Det kan kun gøres ved at konfrontere de løgne, der sikrede flertal for at forlade EU. For de britiske EU-modstandere har gennem årtier opbygget et af historiens største vælgerbedrag.

Brexit er stadig en blindgade 

Brexit er en blindgade som er ensrettet, det er desværre det umulige faktum, når først vejen er betrådt er der ingen vej tilbage.

May den eneste, der ikke kan snakke sig udenom virkeligheden. Det en bunden opgave at gennemføre Brexit efter folkeafstemningen i 2016.
Det kan kun gøres ved at konfrontere de løgne, der sikrede flertal for at forlade EU.
For de britiske EU-modstandere har gennem årtier opbygget et af historiens største vælgerbedrag.

De dyrker myten om, at Storbritannien omkostnings frit, eller ligefrem med økonomisk fordel,
Kan sikre sig fuld suverænitet uden at være underlagt EU-forpligtelser.

Det er det rene vrøvl muligheden for at handle frit med 28 lande og 500 millioner mennesker kan ikke værdsættes højt nok.

Prisen for total suverænitet er et hårdt Brexit.

Det ville umuliggøre konkurrencedygtig handel med EU.
Med samfundsmæssigt ødelæggende konsekvenser.
Til forskel fra opportunister som Boris Johnson er May bundet af sine forpligtelser som premierminister.
I den rolle kan man ikke med åbne øjne køre sit land ud over afgrunden.
Derfor må hun helt til den bitre ende, overfor en blodtørstig opposition, med stadigt flere knive i ryggen, sætte sit politiske liv og eftermæle ind på at sikre flertal for sin aftale med EU.

Brexit-tilhængerne lovede at "tage kontrollen tilbage".
Resultatet af deres politik bliver det stik modsatte.
På alle punkter må briterne indrette sig efter EU's diktat. Uden medindflydelse.
Uden sikker adgang til selv at kunne frigøre sig fra alle forpligtelser.
Det kan kun ske med EU's tilladelse.

Det er en historisk ydmygelse af England, der råder over atomvåben og har vundet to verdenskrige.
Den skyldes hverken, at May er en dårlig forhandler, eller at EU har opført sig urimeligt hårdt.
Den følger de årsager, at alle EU-modstandere altid lyver om: EU og dets indre marked er i realiteten så attraktivt for medlemslandene, at ingen kan holde til at betale prisen for fuld suverænitet uden for fællesskabet.

Omvendt kan EU heller ikke leve med gratister, der nasser på samarbejdets fordele uden at påtage sig dets forpligtelser.

Derfor er der kun ét alternativ til medlemskab og medindflydelse, hvis man vil undgå økonomisk krise:

At leve under EU-regler, som man ikke selv er med til at beslutte. Helt uden kontrol.

Storbritanniens tragedie er en gigantisk lærestreg for EU-modstandere på yderfløjene.
Mest af alt for DF, der har insisteret på en "dexit-afstemning".
Det ville udsætte dansk demokratisk selvbestemmelse for større risici end nogensinde i hele efterkrigstiden.