lørdag den 9. november 2019

De Danske Socialister & det Radikale Venstre har intet lært af DDR.

Danske Socialister & det Radikale Venstre kappes om at dele ud af kagen,uden at bekymre sig om at gøre kagen større. Her er den liste over deres tiltag, der vil gøre Danmark fattigere.

De Danske Socialister & det Radikale Venstre har intet lært af DDR.

Her er deres foreløbige liste over deres tiltag der vil gøre Danmark fattigere.

*boafgift/arvebeskatning.
*Det gælder en tilbagerulning af skatte rabatten på kapitalindkomst og skatte lettelsen på høje aktieindkomster.
*Højere skat på aktieindkomst
*Loft over aktiespare kontoen
*Investorfradrag.
*Pension til særlige grupper før andre.
*formuebeskatning via konfiskation.
*Særlovgivning vedr. beskatning af direktører.
*særlig skat for at straffe hele finansverden.

Her er link til den Røde Radikale retning for Danmark.

tirsdag den 8. oktober 2019

Klima panik, klimatosse, klimafornægter. nu har klimahysteriet nået nye højder med Greta Thunbergs meget følelses ladede tale i USA

Opslaget er fra den 24 september,nu opdateret...

Der findes mange udlægninger omkring klimaet,
Men især socialisterne  har taget emnet op og gjort det til deres hovedtema, først var det kampen mod atomkraft, så var det økologien,
Nu er det klimaet og socialisterne forstår behændigt at få deres socialisme sneget ind som løsningen på alt,
Realiteten er at socialismen er vejen til fattigdom for alle.

Klimaproblemerne er stærkt overdrevne, mener professor og tidligere stats geolog og direktør for Forsknings styrelsen, Jens Morten Hansen.

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad argumenterer han for,
At mange toneangivende debattører og politikere har en nærmest religiøs tilgang til klimasagen,
Og at hovedrollen i den netop overståede valgkamp blev indtaget af uoplyst frygt for en nært forestående klimakatastrofe.


Klimaeksperterne ned drosler ifølge Jens Morten Hansen nærmest konstant klimaalarmisternes skrækscenarier.

»De fleste videnskabelige afhandlinger taler nu om forventelige klimaændringer,
Som forskere med klimahistorisk ekspertise kan vise ligger helt inden for de hyppigt tilbagevendende naturlige udsving,
Vi kender fra de seneste 5.000 år. Vi har altså set det før, og hverken Jorden eller menneskeheden gik under.«

Men denne viden preller af på flere medier i Danmark, mener han - og giver selv flere eksempler: DR's Aftenshowet viste den 19. juni et breaking news-foto af en hundeslæde, der kører i smeltevand oven på havisen ud for Nordgrønland. Vel at mærke uden af nævne, at den situation opstår hvert eneste forår, hvor havisen smelter oppefra og altid har smeltet sådan.

Grønlands indlandsis smeltede ikke væk under forrige mellemistid, hvor temperaturen gennem flere tusinde år var flere grader højere, end FN's klimapanel hævder, vi nu er på vej imod, påpeger adjungeret professor og tidligere stats geolog og direktør for Forsknings styrelsen, Jens Morten Hansen.
Tilsvarende lød det dagen efter på DR's P1, at Grønlands indlandsis vil smelte helt væk på kun 800 år og derved resultere i en global havstigning på »mindst syv meter, hvis vi ikke gør noget«.
Jens Morten Hansen konstaterer iskoldt, at Grønlands indlandsis ikke smeltede væk under forrige mellemistid, hvor temperaturen gennem flere tusinde år var flere grader højere, end FN's klimapanel hævder, vi nu er på vej imod.


Socialisternes  mål er 70% reduktion, en tragedie der vil koste Danmark milliardbeløb, som vil blive betalt af de danske skatteyder.

Et centralt krav fra de Radikale og SF har ændret sig på ganske få uger, og det kan have afgørende betydning for klimakampen og dansk økonomi.

27. maj stod der på SFs hjemmeside, at SF »vil indføre en bindende klimalov, der reducerer CO2-udslippet med 60 pct. inden 2030«.

Siden marts har de Radikales ambition været en reduktion på 65 pct. i 2030. Tidligere ville partiet reducere CO2-udslippet med 60 pct.

På daværende tidspunkt var Enhedslisten det eneste parti, der havde en udtalt ambition om 70 procents reduktion, og de Radikales miljøordfører, Ida Auken, sagde i den forbindelse i februar til Politiken, at det var »klart«, at »et parti som Enhedslisten, der ikke skal sidde med regeringsansvaret og få økonomien til at hænge sammen, skruer lidt op for det hele, i forhold til hvad vi andre siger«.

