torsdag den 22. juli 2021

Her er, hvad der skete minut for minut under Anders Breiviks angreb....


 OPDATERET 21.07.2021 KL. 12:50

Her er, hvad der skete minut for minut under Anders Breiviks angreb

Otte omkom efter en bombeeksplosion i Oslo og 69 blev skudt, da den 32-årige Anders Behring Breivik 22. juli 2011 begik en række ufattelige ugerninger i Norge.
[object Object]
Så mange dræbte. Så mange helt unge mennesker. Hvorfor lød spørgsmålet igen og igen efter ugerningen den 22. juli 2011. Foto: Helle Arensbak

Fredag den 22. juli 2011:

Kl. 15:26: En kraftig eksplosion fra en gødningsbombe rammer Oslos regeringskvarter. Statsminister Jens Stoltenberg har kontor øverst i højhuset. Otte omkommer.

Kl. 15:30: Der slås storalarm i Oslo. Politi og militære enheder udkommanderes, og alle hospitaler i den norske hovedstad går i alarmberedskab. I minutterne efter bomben er der kaos i regeringskvarteret i Oslo. Militær og politi forsøger at rydde området, redningspersonale hjælper kvæstede og brandvæsnet forsøger at slukke en række brande.

Regeringskvarteret i Oslo blev raseret af en gødningsbombe 22. juli 2011. Det viste sig senere at være Anders Breivik, der havde detoneret bomben. Foto: Scanpix Norge/Politiet/AFP

Utøya, ca. 25 km fra Oslo:

Kl. 16:30: Et møde om bomben i Oslo er begyndt kl. 16:30 i spisesalen. Anders Breivik venter efterfølgende udenfor. Han kalder de unge til sig og begynder at skyde.

Kl. 16:57: En færgeskipper på skibet Thorbjørn modtager en melding om, at en politimand ønsker færgetransport fra fastlandet til Utøya - det var Anders Behring Breivik.

Kl. 17:26: De første meldinger om skyderiet når politiet.

Kl. Ca. 17:45: Nogle unge ror væk i både, mens Anders Breivik skyder. Han dræber i alt 69 mennesker på øen. 55 af de dræbte er unge mellem 14 og 19 år.

Kl. 17:52: Første politipatrulje ankommer til området, men skal vente på en egnet båd.

Kl. 18:03: Der kommer en melding om, at en egnet båd er på vej.

Kl. 18:25: Beredskabstropperne går i land på Utøya.

Norges beredskabstjeneste samlede de mange ofre og deres pårørende på Sundvollen Hotel 6 km fra øen Utøya. Foto: Helle Arensbak

18:27: Politiets beredskabsstyrke pågriber Anders Behring Breivik på Utøya.

Kl. 20:30: Der er sammenhæng mellem de to aktioner i Oslo og Utøya, fortæller politiet. Den pågrebne er set begge steder.

Kl. 22:35: På et pressemøde siger justitsminister Knut Storberget, at den pågrebne mand er norsk. Statsminister Jens Stoltenberg siger: »Ingen skal bombe os til tavshed.«

Kl. 23-tiden: Anders Breiviks gård i Asta ved Rena i Hedemark bliver stormet af politiet.

Kl. 23:20: Politiet oplyser, at der er fundet udetonerede eksplosiver på Utøya.

Lørdag den 23. juli:

Kl. 00:58: Avisen VG oplyser, at den sigtede er den 32-årige Anders Behring Breivik.

Overlevende fra massakren på Utøya den 22. juli 2011. Foto: Svein Gustav Wilhelmsen

Kl. 12:00: Politiet går i gang med at undersøge vidneforklaringer om, at der skulle være en medgerningsmand på Utøya.

Kl. 13:45: Kongeparret og kronprins Haakon besøger Sundvollen nær Utøya og taler med pårørende.

onsdag den 21. juli 2021

Pelle Dragsted: Vi skal ikke have nødvendighedens politik tilbage I mange år led den økonomiske debat under konstante påstande om nødvendige og uomgængelige reformer. Nødvendighedsdiskursen indsnævrede og afmonterede den demokratiske debat. Den tid skal vi ikke tilbage til, skriver Pelle Dragsted i denne klumme

 


Leif Tullberg

21. juli, 2021 - 21:29

Som sædvanlig fremturer Pelle Dragsted med den socialistiske ideologi, selv om alle forsøg på at gennemføre den, er endt med fattigdom og elendighed.

Pelle Dragsteds grundholdning til økonomisk politik handler især om, at gøre samfundsøkonomien mere demokratisk indrettet.

(læs socialistisk)

 

Dragsted mener ikke, at det kan være rigtigt, at verdens rigdomme i højere og højere grad samles på færre og færre menneskers hænder.

