juli, 2021 - Vedr. Sygeplejekonflikten, politikerne bør ikke blande sig eller kommentere på konflikten..

Alle bør tænke på at de eneste af de offentlige ansatte der ikke er tilfredse er sygeplejerskerne, på trods af DSR har genforhandlet den aftale som DSR har oprindeligt har  godkendt i de ordinære overenskomstforhandlinger.

Herudover har DSR også godkendt resultatet som er blevet forhandlet i forligs organisationen .

*
Altså to gange har dansk sygeplejeråd godkendt resultatet af forhandlingerne med arbejdsgiverne.
*
Men alligevel er sygeplejerskerne gået i strejke, det har de gjort mange gang før, de mener nemlig at de er noget særligt, og bedre end alle andre offentlige ansatte.  

Men sygeplejerskerne har siden år 1910 været en kamp organisation.
se link:    

https://docplayer.dk/14749025-Sygepleje-og-politik.html#show_full_text

Hvis linket ikke virker, kopier og klik: 

Herudover der kommet en ekstra socialistisk kamp organisation på banen:

Aktivisterne, der kuppede sygeplejerskernes forhandlinger: »Vi har lagt planer – masser af planer«

Se link:
https://www.berlingske.dk/business/aktivisterne-der-kuppede-sygeplejerskernes-forhandlinger-vi-har-lagt
FAKTA

Tidslinje: Sygeplejerskernes konflikt

25. marts: Sygeplejerskerne stemmer nej til OK21-forslaget ved den såkaldte urafstemning.

• I løbet af de 14 dage op til 25. marts havde 53,6 procent af Dansk Sygeplejeråds (DSR) medlemmer stemt. Nej'et blev afgjort af 0,8 procent af stemmerne (omkring 300 sygeplejersker), da 47,3 procent stemte nej og 46,5 procent stemte ja.
• I forslaget stod sygeplejerskerne sammen med de andre lønmodtagere til lønforbedringer på 5,02 procent frem til næste overenskomstforhandling.

18. maj: Forligsinstitutionen fremlægger mæglingsforslag.

• For at afværge en konflikt, DSR havde varslet ville gå i gang 21. maj, fremlagde Forligsinstitutionen et mæglingsforslag, som både DSR og arbejdsgiverne havde sagt ja til. Forslaget er en »milepæl i kampen mod mere end 50 års lønefterslæb«, sagde Grete Christensen.
• Her blev man blandt andet enige om at nedsætte en lønkomité, der skulle se på lønstrukturerne i den offentlige sektor.
• Dertil omfattede forligsaftalen ifølge DSR forbedringer på fire konkrete punkter, dog ikke på lønnen, da ingen af de andre lønmodtagergrupper ville afgive lønstigninger til fordel for sygeplejerskerne.

14. juni: Sygeplejerskerne forkaster mæglingsforslaget.

• Med 66,7 procent af stemmerne forkaster sygeplejerskerne mæglingsforslaget. I alt stemte 74,4 procent af de stemmeberettigede – altså markant flere end ved første afstemning.
• Ti procent af sygeplejerskerne i regioner og kommuner varsler dermed at iværksætte strejke fra 19. juni.

19. juni: Sygeplejerskerne strejker

• DSR udtager 5.400 sygeplejersker til strejke. Siden da er tallet faldet til cirka 4.750 sygeplejersker grundet etablering af nødberedskaber.

12. juli: Sygeplejerskerne optrapper konflikten – udtager flere til strejke.

• DSR oplyser i en pressemeddelelse, at man 10. august tager yderligere 702 sygeplejersker ud til strejke.
• »De områder, som nu bliver udtaget til strejke, er primært inden for planlagt kirurgi, anæstesi, opvågning, ambulatorier og nogle it-funktioner. Desuden rammes en del af de funktioner, som visiterer patienter videre til behandling andre steder,« oplyser DSR.

19. juli: Flere sygeplejersker varsles udtaget til strejke.

• DSR oplyser igen i en pressemeddelelse, at de fra den 17. august til vil udtage yderligere 225 sygeplejersker til strejke.
• Således vil der fra den 17. august være udtaget næsten 1.000 sygeplejersker mere, end der blev udtaget ved strejkens start, hvor det således forventes at næsten 6.000 sygeplejersker vil strejke.
• Med udvidelsen vil DSR ramme områderne for »planlagt kirurgi«, oplyser de.

Kilde: dsr.dk

1.

Man kan undres over at syeplerskerne graver en sag op fra 1969.

2.

Hvis sagen er relevant hvorfor har i tusindevis så uddannet sig som sygeplerske.

3.

Der findes ikke belæg for at mandlige og kvindelige sygeplejersker aflønnes forskelligt .

4.

Hele sundhedsområdet trænger til bedre ledelse, der er for meget fagforenings styring.

5.

Det bør undersøges hvorfor DSR kæmpede i mange år for at begrænse uddannelsen af syeplersker..

6.

Alle dage har der været venstreorienterede aktivistiske bevægelser,
der har forsøgt at lamme den danske model,
mange af aktivisterne har være inspireret  af kommunister,
som ikke har kunne bide sig fast politisk,
men i stedet har brugt arbejdspladserne til at få indflydelse,
gerne bag om ryggen af fagforeningerne.  
7.

Fagforeningerne har en stor opgave i at holde deres medlemmer orienteret og lytte til medlemmerne.

8.

Det offentliges ansattes brug er den danske model, bliver skudt i sænk når nogen kortslutter de godkendte forhandlingsoplæg.

9.

Det offentlige er ikke en almindelig modpart, det offentlige kan ikke gå konkurs, derfor kan aktivister kortslutte processen.

10.

Nu vil aktivisterne fremprovokere et lovforslag og siden vil de kunne spille offerkortet,
men det er ingen god løsning…

  

Sygeplejerskerne strejker og vil have mere i løn, men hvorfor arbejder de så ikke på fuldtid, så de tjener mere? Omkring halvdelen af sygeplejerskerne arbejder på deltid – men hvis de arbejder på fuldtid, vil de i gennemsnit opnå en gevinst på lige over 93.000 kroner om året.

Øvelsen med at få flere sygeplejersker til at arbejde mere er dog tydeligvis ikke helt så enkel.

Tallet for gevinsten ved at arbejde på fuldtid fremgår af en større analyse, som Dansk Arbejdsgiverforening, DA, har udarbejdet. Analysen fokuserer på, hvilken betydning opdelingen i kvinde- og mandefag samt kvinders deltidsbeskæftigelse har for lønnen.

I analysen kommer DA frem til, at såfremt sygeplejerskerne arbejder på fuldtid, vil den gennemsnitlige årsløn stige fra 427.248 kroner til 492.309 kroner. Det svarer til en stigning i gennemsnitslønnen på godt 65.000 kroner.

For den enkelte sygeplejerske, der arbejder deltid med 30 timer om ugen, er den gennemsnitlige reduktion i årslønnen som følge af nedsat arbejdstid godt 90.000 kroner.

Når så mange sygeplejersker arbejder på deltid, og gevinsten ved at arbejde på fuldtid er så åbenlys, hvorfor er der så ikke flere, som gør dette?

Det skorter ikke på gode viljer hos arbejdsgiverne og på lønmodtagersiden. Dansk Sygeplejeråd påpeger, at der frem mod 2025 vil mangle 6.000 sygeplejersker. Her kan man så spørge, om en del af løsningen kan være at få flere sygeplejersker til at arbejde på fuldtid.

Citat fra Berlingske.