»Vi vil for eksempel også have en CO2-reduktion, som er markant højere end regeringens (VLAK-regeringen, red.) i 2030. Der siger Enhedslisten 70 pct., mens vi siger 60 pct., fordi vi skal have det til at hænge sammen i virkelighedens verden.«

Men en valgkamp kan ændre mange ting.

Med under en uge til valgdagen lød det pludselig fra de Radikale og SF, at de nu også ønskede en reduktion på 70 procent af drivhusgasser i 2030.
( tiden og medie presset har nu fået de resterende partier i folketinget minus de ny borgerlige, til at tilslutte sig de 70% uden de aner hvad det koster og uden at vide hvordan de kommer der hen)

»EU har allerede sat et fælles mål for landene om en reduktion på 40 procent i 2030, Hvis Danmark reducerer markant mere, betyder det,
At andre lande i EU kan udlede mere, fordi det fælles EU-mål alligevel bliver opnået på grund af Danmark.«

Danmarks verdens aftryk på klimaet udgør 0,3 %

Danmark er på vej til fattigdom på grund af klima aktivisme.
EU's mål for 2030 er, at drivhusgasudledningerne skal reduceres med 40 %.




mandag den 7. oktober 2019

Danske Socialister & det Radikale Venstre kappes om at dele ud af kagen,uden at bekymre sig om at gøre kagen større. Her er den liste over deres tiltag, der vil gøre Danmark fattigere.


De Danske Socialister & det Radikale Venstre har intet lært af Hugo Chávez

DE UDGØR NU  49,5% AF DE AFGIVNE STEMMER VED FOLKETINGSVALGET 5 JUNI.

De danske socialister & det Radikale Venstre kappes om at dele ud af kagen,socialisterne og det Radikale Venstre  bekymre sig ikke om at gøre kagen større.
Her er den foreløbige liste over deres tiltag der vil gøre Danmark fattigere.

*boafgift/arvebeskatning.
*Det gælder en tilbagerulning af skatte rabatten på kapitalindkomst og skatte lettelsen på høje aktieindkomster.
*Højere skat på aktieindkomst
*Loft over aktiespare kontoen
*Investorfradrag.
*Pension til særlige grupper før andre.
*formuebeskatning via konfiskation.
*Særlovgivning vedr. beskatning af direktører.
*særlig skat for at straffe hele finansverden.

Det Radikale Venstre & Socialisternes forslag vil gå i retning af hvad der sker i Venezuela.
Hugo Chávez hjerte var stort og rødt, men hans røde socialist politik har kørt landet i sænk.

Økonomi i frit fald”
Venezuela har de største kendte reserver af råolie i verden, og det har givet landet en pengetank, der tidligere virkede uudtømmelig. I dag er staten ved at løbe tør for penge, og priserne stiger ukontrollabelt. Oliepengene gjorde i 1990’erne Venezuela til Sydamerikas økonomiske lokomotiv.
Da Hugo Chávez i slutningen af årtiet tiltrådte som præsident med sit delvis socialistiske program, postede han enorme summer i social velfærd, herunder statslige tilskud til at holde varepriserne kunstigt nede.
Han nationaliserede privat landbrugsjord, men forsømte fuldstændig at udvikle landbruget. På den måde blev Venezuela endnu mere afhængigt af at kunne sælge olie til udlandet. Det gik, så længe oliepriserne var høje..

Det har kastet store dele af befolkningen – herunder den tidligere middelklasse – ud i dyb armod: Mange sulter, og de, der kan, flygter til Brasilien og Colombia.

Venezuela havde sidste år en negativ økonomisk vækst på 10 procent.

Her er link til den Røde Radikale retning for Danmark.

https://www.altinget.dk/misc/Retf%C3%A6rdig%20retning%20for%20Danmark_2019-06-25_ENDELIG.pdf

lørdag den 5. oktober 2019

SFs Formueskat vil ramme 183.000 direkte,indirekte vil den ramme alle.Udspillet kommer, fordi SF vil have flere pædagoger i børnehaverne,det skal de velhavende åbenbart betale for.



SF vil have en skat på 0,5 pct. af formuer på over fem mio. kr.

SF siger ja til jantelov og klassekamp gennem en genindførelse af  “formueskat”,
En beskatning af den formue, som skatteborgerne allerede blev beskattet af, da de tjente de penge, der udgør formuen.
En beskatning med tilbagevirkende kraft.

