https://twitter.com/Marchen_Neel/status/1487119559643512837
@Marchen_Neel
Okay så. Jeg synes overhovedet ikke, BT-historien om Per
Christensen skulle være bragt i den form. Dårlig journalistik. Læs min
kommentar👇🏻
jyllands-posten.dk
Chefredaktør: Jeg skulle have hørt bedre efter på
bodegaen, da snakken faldt på et dobbeltliv
Jeg ville gerne have afsløret 3F-fagbossen Per
Christensen.
Men Jyllands-Posten ville aldrig have skrevet historien, som BT gjorde. Det
rager ikke nogen, om han tog morgenbrød med hjem efter sin...
@Marchen_Neel
Jyllands-Posten ville aldrig have skrevet Historien, som
BT gjorde.
Hej Marchen, jeg har altid beundret dig set dig som en stjerne ”
Men at du ikke kan se at PC har en så dårlig moral som
samfundet bør vide, 3F er et magtfuldt forbund i krise,
Der smadre alt på deres vej.
Leif Tullberg
@leiftullberg
·
2 min
3F er fuldstændig uden moral, svendene er som herren”
3F vader ind og ud af regeringskontorerne, 3F bliver
takket i bemærkningerne til lovene ,
Der ingen der stopper dem.
Derfor er det sigende, at bossen over dem alle lyver
bedrager i 10 år, over for 4 forskellige kvinder”
Leif Tullberg
@leiftullberg
·
1 m
Det er helt ude i hegnet..
Du tager samme position som resten af 3F,at hvis det ikke
blev offentligt er det ok”
Jeg beklager din indstilling..
Jeg overvejer om jeg forsat kan holde JP..
BH Leif Tullberg 60 år i Dansk erhverv..
PC er Karl Friedrich Hieronymus, Baron von Münchhausen
overmand”
En sådan løgner skal afsløres og bekæmpes..
3F-formand Per
Christensen har levet dobbeltliv i årevis
Formanden for landets største fagforening, 3F, har i årevis levet dobbeltliv, hvor han har haft mere end en familie ad gangen. Tre kvinder, der har været udsat for bedraget, står nu frem og fortæller om episoderne, der rækker mange år tilbage i tiden.
For 3F, Per Christensen, har i årevis levet et dobbeltliv og ført mindst fire kvinder bag lyset.
Det skriver B.T., som har talt
med tre af de fire kvinder. Altinget er også bekendt med sagen og har fået de
centrale forløb bekræftet fra flere involverede og fra skriftlige kilder.
De tre kvinder, der nu står frem med den meget private
beretning, er Laila Kildesgaard, Louise Mogensen samt Amalie Mathiasen.
Både Laila Kildesgaard og Amalie Mathiassen har tidligere været
ansat i 3F og sidstnævnte var gift med Per Christensen indtil 2021.
Ifølge kvinderne har Per Christensen systematisk løjet for at
skjule, at han havde flere faste forhold på samme tid. På den måde lykkedes det
ham i årevis at få kvinderne til at tro, at de hver især var hans eneste
kæreste, selv om det ikke var tilfældet.
Det foregik eksempelvis ved, at han fortalte én af kvinderne, at
han deltog i vigtige forhandlinger med en minister, mens han i virkeligheden
var sammen med sin anden familie.
I et konkret tilfælde hævdede han at deltage i en
klimakonference i Norge sammen med klimaminister Dan Jørgensen (S), selv om
ministeren ikke opholdt sig i Norge på det tidspunkt.
Per Christensen har – ifølge en af kvinderne – i 2015 brugt 3F's
fast tilknyttede advokat Peter Giersing til at advare kvinderne mod at
fortælle om sagen.
Peter
Giersing vil hverken be- eller afkræfte, at han har talt med den pågældende
kvinde i 2015, men han oplyser til B.T., at han ikke har haft til opgave at
forhindre kvinden i at tale med medierne.
Forholdet afvises ligeledes til B.T. af Peter Christensen, der
nægter at have blandet sit privatliv og arbejdsliv sammen.
Blå bog
Per Christensen
Født 16. juni 1957 i Aalborg
Udlært tømrer, hvorefter han blev ansat som havnearbejder i
Aalborg Portland, hvor han siden også blev tillidsrepræsentant.
Per Christensen har siden 2013 været forbundsformand i 3F. Inden
da var han først juridisk sekretær og siden forbundssekretær i SiD, som senere
blev til 3F. Derudover har han tidligere været næstformand i Cementarbejdernes
Fagforening i Aalborg.
