Fremgang i velfærd: Der
blev fremhævet store forbedringer i sundhed og kommunal velfærd, bl.a. med
flere læger i de områder, hvor der er mest brug for dem, samt styrket fokus på
ældrepleje og mere nærvær i vuggestuer og børnehaver.
Styrkelse af
klimaindsatsen: Den grønne trepartsaftale, der forpligter Danmark til at
beskytte fjordene og reducere landbrugets miljøbelastning, blev fremhævet som
en vigtig milepæl for bæredygtighed og fremtidens fødevareproduktion.
Økonomisk lettelse for
pensionister: Der er fokus på at hjælpe folkepensionister økonomisk, bl.a. med
en betydelig stigning i folkepensionen og ældrechecken, hvilket skaber
økonomisk tryghed for ældre borgere.
Fokus på sikkerhed og
forsvar: Der blev lagt vægt på Danmarks bidrag til sikkerhed og forsvar gennem
oprustning, udvidelse af værnepligten og investering i ny teknologi, for at
beskytte friheden og forebygge krig.
Fejring af danske værdier:
Talen fremhævede de særlige danske styrker som tillid, samarbejde, humor og
handlekraft, der skaber et stærkt fundament til at tackle udfordringerne i en
urolig verden.
Talen udstrålede optimisme
og tillid til, at Danmark kan overvinde de fremtidige udfordringer ved at holde
fast i sine værdier.
Hvordan starter man en nytårstale i en så urolig verden?
Bliver det store for stort og det små for småt? Eller er det netop i det små, at vi skal finde det store?
Når verden står i brand, så rykker vi sammen i Danmark. Og finder vores vej. Denne gang i front. Fordi vi ved, at meget er på spil. At vi ikke kan tage freden og friheden for givet.
I år er det 80-året for befrielsen. Europa er mere udfordret, end vi har været siden de fem forbandede år. Og når Europa er presset, er Danmark det også.
Det kan være svært at se med det blotte øje. For det meste går jo godt herhjemme.
Arbejdsløsheden er lav. Beskæftigelsen høj. Og i foråret gav vi det største løft til kommuner og regioner i 15 år, så der igen er flere penge til hverdagens velfærd. Med sundhedsreformen kommer der flere læger i de dele af Danmark, hvor der er mest brug for dem.
Og med den grønne trepart har vi lovet hinanden og vores børn og børnebørn, at vi ikke længere vil tillade, at der svines så meget i fjordene. Og at landbruget skal fylde mindre på den jord, der også i fremtiden skal brødføde os.
Vi bevæger os fremad. Og er måske nærmest lykkelige, som TV-2 synger. Og dog. For alle problemer er jo ikke løst endnu.
Inflationen er heldigvis igen lav. Og med de seneste overenskomster, skattelettelser og lønløftet vil mange danskere få flere penge mellem hænderne. Men har du tænkt over, hvad der er sket i supermarkedet?
En pakke smør kan koste mere end 30 kroner, når den ikke er på tilbud. Pakkerne med leverpostej og ost er blevet mindre. Uden at prisen er fulgt med ned. Og et halvt kilo oksekød – ja, det vejer nu 400 gram. Det kan være svært at få pengene til at slå til. Især for nogle af jer pensionister.
Derfor er jeg glad for, at folkepensionen nu stiger. For den enlige folkepensionist med op til 7.000 kroner i år. Og hvis du også modtager ældrecheck, kan du få en samlet stigning på næsten 13.000 kroner.
Ja, vi bevæger os fremad i Danmark. Men det er i en meget mere turbulent – og farlig – verden. En verden, hvor Europa risikerer at sakke bagud.
Man siger lidt populært, at USA innoverer. Kina kopierer. Og EU regulerer. Det må vi få lavet om. Vi skal beholde arbejdspladserne i Europa. Og det kræver markant flere investeringer. Både privat og offentligt. I energi, teknologi, forsvar, grøn omstilling og selvfølgelig klima.
Behovet er så stort, at vi bliver nødt til at se på hele værktøjskassen. Statsstøtte er nødvendigt. Vi må gentænke den europæiske økonomi. Det gælder også i Danmark.
For vi har ikke gennemført reformer, overholdt budgetterne og besluttet, at pensionsalderen løbende skal stige – nogle vil mene lige vel rigeligt – for stiltiende at se til, mens andre kontinenter løber med fremtidens vækst og velstand. Vi vil selvfølgelig altid føre en ansvarlig økonomisk politik, men ansvarlighed handler ikke kun om bundlinjen. Udviklingen skal være socialt retfærdig. Også selv om trusselsniveauet er højt.
Og vi må spørge os selv: Vil vi vinde eller tabe arbejdspladser? Vil vi udvikle vores egne industrier og teknologier eller gøre os afhængige af andres? Og ultimativt: Vil vi stå op for den frihed og den verdensorden, som har skabt rammerne for vores gode og trygge liv?
Moskva. Pyongyang. Og Teheran.
Tre hovedstæder, som de færreste har været i, i tre lande, som arbejder tættere og tættere sammen. Mod os. Vi ser det flere og flere steder. Men tydeligst i Ukraine.
Ukrainerne forsvarer sig tappert. De gør mere, end mange troede overhovedet var muligt. Mod Rusland selvfølgelig. Men også mod soldater fra Nordkorea og mod droner fra Iran, der arbejder på russisk side. Her på europæisk jord. Og i kulissen står nu Kina. Uden kinesisk støtte ville Rusland ikke kunne angribe Europa, som de gør.
Det står klart nu, håber jeg, for alle: Krigen har aldrig kun handlet om Ukraine. Putin har ikke ofret hundredtusindvis af russiske liv alene for at tage den østlige del af Ukraine. Og Nordkorea og Iran har ikke kastet sig ind i krigen blot for at se Rusland tage en bid af et naboland.
Verden er forandret. Jeg tror desværre ikke, at vi kan vende tilbage til tiden, som den var. Og selv om jeg ønsker freden mere end noget andet, så må vi stå fast i kampen for vores frihed. Det gør vi heldigvis her i Danmark. Tænk, at vi er en af de befolkninger i verden, der er mest stålsatte i vores støtte til Ukraines frihedskamp.
Det kan vi godt tillade os at være stolte over. Demokratier kan ikke vinde ved at give efter. Og slet ikke ved at give op.
Vi må ikke være naive. Selv hvis Putin underskriver en fredsaftale med Ukraine, må vi ikke tro, at han stopper der. At han vil være tilfreds.
For Putin ønsker ikke fred. Han ønsker et Europa på russiske præmisser.
Europa er historien om et kontinent, der før har lagt krigen bag sig og skabt verdens bedste lande at være menneske i. Men vores historie er også blodig.
