Morten Messerschmidt du har
lige leveret en demagogisk tale på Fyn..
Du foreslog en
folkeafstemning om at udenlandske statsborgere, ikke må modtage offentlige
ydelser, det er i strid med:
Grundlovens kapitel 8 -
Borgernes rettigheder
Stk. 2. siger ikke noget
præcist om, hvem der har ret til offentlig hjælp. Men skiftende love har
bestemt, at det er ‘enhver, der opholder sig lovligt her i landet’. Det står
også i de seneste sociallove: lov om social service og lov om aktiv
socialpolitik. Borgere, der er fyldt 18 år, har krav på hjælp. Og det har
udlændinge også, da grundloven ikke kræver, at folk skal være danske
statsborgere for at få hjælp.
Formueskat er tyveri ved højlys dag fra folk der har disponeret i henhold til gældene lovgivning og sparet op stedet for at bruge alle pengene,skal nu straffes de på grund af Oxam Ibis,samt ydeligere vensterorienterede med flere,der synes at dem der forbruger alt hvad de tjener skal gå fri, men de sparsommelige skal straffes, det er kommunistisk arvegods.
49,5 % af vælgerne i Danmark der har valgt et folketing hvor en del af partierne vil samme vej, Nemlig at brandbeskatte dem der arbejder meget og give flere pengene til dem der i forvejen får alle deres indtægter fra staten.
I Danmark er der Ca. 2.1 Mio på overførsel og Ca. 800.000 offentlige ansatte.
Alene til social sikring bruges mere end 543 milliarder.
Alt det skal jo betales.
I Danmark opkræves Ca. 1180 milliarder i skatter og afgifter.
20% af de danske skatteydere betaler i dag Ca. 50 % af indkomstskatterne.
Det vil være klogt at forsøge at få mere for pengene.
God ledelse og købmands-skab, før man griber til at konfiskere folk lovligt optjente penge, et system som for øvrigt har mange bivirkninger.
Skandalerne i Oxfam,Hvad angår den propagandavirksomhed, Oxfam driver, blandt andet i Danmark, opererer man helt konsistent med tre temaer, der alle er beregnet til at skabe forargelse og fjendebilleder der kan hænges i gabestokken:
Hvad angår den propagandavirksomhed, Oxfam driver, blandt andet i Danmark, opererer man helt konsistent med tre temaer, der alle er beregnet til at skabe forargelse og fjendebilleder der kan hænges i gabestokken:
a) ulighed er forfærdeligt b) de rigeste ejer 70% af kloden og c) skattely skaber ulighed.
De påstande, Oxfam kommer med, er forlængst blevet pillet fra hinanden af respekterede økonomer (foreningen misrepræsenterer konsekvent fakta). Men det er klart, at mener man, at ting bør ændres (og det er bestemt helt legitimt), så er det gode ved demokrati jo netop, at man kan lobbye politikere og andre for at opnå lovændringer, så foreningen arbejde for deres budskab, så meget, de nu vil. Det er ikke mit ærinde at diskutere her.
Men det er min påstand at det ikke er et reelt ønske om ændringer, som ligger til grund for Oxfams kampagner. De ønsker tværtimod at kunne blive ved med at skabe forargelse, som sikrer, at de kan vedblive med at få massiv statsstøtte til at udbrede dette budskab, der også er helt på linje med de holdninger, man ser hos socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.
I forbifarten kan man så lige minde sig selv om, at Oxfams ledelse alle modtager millionlønninger, der bl.a. er betalt af statsstøtte.
Moral og lovgivning er ikke det samme
Sidst men ikke mindst vil jeg gerne kommentere den evigt tilbagevendende frase om, at virksomheder og borgere har et “moralsk ansvar” for at handle på en bestemt måde.
Det lyder fornuftigt, men er det ikke. Forudsætningen for at have en retsstat er netop, at man ikke skal “gætte” sig frem til, hvad der er det ønskede men i stedet har love og regler, der definerer de rammer, man kan og må handle indenfor.
Hvad angår den propagandavirksomhed, Oxfam driver, blandt andet i Danmark, opererer man helt konsistent med tre temaer, der alle er beregnet til at skabe forargelse og fjendebilleder der kan hænges i gabestokken:
a) ulighed er forfærdeligt b) de rigeste ejer 70% af kloden og c) skattely skaber ulighed.
