tirsdag den 3. december 2019

Den røde vej til mere fattigdom for alle"

Den røde vej til mere fattigdom for alle"
Underligt at de røde vil opkræve ekstra skatter,på et tidspunkt hvor råderummet er på kr. 29 milliarder.
Heruderover er der et struktureret over skud på kr. 43 milliarder på grund af PAL skatten..
Nu må 23.000 mindre virksomheder afstå fra at ekspandere,
På grund af de bliver låst af en gæld til staten på 15 % .
Husk venligst hvis ejerene trækker penge ud vil de blive beskattet på normale vilkår.
De 15% er en ekstra misundelse skat..
Det er åbenbart vigtigere at signalere rødt og efterkomme den Røde general, Pelle Dragsted,som mener at al mereværdi tilhøre folket.
De samme paroler vi har hørt fra Sovjet,DDR, Cuba,Venezuela,sådan kunne jeg blive ved,fælles for dem alle at de er endt i fattigdom og armod.. 🤔

De bredeste skuldre skal bære de tungeste læs hører man hele tiden fra Mette Frederiksen og den røde blok”


De bredeste skuldre skal bære de tungeste læs hører man hele tiden fra Mette Frederiksen og den røde blok”

jeg tror ikke der er mange der er uenige i dette, men det berettiger ikke til at sætte yderligere  gang i :

*boafgift/arvebeskatning.
*Det gælder en tilbagerulning af skatte rabatten på kapitalindkomst og skatte lettelsen på høje aktieindkomster.
*Højere skat på aktieindkomst
*Loft over aktiespare kontoen
*Investorfradrag.
*Pension til særlige grupper før andre.
*formuebeskatning via konfiskation.
*Særlovgivning vedr. beskatning af direktører.
*særlig skat for at straffe hele finansverden.

I Danmark betaler de brede skuldre deres del:

De 10 % af skatteyderne betaler 34 % af indkomstskatterne,20 pct. skatteyderne betaler ca. 50 pct. af indkomstskatterne.
Derimod betaler de 10 pct. fattigste skatteydere i Danmark blot 0,1 pct. af skatterne,
Mens de 25 pct. fattigste skatteydere betaler 3,4 pct. af
skatterne.

”Jeg tror, der er mange mennesker, som sidder med en fornemmelse af, at der er nogen, der stikker af fra resten.
Enten gør de det decideret ulovligt, eller med spekulation og fusk”  udtaler Mette Frederiksen.”

”Eller også gør de det, fordi de er blevet begunstiget af en mindre beskatning på deres formuer og på afkastet af deres formuer«, siger Mette Frederiksen.”

Der findes ingen dokumentation for ovennævnte påstande og det er direkte skadeligt og uretfærdigt over for dem der trækker læsset.

”Mette Frederiksen nyeste arveforslag om forøget arveskat er ren populisme,
30% ekstra dobbelt skat på penge der er beskattet en gang det er helt ude i hegnet.”

Det er konfiskation af borgernes optjente og beskattede penge.

Mette Frederiksen tilgang til dette område minder meget om stats socialisme hvor al merværdi tilfalder staten,
De lande der har prøvet denne model er endt i fattigdom og armod for alle.

Staten(det offentlige) opkræver Ca.1100 milliarder i skatter og afgifter Det vil være klogt at forsøge at få mere for pengene God ledelse og købmands-skab,før man griber til at hæve skatterne, som har mange bivirkninger.
DET ER Helt fjollet AT regeringen samtidig opjusterede det faktisk overskud på statsfinanserne med 46 milliarder kroner i 2019 og med knap 13 milliarder kroner i 2020. Pengene vælter ind.
Til overflod blev det finanspolitiske råderum - et mål for hvor meget det offentlige forbrug i teorien kan øges (eller skatten sættes ned) uden at sætte den finanspolitiske stabilitet over styr - opjusteret med fem milliarder kroner til 29 milliarder kroner i 2025.








mandag den 2. december 2019

Planøkonomi. De milliarder som et flertal i folketinget vil bruge på minimum normeringer kan bruges bedre.