Det sværeste for os mennesker er nok at forstå vores egen tid. Alting virker lettere, når vi ser tilbage på fortiden, og måske sågar når vi kigger ind i fremtiden.
Vi står i en skæbnestund. Hvis vi giver efter, så taber vi. Det har historien lært os.
Europa og USA har en grundlæggende fælles interesse i at forsvare den verdensorden, der har sikret fred og velstand. Jeg glæder mig over, at vi i Nordatlanten igennem de seneste år har styrket vores samarbejde mellem Færøerne, Grønland og Danmark. Og jeg glæder mig over, at både EU og Nato er stærkere nu end før.
Men Europa skal kunne endnu mere selv. Her er jeg helt enig med de seneste mange amerikanske præsidenter. Også præsident Trump. Derfor opruster vi. Vi gør det for at forhindre krig og for at sikre fred. Vi udvider værnepligten her i Danmark. Vi afsætter milliarder til at købe luftforsvar, kampkøretøjer og droner. Styrker vores beredskab.
Det er dyrt. Og det bliver endnu dyrere.
Vi er nødt til at forberede os på scenarier, vi ikke havde forestillet os for bare ganske få år siden. Beskadigelse af kabler og kritisk infrastruktur. Cyberangreb og sabotage. Truslerne har mange former. Men uanset hvad der møder os, skal vi have viljen til at forsvare os. Vi skal have viljen til at vinde.
De kommende år vil byde på svære beslutninger og prioriteringer. Det kan ikke være anderledes.
Når jeg starter min nytårstale med at ridse alle disse udfordringer op, så er det ikke for at mane et skræmmebillede frem. Tværtimod.
Vi skal være realistiske. Men aldrig modløse. Vi har før stået over for store udfordringer. Og vi har løst dem og overvundet dem. Det kan vi gøre igen. Når verden syner dyster, og bekymringerne står i kø, så er der brug for netop alt det, der gør Danmark til noget særligt. Vores danske værdier.
Vi har garanteret hver vores udgave. Men mange af os er jo formet af det samme. Så hvad er fællesmængden?
Der er selvfølgelig vores tillid. De fleste af os stoler på hinanden. Vi stoler på medierne. Vi stoler på myndighederne. Det kan vi i øvrigt også godt. Der er stadig gadedøre, der står ulåste, og et ord er et ord.
Der er vores foreningsliv. Danmarks stærkeste fællesskab. Det er nok ikke helt løgn, hvad man siger: At når to danskere mødes, så drikker vi en øl. Og når tre danskere mødes, stifter vi en forening. Vi mødes på kryds og tværs af generationer og baggrund. Dyrker sport. Nørkler med alverdens projekter. Det hele betyder, at vi kan bryder ensomheden kæder og få venskaber for livet.
Samarbejde og det flade hierarki er også noget særligt dansk. Vi er gode til at arbejde sammen. Det gør alting lettere og samfundet rigere. Fællesskaber kan også være bøvlede. For eksempel når partier på tværs af den politiske midte går sammen i regering. Men i en urolig verden er det måske slet ikke så dumt?
Vores tørre og underspillede humor må også være en særlig dansk værdi.
Tænk på de gange, hvor vi kan grine ad os selv i stedet for at blive sure eller fornærmede. Hvor vi ikke er selvhøjtidelige, hvor vi kan trække på skuldrene ad hverdagens konflikter og naboens irriterende vaner.
Sidste år mistede vi to af dem, der fik os alle til at grine: Ulf Pilgaard, der bragte samfundssatiren til et forrygende niveau. Og Erik Clausen, der udfordrede os med gøglerens flab.
Mange husker ham nok især fra ’Midt om Natten’. En af sangene fra den filme er blevet sunget flittigt til mange konfirmationer gennem årene. Jeg tror, I kender den. »Hvis nogen siger det hele går ad helvedes til, så tro dem ikke. Det har altid været sådan, og det bli’r det nok ved med. Tror du ikke?«.
Det er selvfølgelig sangen om Susan Himmelblå, og den vækker genklang den dag i dag. Jeg ved, at vi kan håndtere også morgendagens udfordringer. Det vil kræve meget af os. Men holder vi fast i vores værdier, så er vores fundament stærkt.
Tillid. Forpligtende fællesskaber. Humor og samarbejde. Og et par mere: handlekraft og selvfølgelig vores velfærdssamfund.
Vi danskere er ikke sådan nogen, der læner os tilbage og venter. Vi er mere vant til at gøre noget ved tingene og handle.
Der er smeden i produktionshallen, der opdager en fejl i maskineriet. Og finder løsningen, ingen har tænkt på før. Borgerne i den lille by, der går sammen om at redde den lokale købmandsbutik. Køber anparter og søger fonde. Så købmanden fortsat kan holde åbent.
Det er handlekraften, der gør os stærke. Som Mads Pedersen sagde, da han vandt VM i landevejscykling for nogle år siden: »På en rute som i går har det åbenbart båret frugt at træne i lortevejr«.
Og han har ret. Solen skinner ikke hele tiden. Det gør den ikke i vores liv, og det gør den heller ikke på himlen. Derfor har vi brug for et stærkt velfærdssamfund. Med fri og lige adgang.
Velfærden har været udfordret i de senere år. Først kom corona. Så kom krig og inflation.
Vi har meget at rette op på. Og vi er i gang. Sygeplejerskerne vender tilbage, og ventetiderne falder flere steder. Jer, der drømmer om at blive forældre, har fået ret til mere hjælp. De mindste børn har fået flere voksne omkring sig i vuggestuer og børnehaver. Vi vil skabe en helt ny ungdomsuddannelse. Og vores ældre medborgere kan se frem til mere tid og mere nærvær i ældreplejen.
I det nye år vil vi fortsætte med at styrke velfærden. Og gøre noget mere for dem af jer, der har det allersværest.
Alle børn skal have en god barndom. Jeg vil gerne igen slå et slag for, at børnene bruger mindre tid foran skærmen. Og mere tid på at lege og være sammen med vennerne eller os voksne.
Vi skal have ventetiderne i psykiatrien ned, og vi skal have værdighed for de mest udsatte i vores samfund. Og du, der er sygemeldt fra jobbet, du skal behandles med ordentlighed og respekt.
Derfor vil vi ændre beskæftigelsessystemet og lukke jobcentrene. Vi vil sætte hårdere og mere konsekvent ind over for den personfarlige kriminalitet. Den grove vold. De umotiverede overfald. For ofrenes skyld – og for samfundets sammenhængskraft.
Og hvis du bliver dømt for alvorlig kriminalitet, det kan være rocker-, bande- eller narkokriminalitet, skal du selvfølgelig ikke have de samme rettigheder som andre. Derfor mener vi, at førtidspensionen skal tages fra dig. Det handler om ret og pligt.