De påstande, Oxfam kommer med, er forlængst blevet pillet fra hinanden af respekterede økonomer (foreningen misrepræsenterer konsekvent fakta). Men det er klart, at mener man, at ting bør ændres (og det er bestemt helt legitimt), så er det gode ved demokrati jo netop, at man kan lobbye politikere og andre for at opnå lovændringer, så foreningen arbejde for deres budskab, så meget, de nu vil. Det er ikke mit ærinde at diskutere her.
Men det er min påstand at det ikke er et reelt ønske om ændringer, som ligger til grund for Oxfams kampagner. De ønsker tværtimod at kunne blive ved med at skabe forargelse, som sikrer, at de kan vedblive med at få massiv statsstøtte til at udbrede dette budskab, der også er helt på linje med de holdninger, man ser hos socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.
I forbifarten kan man så lige minde sig selv om, at Oxfams ledelse alle modtager millionlønninger, der bl.a. er betalt af statsstøtte.
Moral og lovgivning er ikke det samme
Sidst men ikke mindst vil jeg gerne kommentere den evigt tilbagevendende frase om, at virksomheder og borgere har et “moralsk ansvar” for at handle på en bestemt måde.
Det lyder fornuftigt, men er det ikke. Forudsætningen for at have en retsstat er netop, at man ikke skal “gætte” sig frem til, hvad der er det ønskede men i stedet har love og regler, der definerer de rammer, man kan og må handle indenfor.
Det mest alvorlige dog historien om Claus Hjort. Det skyldes, at den handler om en tidligere ministers forsøg på at kritisere en sag, der i den grad er i offentlighedens interesse. En sag, der handler om en hidtil uset politisering af efterretningstjenesten og magtmisbrug. Den tidligere minister og partisekretær i Venstre tog ansvaret på sig og meddelte sin bekymring over sagen, og regeringen reagerede ved at tryne ham til tavshed og ofre ham for at dække over egen inkompetence.
DE ansvarlige? De gemmer sig som sædvanlig. Statsministeren og den nye justitsminister følger jo loyalt Rigsadvokatens indstilling. Ligesom man naturligvis hele tiden har taget politiets og anklagemyndighedens indstillinger til efterretning. Den tidligere forsvarsminister er over alle bjerge. Det samme er den tidligere justitsminister Nick Hækkerup, der erklærede, at han var kørt træt. Det forstår man udmærket; det må være udmattende at skulle forsvare denne sag. Og departementschef Barbara Bertelsen? Altså hende, der blander sig i alle afgørende sager i regeringen og dirigerer rundt med ledelsen i de andre ministerier, samme Barbara Bertelsen, der som chef i Justitsministeriet var med til at udnævne den rigsadvokat, som har erklæret, at hans job er at »spille ind med juridiske løsninger« på »politiske ønsker«. Nej, naturligvis har departementschefen heller intet at gøre med sagen om Claus Hjort Frederiksen.
HJORT Frederiksen har – med hjælp fra Folketingets ansvarlige partier – været i stand til at slå en dyb revne i regeringens stenblok. Selvom Mette Frederiksen og hendes toployale ministre og ordførere muligvis er ganske tilfredse med, at andre nu afliver den ulykkelige sag, er den et stort nederlag. Et nederlag for regeringen, som nu igen er kørt fast i selvtilstrækkelighed og magtbrynde. Dens opførsel gør den ikke værdig til at udøve den magt, den har fået tildelt. Det er et mysterium, at regeringen ikke allerede er faldet på denne sag. Citater fra kras.
Hvorfor at man lader Finn Borch Andersen PET-chef,
(chef for Politiets Efterretningstjeneste)
Frit operere, med blandt andet med at sætte chefen for forsvarets efterretningstjeneste Lars Findsen under aflytning,
I mange måneder med senere anholdelse efter § 109 i straffeloven.
Højst sandsynligt byggende på Lars Findsens udtalelser til journalister om emner der er offentlig kendt, Bland andet via Snowdenslæk af flere hundrede tusinde hemmeligt stemplede amerikanske dokumenter i 2013, Bekræftet den gang af en dansk departementschef Thomas Ahrenkiel.
Dertil har den langstrakte affære om på brud på tavshedspligten af tidligere PET-chef Jakob Scharf,
Som Finn Borch Andersen var ophavsmand til, Med pressemøde og fuld national Scala, der fusede ud i et kæmpe flop og endte med at tidligere PET-chef Jakob Scharf, Kun blev dømt for et enkelt af 28 anklagepunkter, som Finn Borch Andersen havde fremskaffet.
