. Hvad der er mere fantastisk: Vandstanden blev målt ved ebbe. Havde orkanen ramt ved højvande, ville vandstanden være 1-1½ meter højere, og både have slået rekorden fra 1634 og være tæt på at kravle over de 7 meter høje diger ved Ribe. Flere diger ved Rejsby og Ballum blev gennembrudt.
3. I 1825 måltes 5,33 meter over normalen, og kostede især menneskeliv på øen Før (Föhr), i den nu tyske del af Vadehavet, hvor 74 druknede. Brud på diget ved Højer, og store skader på hele diget ned til Rudbøl.
4. I 1981 måltes 5,01 meter over normalen. I Esbjerg Havn blev der sat rekord med 4,33 meter. Havnen blev totalt oversvømmet, og der skete skader for et tocifret millionbeløb. I Nordby er 1981 det højeste mærke på Stormflodssøjlen på Langelinie, hvor vandet nåede op over halvanden meter.
5. I 1976 måltes 4,70 meter over normalen. Beboerne på Tønder-marsken og Tønder blev evakueret. En 70 tons rejekutter blev løftet op på kajen i Havneby på Rømø, mens 13 andre fiskekuttere strandede. En snes digebrud, men ingen druknede. Det blev anledningen til bygningen af det næsten 8 meter høje og 12 km lange fremskudte dige ved Margrethe Kog.
Bjørn Lomborg, direktør for Copenhagen Consensus Center og gæsteprofessor på Copenhagen Business School
Min kronik 17. november havde tre pointer:
1) Danmarks nye 70 pct. klimareduktion i 2030 vil koste mindst 842 mia. kr. over 30 år.
2) Fordelen kan estimeres ved at bruge et studie, der hen over alle skadesmodeller og FNs fem hovedscenarier viser, at et ton CO₂ reduceret i 2030 medfører en skadesreduktion på 31 dollar. Det betyder, at Danmarks bidrag gør tre øre godt for hver krone.
3) Danmarks reduktion vil ifølge FNs klimapanels vurdering reducere den globale opvarmning med en titusindedels grad i 2100.
Peter Birch Sørensen, Peter Bjerregaard og Sebastian H. Mernild (PPS) skrev 7. december en kronik som svar. Det var fagligt, men selvom kronikken klart ønskede at være en modvægt, udfordrede den ikke hverken pointe 1) eller 3). Den hævdede, at 2) manglede at fokusere mere på ricisi som eksempelvis fremhævet af økonomen Martin Weitzman. De havde tilsyneladende overset, at Weitzman faktisk var inkluderet i estimaterne — endda to gange, som jeg pointerede i mit svar 12. december og konkluderede, at når deres modargumenter var så relativt svage, forstærkede dette blot mine tre pointer.
Det fik PPS til at skrive et nyt, mindre fagligt, mere indigneret indlæg 16. december. Her hævder de bramfrit, at »Lomborg slynger lemfældigt om sig med tal«, men på trods af over 700 ord, glemmer de forbløffende nok at udfordre bare én af de tre pointer.
Politisk bekvemme
For 1) refererer de ingen estimater for omkostningen for Danmarks 2030-mål. I stedet diskuterer de omkostningerne ved at gå fossil-frit i 2050 og refererer, at Klimakommissionen i 2010 og Det økonomiske råd, DØR, i 2016 vurderede omkostningen til omkring 0,5 pct. af BNP.
Men husk, der er mange dårlige omkostningsestimater, der mest er politisk bekvemme. Mexicos omkostningsvurdering af dets klimalov viste sig at være 11 gange for lav. EU undervurderede sin 20 pct. reduktion i 2020 med 100 pct. – ikke 0,5 pct., men 1 pct. af BNP. Begge studier var indkøbte, ikke forskningspublicerede.
Klimakommissionen fandt en absurd lav omkostning ved blandt andet at antage, at fossile brændsler ville blive enormt dyre, og at Danmark stadig skulle betale høje CO₂-afgifter, selv hvis vi ikke gik fossil-fri. DØR brugte et bottom-up studie, der notorisk underestimerer omkostningerne. Selv DØR refererer, at FN anslår en omkostning på 2-6 pct. og OECD en omkostning på 3-5,5 pct. – altså langt højere.
250 kritiske ord
Stanford Energy Modeling Forum kørte seks forskningsmodeller, der viste, at EUs omkostninger ved 80 pct. reduktion (altså væsentligt mindre end fossilfrit) ligger mellem 1,4 og 11,9 pct. med et gennemsnit på 5,14 pct. Man kunne hævde, at når de tre forskere vælger at tale om noget andet (2050, ikke 2030) og kun fremviser urimeligt lave omkostninger, bliver de definitionen af at slynge lemfældigt om sig med tal.
For 2) skriver de 250 kritiske ord, men ender komisk med at medgive, at »det gennemsnitlige skøn i fagfællebedømte tidsskriftartikler er faktisk på ca. 31 dollar« — altså præcis det, jeg sagde. 3) udfordrer de stadig ikke.
Det er svært ikke at se PPS nye svar som endnu en bekræftelse af, at Danmarks nye klimaløfte er uhørt dyrt, spild af penge og ingen målbar effekt vil have på klimaet.