Vi er i en ny tid. Jeg tror desværre, at de kommende år vil byde på flere trusler mod vores land og mod vores levevis. Oprustning for at undgå krig er i mine øjne uomgængeligt.
Men lad os gøre det på den danske måde. Lad os gøre det med socialt retfærdighed, og lad os gøre det med vores værdier i behold. Så kommer det hele ikke til at gå ad helvede til.
Læs hele talen her, som
den er gengivet på kongehusets hjemmeside:
Nytåret gør tidens gang
tydelig. Når klokken slår 12, strejfer to år hinanden, og afslutning bliver til
begyndelse. I aften tager vi afsked med det gamle år og hul på det nye. Helt
som vi har gjort det år efter år.
Og så alligevel – noget er
forandret. For min mor, Dronning Margrethe, for mig og for jer. Selv om vi alle
har haft et år til at vænne os til tanken, så er jeg klar over, at der stadig
kan sidde nogle, der er lidt nervøse på mine vegne. For kan nytårstalen holdes
af andre end Dronning Margrethe?
Mange gør status
nytårsaften. Hvad tager vi med fra året, der er gået, og hvad ser vi frem mod i
året, der kommer? Jeg tager særligt én dag med mig. Den 14. januar. Turen
gennem Københavns gader til Christiansborg. Min mors sidste statsråd.
Minutterne, inden dørene til balkonen gik op. En meget dyb indånding.
Christiansborg Slotsplads. Menneskemængden foran mig. Min familie lige bag mig.
At træde frem og møde så
meget støtte, glæde og kærlighed. At stå på balkonen sammen med Dronning Mary
som Danmarks kongepar. At tage det hele til mig – eller i hvert fald forsøge –
bevæget og overvældet. Det tager jeg med mig. Det tager vi med os. For altid.
Tusind tak.
For et år siden holdt min
mor sin nytårstale nummer 52. En tale, der kom bag på de fleste ved at være den
sidste. I aften holder jeg min første. Der er en første gang for alt og en
sidste gang for lige så meget. De gange har det med at træde tydeligere frem
end alle andre gange. De er begyndelser og slutninger i løbet af livet, og vi
tillægger dem særlig betydning. Den første skoledag – og den sidste. Dem husker
vi. Og fejrer vi.
Det gjorde vores familie
også i sommer, da Kronprinsen afsluttede gymnasiet og sammen med tusindvis af
andre unge satte et festligt punktum for en veloverstået ungdomsuddannelse. Jeg
har altid holdt af den tid på året. Når vores unge springer ud med huer i alle
farver og indtager gader, stræder og strande arm i arm. Hvem husker ikke den
brusende følelse af frihed; hele verden lå åben, og alle døre bare ventede på
et greb i håndtaget.
Det ser legende let ud,
når ungdommen slår sig løs. Og samtidig kan det være alt andet end det. Mange
unge mister fodfæste. Ikke for en stund, men i en rum tid. For nogen i en grad,
så de bliver syge af det. ”Hvorfor kan jeg ikke være ligesom alle andre?”,
spørger de måske. Der er sjældent noget enkelt svar. Omvendt ved vi, at det
hjælper at have nogen at betro sig til og læne sig op ad. Vores nærmeste er
vores vigtigste rækværk. Både når livet vælter os, og når det bare overvælder
os.
Som forældre til fire
teenagere har Mary og jeg lært, at det nytter at lytte. Spørge uden at antage.
Holde om frem for straks at handle. Vores børn er forskellige. Det samme er
unge. Der findes ikke én fortælling, der favner alle. Det bedste bud på, hvem
unge er, får vi ved at lade dem komme til orde hver især. Gang på gang
imponerer de med deres forståelse for sig selv og for andre. De er modige i
mine øjne. Fordi de tør vise sårbarhed og ser det som en styrke. Nutidens unge
står ved sig selv. I vover at være både-og. Både sårbare og stærke.
Både-og. På den ene side
og på den anden side. I en tid med stigende polarisering forsvinder den
nuancering let. Vi risikerer at reducere verden til dens yderpunkter, når vi
trækker fronterne op. ”Er du for eller imod?”, bliver der spurgt. Vi befinder
os måske et sted midt imellem. Fordi vi evner at se ting fra flere sider og
sætte os i andres sted. Det er en af vores fineste egenskaber som mennesker og
noget, vi danskere er gode til.
Selv har jeg mange gange
lånt en andens blik og fået øje på noget nyt. Det kan være udfordrende, men det
er altid berigende, uanset om vi ser helt ens på tingene. Vi skal ikke lade
uenighed holde os fra at udveksle opfattelser og holdninger. Det er i den
udveksling, at vi får mulighed for at flytte os og nærme os hinanden. Vores
held er, at vi stoler på hinanden herhjemme. Tilliden er høj imellem os. Det
gør det lettere at se medmennesket før modstanderen.
Frivillighed er et
eksempel på medmenneskelighed, og de fleste danskere engagerer sig på et
tidspunkt i frivilligt arbejde. Det kan være alt fra at øve tabeller med børn i
lektiecafeen til at få et nyt gymnastikhold op at stå til at holde et menneske
i hånden, når livet rinder ud. Frivillighed kommer i mange former.
Fællesnævneren er, at det giver mening for alle parter, både for hende, der
giver sin tid, og for ham, der tager imod den.
Frivillige kræfter holder
utallige tilbud og aktiviteter i gang. Også Royal Run, hvor 2.500 frivillige
stillede op i år, så vi andre kunne gå og løbe sammen i de fem værtsbyer. Til
alle jer, der lægger en del af jeres overskud i den fælles pulje – tak. Jeg vil
også gerne takke alle, jeg møder i audiens. Det er en af mange glæder i min nye
rolle; at videreføre en tradition, hvor jeg hilser på mennesker, der har brugt
et helt arbejdsliv på samme arbejdsplads, og hvor jeg hører livshistorier fra
alle dele af riget.
Elektrikeren, der har lagt
el ind i den halve by. Pædagogen, der har vist omsorg i generationer og passet
børn, som endte som forældre til nye børn samme sted. De fleste forstår ikke,
hvor tiden er blevet af, men med deres årelange flid udgør de en del af
Danmarks rygrad. Det gælder også jer, der står vagt om vores tryghed og
sikkerhed; folk i politiet, beredskabet og forsvaret – vores udsendte. Jer, der
løber en risiko for os andre. Tak for jeres vigtige indsats.
Vi lever i en urolig tid.