En sag som fra Finn Borch Andersen side linet op som en kæmpe national skandale, Men endte med en bøde på størrelse med en forvokset P bøde.
Spørgsmålet er om det" er Finn Borch Andersen der måske ”bør sættes i fængsel, for at skade forholdet til fremmede magter, "måske" på grund af "paranoia".
Han har blandt andet været politimester i Frederikssund, vicepolitidirektør og politidirektør i Nordsjællands Politi, Ligesom han har arbejdet hos Statsadvokaten.
Men selv om Finn Borch Andersen er anerkendt af politikere såvel som politifolk som fagligt kompetent, Har han fået kritik for at køre en lukket linje i efterretningstjenesten, hvor offentligheden ikke har megen adgang.
Seneste eksempel, som har mødt kritik, er, at Finn Borch Andersen i december har holdt møder med en række mediehuse og advaret dem mod at røbe sikkerhedshemmeligheder, uden at det nærmere vides, hvad møderne præcis har dækket over. Også i forbindelse med sagen om tidligere PET-chef Jakob Scharf og bogen "Syv år for PET" er lukketheden blevet påtalt.
Herudover har Finn Borch Andersen Foranlediget at der er rejs sigtelse mod Claus Hjort Frederiksen medlem af folketinget og tidligere minister.
Link til omtale i DR: Hvis linket ikke virker højreklik og kopier og klik.
Når en PET chef kommer til en byretsdommer med bunker af dokumenter”
Er chancen for er varetægtsfængsling stor ved de danske domstole , Men Scharf sagen har vist at Finn Borch Andersens dømmekraft er ikke eksisterende.
Men det er lykkes ham at skade landets forhold til fremmede magter, Samt rejst sigtelse på mod en folketingsmand, samt en højt respekteret embedsmand.
Politisk er sagen behandlet amatørmæssigt, af tidligere forsvarsminister Trine Bramsen og Justitsminister Nick Hækkerup .
Hører gerne bedre bud, alternativt at Mette Frederiksen træder i katarakter og får lukket sagerne..
opdatering fra JP:
Anklagen mod Claus Hjort Frederiksen er blevet stemplet som så fortrolig, at selv om justitsminister Mattias Tesfaye har sagt, at det nemmeste for ham ville være at lægge det hele frem i salen, så frygter han at karambolere med hensynet til statens sikkerhed, hvis han deler anklagens ordlyd med alle Folketingets medlemmer.
I stedet er det altså kun partilederne, som får tilbudt en fortrolig orientering af Rigsadvokaten, og som derefter kun må give deres anbefaling til resten af partiet. Tirsdag meldte Venstres partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, ud, at han havde takket nej til den fortrolige orientering, i protest mod at han ikke måtte dele oplysningerne med sin folketingsgruppe.
»Jeg synes ikke, det er rimeligt, at Folketingets medlemmer skal stemme i blinde. At man skal tage stilling til noget, der er så hemmeligt, at man ikke må få at vide, hvad det er,« siger han til Politiken.
Men nu foreslår en professor i strafferet en helt tredje vej i den historiske sag.
»Ubegribeligt for mig«
Der er nemlig ikke noget juridisk til hinder for, at regeringen venter med at rejse tiltale mod Claus Hjort Frederiksen til efter det forestående folketingsvalg. Venstre-politikeren har for længst bebudet, at han ikke genopstiller ved valget, som skal finde sted senest den 4. juni næste år.
Sådan lyder vurderingen fra to strafferetseksperter, nemlig Lasse Lund Madsen, professor i strafferet ved Aarhus Universitet, og professor emeritus Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet.
Som Lasse Lund Madsen forklarer, er beskyttelsen efter grundlovens paragraf 57 kun gældende, så længe man er medlem af Folketinget. Herefter vil der kunne rejses tiltale også for handlinger, der blev begået, mens man var folketingsmedlem.
Jørn Vestergaard uddyber, at en straffesag skal behandles med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader, som det fremgår i retsplejeloven.
»Og hvis Folketinget ikke vil ophæve den parlamentariske immunitet, kan man jo blive nødt til at vente, indtil Claus Hjort Frederiksen ikke længere er medlem,« siger han.