 

Da det for ham er her ”nøglen til at sikre en tryg fremtid for den brede befolkning ligger.”

 

For Dragsted handler det om at ”økonomien fra kapitalismen” for på den måde, at ”øge ligheden og den sociale tryghed.”

På denne måde mener han, at der skal udvikles en ”moderne demokratisk socialistisk økonomi, der kombinerer frihed og virkelyst med demokratisk indflydelse på økonomien og investeringerne, og deling af det overskud som vi alle sammen er med til at skabe med vores arbejde.

 

Men alt hvad han fremføre i omtale af sin nye bog, eksisterer og er fuldt lovligt i dag, så Pelle bare kom i gang”

 

Men djævlen ligger i detaljen, det er nemlig ikke nok for socialisten Pelle Dragsted,

Men ved at indfører tvungent to kammer system,

Sker der angiveligt et angreb på den grundlovssikrede ejendomsret..

 

Det er nationalisering af bagvejen, samt et farvel til den danske model.

 

Der findes ca. 600.000 registrerede virksomheder i Danmark, som skaber ca. 2 millioner arbejdspladser,

 

Det er naivt at tro at dem der leverer kapitalen, vil forsætte med dette når de skal dele profitten med arbejdstagerne,

 

Men risikoen kan kapitalejerne få lov at beholde 100 %..

 

Den socialistiske ideologi har en sikker evidens, for at skabe fattigdom og armod….

 

Socialister skaber fattigdom og der tror medicinen er at inddrage værdierne fra dem der yder og give til dem der nyder.

I Danmark er der 2,2 millioner på overførsel.

Det offentlige inddrager ca. 50 % af BNP ca. 1100 milliarder som blandt andet hældes i den ineffektive offentlige sektor, hvor fagforeninger kappes i et koordineret angreb på fælles kassen...


https://www.information.dk/debat/2021/07/pelle-dragsted-noedvendighedens-politik-tilbage#comment-1512752

mandag den 19. juli 2021

Brev til Kaare Dybvad i forbindelse med artikel i Berlingske og deltagelse i deadline sammen med Søren Pind..

 

Åbent brev til Kaare Dybvad:

Kære Kaare jeg har stor respekt for dine kompetencer og kampen for din tro på fordelingsstrategien"

Men jeg er nød til at anføre at det enkelte menneske selv har et ansvar, det er ikke altid de andres skyld”


Citat fra  Berlingske :

Man kunne kalde det den store ommøblering af danskerne.
Socialdemokratiet abonnerer på den filosofi, at Danmarks knap seks millioner indbyggere skal blandes bedre. Rige med fattige, indvandrere med etniske danskere, københavnere med jyder.
Det skal skabe større forståelse mellem samfundsgrupper og forene os som folk.
(altså endnu mere regulering, i stedet for frihed til den enkelte)

Det er også en udfordring når det offentlige opkræver ca. 50% af BNP, og I ikke føler det er nok”

Danmark har 760.000 offentlige ansatte, de gør angiveligt en stor indsats,
( men der mangler en naturlig modpol når nogle grupper angriber fælleskassen)

Det private arbejdsmarked har ca. 2 millioner ansatte, de lider også under den danske model,
Med utidssvarende overenskomster, der gør ydelserne dyrere, men ikke bedre..

(intet er overladt til den enkelte, men beskrevet i aftalerne læs overenskomsterne) 
 
 
Men alle kunne levere bedre ,hvis den enkelte fik mere indflydelse og ansvar.

Det er umuliggjort af den danske model, men den sikre ro på arbejdspladsen.

Men den danske model sikre også fagforeningerne og arbejdsgiverne et magtmonopol,
som har udviklet sig mest til gavn for deres egen overlevelse.

Samt i det offentlige er det fælleskassen der holder for og ikke en naturlig modpart.

Men også gør både det offentlige og private arbejdsmarked til en stivnet masse, som intet nyt vil taget til sig.
Jeg har i 55 år arbejdet i det private erhverv, men siden 2015 prøvet at arbejde i det offentlige”
Jeg har mødt mange kompetencer og megen faglighed, i det offentlige.

Men også megen sikring af næste skridt og frem for alt, skal alt dokumenteres.

Det forstår jeg godt for når det offentlige begår fejl er det forside historie,

Men det gør det ikke mere rigtigt, men det gør det dyrt..
Jeg har ikke løsningerne ”men at mene at alle ikke har lige muligheder ér for nemt.

Over 60 år i dansk erhverv har vist mig at hvor der vilje er der vej..