Vi følger udviklingen i Mellemøsten med tilbageholdt åndedræt og føler med de
mange familier, der lider. I Europa, ikke langt herfra, kæmper det ukrainske
folk tappert for deres frihed. Og for vores. Krigen i Ukraine er en brutal
påmindelse om, at vi ikke kan tage fred for givet. Heller ikke på vores
kontinent. Europa må stå fast på vores fælles værdier.
For 75 år siden var
Danmark et af 12 lande, der oprettede forsvarsalliancen NATO. Tilsammen ville
vi værne om sikkerhed og fred. Siden er flere lande kommet med. Senest Finland
og Sverige. Det styrker Norden. Det styrker Europa. Det styrker vores fælles forsvar
for frihed. Verdens konflikter løser vi kun, når vi står sammen internationalt.
Det gælder også i kampen for klodens sundhed.
Naturens rigdomme er til
låns. Ingen ejer himlen eller havet. Skovene eller dalene. Engene eller
stjernerne. Ingen af os har magt til at sætte selv det mindste blad på en
nælde. Vores lod er at passe på vores jord, for i morgen er der også en dag. Vi
skal forfølge hver en vej, der fører i den rigtige retning. Ikke én vej ad
gangen, men ad alle veje på én gang. Vi har allerede mange gode løsninger, og
tilsammen bringer de håb for fremtiden. Et håb, vi skal holde fast i og handle
på.
Den første gang og den
sidste gang. Begyndelser og slutninger i løbet af et liv. Dem husker vi ofte.
Men der er også alt det indimellem. Hverdagen. Almindelige dage, der gør mindre
væsen af sig, men som udgør det meste af livet. Jeg er taknemmelig for min
hverdag med Dronning Mary, vores fire børn og vores to hunde. Jeg glæder mig
over, at Prins Joachim og Prinsesse Marie er faldet godt til i Washington med
deres børn, og at min mor nyder sin nye tilværelse.
Dagligdagen kan hurtigt
løbe af sted med os. Pludselig er der gået en uge, en måned, et år. Hvad står
tilbage? Det gør samhørigheden. Den mærkede Mary og jeg den 14. januar, og den
mærker vi, når vi er rundt i Kongeriget Danmark. Der er en helt særlig stemning,
når vi møder jer dér, hvor I lever og bor. Når vi får et glimt af jeres
hverdag.
Vi er alle forbundne og
hver især forpligtet i Kongeriget Danmark. Fra det danske mindretal i
Sydslesvig – som endda ligger uden for riget – og hele vejen til Grønland. Vi
hører sammen. Det fornemmede Mary og jeg tydeligt, da vi besøgte begge steder
og alle dem ind imellem. Færøerne har vi til gode, og vi ser frem til at komme
til Nordatlanten til sommer.
Jeg ønsker alle danskere –
herhjemme og ude i verden – godt nytår. Vi har meget at være stolte af og
glædes over. Tilliden. Medmenneskeligheden. Samhørigheden.
Min første nytårstale. Den
kommer ikke igen, men jeg glemmer den aldrig. Man siger, at ”godt begyndt er
halvt fuldendt”. Det er måske så meget sagt, men Mary og jeg kunne ikke have
ønsket os en bedre start som Kongepar. Vi glæder os til at tage fat på alt det,
der følger i det nye år, og frem for alt at følges ad. Med hinanden og med alle
jer.
Tak for året, der er gået,
og rigtig godt nytår.
GUD BEVARE DANMARK
BH. LeifTullberg.
Kun ved at fortælle om hændelserne, kan der blive gjort noget ved det.
Vi kan alle blive bedre, nogen skal bare fortælle os det..-o😊
Vi står på tærsklen til et
nyt år, og som jeres konge er det en dyb ære for mig at tale til jer for første
gang på denne nytårsaften. Denne stund giver os mulighed for at reflektere over
det år, der er gået, og se fremad mod de udfordringer og muligheder, der venter
os i det kommende år. Det er en stund til at minde os selv om, hvad det vil
sige at være forbundne og forpligtede over for hinanden og vores kære kongerige
Danmark.
Vi er et folk, der er
samlet af historie, kultur og de værdier, der har givet os styrke gennem
tiderne: solidaritet, ansvarlighed og et fast håb for fremtiden. Disse værdier
udgør hjertet i vores nation, og det er min faste overbevisning, at det er i
deres ånd, vi vil finde styrken til at møde de udfordringer, som fremtiden
bringer.
Danmark er mere end blot
et land. Det er et fællesskab af mennesker, som er forbundet af en dyb følelse
af tilhørsforhold og ansvar over for hinanden. Fra de vidtstrakte marker i
Jylland til de kystnære byer på Sjælland, fra Bornholms klipper til Færøernes
og Grønlands majestætiske landskaber – vi er alle en del af det samme rige. Vi
er forpligtede til at tage vare på dette land og hinanden, ikke blot for vores
egen skyld, men for kommende generationer.
At være forbundne og
forpligtede betyder også, at vi ser ud over vores egne behov og stræber efter
at løfte de mest sårbare blandt os. I en verden, der ofte kan virke
fragmenteret, må vi aldrig miste troen på værdien af fællesskab. Vi har en
pligt til at hjælpe dem, der har det svært, og til at sikre, at alle har
mulighed for at leve et liv med værdighed og respekt.
Det er også en tid til at
minde os om, at vores ansvar strækker sig ud over vores egne grænser. Vi lever
i en verden, der er dybt forbundet, og hvor vores handlinger her i Danmark kan
have betydning langt borte. Klimaforandringer, fred og internationalt samarbejde
er blot nogle af de udfordringer, vi må tage del i at løse. Lad os gå forrest
som et eksempel på, hvordan et lille land kan gøre en stor forskel.
I det kommende år vil vi
stå over for både prøvelser og triumfer. Men jeg har en urokkelig tro på vores
evne til at møde dem med mod og beslutsomhed. Lad os gå ind i det nye år med
hjertet fuldt af håb og viljen til at styrke det bånd, der binder os sammen som
folk og nation.
Jeg ønsker jer alle et
lykkebringende nytår. Måtte det blive et år fyldt med glæde, fred og fremgang
for jer og jeres familier.
Her er en oversigt over nogle af disse udtalelser:
Kritik af forsinkelse i udredningen af spiralsagen (maj 2023): Múte B. Egede udtrykte utilfredshed med, at udredningen af spiralsagen blev forsinket fra dansk side. Han beskrev det som "uacceptabelt" og anklagede Danmark for at forhale processen, hvilket han mente var respektløst over for de berørte kvinder.
Kritik af brugen af forældrekompetenceundersøgelser (december 2024): I forbindelse med anbringelsessager af grønlandske børn i Danmark har Múte B. Egede kritiseret brugen af forældrekompetenceundersøgelser, som ikke er tilpasset grønlandsk kultur. Han har krævet, at den danske regering stopper brugen af disse tests og har udtrykt bekymring over manglende handling fra dansk side.
Kritik af Grønlands position i Nordisk Råd (november 2024): Múte B. Egede har udtrykt utilfredshed med Grønlands position i Nordisk Råd-samarbejdet og har lagt samarbejdet på is. Han mener, at Grønland ikke bliver behandlet med den respekt og selvstændighed, landet fortjener i dette forum.
Afvisning af Grønlands salgbarhed (december 2024): Efter udtalelser fra USA's tidligere præsident Donald Trump om at købe Grønland, understregede Múte B. Egede, at "Grønland er vores. Vi er ikke til salg, og vi vil aldrig være til salg." Denne udtalelse blev givet til det danske nyhedsbureau Ritzau.
De her udtalelser,samt dem han kommer med herunder illustrerer Múte B. Egedes kritik af Danmarks håndtering af sager vedrørende Grønland og hans insisteren på respekt for grønlandsk selvbestemmelse og kultur.
Offentligt
Rigsombudsmanden i
Grønland
Nuuk, 17. december 2024
Orientering nr. 20/2024
Formand for
Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for børn og unge kræver handling af
statsministeren efter møde med social- og boligministeren
"Samarbejdet mellem
Danmark og Grønland er blevet skadet. Der er blevet skabt en tillidskrise på
grund af den manglende vilje til handling," udtalte formanden for
Naalakkersuisut, Múte B. Egede, til KNR den 13. december 2024. Udtalelsen kom i
kølvandet på et møde den 12. december 2024 mellem Naalakkersuisoq for børn og
unge, Aqqaluaq B. Egede, og social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen.
Tidligere samme dag havde
Aqqaluaq B. Egede i en udtalelse til KNR kritiseret den danske minister for at
ville afvente forundersøgelsen af de såkaldte FKU-tests. Han udtalte, at
Grønland står over for en "historisk politisk konfrontation," og krævede,
at statsministeren nu griber ind i sagen.
Múte B. Egede delte dette
synspunkt og udtalte til KNR:
"Hvis statsministeren
vælger at fastholde denne position ligesom sin minister, så mener jeg, at vi
står i en yderst alvorlig situation. Det kan ikke længere kaldes samarbejde,
når manglende lydhørhed og vilje til handling er så tydelig."
Umiddelbart efter mødet
med social- og boligministeren torsdag den 12. december 2024 uddybede Múte B.
Egede sin kritik i et interview i Deadline på DR2. Her blev flere emner,
herunder den såkaldte spiralsag, omtalt.
"Det, der foregår i
dag, og det, der foregik i fortiden, har en indflydelse på det forhold, vi har
i dag, og min tålmodighed er sluppet op," udtalte han. Múte B. Egede
kaldte spiralsagen for et folkedrab.
Kritik af Naalakkersuisuts
udmeldinger om erstatning i sager om tvangsprævention efter 1992
I Orientering nr. 19/2024
fremgår det, at Naalakkersuisut har afsat 4,5 mio. kr. på finansloven for 2025
til erstatning til kvinder, der ufrivilligt har fået opsat spiral eller
modtaget andre former for prævention, efter Grønland overtog sundhedsområdet i
1992. Det oplyste Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Erik Jensen, efter
vedtagelsen af finansloven.
Naalakkersuisoq for
erhverv, handel, råstoffer, justitsområdet og ligestilling, Naaja Nathanielsen,
præciserede i en pressemeddelelse den 27. november 2024, at man endnu ikke har
det fulde overblik over antallet af berørte i sagen eller den endelige erstatningssum.
Flere oppositionspartier
har efterfølgende kritiseret Naalakkersuisut for ikke at melde klart ud. Ifølge
KNR, der interviewede flere oppositionspolitikere den 11. december 2024,
hersker der bred enighed om, at kvinderne i spiralsagen – både før og efter Grønland
hjemtog sundhedsområdet – skal have erstatning.
"Selvfølgelig skal
Naalakkersuisut også erkende sit ansvar, når man har overtaget sagsområdet og
videreført en praksis fra kolonitiden frem til nu," udtalte formanden for
Naleraq, Pele Broberg, til KNR.
Den 12. december 2024
tilføjede Pele Broberg, at erstatningerne burde udbetales hurtigst muligt:
"Vi skal ikke udsætte
nogen, der allerede har været igennem en hel del, for endnu mere bureaukrati og
unødvendig ventetid. Vi skal bare gøre det, vi har lovet, vi ville gøre."
Departementet for Finanser
og Skatter udsendte herefter en pressemeddelelse, hvor de redegjorde for
opgavefordelingen mellem Departementet for Finanser og Skatter og Departementet
for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling.
I pressemeddelelsen
understregede Erik Jensen, at Naalakkersuisut tager sagen alvorligt og afviste
oppositionens kritik:
"Det er forståeligt,
at mange føler frustration og utålmodighed, men vi må sikre, at denne sag
håndteres korrekt. Vi er forpligtede til at bruge forskernes konklusioner som
grundlag for arbejdet. Der er ingen, der leger med de alvorlige oplevelser i
denne sag, og koalitionen bruger den absolut ikke til at føre valgkamp,"
udtalte han den 13. december 2024.
Grønlands økonomi har
gennem mange år været afhængig af to ting: Rejer og bloktilskud. Begge dele vil
også i de kommende år være vigtige.
Men forhåbentlig kan der snart komme mere erhvervsaktivitet, fx indenfor
turisme og i mineindustri.
Gennem mange år har der
været for lidt privat erhvervsaktivitet i Grønland. Det har presset den
overordnede økonomi, den offentlige økonomi, den enkeltes økonomi, og mange
indbyggere har det i det hele taget svært. Det er vigtigt at gribe de
muligheder, som fx de nye lufthavne og den stigende interesse for sjældne
metaller, skaber.
Fiskeriet står for næsten
hele eksporten
98 pct. af Grønlands
samlede vareeksport er fisk og fiskeprodukter, så fiskeriet er klart det
vigtigste erhverv. Rejefiskeriet står for ca. halvdelen, mens fangst af
hellefisk, torsk og andre arter også spiller en rolle. Fiskeriet skaber
beskæftigelse i hele landet. Men det er en ressource, hvor både mængder og
priser kan svinge betydeligt. Selvom det er gået godt med fiskeriet i de
seneste år, er det et erhverv med begrænset vækstpotentiale.
Bloktilskuddet udgør
halvdelen af budgettet
I 2024 overfører den
danske stat godt 4 mia. kr. i bloktilskud til Selvstyret. Herudover finansierer
staten fortsat en række aktiviteter i Grønland som fx politi og forsvar. I
runde tal udgør bloktilskuddet halvdelen af Selvstyrets budget.
Bloktilskuddet reguleres
hvert år med inflationen i Danmark. Det giver Selvstyret mulighed for at
afholde langt flere udgifter end ellers og er samtidig med til at stabilisere
økonomien. Uden bloktilskud ville økonomien være langt mindre, og den ville svinge
langt mere fra år til år.
Grønland har i mange år
været afhængig af det danske bloktilskud. I ovennævnte findes citater af Henrik Thomasen, chefanalytiker, Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Desværre er det ikke noget
den unge generations grønlændere tager højde for, de taler om frihed og
uafhængighed, de bør vide at hvis Danmark slipper tøjlerne i Grønland, så
rykker USA straks ind og de vil opdage at amerikanerne ikke optræder med samme
respekt som Danmark.
Múte Egede har det sidste
år opført sig flabet og uforskammet i forhold til Danmark, måske har han spændt
buen for hårdt..
Danmark kunne godt bruge
de ca. 4,5 milliarder bedre i Danmark og blive fri for den konstante strøm af
brok der strømmer ud fra Grønland
Bedste
hilsen.
Leif
Tullberg
64
år i dansk erhverv
51
år i Venstre
At forsvare den danske stats handlinger i forbindelse
med spiralkampagnen i Grønland i 1960'erne og 70'erne kræver en forståelse af
både de historiske og sociale omstændigheder.
1. Demografiske udfordringer og modernisering
Efter Grønland blev en ligestillet del af Danmark i
1953, blev der sat en omfattende modernisering i gang, der omfattede
forbedringer af sundhedsvæsenet, boligforhold og uddannelsesmuligheder.
Resultatet var en drastisk reduktion i spædbarnsdødelighed og en betydelig
stigning i antallet af levendefødte børn. Denne udvikling pressede de nye
strukturer og ressourcer hårdt, hvilket skabte en akut bekymring for
bæredygtigheden af Grønlands demografiske og sociale udvikling.
Den danske stats handlinger kan ses som et forsøg på
at stabilisere en pludselig demografisk eksplosion i en befolkning, hvor især
unge og enlige kvinder stod for en uforholdsmæssigt stor andel af fødslerne –
tre gange så mange som i Danmark. Kombinationen af unge mødre og en stigning i
fødsler medførte alvorlige socioøkonomiske og helbredsmæssige udfordringer for
Grønlands udvikling.
2. Folkesundhed og familieplanlægning
På dette tidspunkt blev prævention og
familieplanlægning set som et moderne værktøj til at fremme folkesundheden og
sikre kvinders rettigheder. Spiraler blev valgt som en mere permanent løsning,
efter at kondomer og p-piller ikke havde haft den ønskede effekt. Dette blev
opfattet som en progressiv tilgang på linje med praksis i andre lande, hvor
spiraler blev udbredt for at give kvinder kontrol over deres reproduktion.
Den høje fertilitet blandt unge grønlandske kvinder
udgjorde ikke blot en økonomisk udfordring, men også en social og
sundhedsmæssig risiko. Ved at reducere antallet af tidlige og uplanlagte
graviditeter kunne man bedre støtte kvinders uddannelse og karrieremuligheder
samt sikre bedre forhold for børnene.
3. Manglende samtidskritik og kulturel forståelse
Selvom spiralkampagnen i dag kan kritiseres for at
mangle informeret samtykke og kulturel respekt, var den tids opfattelse af
prævention anderledes. De danske myndigheder mente, at de handlede i Grønlands
bedste interesse ved at prioritere stabilitet og udvikling. De sociale og
økonomiske mål med indsatsen overskyggede den nødvendige opmærksomhed på de
enkelte kvinders oplevelser og valg, som i dag anerkendes som et etisk svigt.
Det er dog vigtigt at forstå, at praksissen ikke blev
anset for at være en forbrydelse på daværende tidspunkt, men snarere en
pragmatisk løsning på presserende problemer.
4. Sundhedsmæssige standarder og intentionen bag
indgrebene
Lippes Loop-spiralen, som blev brugt i Grønland, blev
også anvendt bredt i andre dele af verden i samme periode. Det, at den senere
er blevet kritiseret for at være uegnet for kvinder, der ikke havde født,
afspejler mere begrænsningen i datidens medicinske viden end en bevidst
skødesløshed. Intentionen bag spiralkampagnen var at beskytte unge piger og
kvinder mod uønskede graviditeter, ikke at skade dem.
5. Konklusion
Den danske stats handlinger kan ses som en reaktion på
en kompleks og presset situation, hvor hensigten var at fremme Grønlands
sociale og økonomiske udvikling i en periode med store omvæltninger. Selvom
kampagnen har haft negative konsekvenser for mange kvinder, og der i dag er
bred enighed om, at indsatsen manglede respekt for individets rettigheder, var
den ikke drevet af en intention om at skade, men snarere af et ønske om at
støtte Grønland gennem en vanskelig overgangsperiode.
En lærdom fra denne periode er, at gode intentioner
ikke kan retfærdiggøre indgreb uden informeret samtykke, og at udvikling altid
bør ske med respekt for kulturelle og individuelle rettigheder.
Kilder DR og det daværende Grønlandsministerie.
Bedste
hilsen.
Leif
Tullberg
Venslev
Frederik Harhoff var med
til at definere, hvad der er et folkedrab.
Og det er spiralsagen ikke
Frederik Harhoff kalder
den danske stats ageren under spiralsagen for dybt beklagelig.
Flere sager i nutiden og
fortiden har slået skår i forholdet mellem Danmark og Grønland i sådan en grad,
at formanden for Naalakkersuuisut ikke mener, at rigsfællesskabet er holdbart i
længden.
- De ting, der foregår i
dag, og det, der foregår i fortiden, har en indflydelse i det forhold, vi har i
dag, og min tålmodighed er sluppet op, siger Múte B. Egede (IA) i Deadline.
For ham er det langsigtede
mål en grønlandsk løsrivelse fra Danmark. Det er op til det grønlandske folk at
bestemme hvornår, siger han.
Bedste
hilsen.
Leif
Tullberg
64
år i dansk erhverv
51
år i Venstre
Lov om Grønlands Selvstyre
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af
Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget
og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
I erkendelse af, at det
grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til
selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og
gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland. Loven bygger i
overensstemmelse hermed på en overenskomst mellem Naalakkersuisut og den danske
regering som ligeværdige parter.
Jeg tager ikke stilling til denne eller andre sager, min anke er måden Múte B Egede omtaler lige netop denne sag, når man ser sagen med nutidens briller ser den ikke godt ud, men det er angiveligt derfor de de 143 kvinder lagt sag an mod den danske stat, lad os se hvordan den ender.
I danmark er der lagt flere sager an mod staten om personer der har fået en dårlig behandling og mig bekendt har flere fået medhold.
143 grønlandske kvinder stævner den danske stat for menneskerettighedskrænkelser
Fra 1966 og frem til 1970 blev der opsat omkring 4.500 spiraler på næsten halvdelen af de fødedygtige piger og kvinder i Grønland. Den såkaldte "Spiralkampagne" omfattede piger helt ned til 12 år, og indgrebet skete i flere tilfælde uden samtykke fra kvinderne, pigerne eller pigernes forældre.
Med bistand fra advokat Mads Pramming har 143 grønlandske kvinder, som fik opsat spiral i perioden, nu valgt at stævne den danske stat for krænkelse af deres menneskerettigheder. Fælles for kvinderne i sagsanlægget er, at de har oplevet det som et voldsomt overgreb, der for mange af dem også har haft alvorlige konsekvenser både i forbindelse med indgrebet, og senere i livet, som for mange er endt i barnløshed og/eller udvikling PTSD, angst og depression.
Advokatsamfundet og Justitia har valgt at støtte op om sagen i deres fælles retssagsprojekt (se boks nedenfor) og har bistået i at opnå dækning af omkostninger til retssagen, som nu støttes af Dreyers Fond.
Sagens kerne er, om den danske stat kan gøres ansvarlig for de menneskerettighedskrænkelser, som sagsøgerne var udsat for. Sagen vil dermed indebære en prøvelse af både nationale regler og internationale retsregler. Der har ikke tidligere været en sag for de danske domstole, der har omhandlet systematiske overtrædelser af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og artikel 8 begået af den danske stat. Det er meget principiel sag, som samtidig giver genlyd ud over Danmarks grænser.
”Stævningen indeholder nogle rystende personlige beretninger. De grønlandske kvinder været udsat for et voldsomt overgreb, der har ført til sterilisation i kortere eller længere perioder, og flere af kvinderne har samtidig mistet evnen til at få børn eller fået andre alvorlige mén. Nu skal vi have prøvet, om menneskerettighederne beskytter den enkelte borger mod sådanne overgreb fra staten, og det er mit håb, at sagen kan bringe en følelse af retfærdighed ind i tragedien”, siger Birgitte Arent Eiriksson, direktør i Justitia.
”Det er vigtigt, at den her sag bliver rejst, da vi har en stor gruppe kvinder i Grønland, som har været udsat for en behandling, som vi mener er yderst problematisk. Kvindernes sag rummer nogle principielle juridiske spørgsmål om krænkelse af borgeres retssikkerhed, som vi gerne vil være med til at få prøvet af ved domstolene, og derfor er vi meget tilfredse med, at vi via har kunnet bidrage til at rejse finansiering til at sagen kan føres. Vi ser den som en vigtig del af vores løbende arbejde med at forbedre retssikkerheden for alle borgere i Grønland,” siger Andrew Hjuler Crichton.
For yderligere kontakt
Advokat Mads Pramming Telefon 2727 6165 / mads@ehmerpramming.dk
Bedste hilsen.
Leif Tullberg
FAKTA
Det sagde Grønlands
regeringsleder
Múte B. Egedes fulde
nytårstale I indledningen sagde han blandt andet:
»Nye muligheder forpligter
os til fornyet arbejde for at forbedre og forme vor fremtid og vort land.
I lighed med resten af
verden, specielt med vore nabolande og venner, må vi nu tage skridt til at
udvikle et stærkere samarbejde.
Det er nu blevet tid til
at tage det næste skridt for vort land. Ligesom andre lande i verden må vi
arbejde for at fjerne de hindringer for samarbejde – som vi kan betegne som
kolonitidens lænker – og bevæge os videre.
Historien og de nutidige
forhold har vist, at vort samarbejde med Kongeriget Danmark ikke har formået at
skabe fuld lighed, og hvis vi stadigvæk skal tage udgangspunkt i den danske
grundlov, kan der ikke skabes et ligeværdigt samarbejde.
Det er på tide at vi selv
tager et skridt og former vor fremtid, også med hensyn til hvem vi skal
samarbejde tæt med og ligeledes hvem der skal være vore handelsforbindelser.
For vort samarbejde med andre lande, og vore handelsforbindelser, kan ikke alene
blive ved med at ske via Danmark.«
»Det er nu blevet tid til
at tage det næste skridt for vort land,« sagde Múte B. Egede i sin nytårstale
og henviste til, at grønlænderne kan stemme sig til selvstændighed.
Citat fra Berlingske af
Múte B Egede.
Men hvor langt er Grønland
egentlig fra at kunne løsrive sig fra Danmark, hvis de knap 57.000 indbyggere
på verdens største ø skal beholde samme velfærd?
Det korte og
overforsimplede svar er knap 5,7 milliarder kroner om året, lyder det fra
professoren, som ved det allerbedst.
Han hedder Torben M.
Andersen, er tidligere overvismand og har de seneste 12 år været Selvstyrets
økonomiske toprådgiver som formand for Grønlands Økonomiske Råd.
»Omkring en tredjedel af
det, det koster at drive den offentlige sektor i Grønland, er finansieret af
bloktilskuddet,« siger topøkonomen, som er ansat ved Institut for Økonomi ved
Aarhus Universitet.
Bloktilskuddet er på
omkring 4,1 milliard kroner årligt.
Oveni kommer de områder,
Danmark stadig har ansvaret for, eksempelvis retsvæsenet, politi, fængsler og
farvandsovervågning. De kostede i 2023 de danske skatteydere lidt over 1,5
milliarder kroner.
Men skulle de løses af
Grønland selv, ville de sandsynligvis blive væsentligt dyrere, fordi
stordriftsfordelene mistes, fordi de kræver, at der tiltrækkes højt
specialiseret arbejdskraft, og dertil at der gennemføres store
engangsinvesteringer.
Hertil kommer forsvar-,
sikkerheds- og udenrigspolitik, som er væsentligt sværere at sætte en pris på
og ville være urealistisk dyrere selv at stå for.
»Om det lader sig gøre at
blive selvstændig, afhænger fuldstændig af, hvad man mener med ordet, og hvilke
krav man stiller til, hvad samfundet skal kunne løfte,« siger Torben M.
Andersen.
Grønlands økonomi er i
vækst
Múte B. Egede er ikke den
første grønlandske leder, som har talt om selvstændighed. Men retorikken er
blevet skarpere og klarere i løbet af hans regeringsperiode.
For nylig sagde han til
DR, at han har mistet tålmodigheden med Danmark, og at tidligere tiders dansk
fremfærd i Grønland kan sidestilles med folkedrab.
Og i sin nytårstale
henviste han direkte til selvstyreloven, hvor Danmark og Grønland har aftalt,
hvordan Grønland kan blive selvstændigt, ligesom han nævnte det udkast til en
grønlandsk forfatning, som en kommission afleverede til Selvstyret i 2023.
Bedste
hilsen.
Leif
Tullberg
64
år i dansk erhverv
51
år i Venstre
Venslev
Formanden for
Naalakkersuisuts nytårstale d. 1. Januar 2025
Sendes af: Formandens
Departement
Kære landsmænd,
En begivenhedsrig dag er
nu overstået og vi har påbegyndt et nyt år. Godt nytår til jer allesammen.
Allerførst vil jeg takke alle mine medborgere i Grønland for det forgangne år,
og håber at I alle er kommet godt ind i det nye år.
Det er med spænding og med
fornyede planer vi plejer at påbegynde et nyt år. For det nye år åbner op for
nye muligheder og for nye perspektiver.
Ligesom vi nu hver især
står på tærsklen af et nyt år, så står vort land ligeledes på tærsklen af en ny
tid – og for nye muligheder.
Nye muligheder forpligter
os til fornyet arbejde for at forbedre og forme vor fremtid og vort land.
I lighed med resten af
verden, specielt med vore nabolande og venner, må vi nu tage skridt til at
udvikle et stærkere samarbejde.
Det er nu blevet tid til
at tage det næste skridt for vort land. Ligesom andre lande i verden må vi
arbejde for at fjerne de hindringer for samarbejde – som vi kan betegne som
kolonitidens lænker – og bevæge os videre.
Historien og de nutidige
forhold har vist, at vort samarbejde med Kongeriget Danmark ikke har formået at
skabe fuld lighed, og hvis vi stadigvæk skal tage udgangspunkt i den danske
grundlov, kan der ikke skabes et ligeværdigt samarbejde.
Det er på tide at vi selv
tager et skridt og former vor fremtid, også med hensyn til hvem vi skal
samarbejde tæt med og ligeledes hvem der skal være vore handelsforbindelser.
For vort samarbejde med andre lande, og vore handelsforbindelser, kan ikke alene
blive ved med at ske via Danmark…
Gennem de seneste år har
Inatsisartut og Naalakkersuisut arbejdet sammen for at tage skridt til at
udarbejde vores grundlov, som er vores grundlag for løsrivelse fra Danmark.
Det grønlandske folks
mulighed for selvstændighed er blevet vedtaget gennem bestemmelserne i
Selvstyreloven, derved er der skabt et lovgrundlag for hvordan selvstændighed
kan opnås.
Ligeledes er der blevet
klargjort et udkast til en grundlov, til en forfatning for vort land. Arbejdet
er allerede blevet påbegyndt med hensyn til at skabe rammerne for Grønland som
en selvstændig stat indenfor de muligheder og bestemmelser Selvstyreloven
giver.
Det er nødvendigt med at
tage store skridt, men det skal ske på et fornuftigt grundlag, og i sidste ende
er det myndighederne og borgerne der bestemmer kursen.
I de danske medier blinker de gule breaking-overskrifter med nyheden om, at Donald Trumps søn, Donald Trump Jr., i en hast er fløjet til Grønland.
Og mens flere danske politikere holder nøje øje med, hvad besøget fører med sig, byder grønlandske politikere den kommende præsidentsøn velkommen med åbne arme.
Faktisk inviterede Grønlands finans- og skatteminister, Erik Jensen, selv Donald Trump til Grønland kort før jul.
- Der er rigtig mange ting, som vi gerne vil diskutere direkte. Den grønlandske geopolitiske situation og placering har stor betydning for omverdenen og USA, siger ministeren til DR i dag.
Han er formand for Grønlands næststørste parti, Siumut.
Samtidig understreger han, at Grønland ikke er til salg, men er 'open for business'.
Den melding kommer i kølvandet på, at Donald Trump så sent som i går gjorde det klart, at Grønland ifølge ham ville have gavn af at blive en amerikansk stat.
Alligevel er Erik Jensen åben overfor, hvad USA og Grønland kan gøre for hinanden.
- Vi vil gerne udvide vores handelsmuligheder inden for råstoffer, turisme, uddannelse og så videre, siger han og afviser, at han selv skal mødes med præsidentsønnen under hans besøg.
Håb om tættere alliance med USA
Hos formanden for Grønlands største oppositionsparti, Naleraq, er der heller ikke meget panik at spore over, at USA har sat kursen mod Grønland.
For selvom Pele Broberg har viet sit politiske liv til at kæmpe for Grønlands selvstændighed, så ser han kun fordele i, at Grønland i højere grad alliererer sig med USA.
Han ser gerne, at Grønland og USA indgår en 'free association-aftale', hvor amerikanerne støtter Grønland økonomisk og laver en forsvarsaftale, hvor USA overtager Danmarks ansvar for Grønlands sikkerhed.
- Lige nu har vi en militarisering af danskerne i Grønland. Ikke for at beskytte Grønland, men for at prøve at sikre sig en retfærdiggørelse med at være heroppe, siger han.
Danmark og Grønlands 'tvangsægteskab'
I det hele taget er formanden for oppositionspartiet godt træt af danskernes tilstedeværelse i Danmark og tror, at nye nationaliteter, herunder amerikanere, ville være et friskt pust for Grønland.
Her snakker han blandt andet om de danskere, der bor og arbejder i Grønland, hvoraf mange ikke snakker det grønlandske sprog.
- Hvis jeres politibetjente eller læger kun snakkede tyrkisk, hvilken frustration tror du så, der ville være i Danmark?
Pele Broberg mener, at der særligt blandt danskere hersker en følelse af, at man ikke behøver at lære sproget og integrere sig i Grønland, når man kommer fra Danmark.
- Vi har eksempler på, at filippinere og thailændere, der arbejder heroppe i restaurationsbranchen, nærmest snakker flydende grønlandsk.
- Men du kan stadig se danske læger, som skal bruge tolke i det grønlandske sundhedsvæsen, som stadig ikke kan sproget, selvom de har boet her i mange år.
Derfor håber han, at et selvstændigt Grønland vil stille større krav til danskere i landet om at integrere sig. I første omgang skal dansk skrottes i de grønlandske folkeskoler, så der bliver tid til at fokusere på engelsk, mener han.
- Så vil det ikke betyde så meget, om det er en amerikaner eller en englænder eller en tredje, som kan engelsk, som skal op og være læge eller lærer. Så vil man rent faktisk kunne kommunikere med hinanden, siger han og understreger, at det danske sprog intet har med Grønland at gøre.
- Vi har ikke et naturligt forhold til Danmark. Vi har et tvangsægteskab, siger han.
Det har ikke været muligt at få en reaktion om besøget fra Grønlands regeringschef og formand for Grønlands største parti, AI, Muté B. Egede.