Planøkonomi.
De milliarder som et flertal i folketinget vil bruge på minimum normeringer kan bruges bedre…

Derfor duer planøkonomi ikke”

Over 300.000 børn bliver passet i offentlige dagtilbud i kommunerne, og mere end 32 mia. kr.
bliver årligt brugt på området.
(det er mere en det dobbelte af hvad der bruges på uddannelse)
Det koster et barn i et dagtilbud, samlet set.
Den gennemsnitlige kommune brugte i 2013 ca. 133.000 kr. om året pr. 0-2-årigt barn, når man både medregner børn i dagpleje og daginstitution.
Den tilsvarende udgift for pasning af et 3-5-årigt barn var cirka 74.000 kr.

Der er imidlertid væsentlig variation mellem kommunerne.
De 10 procent af kommunerne, som brugte færrest penge pr. 0-2-årigt barn,
Brugte cirka 117.000 kroner eller derunder, mens de 10 procent af af kommunerne, der brugte flest penge,
Brugte omkring 151.000 kroner eller mere pr. 0-2-årigt barn.

Størst variation i kommunernes udgifter til dagplejebørn
Der er størst forskel på kommunernes udgifter, når man ser på dagplejen.
Her brugte kommunerne med de laveste udgifter cirka 104.000 kr. eller derunder pr. barn i 2013,
Mens kommunerne med de højeste udgifter brugte cirka 171.000 kr. eller derover pr. barn.
De dyreste kommuner brugte dermed mindst 65 procent mere end de billigste på at få passet et barn i dagpleje.
På institutions-området var de tilsvarende tal cirka 118.000 og cirka 151.000 kr. pr. 0-2-årigt barn.

Der har længe været et stort pres fra forældre og pædagogernes fagforening , for at få en minimum normering på området,
Blandt andet drevet frem af diverse dokumenttarer i TV fulgt godt op af politiske partier der gerne vil markere sig som børnenes venner.

Jeg er overbevist om at denne minimum normering på sigt vil koste flere milliarder, men ikke løse udfordringen.

Hvorfor ikke ,
Se venligst diverse tv programmer, hvor der blandt blev vist 22 daginstitutioner der havde fået det røde kort.
Årsag dårlig ledelse og u kvalificerede medarbejdere, der vil flere penge ikke hjælpe, her vil kvalificerede ledere være løsningen.
Bemærk at København er et af de steder hvor der bruges flest penge, men det afspejles ikke i kvaliteten af pasningen af børnene.

Herudover vil der blive et meget stort pengespild i de mange hundrede institutioner over hele landet der fungerer godt under de nuværende vilkår.
Alene på grund af de stive regler som minimum normeringer vil kræve ,at de ansætter folk de ikke har brug for.

De milliarder som et flertal i folketinget vil bruge på minimum normeringer kan bruges bedre…☺️

lørdag den 30. november 2019

49,5 % af vælgerne har stemt rødt" Det er fakta” Men Danmark er ikke rødt"


Heldigvis for det, lige nu er 2,8 Mio. personer i arbejde.
Der er færre end nogensinde på offentlig ydelse, selv om der stadig er over 700.000 personer på offentlig ydelse.
Der bliver kørt en massiv hetz på folk der i forvejen betaler 50 % af indkomstskatterne,
Socialisterne vil have dem der betaler meget, til at betale endnu mere.
Der findes socialistiske demagoger der prøver at bilde befolkningen ind,
At dem der har formue nærmest har beriget sig uberettiget, selv om de har betalt skat efter gældende lovgivning..
Samfundet opkræver Ca. 1100 milliarder i skatter og afgifter om året, ud af et BNP på Ca. 2200 milliarder pr år.
Der findes i dag Ca. 760.000 offentlig ansatte, var det en ide at give dem endnu bedre ledelse??
Er det en ide at lade klapjagten på dem der kan og vil høre op.
Er det en ide at stramme kravene til vore gæster, hvis de ønsker at være i Danmark.
De Ca.2 Mio. der er på forskellige former for offentlig ydelse,
Bør de vurdere om det er dem der skal tilgodeses endnu mere.
Klimaet skal tilgodeses, men hvis resten af verden mener at 30 % reduktion af klimagasserne er ok,
Vil det kun gøre Danmark ekstremt fattigere at holde fast i de 70%.
Det er hamrende usolidarisk at holde fast på dette mål,
Og så samtidig påstå at dem der i forvejen betaler mest,
Skal betale mere.
Enhedslisten og SF er i gang med at indfører socialismen og kommunismen af bagdøren.
Men lær venligt af historien:
DDR, Sovjet, Cuba, Venezuela, mange flere lande har prøvet socialismen, som kun har ført til fattigdom
og armod. 🤔






 https://www.information.dk/.../pelle-dragsted-gu-ej-riges...


https://twitter.com/pelledragsted/status/1143830008441507840

Socialisterne tror i modsætning til liberallisterne ikke på, at vi får et retfærdigt samfund, hvis blot vi alle forfølger vores egne interesser.

For at opnå størst mulig økonomisk lighed i samfundet vil socialisterne ophæve den private ejendomsret,
Så al ejendom bliver fælleseje.

Værdierne i samfundet bliver skabt af arbejdere og ejere af virksomheder i fællesskab.
Derfor skal alle have en lige andel af det, der kommer ud af produktionen.
Men hvem skal tage den risiko som alle ved er til stede,
Risiko og profit hænger sammen...



Socialister har altid været uenige om, hvorvidt vejen til et socialistisk samfund med fælleseje til produktionsmidlerne skal ske ved revolution eller gennem gradvise reformer.
Liberalisme: Frihed fra staten
Nøgleordet for liberallisterne er frihed. Hvert enkelt menneske skal have lov til at udfolde sig mest muligt, så længe dets handlinger ikke skader andre mennesker.
Liberallisterne mener, at vi grundlæggende er egoister. Men det er der ikke noget galt i, siger de. For hvis vi får lov til at forfølge vores egeninteresse på det økonomiske område, så skaber vi værdier til gavn for hele samfundet.
Staten skal derfor sikre individets frihedsrettigheder og den private ejendomsret til produktions midler som jord og maskiner. Hvis den private ejendomsret ikke var der, ville den enkeltes arbejde for sin egen sag være nytteløs.
I dag anerkender de fleste liberalister, at staten skal sørge for et minimum af økonomisk sikkerhed. Den liberalisme, som vi kender i dag, bliver derfor kaldt social liberalisme.
Social liberalisme, er moderne liberalisme, som er en politisk ideologi, som betoner individuelle rettigheder såvel som lige muligheder for alle landets borgere.
Socialliberale støtter en blandingsøkonomi bestående af hovedsageligt private virksomheder og stats støttede tjenesteydelser, enten garanterede eller regulerende.
Selv om socialliberale, i lighed med andre liberale, tror på princippet om individuel frihed, forventer de samtidig også, at statsmagten yder et lands borgere visse former for mindste ydelser indenfor sundhed, undervisning, velfærd og arbejdsløsheds sikring. Disse ydelser finansieres ved hjælp af beskatning og har til formål at sikre alle borgere lige økonomiske muligheder.
I økonomiske spørgsmål accepterer socialliberale en statslig indblanding og går således ind for f.eks. monopol- og konkurrencelovgivning. Ligeledes opfattes stor økonomisk ulighed borgerne imellem som en trussel mod friheden i samfundet.
Staten skal garantere grundlæggende rettigheder som fri uddannelse, socialhjælp og gratis lægebehandling.
Det betyder, at staten må omfordele goderne i samfundet. De borgere, der tjener mest, skal også betale mest i skat.
I dag betaler 20 % af skatteyderne 50 % af indkomstskatterne.

I dag opkræves ca. 50 % af BNP i skatter og afgifter,tiden er kommet til at få mere ud af de Ca. kr. 1100 milliarder..

Socialisterne  har intet lært af Cuba, Venezuela ,Sovjetunionen, DDR, Kina. 






Undres over at flere ikke starter egne virksomheder,når det er så nemt som socialisterne agiterer for.

Pelle Dragsted er Danmarks Hugo Chavez


Udviklingen i Venezuela har været katastrofal. Fra at være et rigt land er nationen nu havnet i total ruin. En periode med socialisme og nationaliseringer har ført landet ud i uføre og elendighed. Men det mener Enhedslisten selvfølgelig ikke. Ifølge partiet er det slet ikke Maduros, socialismens og nationaliseringernes, men USAs og onde reaktionære kræfters skyld, at det gik galt.