Men hver dag er ikke en dans på roser, for nylig læste jeg om en syrisk kvinde på 27 år,

Der havde fået arbejde på et lager, efter få uger var hun i chok, så hun holdt hurtigt op,

Det var hendes første arbejde, hun er 27 år, kr. 29.100 pr måned for 37 timer pr uge.
De muligheder der er i Danmark, er stadig fantastiske, men det kræver en indsats fra den enkelte..

Der findes mange tusinde der mener det at være selvstændige vægter højere end total sikkerhed, f.eks..

Som statsansatte :

Men 829.000 – så mange virksomheder er der i Danmark, og tallet stiger hver eneste dag.

Danmark er et land med mange iværksættere, og nye virksomheder blomstrer op i alle landets regioner hele tiden.

Virksomhedsformer

Det er altid fint at have kendskab til de forskellige virksomhedsformer,

så du ved, hvor meget kapital, der som minimum er i en virksomhed,

og hvordan der hæftes for virksomhedens drift.

De mest alment kendte og brugte virksomhedsformer er:

Enkeltmandsvirksomheder

Interessentselskab

Iværksætterselskab

Anpartsselskab

Aktieselskab

35 % af danske virksomheder er enkeltmandsvirksomheder.

Det vil sige lige nu er der ca.290.000 enkeltmandsvirksomheder.

 

Jeg vedhæfter lige lidt historie..

 

Fra en dialog jeg havde med en faglig aktiv i 3 F..

 

 https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2021/07/kre-bo-niels-rosenberg-tak-for-dialog.html?fbclid=IwAR3o6tDKo4p43GjSVUeab5rjM1h8dRiyFyDq5dQIA9upqMFgaH5zC7Dwigs

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Medstifter af DSV.

Samt 29 år ADM for samme..

Har lige færdiggjort Kronprinsseses Marys bro sammen med et godt hold,

Nemlig Bestyrelsen og mange gode medarbejdere fra Vejdirektoratet,
Samt et godt samarbejde med Transportministeren og Departementet..  

torsdag den 15. juli 2021

Citat fra Nemlig com betingelser til vognmænd.:

 

 

Citat fra Nemlig com betingelser til vognmænd herunder:

 

De transportvirksomheder, som vi samarbejder med, aflønner deres chauffører efter overenskomstlignende vilkår

De transportvirksomheder, som bringer varer ud for os, er forpligtede til minimum at betale deres chauffører en løn mellem 25.000 kr. og 30.000 kr. om måneden for en 37 timers arbejdsuge afhængigt af, hvornår på døgnet de arbejder. Hertil skal lægges feriepenge. Dette sikrer en løn efter overenskomstlignende vilkår. Derudover afregnes naturligvis også de lovpligtige bidrag, ATP m.m. samt løn under sygdom og barsel.

 

nemlig.com samarbejder kun med transportvirksomheder, der er i selskabsform (ApS eller A/S), ligesom det er et krav, at regnskaberne i virksomhederne skal være godkendt af en revisor.

 

Vores ruteberegner sikrer chaufførerne den rette tid til at levere dine dagligvarer

Vi har et topmoderne ruteberegningssystem, der sikrer, at der er allokeret den rette tid til hver enkelt levering på ruten. Det gør bl.a. brug af livedata om trafikforhold ude på vejene, så det bedre kan beregnes, hvornår dine leveringer vil nå frem. Det sikrer, at der afsættes den rette tid til leveringer på ruterne, og at der tages hensyn til om du bor i etageejendom, i villa eller for enden af en lang skovvej.

onsdag den 14. juli 2021

Kære Bo Niels Rosenberg Tak for dialog, jeg er udelært maskinarbejder har arbejdet siden jeg var 13, min far var på fabrik 38 år som tillidsmand , min mor gjorde rent for andre og var på tretorn gummifabrik om morgene fra kl. 4 vi for at få råd til et statslån hus i Kvistgaard i 1953 😊

 Leif Jørn Tullberg

Tak for dialog, jeg er udelært maskinarbejder har arbejdet siden jeg var 13,
min far var på fabrik 38 år som tillidsmand ,
Min mor gjorde rent for andre og var på tretorn gummifabrik fra kl. 4 om morgenen,
for at få råd til et statslån hus i Kvistgaard i 1953 😊
Endnu engang tak for du indleder dialog.
Jeg har over 60 års erfaring fra arbejdsmarkedet, heraf en stor del af tiden inde for transport"
Den sang 3 F synger nu ,er den sang SID også sang de første 25 år af DSV´s levetid,
Det lykkes ikke SID , DV ATL, plus diverse andre arbejdsgiverorganisationer  at få taget livet ad DSV konceptet.
De glemmer nemlig, det enkelte menneske ønske om at skabe noget selv, og være herre i eget hus..
Mange er glade for at være lønmodtagere, men andre vil noget andet.

