Sammenfatning 1. januar 2019 udgør indvandrere og efterkommere 14 pct. af befolkningen i Danmark. Andelen af indvandrere er 10 pct., og blandt dem er 58 pct. fra ikke-vestlige lande. I løbet af de seneste 30 år er antallet af ikke-vestlige indvandrere blevet firedoblet.

I Ishøj er 40 pct. af befolkningen indvandrere eller efterkommere, hvilket gør det til den kommune med den største andel. Rebild har den laveste andel – her er andelen 6 pct. Mere overordnet set udgør indvandrere og efterkommere 19,9 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden. I 2018 var 22 pct. af de levendefødte børn født af mødre, der var indvandrer eller efterkommer.

Det er en stigning på 10 procentpoint siden 1998, hvor andelen var 12 pct. Den højeste andel findes i Ishøj kommune, hvor 67 pct. af de levendefødte i 2018 har en mor, der er enten indvandrer eller efterkommer. Disse tal siger dog ikke noget om, hvorvidt de levendefødte er efterkommere eller af dansk oprindelse. Blandt de indvandrede i 2018, som er født i udlandet og har ikke-nordisk statsborgerskab, har 8 pct. familiesammenføring og asyl som opholdsgrundlag.

Fra 1997 til 2001 lå den tilsvarende andel på omkring 50 pct. Indvandringen af ikke-nordiske statsborgere er siden årtusindeskiftet blevet mere end fordoblet og udgjorde i 2018 ca. 59.500. I de seneste år er beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere steget, og i 2018 lå deres beskæftigelse stort set på samme niveau som før den økonomiske krise.

Med beskæftigelsesfrekvenser blandt 16-64-årige ikke-vestlige mænd og kvinder på henholdsvis 62 pct. og 50 pct. i 2018 er niveauerne dog fortsat klart under niveauerne for personer med dansk oprindelse. Et indeks, der standardiserer efter alder, viser at underbeskæftigelsen er markant højere blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere end blandt mandlige ikke-vestlige indvandrere.

For kvinderne ligger beskæftigelsen 37 pct. lavere end hvis de havde haft samme aldersfordelte beskæftigelsesfrekvenser som kvinder med dansk oprindelse.
For mændene er underbeskæftigelsen 24 pct. Underbeskæftigelsen blandt indvandrere kan også udtrykkes i antal personer.
 I 2018 var underbeskæftigelsen for mandlige ikke-vestlige indvandrere 28.285 personer. Tilsvarende havde kvindelige ikke-vestlige indvandrere en underbeskæftigelse på 44.473 personer.

Der er store forskelle i beskæftigelsen mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Blandt 30-64-årige er beskæftigelsen meget lav blandt indvandrere fra Syrien, Libanon og Somalia.

Indvandrere fra Nederlandene og Litauen har derimod de højeste beskæftigelsesfrekvenser blandt de 35 største indvandrergrupper. Ca. 40 pct. af indvandrerne Polen og Bosnien-Hercegovina har en erhvervsfaglig uddannelse.

Omvendt gør det sig kun gældende for mellem 14 og 20 pct. af indvandrerne fra Rumænien, Kina, Pakistan, Iran og Libanon. Og blandt indvandrere fra Syrien er det kun 6 pct., der har en erhvervsfaglig uddannelse.

Blandt indvandrere fra Rumænien, Litauen, Polen og Pakistan har mellem 14 og 20 pct. en lang videregående uddannelse, hvilket er mere end blandt personer med dansk oprindelse, hvor andelen er 13 pct.

De største andele findes dog blandt indvandrere fra Kina, hvor 42 pct. har en lang videregående uddannelse. 14 pct. af befolkningen er indvandrere eller efterkommere,
I Ishøj kommune er andelen 40 pct. 22 pct. af fødte børn i 2018 havde mødre med udenlandsk baggrund I 2018 udgjorde asyl og familiesammenføring 8 pct. af de indvandredes opholdsgrundlag Ikke-vestlige indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvenser,

Kvindelige ikke-vestlige indvandrere er 37 pct. mindre beskæftiget end kvinder med dansk oprindelse Underbeskæftigelse i antal personer Lav beskæftigelse blandt indvandrere fra Syrien, Libanon og Somalia Stor variation i uddannelsesniveau mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande 42 pct. af de kinesiske indvandrere har en lang videregående uddannelse 8 Variationen i uddannelsesniveauet mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande skal ses i lyset af, at indvandrere har forskellige juridiske forudsætninger for at indvandre til Danmark.

Eksempelvis har 49 pct. af de indvandrere, der er kommet til Danmark med erhverv som opholdsgrundlag, en lang videregående uddannelse. Anderledes forholder det sig med indvandrere, der har asyl som opholdsgrundlag.

I denne gruppe har kun 6 pct. en lang videregående uddannelse. Ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, har højere beskæftigelse end ikke-vestlige indvandrere, der har taget deres uddannelse i udlandet. Indvandrere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, er typisk også er indvandrere, som har været i Danmark relativt længe.

Derfor er der også en vis selektion i forhold til hvilke indvandrere, der afslutter en uddannelse i Danmark.
Danmarks Statistik har udviklet en dynamisk beskæftigelsesklassifikation, der kan medvirke til at belyse indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet over en længere tidsperiode.

Klassifikationen definerer stabil beskæftigelse som beskæftigelse i mere end 80 pct. af den analyserede periode, mens ustabil beskæftigelse er defineret som beskæftigelse i mindre end 50 pct. af den analyserede periode.

I perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2018 havde 25-64-årige vestlige og ikke-vestlige indvandrere et indeks på henholdsvis 86 og 59 blandt stabilt beskæftigede, sammenlignet med personer med dansk oprindelse, hvor indekstallet er sat til 100.

Omvendt havde vestlige og ikke-vestlige indvandrere en overrepræsentation blandt ustabilt beskæftigede med indeks på henholdsvis 154 og 219. I perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2018 var der 76.773 indvandrere mellem 25 og 64 år, der var uden beskæftigelse i hele perioden. Heraf havde 30.176 opholdt sig i Danmark i mere end 20 år.

Det svarer til 39 pct. af alle 25-64-årige indvandrere, der var uden beskæftigelse i hele den treårige periode. Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere har 52 pct. af mændene og 74 pct. af kvinderne afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse.

De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse er 74 og 82 pct. I 2019 er andelen af 22-årige under uddannelse 50 pct. blandt de mandlige ikkevestlige efterkommere og 66 pct. blandt de kvindelige ikke-vestlige efterkommere.

Andelene ligger på niveau med personer med dansk oprindelse. For de 20-29-årige mandlige efterkommere med somalisk oprindelse er 48 pct. hverken i beskæftigelse eller under uddannelse i 2018. Efterkommere med oprindelse i Sri Lanka har den laveste andel med 12 pct. blandt mændene. Blandt kvinderne er det også de srilankanske efterkommere med 10 pct., der har den laveste andel, mens de libanesiske efterkommere har den højeste andel med 31 pct.

Drenge og piger med dansk oprindelse får højere karakterer ved de bundne prøver ved folkeskolens afgangsprøver end indvandrere og efterkommere.

Baseret på karakterer i de seneste fem skoleår (2014-2018), er karaktergennemsnittet for drenge og piger med dansk oprindelse 6,8 og 7,6.

De tilsvarende niveauer for de ikke-vestlige efterkommere er 5,5 og 6,2. Blandt de forskellige prøvefag er det i matematik og dansk læsning, at de største karakterforskelle mellem drenge og piger med dansk oprindelse og ikke-vestlige efterkommere findes.