Hvis man vil have en hurtig indikation af, hvorfor en formueskat formodentlig er en ualmindeligt dårlig idé, behøver man kun at vide få ting:

Stort set alle lande, der har haft en formueskat, har i de seneste årtier afskaffet den.
Socialdemokratiet afskaffede den I Danmark i 1996,
De argumenterede ved den lejlighed: Formueskatten har været en belastning for en række små og mellemstore virksomheder.

Virksomhederne er blevet belastet af ejerens udtræk til betaling af formueskatten, – udtræk der har været væsentlig højere end formueskatten,
Idet formueskat såvel som andre skatter skal betales af beskattede midler.

Bortfaldet af formueskatten har fremmet virksomhedernes vækstmuligheder gennem styrkelse af kapitalgrundlaget til gavn for beskæftigelse og konkurrenceevne.”
Den  socialdemokratiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere ment at det er en dårlig idé med formueskat:
For det er blevet meget nemmere at flytte formuer til udlandet, end det var før.

Derfor er en formueskat ikke nogen specielt god idé.”
En formueskat sælges typisk som en slags misundelsesskat: Den rammer dem, der har samlet “mange” penge sammen. 
Men der er et par gode argumenter for, at det er en rigtigt dårlig idé, både samfundsøkonomisk og ud fra et retfærdighedshensyn:

Formueskat gør det mindre attraktivt at spare op og investere.  Dét er den sikreste vej til lavere velstand.

Formuer er lette at flytte. I gamle dage skulle man sælge og fysisk flytte kapital.
I dag kan meget gøres på via nettet, hvis det bliver dyrere at have formue i Danmark.
Hvis formuerne flytter. 
Det vil sende skatteindtægter ud af landet og  tage jobs med.

Glem heller ikke at eventuel afkast af formuen beskattes allerede i dag.

Pengene er allerede beskattet flere gange. 
Alle betaler indkomstskat af de indtægter, der spares op af og hvis pengene kommer gennem en virksomhed, er der som regel også betalt selskabsskat. 
Der er noget intuitivt uretfærdigt ved, at de samme penge skal beskattes flere gange.

Hvis SF mener, at tingene kører derudaf for dem og at man har ideologisk rygvind og at der er råderum til at skære noget af samfundets velstand,
ja, så kan man godt forstå, at SF vil kæmpe for at indføre den mest skadelige skattetype, der findes.

https://www.berlingske.dk/virksomheder/haardere-arvebeskatning-i-sigte-hvis-det-bliver-saadan-vil-det-betyde


Med i dansk erhvervsliv siden 1965 29 år som direktør i DSV.

fredag den 4. oktober 2019

Socialisterne tror i modsætning til liberalistrene ikke på, at vi får et retfærdigt samfund, hvis blot vi alle forfølger vores egne interesser.



Socialisterne tror i modsætning til liberalistrene ikke på, at vi får et retfærdigt samfund, hvis blot vi alle forfølger vores egne interesser.

For at opnå størst mulig økonomisk lighed i samfundet vil socialisterne ophæve den private ejendomsret, så al ejendom bliver fælleseje. Værdierne i samfundet bliver skabt af arbejdere og ejere af virksomheder i fællesskab. Derfor skal alle have en lige andel af det, der kommer ud af produktionen.

Socialister har altid været uenige om, hvorvidt vejen til et socialistisk samfund med fælleseje til produktionsmidlerne skal ske ved revolution eller gennem gradvise reformer.

Liberalisme: Frihed fra staten
Nøgleordet for liberalistrene er frihed. Hvert enkelt menneske skal have lov til at udfolde sig mest muligt, så længe dets handlinger ikke skader andre mennesker.
Liberalistrene mener, at vi grundlæggende er egoister. Men det er der ikke noget galt i, siger de. For hvis vi får lov til at forfølge vores egeninteresse på det økonomiske område, så skaber vi værdier til gavn for hele samfundet.

Staten skal derfor sikre individets frihedsrettigheder og den private ejendomsret til produktions midler som jord og maskiner. Hvis den private ejendomsret ikke var der, ville den enkeltes arbejde for sin egen sag være nytteløs.

I dag anerkender de fleste liberalister, at staten skal sørge for et minimum af økonomisk sikkerhed. Den liberalisme, som vi kender i dag, bliver derfor kaldt social liberalisme.

Social liberalisme, er moderne liberalisme, som  er en politisk ideologi, som betoner individuelle rettigheder såvel som lige muligheder for alle landets borgere.

Socialliberale støtter en blandingsøkonomi bestående af hovedsageligt private virksomheder og stats støttede tjenesteydelser, enten garanterede eller regulerede.