Vedr. Nemlig.com.
Læs venligst det efterfølgende, så vil du se at 3 F leverede konkurrenceforvridende overenskomster, samtidig med at  3 F slås med HK om medlemmerne:
Rent afregningsmæssigt til  vognmænd er Nemlig.com  i top nu kr. 283 + moms pr time til vognmænd for en varebil op til 3500 kg..

Det er en god betaling der giver plads til en fornuftig aflønning til en chauffør..
Lager afregning til personale kr. 29.100 for 37 timer pr uge, kr. 42.000 aften og weekend..
Nul arbejdsretssager igennem 15 år siger mig meget"
3 F vil have store tillæg i weekenden, men almindelig supermarkeder har åben 7 dage om ugen og betaler ikke mertillæg  i weekenden, til personalet, så hvorfor skal varebils chaufføren så have tillæg i weekenden ?
Der er ikke noget der er sort eller hvidt,
Men min lange erfaring med først SID efterfølgende med 3 F er ikke gode.

Hvis de ville levere overenskomster der passer til nu tiden, ville de kunne sikre ordene forhold..
Nå men det glæder mig du vil dialog..
DSV fyldte 45 år i går tirsdag den 13 juli.
På 45 år har DSV udviklet sig til at blive en af Danmarks største virksomheder,
med en markedsværdi på mere end 300 milliarder kr.
Men det lå ikke i kortene i 1976 på Lindenborg kro ved Roskilde, hvor DSV blev stiftet af 9 vognmænd.
Navnet blev DSV de sammensluttede vognmænd af 13-7-1976.
Det kunne godt havde været de uønskede vognmænd”
SID, Danske Vognmænd, flere arbejdsorganisationer, Samt en af de største danske vognmænd gjorde hvad de kunne i mange år for at lukke DSV ideen ned.

Herunder et citat fra Børsens Nyhedsmagasin fra 2002,mere end 25 år efter stiftelsen af DSV.

” Men det er et men. Michael Svane taler åbent om, hvad han kalder ”den mørke side af DSV-forretningsmodellen”:
”Transport er en meget synlig aktivitet. En 47 tons lastbil fylder meget på landevejen. Og DSVs vogne kører – uanset, at der er tale om selvstændige vognmænd – ofte med firmanavnet på både lysskilte og trailere. Den dag, der ligger en væltet tankbil og forurener en å – eller den dag, et vogntog er involveret i en ulykke med døde eller kvæstede – så er der stor risiko for, at DSV får ansvaret.”
Også direktør Palle Egebjerg fra transportkøberorganisationen ETU (Erhvervenes Transport Udvalg) påpeger, at transportkøbere ikke længere kan tillade sig at lukke øjnene for, hvordan deres transport-leverandører opfører sig:
”Jeg plejer at sige sådan her til folk, der arbejder med transport: Forestil jer, at I bruger en vognmand, der hedder Hansen og jeres eget firma hedder noget med ”Kemi”. Hvis der sker en alvorlig ulykke med en transport, så er det ikke Hansen, der kommer på avisforsiden – det er det firma, der hedder noget med ”Kemi”.”

Etik-problemet kan blive påtrængende for DSV – netop på grund af den særlige forretningsmodel, vurderer en af koncernens største kritikere, Specialarbejderforbundets forretningsfører Leif Rasmussen.”