Lasse Lund Madsen mener, at Folketingets inddragelse er særligt relevant som et værn mod vilkårlig og politisk motiveret tiltalerejsning over for politiske modstandere i et system som det danske, hvor regeringen netop råder over tiltalen.
»Men det kræver selvsagt, at indholdet af tiltalen kendes,« siger professoren og uddyber:
»Folketinget bør ikke frivilligt gå med til at fraskrive sig den mulighed for demokratisk kontrol med anklagemyndigheden og regeringen, som grundlovens paragraf 57 netop forudsætter. På det principielle plan er det derfor ubegribeligt for mig, hvis man som folketingsmedlem uden videre og uden indsigt i tiltalen går med til at ophæve Claus Hjorts immunitet.«
TIL ENEKAPITALEJEREN I FJORDFORBINDELSEN FREDERIKSSUND
I henhold til vedtægternes punkt 6.4 indkaldes hermed til
ekstraordinært virksomhedsmøde i den selvstændige offentlige virksomhed
Fjordforbindelsen Frederikssund, CVR-nr. 37262749, til afholdelse:
25. marts 2022, kl. 12-13, Transportministeriet,
Frederiksholms Kanal 27 F, 1220 Kbh K.
Det ekstraordinære virksomhedsmøde afholdes med det
formål at træffe beslutning om, at den selvstændige offentlige virksomhed
Fjordforbindelsen Frederikssund træder i likvidation med henblik på frivillig
opløsning af virksomheden i overensstemmelse med lov om en ny fjordforbindelse
ved Frederikssund § 25, stk. 1, jf. selskabslovens §§ 217-224.
Dagsordenen for det ekstraordinære virksomhedsmøde er som
følger:
Valg af dirigent
Bestyrelsen indstiller udpegning af advokat Peter
Hedegaard Madsen fra Poul Schmith/Kammeradvokaten I/S som dirigent.
Beslutning om at den selvstændige offentlige virksomhed
Fjordforbindelsen Frederikssund træder i likvidation, jf. selskabslovens §§
217, stk. 1.
Bestyrelsen indstiller, at lade Fjordforbindelsen
Frederikssund træde i likvidation, idet bestyrelsen anser betingelserne i lov
om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund § 25, stk. 1, for opfyldte.
Beslutning om valg af likvidator, jf. selskabslovens §
218, stk. 1.
Bestyrelsen indstiller, at advokat Hanne Marthine
Frederiksen fra Poul Schmith/Kammeradvokaten I/S udpeges som likvidator.
Eventuelt
På vegne af bestyrelsen i henhold til fuldmagt af 28.
januar 2022,
Leif Tullberg, bestyrelsesformand
Asta Ostrowski, praktisk forretningsfører
Til orientering er indkaldelsen til ekstraordinært
virksomhedsmøde den 25. marts 2022 i Fjordforbindelsen Frederikssund nu
offentliggjort på virk.dk og på virksomhedens hjemmeside.
Russisk politi tilbageholder en deltager i et uautoriseret demonstration mod den russiske invasion af Ukraine i centrum af Moskva den 6. marts (Yuri Kochetkov/EPA-EFE/REX/Shutterstock)https://www.washingtonpost.com/world/2022/03/08/russia-public-opinion-ukraine-invasion/
Telefonundersøgelsen, der blev udført i sidste uge af en gruppe uafhængige undersøgelsesforskningsorganisationer, fandt relativt beskeden støtte til den russiske præsident Vladimir Putins krig i Ukraine sammenlignet med typiske niveauer i de tidlige stadier af tidligere indgreb.
Undersøgelsen giver sjældent indblik i den offentlige mening i Rusland, da myndighederne dér slår ned på protester mod invasionen og kvæler uafhængig mediedækning.
Gary Langer, en amerikansk-baseret meningsmålingsekspert, der driver et forskningsfirma, indhentede resultaterne af undersøgelsen fra de russiske forskningsorganisationer og delte dem med The Washington Post. Han afviste at nævne de involverede russiske virksomheder på grund af de risici, de står over for, da Moskva strammer censuren, men sagde, at han tidligere har indgået et samarbejde med organisationerne, som han beskrev som "stærke, uafhængige undersøgelsesundersøgelsesfirmaer." Den nationale undersøgelse blev foretaget mellem 28. februar og 1. marts blandt et tilfældigt udvalg på 1.640 voksne over hele landet. Deltagerne blev spurgt, om de støtter den russiske militæroperation på ukrainsk territorium. Forskningsfirmaerne udgav hele spørgeskemaet og datasættet offentligt.
Omkring 46 procent af de adspurgte sagde, at de fuldt ud støttede handlingen, og omkring 13 procent sagde, at de i nogen grad støttede den. Omtrent 23 procent var imod operationen, og 13 procent havde ingen mening eller afviste at svare. Omkring 6 procent sagde, at de var på hegnet.
Blandt unge er opbakningen til krigen væsentligt lavere ifølge undersøgelsen. I aldersgruppen 18 til 24 angav 29 procent, at de bakker op om krigen, mens 39 procent var imod. Den højeste støtte til krigen, på 75 procent, var blandt de adspurgte på 66 år og ældre.
Færre end halvdelen af de adspurgte, der bor i byer med mere end 1 million mennesker - 48 procent - støttede invasionen. En højere andel af russerne, der rapporterede, at deres personlige økonomi var blevet forbedret eller forblevet stabil i det seneste år, støttede krigen, sammenlignet med respondenter, der sagde, at deres økonomiske situation var blevet forværret.
Resultaterne er så meget desto mere slående i betragtning af manglen på pålidelig information inde i Rusland om invasionen og dens blodige konsekvenser, sagde Langer. Kreml og statsmedier omtaler eufemistisk til angrebet på Ukraine som en "særlig militær aktion", der har til formål at "befri" ukrainere og "denazificere" landet .
Sandheden er svær at finde. Nogle af de få tilbageværende uafhængige nyhedsmedier i Rusland har lukket eller suspenderet operationer, og Kreml har begrænset udenlandske hjemmesider og fuldstændig blokeret Facebook . En lov om "falske nyheder", som Putin underskrev fredag, kriminaliserer modsigelse af den officielle Kreml-linje. Blot at beskrive krigen som sådan kan føre til en fængselsdom på 15 år, hvilket udgør åbenlyse udfordringer for dem, der søger at gennemføre nøjagtige meningsmålinger der.
"I betragtning af regeringens kontrol med medier og information i Rusland og den naturlige tendens hos befolkninger rundt om i verden til at samle sig om deres lederskab i krisetider, er det overraskende at se dette forholdsvis begrænsede niveau af støtte til Putin og hans regerings handlinger," sagde Langer.
Før invasionen, da russiske tropper samledes omkring Ukraines grænser, viste en undersøgelse offentliggjort af det uafhængige russiske meningsmålingsbureau Levada Center , at 56 procent af russerne sagde, at en global krig var en af deres største frygt.
Alligevel er der masser af beviser på offentlig støtte til den russiske invasion - eller i det mindste fraværet af udbredt kritik. Mens nogle russiske berømtheder og oligarker har udtrykt modstand mod krigen, og tusindvis af demonstranter er blevet arresteret i byer over hele Rusland, fejrer andre mennesker . Uden for liberale kredse er den offentlige kritik kommet relativt hurtigt.
Resultaterne afviger fra resultaterne af en undersøgelse foretaget af det regeringsejede meningsmålingsfirma VCIOM, som siger, at det fandt 71 procent støtte til "beslutningen om at gennemføre en særlig militær operation." Det skal sammenlignes med 75 procent af russerne, der støttede Moskvas militære aktion i Tjetjenien i 1999 og 91 procent for Putins annektering af Krim i 2014.
Selvom VCIOM-undersøgelsen fandt højere støtte til invasionen af Ukraine end den uafhængige meningsmåling, fremkommer bemærkelsesværdige tendenser fra begge, sagde Langer - "det er betydeligt lavere støtte til krigen i Ukraine blandt yngre voksne i Rusland, blandt byboere og blandt mennesker, der kæmper økonomisk eller økonomisk."
Det tilsyneladende niveau af offentlig opbakning til Ruslands invasion i starten kunne skabe problemer for Putin, hvis krigen trækker ud, sagde Langer og pegede på den nedadgående bane for støtte til tidligere russiske indtrængen og amerikanske krige i Vietnam og Afghanistan.
"Valgkrige, der trækker ud, har en tendens til hurtigt at miste offentlig støtte," sagde Langer. "Føj dertil sårbarheden af krigsstøtte, når den ikke kun har frygtelige menneskelige konsekvenser, men også brede økonomiske konsekvenser, og du har en opskrift på potentielle vanskeligheder for Putin med hensyn til at opretholde offentlig støtte fremad.