Selv om socialliberale, i lighed med andre liberale, tror på princippet om individuel frihed, forventer de samtidig også, at statsmagten yder et lands borgere visse former for mindste ydelser indenfor sundhed, undervisning, velfærd og arbejdsløsheds sikring. Disse ydelser finansieres ved hjælp af beskatning og har til formål at sikre alle borgere lige økonomiske muligheder.

I økonomiske spørgsmål accepterer socialliberale en statslig indblanding og går således ind for f.eks. monopol- og konkurrencelovgivning. Ligeledes opfattes stor økonomisk ulighed borgerne imellem som en trussel mod friheden i samfundet.

Staten skal garantere grundlæggende rettigheder som fri uddannelse, socialhjælp og gratis lægebehandling.

Det betyder, at staten må omfordele goderne i samfundet. De borgere, der tjener mest, skal også betale mest i skat.

I dag betaler 20 % af skatteyderne 50 % af indkomstskatterne.


mandag den 23. september 2019

Topchef Bo Nilsson er blevet et symbol på grådighed i toppen.men har debatten været fair eller drukner den i populismen"

Nets og milliarderne, samt hykleriet. jeg mener at debatten om Nets har været voldsom og unuanceret og har manglet kontakt til fakta”
Jeg skriver ikke dette for at forsvare ejere, bestyrelse eller ledelse i Nets,
Det burde de efter min opfattelse selv gøre, årsagen til deres manglende tilstedeværelse i det offentlig rum er både mærkelig og dybt kritisabel,




Nets og milliarderne, samt hykleriet.

Med hensyn til påstande om monopol har jeg svært ved at genkende,der findes mange alternative betalings-muligheder end PBS betalingsløsninger,der beskrives som monopollignende, men man glemmer at årsagen er at det ubetinget er det bedste koncept og alle der har lyst og vilje kan udfordre dette koncept, men indtil dato har Nets været bedst og billigst.

MitID-udbuddet:
15. marts 2019 offentliggjordes navnet på den leverandør, som skal udvikle og drifte det nye  MitID.
Udbuddet blev vundet af Nets, som stod bag tilbuddet med det bedste forhold mellem kvalitet, leveringssikkerhed og pris. Nu går udviklingsarbejdet i gang.

Debatten har nu nået en højde hvor den nye socialistiske støttede regering  overvejer at gribe ind,
Samt folkehavet har dømt Nets  som grådig og er gået i total selv-sving, men der er ikke mange der forholder sig til fakta.

I foråret 2014 blev Nets solgt for 17 milliarder kroner til ATP samt de to amerikanske kapitalfonde Advent International og Bain Capital.

Godt en måned senere blev den såkaldte Se og Hør-sag oprullet, hvor Nets var involveret.

I september 2017 bød den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman på nets for 33 mia. kr. og opkøbte Nets af de tidligere ejere & ATP,
Som fik en fortjeneste på 16 milliarder, det er lidt pudsig at det er der ingen der har taget anstød af, men at manden i centrum, fik  en stor fortjeneste
Blev årsag til mange skriverier og han blev nærmest skammet ud.

Direktør Bo Nilsson fik en aktiegevinst på 628,9 millioner kr.
På grundlag af en aftale som ejerne havde indgået med ham.

(og staten vil formentlig modtage Ca. 300 millioner i skat fra  direktøren)

(ejerne havde nok ikke forudset den store fortjeneste på de 16 milliarder)

Det vil sige at de hidtidige ejere(ATP med flere) havde scoret en gevinst på Ca. 16 milliarder og havde indgået en af tale med den administrerende direktør der gav ham 3,75% andel af gevinsten.

De sidste nye ejere har tilsyneladende nu indgået en aftale med Ca. 66 ledende medarbejdere,
som gør at hvis Nets på 4 år opnår en forøgelse af indtjeningen på ca. 50 % og samtidig får nedbragt gælden med et betragteligt beløb,
Som jeg ikke kender, samt at de 66 medarbejdere køber aktier i Nets for 500 millioner,
Så vil de 66 efter 4 år opnå en andel af ejernes gevinst der så vil give dem et Eksorbitant højt beløb.

Hvis de aftalte mål bliver opfyldt, vil markeds værdien af Nets stige til måske de dobbelte og lidt af denne mere gevinst vil ejerne deler med de 66 ledende medarbejdere.