Artiklen er vedhæftet som fil…
Lidt stiftelse historie:
På nær Jens Flemming Jensen var de øvrige aktionærer små vognmænd med én eller et par lastbiler. Vognmandsvirksomheder med en enkelt lastbil var det mest almindelige i 70’erne. Ud af de cirka 9.000 registrerede vognmandsvirksomheder, som fandtes i perioden, havde over halvdelen kun én lastbil, og blot to ud af ti forretninger havde mere end tre biler. Antallet af virksomheder med 20 eller flere lastbiler udgjorde kun én procent af vognmandsbranchen.
Vognmand Knud Nielsen fra Kirke Hyllinge er noteret som en af DSV’s stiftere, men det er ikke korrekt. Han kom med i DSV på opfordring af vognmand Erik B. Pedersen flere måneder efter DSV var stiftet. Også han blev kraftigt advaret af sin nabo, nu afdøde vognmand Egon Larsen.
»Det bliver jeres undergang. Huset ryger på tvangsauktion, og I står uden tag over hovedet. En dag når I kommer hjem, står alle jeres møbler ude på gaden,« tordnede han til Knud Nielsen og hustruen Betty. Hun blev så oprevet over naboens dommedags profetier, at Leif Tullberg måtte komme til Kirke Hyllinge for at berolige hende.
Ud over de ni vognmænd, der tegnede en aktie på stiftelsesdagen, blev der skrevet ekstra personer på aktionærlisten fra kredsen omkring vognmændene og Leif Tullberg - så synede det af mere. De blev slettet, så snart der var vognmænd, som købte en aktie. Leif Tullberg erhvervede også en aktie, men måtte aflevere den tilbage kort efter. Årsagen var, ifølge Leif Tullberg, at Børge Jakobsens advokat mente, det var i konflikt med konkurrence lovgivningen, at Tullberg ejede og drev blokvognstransport efter at have solgt sine blokvogne til Børge Jakobsen tidligere på sommeren. Andre kilder hævder, at tilbageleveringen af aktien skyldtes, at Leif Tullberg stadig havde en stævning hængende over hovedet efter Tandemtransportens konkurs og derfor ikke måtte eje noget af værdi.
Det var en skuffelse for Leif Tullberg og de første vognmænd i samarbejdet, at tilslutningen til DSV ikke var større på Lindenborg-mødet.
Årsagen til den beskedne tilslutning må i høj grad tilskrives Leif Tullbergs omdømme og rygte.
*
»Jeg havde ry for at være lidt af en bandit, ’og nu starter han igen’. Jeg var skide fræk og var ikke vognmændenes kop te,« lyder Leif Tullbergs selverkendelse mere end 35 år senere. Det var sikkert heller ikke gået ubemærket hen hos vognmændene, at Leif Tullberg havde haft en kontrollerende opsynsrolle over for dem som markmand for Hans Frederiksen, og at han havde en brovtende facon.
Men også den almindelige skepsis over for nye initiativer har været medvirkende til forsigtigheden. Ligeledes har indskudsbeløbet på de 10.000 kroner været en barriere. Det var et relativt stort beløb i 1976, og en del af de vognmænd, som tegnede en aktie den første aften, var økonomisk trængt og måtte da også låne pengene, mens andre fik lov til at afdrage beløbet over flere gange.
Skuffelsen var svær at skjule på mødet, men Leif Tullberg rejste sig uanfægtet, og med sine 100 kg solidt plantet i træskoene, og ansigtet indrammet af det viltre sorte fuldskæg, slog han fast: »Uanset hvad, så kører toget nu«. De vognmænd, der havde købt en aktie, var glade for den formulering. Indstillingen var i orden, nu var de på vej. DSV var en realitet, og erhvervseventyret kunne begynde. Tiden som hjælpevognmænd var forbi. De var blevet herrer i eget hus og kørte nu for sig selv og hinanden.
Da DSV A/S var en realitet, nåede nyheden hurtigt Borup Autotransport. Virksomhedens daglige leder Kurt Larsen var ikke i tvivl:
»Sådan en aktie burde vi købe,« sagde han til ejeren Lars Viggo Jensen. »DSV bliver en succes. Intet kan hamle op med de små selvkørende vognmænd. De kører, til de er færdige og reparerer lastbilen i weekenden.« Kurt Larsen skulle få ret og også senere blive A-aktionær i DSV, men der skulle gå knap 15 år.
*******
Alle vognmænd kunne blive aktionærer i DSV, forudsat de blev godkendt af DSV's bestyrelse. Men kørselssamarbejdet var mest interessant for de små vognmænd, fordi det politiske system, som gjaldt, var ’én vognmand én stemme’. Det betød, at uanset størrelsen på vognmandens forretning, havde han kun én stemme på generalforsamlingen. Også kørselsprincippet var bygget op omkring én vognmand, én lastbil. Det vil sige, at alle deltagende vognmænd skulle beskæftiges med én bil, før DSV kunne give opgaver til bil nummer to hos den enkelte vognmand. En af de fremmødte på det stiftende møde var en større vognmand fra Sydsjælland. Han spurgte i en anklagende tone, hvad alle hans øvrige lastbiler så kunne regne med at køre med. Leif Tullberg fik på en kontant og bramfri måde gjort vognmanden opmærksom på, at samarbejdet nok ikke var noget for ham.
Vognmand Hardy Mortensen, der ligesom flere af de øvrige aktionærer blot ejede en enkelt lastbil, betegnede konceptet som næsten helt socialdemokratisk. DSV skulle være en fordel for de små vognmænd uden administrative ressourcer, og det havde været nemt for Hardy Mortensen og hans bror Vagn at tilslutte sig det nye kørselssamarbejde. Aktionærerne, som alle var vognmænd, blev kaldt A-aktionærer eller A-vognmænd. Hjælpevognmænd, der havde fast kørsel for DSV uden at være aktionærer, blev kaldt B-vognmænd, mens de mere løst tilknyttede blev kaldt C-vognmænd.
*******
Det økonomiske afregningsprincip var tilsyneladende simpelt, men kunne for den enkelte vognmand alligevel virke uigennemsigtigt. Reglen var, at vognmanden skulle have den pris, som kunden betalte, minus fem procent, der røg direkte i DSV’s kasse til husleje, administration, lønninger mv. Afregningsprincippet var det samme, uanset om man var aktionær i DSV eller kørte som hjælpevognmand, når der var mere kørsel, end aktionærerne selv kunne overkomme. Men opgaverne var mere eller mindre lukrative, og kunderne betalte forskelligt. Var der en god indtjening på en kørselsopgave, tog Leif Tullberg 10, 15 eller op til 20 procent til den fælles kasse, før de fem procent blev taget af beløbet. Vognmanden vidste aldrig, hvor mange procent af indtjeningen, der var gået i DSV’s kasse, før han selv fik sin betaling. Alene Leif Tullberg vidste, hvordan den aktuelle økonomiske afregning var skruet sammen.
Frygten for at miste kontrol var årsagen til, at Leif Tullberg indførte regelmæssige møder for A-aktionærerne i DSV. Her kunne vognmændene diskutere alt vedrørende driften i DSV og sætte retningslinjer for det fremtidige arbejde. Alt hvad der nagede vognmændene kunne tillige luftes, og der kunne lukkes damp ud, så harmonien blev genoprettet. Det var Leif Tullberg meget bevidst om.
A-møderne, som de blev kaldt, var populære, og både vognmændene og Tullberg så frem til samværet, selv om direktøren kunne have lidt sommerfugle i maven: Hvad har de nu fundet på? Møderne blev ofte holdt på Elverdamskroen ved Roskilde med efterfølgende spisning. I det daglige sad vognmændene i hver deres førerhus og havde knap tid til at spise frokost. Og Leif Tullberg sad ligeledes i hverdagen meget alene med alle beslutningerne. Til møderne kunne man udveksle erfaringer og snakke sammen. Diskutere kunderne, opgaverne, konkurrenterne og retningslinjerne for samarbejdet. Og nok så væsentligt - man kunne nyde sejrens frugter. Trods træghed og modstand fra markedet gik det fremad for DSV, og det er altid rart, når man er på det vindende hold og på vej op i tabellen.
Citater fra bogen om DSV-af: Rasmussen & Aagaard Transport-GIGANTEN -historien om DSV.
Lidt refleksioner fra medstifter Leif Tullberg.
Den modstand som DSV har været igennem, bunder efter min opfattelse i at der er en generel aversion i Danmark mod alt nyt,
Samt et ønske om at bevare det bestående, samt de store organisationer på arbejdsmarkedet, Betragter deres egen eksistens som det vigtigste.