I Weekendavisen advarer Enhedslistens folketingsmedlem Pelle Dragsted mod faren for en amerikansk invasion. Han lægger ganske vist afstand til præsident Maduros udemokratiske metoder, men roser så til gengæld forgængeren Hugo Chavez, der »nød stor opbakning i befolkningen.«
Pelle Dragsted vil med socialisme og nationaliseringer føre Hugo Chavez’ store projekt ud i livet - ganske vist ikke i Venezuela, men i Danmark

Bent Blüdnikow

onsdag den 27. november 2019

Sammenfatning 1. januar 2019 udgør indvandrere og efterkommere 14 pct. af befolkningen i Danmark. Andelen af indvandrere er 10 pct., og blandt dem er 58 pct. fra ikke-vestlige lande. I løbet af de seneste 30 år er antallet af ikke-vestlige indvandrere blevet firedoblet.



I Ishøj er 40 pct. af befolkningen indvandrere eller efterkommere, hvilket gør det til den kommune med den største andel. Rebild har den laveste andel – her er andelen 6 pct. Mere overordnet set udgør indvandrere og efterkommere 19,9 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden. I 2018 var 22 pct. af de levendefødte børn født af mødre, der var indvandrer eller efterkommer.

Det er en stigning på 10 procentpoint siden 1998, hvor andelen var 12 pct. Den højeste andel findes i Ishøj kommune, hvor 67 pct. af de levendefødte i 2018 har en mor, der er enten indvandrer eller efterkommer. Disse tal siger dog ikke noget om, hvorvidt de levendefødte er efterkommere eller af dansk oprindelse. Blandt de indvandrede i 2018, som er født i udlandet og har ikke-nordisk statsborgerskab, har 8 pct. familiesammenføring og asyl som opholdsgrundlag.

Fra 1997 til 2001 lå den tilsvarende andel på omkring 50 pct. Indvandringen af ikke-nordiske statsborgere er siden årtusindeskiftet blevet mere end fordoblet og udgjorde i 2018 ca. 59.500. I de seneste år er beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere steget, og i 2018 lå deres beskæftigelse stort set på samme niveau som før den økonomiske krise.

Med beskæftigelsesfrekvenser blandt 16-64-årige ikke-vestlige mænd og kvinder på henholdsvis 62 pct. og 50 pct. i 2018 er niveauerne dog fortsat klart under niveauerne for personer med dansk oprindelse. Et indeks, der standardiserer efter alder, viser at underbeskæftigelsen er markant højere blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere end blandt mandlige ikke-vestlige indvandrere.

For kvinderne ligger beskæftigelsen 37 pct. lavere end hvis de havde haft samme aldersfordelte beskæftigelsesfrekvenser som kvinder med dansk oprindelse.
For mændene er underbeskæftigelsen 24 pct. Underbeskæftigelsen blandt indvandrere kan også udtrykkes i antal personer.
 I 2018 var underbeskæftigelsen for mandlige ikke-vestlige indvandrere 28.285 personer. Tilsvarende havde kvindelige ikke-vestlige indvandrere en underbeskæftigelse på 44.473 personer.

Der er store forskelle i beskæftigelsen mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Blandt 30-64-årige er beskæftigelsen meget lav blandt indvandrere fra Syrien, Libanon og Somalia.

Indvandrere fra Nederlandene og Litauen har derimod de højeste beskæftigelsesfrekvenser blandt de 35 største indvandrergrupper. Ca. 40 pct. af indvandrerne Polen og Bosnien-Hercegovina har en erhvervsfaglig uddannelse.

Omvendt gør det sig kun gældende for mellem 14 og 20 pct. af indvandrerne fra Rumænien, Kina, Pakistan, Iran og Libanon. Og blandt indvandrere fra Syrien er det kun 6 pct., der har en erhvervsfaglig uddannelse.

Blandt indvandrere fra Rumænien, Litauen, Polen og Pakistan har mellem 14 og 20 pct. en lang videregående uddannelse, hvilket er mere end blandt personer med dansk oprindelse, hvor andelen er 13 pct.