(de nye ejere købte Nets for 33 milliarder af ATP med flere og hvis det regnestykke som børsen er kommet frem til skal holde vand,
taler vi om en merværdi af selskabet på 33 milliarder om 4 år, så selskabet til den tid  vil være 66 milliarder værd)

(Det kunne ligne konen med æggene)

(efter min smag burde Nets ejere havde givet alle medarbejdere mulighed for at deltage, men det er ikke uden udfordringer, fagforeninger med mere)

Men det er jo ejerne der giver en andel af deres profit fra sig og ikke penge der tages  ud af Nets drift.

Hvis det hele vælter på blandt andet grund af den krig der er på betalings-markedet hvor mange banker vil selv og de store spillere som Google Apple og Facebook vil ind på markedet og tage en luns af samme marked, kan det ende med de 66 personer står med en gæld eller tabe  de 500 millioner og en lang næse.

Jeg har vedhæftet lidt historik, den er ikke fuldstændig heller ikke min fremstilling, hører gerne fra nogen der ved mere, prøver bare at nuancere.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

I 1972 fusionerede de to største norske spillere i elektroniske betalingstjenester, Bankkort og Bankgirosentralen, og dannede selskabet BBS. Direkte debitering blev introduceret i 1974 på det danske marked. Teller blev etableret i 1977 under navnet Visa Norge.

PBS indførte i 1983 det nationale betalingskort Dankort. Den norske pendant, BankAxept, blev lanceret i 1991. Løsningen er siden blevet den mest almindeligt anvendte betalingsmetode i Norge.

Visa Norge tilføjede i 2003 MasterCard til sin produktportefølje, og selskabets navn blev ændret til Teller.

BBS udvidede sine aktiviteter i 2005 på det nordiske marked ved at opkøbe Ingenico AB (Sverige), BBS Manison (Finland) og Sagem (Danmark). Teller købte de eksklusive rettigheder til at erhverve American Express i 2006. Det følgende år blev Teller overtaget af Nordito AS.

BBS styrkede sin position på det danske marked i 2007 med opkøbet af LD Betalingssystemer. Senere i 2007 BBS blev overtaget af Nordito.

I 2009 blev Nets dannet, da danske PBS Holding A/S og norske Nordito AS, der er moderselskab for BBS og Teller, slog sig sammen.

I foråret 2014 blev Nets solgt for 17 milliarder kroner til ATP samt de to amerikanske kapitalfonde Advent International og Bain Capital.[2] Godt en måned senere blev den såkaldte Se og Hør-sag oprullet, hvor Nets var involveret.

I september 2017 bød den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman på nets for 33 mia. kr. og opkøbte Nets af de tidligere ejere ATP. Til den pris vil direktøren Bo Nilsson få en aktiegevinst på 628,9 millioner kr.[3]

I Juni 2018 offentliggjorde Nets i en pressemeddelelse at Nets ville fusionere med den tyske rival Concardis, og at begge selskaber ville forsætte under navnet Nets. Dermed tager Nets en stor markedsandel på det europæiske marked.

Udtalelser fra Mattias Tesfaye december 2018 : Nu siger siger Mattias Tesfaye at han er fejl citeret ""🤔



Socialdemokratiet bakker op om regeringen og Dansk Folkepartis forslag om et udrejsecenter for kriminelle udlændinge på øen Lindholm. Ø-forslaget var voldsomt kontroversielt,
Da Karen Jespersen foreslog det som socialdemokratisk indenrigsminister i 2000.
Men det var ”fremragende klarsyn”, siger Mattias Tesfaye i dag
Det var ”spot on”, da den daværende socialdemokratiske indenrigsminister Karen Jespersen for 18 år siden foreslog, at kriminelle asylansøgere skulle placeres på en øde ø.
Det siger den socialdemokratiske udlændingeordfører Mattias Tesfaye i et interview med tv-podcasten ”Borgen Late Night” med Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen.
Karen Jespersen, som siden skiftede til Venstre og i dag udgiver den indvandringskritiske netavis “Den Korte Avis” med sin mand Ralf Pittelkow, fik voldsom kritik af den daværende socialdemokratiske partiledelse for sit ø-forslag. Men Mattias Tesfaye mener, at Karen Jespersen så helt rigtigt.
”Da jeg for nylig sad og gennemlæste den udlændingepolitiske historie og stødte på det her (Karen Jespersens forslag, red.), tænkte jeg, at det lyder sgu egentlig meget fornuftigt. Meget af det hun sagde i slutningen 1990erne, var udtryk for et fremragende klarsyn, midt i en politisk debat af miskmask. Med vor tids briller, i bagklogskabens lys og alt det der, der er det bare forbløffende præcist,”
Siger Mattias Tesfaye.☺️
Nu siger siger Mattias Tesfaye at han er fejl citeret ""🤔