De nye måder at handle på kræver nye spille regler, men det er der ikke megen lyst til.
3 F er stadig modstander af alt nyt og prøver at pådutte online markedet overenskomster der over 50 år gamle.
Der er en årsag til at fagbevægelsen kun har organiseret ca. 53 % af arbejdsstyrken..
Der skal rettes en stor tak til alle der har været med undervejs, og ikke mindst til dem der tog over efter mig 2005..
Tillykke med dagen”
Bedste hilsen Leif Tullberg medstifter af DSV og administrerende direktør for DSV fra 1976 til 2005..
Nu pensionist..


Kære Mona Striib, jeg har læst jeres pressemeddelsen med stor forbavselse” Nemlig com har i 15 år haft overenskomst med 3 F uden en eneste sag for arbejdsretten” Nemlig com har ingen chauffører.

 

 

Kære Mona Striib, jeg har læst jeres pressemeddelsen med stor forbavselse”


Nemlig com har i 15 år haft overenskomst med 3 F uden en eneste sag for arbejdsretten”
Nemlig com har ingen chauffører.

De har Vognmænd som kører fuldt lovligt efter 11 kg reglen, det vil sige de skal ikke følge kollektive overenskomster”
3 F  retter smed for bager, i deres iver efter at kapre medlemmer for næsen af HK..

 

Link til FOA´s pressemeddelsen:

https://www.foa.dk/forbund/presse/seneste-pressemeddelelser/global/news/pressemeddelelser/2021/juli/foa-varsler-sympatikonflikt-mod-nemlig-com



”3F kæmper en vigtig kamp. Og har anmodet FOA om sympatikonflikt for en række faggrupper til støtte for deres sag. Det kald svarer FOA naturligvis," siger Mona Striib, forbundsformand for FOA.



Læs venligst link..
jeg forstår ikke hvad 3F

fejre foran nemlig com ‘s bygninger

Nemligcom har i 15 år haft overenskomst med 3F og 3Fhar på intet tidspunkt haft sager med Nemlig Com,

Som 3F har bragt til arbejdsretten,

3F kæmper ikke for medlemmerne, men om medlemmerne.🙄

 

https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2021/06/jan-villadsen-3-f-bruger-grove-metoder.html

 

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Kunde ved Nemligcom.

Med i den Danske transport branche i 50 år.

tirsdag den 13. juli 2021

DSV turns 45 today, Tuesday 13 July. In 45 years, DSV has developed into one of Denmark's largest companies, With a market value of more than DKK 300 billion.

  

DSV turns 45 today, Tuesday 13 July.

In 45 years, DSV has developed into one of Denmark's largest companies,

With a market value of more than DKK 300 billion.

 

But it was not in the cards in 1976 at Lindenborg kro near Roskilde, where DSV was founded by 9 hauliers.

The name was DSV (De Sammensluttede Vognmænd/the merged hauliers) of 13-7-1976.

 

It could well have been the unwanted hauliers ”

 

SID, Danske Vognmænd, several work organizations,as well as one of the largest Danish hauliers did what they could for many years to shut down the DSV idea.

 

Including a quote from Børsens Nyhedsmagasin from 2002, more than 25 years after the founding of DSV.

 

 "It simply came to our notice then. Michael Svane speaks openly about what he calls "the dark side of the DSV business model":

“Transport is a very visible activity. A 47 ton truck takes up a lot of space on the road. And DSV's wagons - regardless of whether they are self-employed hauliers - often carry the company name on both light signs and trailers. The day that an overturned tanker trucks and pollutes a river - or the day a lorry is involved in an accident with dead or injured - then there is a great risk that DSV will be held responsible. “

 

Director Palle Egebjerg from the transport buyers' organization ETU (Business Transport Committee) also points out that transport buyers can no longer afford to close their eyes to how their transport suppliers behave:

I usually say this to people who work with transport: Imagine that you use a haulier named Hansen and your own company is called something with "Chemistry". If there is a serious accident with a transport, then it is not Hansen who appears on the front page of the newspaper - it is the company that has something called "Chemistry". “

 

The ethics problem can become urgent for DSV - precisely because of the special business model, assesses one of the group's biggest critics, the Special Workers' Union's business manager Leif Rasmussen. ”

The article is attached as a file…

 

A little foundation history:

 

With the exception of Jens Flemming Jensen, the other shareholders were small hauliers with one or a couple of trucks. Trucking companies with a single truck were the most common in the 70s. Of the approximately 9,000 registered haulage companies that existed during the period, over half had only one truck, and just two out of ten businesses had more than three cars. The number of companies with 20 or more trucks accounted for only one percent of the trucking industry.

Haulier Knud Nielsen from Kirke Hyllinge is listed as one of DSV's founders, but this is not correct. He joined DSV at the request of haulier Erik B. Pedersen several months after DSV was founded. He too was strongly warned by his neighbor, now deceased truck driver Egon Larsen.

“It will be your downfall. The house smokes at forced auction, and you are without a roof over your head. One day when you come home, all your furniture is out on the street, "he thundered to Knud Nielsen and his wife Betty. She was so upset by the neighbor's doomsday prophecies that Leif Tullberg had to come to Kirke Hyllinge to reassure her.

 

In addition to the nine hauliers who subscribed for a share on the day of the foundation, extra people were written on the shareholder list from the circle around the hauliers and Leif Tullberg - so it seemed more. They were deleted as soon as there were hauliers who bought a share. Leif Tullberg also acquired a share, but had to return it shortly after. The reason was, according to Leif Tullberg, that Børge Jakobsen's lawyer believed that it was in conflict with the competition law that Tullberg owned and operated block wagon transport after selling his block wagons to Børge Jakobsen earlier this summer. Other sources claim that the return of the share was due to the fact that Leif Tullberg still had a subpoena hanging over his head after the bankruptcy of Tandem Transport and therefore was not allowed to own anything of value.

 

It was a disappointment for Leif Tullberg and the first hauliers in the collaboration that the connection to DSV was not greater at the Lindenborg meeting. The reason for the modest connection must largely be attributed to Leif Tullberg's reputation and reputation.

‘I had a reputation for being a bit of a bandit,‘ and now he’s starting again ’. I was fucking naughty and was not the hauliers' cup of tea, "says Leif Tullberg's self-knowledge more than 35 years later. It had probably not gone unnoticed by the hauliers either, that Leif Tullberg had had a controlling supervisory role towards them as a fieldman for Hans Frederiksen, and that he had an elaborate manner.

 

But also the general skepticism towards new initiatives has contributed to the caution. Likewise, the deposit amount of the 10,000 kroner has been a barrier. It was a relatively large amount in 1976, and some of the hauliers who subscribed for a share on the first night were financially distressed and had to borrow the money, while others were allowed to repay the amount several times.

 

The disappointment was hard to hide at the meeting, but Leif Tullberg stood up unchallenged, and with his 100 kg firmly planted in his clogs, and his face framed by the wild black full beard, he stated: "No matter what, the train is running now." The hauliers who had bought a share were happy with that wording. The setting was fine, now they were on their way. DSV was a reality and the business adventure could begin. The time as auxiliary hauliers was over. They had become masters of their own house and now drove for themselves and each other.

 

When DSV A / S was a reality, the news quickly reached Borup Autotransport. The company's general manager Kurt Larsen was in no doubt:

"We should buy such a share," he told owner Lars Viggo Jensen. »DSV will be a success. Nothing can keep up with the small self-propelled hauliers. They drive until they are finished and repair the truck at the weekend. "

Kurt Larsen was to be right and also later become an A-shareholder in DSV, but it would take almost 15 years.

  *******

 

All hauliers could become shareholders in DSV, provided they were approved by DSV's board of directors. But the driving cooperation was most interesting for the small hauliers, because the political system that applied was ‘one haulier one voice’. This meant that regardless of the size of the haulier's business, he had only one vote at the general meeting. Also the driving principle was built around one haulier, one truck. This means that all participating hauliers had to be employed with one car before DSV could give tasks for car number two to the individual haulier. One of those present at the founding meeting was a large haulier from South Zealand. He asked in an accusing tone what all his other trucks could then expect to drive with. Leif Tullberg made the haulier aware in a cash and straightforward way that the collaboration was probably not something for him.

 

Truck driver Hardy Mortensen, who, like several of the other shareholders, only owned a single truck, described the concept as almost entirely social democratic. DSV was to be an advantage for the small hauliers without administrative resources, and it had been easy for Hardy Mortensen and his brother Vagn to join the new driving co-operation. The shareholders, who were all hauliers, were called A-shareholders or A-hauliers. Auxiliary hauliers who had regular driving for DSV without being shareholders were called B-hauliers, while those more loosely affiliated were called C-hauliers.

 

The financial settlement principle was apparently simple, but could still seem opaque to the individual haulier. The rule was that the haulier should have the price paid by the customer, minus five percent, which went directly into DSV’s coffers for rent, administration, salaries, etc. The settlement principle was the same, regardless of whether you were a shareholder in DSV or drove as an auxiliary haulier when there was more driving than the shareholders themselves could handle. But the tasks were more or less lucrative, and the customers paid differently. If there was good earnings on a driving assignment, Leif Tullberg took 10, 15 or up to 20 percent to the common coffers before the five percent was taken from the amount. The haulier never knew what percentage of the earnings had gone into DSV’s coffers before he himself received his payment. Only Leif Tullberg knew how the current financial settlement had been screwed together.

 

The fear of losing control was the reason why Leif Tullberg introduced regular meetings for the A-shareholders in DSV. Here, the hauliers could discuss everything concerning the operation of DSV and set guidelines for future work. Everything that nagged the hauliers could also be ventilated, and steam could be shut off, so that the harmony was restored. Leif Tullberg was very aware of this.

 

The A-meetings, as they were called, were popular, and both the hauliers and Tullberg looked forward to the meeting, although the director could have some butterflies in his stomach: What have they come up with now? The meetings were often held at Elverdamskroen near Roskilde with subsequent dining. On a daily basis, the hauliers sat in their respective cabs and barely had time to eat lunch. And Leif Tullberg was also very much alone in everyday life with all the decisions. For the meetings, one could exchange experiences and talk together. Discuss the customers, the tasks, the competitors and the guidelines for the collaboration. And most importantly - you could enjoy the fruits of victory. Despite inertia and resistance from the market, things went forward for DSV, and it is always nice when you are on the winning team and on your way up the table.

 

Quotes from the book about DSV-Rasmussen & Aagaard Transport-GIGANTEN - the story of DSV.

 

Some reflections from co-founder Leif Tullberg.

 

The resistance that DSV has been through is, in my opinion, based on the fact that there is a general aversion in Denmark to everything new,

As well as a desire to preserve the existing, as well as the large organizations in the labor market, consider their own existence as the most important.

 

The new ways of acting require new rules of the game, but there is not much desire for that.

 

3F is still opposed to everything new and is trying to impose online market agreements there over 50 years old.

There is a reason why the trade union movement has only organized approx. 53% of the workforce ..

 

A big thank you to everyone who has been along the way, and not least to those who took over after me in 2005 ..

Congratulations"

Sorry for my Google English but it was only for seven years in Danish primary school ..

 

Best regards Leif Tullberg co-founder of DSV and CEO of DSV from 1976 to 2005.

Rendebækvej 2 Venslev 4050 Skibby.