De største andele findes dog blandt indvandrere fra Kina, hvor 42 pct. har en lang videregående uddannelse. 14 pct. af befolkningen er indvandrere eller efterkommere,
I Ishøj kommune er andelen 40 pct. 22 pct. af fødte børn i 2018 havde mødre med udenlandsk baggrund I 2018 udgjorde asyl og familiesammenføring 8 pct. af de indvandredes opholdsgrundlag Ikke-vestlige indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvenser,

Kvindelige ikke-vestlige indvandrere er 37 pct. mindre beskæftiget end kvinder med dansk oprindelse Underbeskæftigelse i antal personer Lav beskæftigelse blandt indvandrere fra Syrien, Libanon og Somalia Stor variation i uddannelsesniveau mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande 42 pct. af de kinesiske indvandrere har en lang videregående uddannelse 8 Variationen i uddannelsesniveauet mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande skal ses i lyset af, at indvandrere har forskellige juridiske forudsætninger for at indvandre til Danmark.

Eksempelvis har 49 pct. af de indvandrere, der er kommet til Danmark med erhverv som opholdsgrundlag, en lang videregående uddannelse. Anderledes forholder det sig med indvandrere, der har asyl som opholdsgrundlag.

I denne gruppe har kun 6 pct. en lang videregående uddannelse. Ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, har højere beskæftigelse end ikke-vestlige indvandrere, der har taget deres uddannelse i udlandet. Indvandrere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, er typisk også er indvandrere, som har været i Danmark relativt længe.

Derfor er der også en vis selektion i forhold til hvilke indvandrere, der afslutter en uddannelse i Danmark.
Danmarks Statistik har udviklet en dynamisk beskæftigelsesklassifikation, der kan medvirke til at belyse indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet over en længere tidsperiode.

Klassifikationen definerer stabil beskæftigelse som beskæftigelse i mere end 80 pct. af den analyserede periode, mens ustabil beskæftigelse er defineret som beskæftigelse i mindre end 50 pct. af den analyserede periode.

I perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2018 havde 25-64-årige vestlige og ikke-vestlige indvandrere et indeks på henholdsvis 86 og 59 blandt stabilt beskæftigede, sammenlignet med personer med dansk oprindelse, hvor indekstallet er sat til 100.

Omvendt havde vestlige og ikke-vestlige indvandrere en overrepræsentation blandt ustabilt beskæftigede med indeks på henholdsvis 154 og 219. I perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2018 var der 76.773 indvandrere mellem 25 og 64 år, der var uden beskæftigelse i hele perioden. Heraf havde 30.176 opholdt sig i Danmark i mere end 20 år.

Det svarer til 39 pct. af alle 25-64-årige indvandrere, der var uden beskæftigelse i hele den treårige periode. Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere har 52 pct. af mændene og 74 pct. af kvinderne afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse.

De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse er 74 og 82 pct. I 2019 er andelen af 22-årige under uddannelse 50 pct. blandt de mandlige ikkevestlige efterkommere og 66 pct. blandt de kvindelige ikke-vestlige efterkommere.

Andelene ligger på niveau med personer med dansk oprindelse. For de 20-29-årige mandlige efterkommere med somalisk oprindelse er 48 pct. hverken i beskæftigelse eller under uddannelse i 2018. Efterkommere med oprindelse i Sri Lanka har den laveste andel med 12 pct. blandt mændene. Blandt kvinderne er det også de srilankanske efterkommere med 10 pct., der har den laveste andel, mens de libanesiske efterkommere har den højeste andel med 31 pct.

Drenge og piger med dansk oprindelse får højere karakterer ved de bundne prøver ved folkeskolens afgangsprøver end indvandrere og efterkommere.

Baseret på karakterer i de seneste fem skoleår (2014-2018), er karaktergennemsnittet for drenge og piger med dansk oprindelse 6,8 og 7,6.

De tilsvarende niveauer for de ikke-vestlige efterkommere er 5,5 og 6,2. Blandt de forskellige prøvefag er det i matematik og dansk læsning, at de største karakterforskelle mellem drenge og piger med dansk oprindelse og ikke-vestlige efterkommere findes.