Per Christensen har siden 2014 været bestyrelsesformand i
PensionDanmark og siden 2015 bestyrelsesformand i Arbejdernes Landsbank.
Derudover er han på nuværende
tidspunkt næstformand i Det Kongelige Teaters bestyrelse,
bestyrelsesmedlem i Arbejdernes Erhvervsråd, bestyrelsesmedlem A-Pressen,
bestyrelsesmedlem i Evida, bestyrelsesmedlem i Det Energiteknologiske Udviklings-
og Demonstrationsprogram, bestyrelsesmedlem, Sund & Bælt, medlem af Det
Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, medlem af ATP’s repræsentantskab,
medlem af Øresundsmetro Executive og medlem af Forretningsudvalget og
hovedstyrelsen i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Vis mindre
Per Christensen
svarer på Facebook
3F er landets største fagforbund med ca. 264.000 medlemmer.
Per Christensen, der i fagbevægelsen
er kendt for at have en god relation til statsminister Mette Frederiksen, har
været formand for 3F siden 2013, men ifølge 3Fs eget fagblad altid værnet meget om sit privatliv.
I et Facebook-opslag torsdag
eftermiddag erkendte Per Christensen, at han gennem nogle år har haft forhold
til to kvinder.
"Min utroskab blev opdaget i efteråret, og begge forhold er
nu stoppet. Det er vigtigt for mig at sige, at det her ikke handler om metoo
men om forhold, der var baseret på gensidig kærlighed og ligeværd,"
skriver Per Christensen.
I samme opslag adresserede han også det, som han for
"usande påstande" fra B.T. Det gælder eksempelvis en oplysning om, at
Per Christensen som led i sit dobbeltliv skulle have benyttet en lejlighed, som
han fik adgang til via sin position i 3F.
"Først og fremmest at jeg skulle have fået en lejlighed
stillet til rådighed for at dække over rodet i mit privatliv. Det er ganske
enkelt usandt. Jeg har i en kortere periode lejet en lille ledig toværelses
lejlighed, fordi jeg forsøgte at tage tilløb til skilsmisse. At sammenkæde mit
svigt med lejligheden eller mit virke som formand er både direkte tendentiøst
og forkert," skriver Per Christensen.
Fredag formiddag erkender han dog ligeledes på Facebook, at han
har levet et dobbeltliv og beder om støtte til de mennesker, der har været
involveret i de to forløb. Han skriver også i sit facebookopslag, at han ikke
har yderligere kommentarer til sagen.
Sådan forholder 3F
sig
Over for B.T. har 3F's næstformand, Tina Christensen gjort det
klart, at fagforbundets ledelse betragter sagen som en privat sag, og derfor
mener ledelsen ikke, at den skal blande sig i forholdene.
Altinget har også været i kontakt med 3F.
Tina Christensen bekræfter, at 3F’s ledelse har fået en
henvendelse fra tre kvinder, der fortalte om Per Christensens utroskab i hans
og deres privatliv.
“Det er stærkt ubehageligt for de kvinder, at de er blevet
svigtet – det tror jeg alle kan forstå. Men jeg mener, at det her er dybt
privat,” lyder det fra Tina Christensen i en skriftlig kommentar, der
fortsætter:
”Vi er ikke dyneløftere, der blander sig i folks private
liv. Og vi har vurderet sagen og har hverken set eller er blevet forelagt
noget, der gør, at vi mener at vi skal blande os i Per Christensens private
liv.”
Hun afviser desuden påstanden om, at Per Christensen skylle have
benyttet 3F’s advokat til at forhindre historien om at komme frem i
medierne.
“Det er forkert. Advokaten afviser at Per Christensen skulle
have bedt ham om at tage en sådan kontakt,” skriver Tina Christensen.
3F afviser ligeledes forbundets forbindelse Til den lejlighed,
som Per Christensen har lejet sig ind i.
“Det er ikke korrekt, at forbundet ejer eller har råderet over
den 2-værelses lejlighed i Vanløse, som der spørges til. Den tilhører
Chaufførernes Stiftelse, der er en selvstændig juridisk enhed,” skriver Tina
Christensen og tilføjer:
“Vi har også vurderet denne sag og kan på de foreliggende
oplysninger ikke finde belæg for at konkludere andet, end at Per Christensen
har haft et lejemål på almindelige vilkår i en kortere periode. Du må i øvrigt
rette dine spørgsmål om Stiftelsens lejemål til formand, Jakob Andersen.
Citater fra Altinget og BT..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar