Enhedslisten de lyserøde kommunister mente jo at samfundet skulle om styrtets og alle skulle tjene det samme" Men selvfølgelig skal folk aflønnes efter indsats og evner det er en nødvendighed hvis et samfund skal fungere.

Socialisterne tror i modsætning til liberallisterne ikke på, at vi får et retfærdigt samfund, hvis blot vi alle forfølger vores egne interesser.

For at opnå størst mulig økonomisk lighed i samfundet vil socialisterne ophæve den private ejendomsret, så al ejendom bliver fælleseje. Værdierne i samfundet bliver skabt af arbejdere og ejere af virksomheder i fællesskab. Derfor skal alle have en lige andel af det, der kommer ud af produktionen.

Socialister har altid været uenige om, hvorvidt vejen til et socialistisk samfund med fælleseje til produktionsmidlerne skal ske ved revolution eller gennem gradvise reformer.

Liberalisme: Frihed fra staten
Nøgleordet for liberallisterne er frihed. Hvert enkelt menneske skal have lov til at udfolde sig mest muligt, så længe dets handlinger ikke skader andre mennesker.
Liberallisterne mener, at vi grundlæggende er egoister. Men det er der ikke noget galt i, siger de. For hvis vi får lov til at forfølge vores egeninteresse på det økonomiske område, så skaber vi værdier til gavn for hele samfundet.

Staten skal derfor sikre individets frihedsrettigheder og den private ejendomsret til produktions midler som jord og maskiner. Hvis den private ejendomsret ikke var der, ville den enkeltes arbejde for sin egen sag være nytteløs.

I dag anerkender de fleste liberalister, at staten skal sørge for et minimum af økonomisk sikkerhed. Den liberalisme, som vi kender i dag, bliver derfor kaldt social liberalisme.

Social liberalisme, er moderne liberalisme, som er en politisk ideologi, som betoner individuelle rettigheder såvel som lige muligheder for alle landets borgere.

Socialliberale støtter en blandingsøkonomi bestående af hovedsageligt private virksomheder og stats støttede tjenesteydelser, enten garanterede eller regulerende.

Forsættes:

Stødende kommentar 

Leif Tullberg

20. november, 2019 - 22:29

Forsat:

Selv om socialliberale, i lighed med andre liberale, tror på princippet om individuel frihed, forventer de samtidig også, at statsmagten yder et lands borgere visse former for mindste ydelser indenfor sundhed, undervisning, velfærd og arbejdsløsheds sikring. Disse ydelser finansieres ved hjælp af beskatning og har til formål at sikre alle borgere lige økonomiske muligheder.

I økonomiske spørgsmål accepterer socialliberale en statslig indblanding og går således ind for f.eks. monopol- og konkurrencelovgivning. Ligeledes opfattes stor økonomisk ulighed borgerne imellem som en trussel mod friheden i samfundet.

Staten skal garantere grundlæggende rettigheder som fri uddannelse, socialhjælp og gratis lægebehandling.

Det betyder, at staten må omfordele goderne i samfundet. De borgere, der tjener mest, skal også betale mest i skat.

I dag betaler 20 % af skatteyderne 50 % af indkomstskatterne.

Pelle Dragsted har intet lært af Cuba, Venezuela ,Sovjetunionen, DDR, Kina, Cambodja og Iran.

Forsættes:

Stødende kommentar 

Leif Tullberg

20. november, 2019 - 22:37

Enhedslisten de lyserøde kommunister mente jo at samfundet skulle om styrtets og alle skulle tjene det samme"
Men selvfølgelig skal folk aflønnes efter indsats og evner det er en nødvendighed hvis et samfund skal fungere.
Undres over enhedslisten ikke starter egne virksomheder
De vil jo fra start være godt stillet med direktører til 300.000 om året.
Levere klimavenlig produktion samt alle gode intentioner og kollektiv livsførelse
Samtidig kan enhedslisten jo give alle de væmmelige kapitalister baghjul.

Som jeg husker det, var Jyske Bank, den første der indførte negative renter. Først til erhvervskonti og senere til private, der havde indeståender over 7,5 mio. ekskl. pensioner.

Omkring 1. oktober 2019, får private kunder, så besked på, at indestående over 750 tus. inkl. pensioner, skal betale negative renter (0,75%) pr. 1.12.2019.

Det får mig til at undersøge markedet. 

Jeg konsulterer 3 af de største banker og ender med at indgå aftale med en af dem. 

Bankskiftet sættes endeligt  i gang onsdag d. 13. november 2019.

Fredag formiddag d. 15. november 2019 handler jeg i Netto.

Ved kassen betaler jeg med mit jyske Visa/dankort. Det bliver afvist.

Jeg prøver en gang til, og ekspedienten siger, kortet er spærret.

Der står jeg med en fuld indkøbspose og kan ikke betale. 

Gode råd er dyre. 

Til al held, havde jeg fået det nye Visa/dankort fra den kommende bank. 

Det var aktiveret og jeg kunne huske koden, men der står ingen penge på kontoen,

da bankskiftet ikke fysisk er gennemført.

Jeg prøver at bruge det nye dankort, og betalingen går i gennem.

Puha!

Så hjem og og se, om kontiene i Jyske Bank også var spærrede.

Det var de ikke, så jeg kunne straksoverføre et beløb til den nye bank.

Derefter kontaktede jeg min bankrådgiver i Jyske Bank, som fortalte mig, at når de får besked om et bankskifte, så spærres betalingskort med det samme.

Kunden vil så få besked pr. brev!

Mit kort virkede torsdag, men fredag formiddag blev det spærret uden mit vidende.

Hvad er det for en behandling af en god gammel kunde?

I løbet af november 2019 har jeg fået diverse breve fra Jyske Bank, hvor de nu "freder" max. 3 konti med indeståender på 2,1 mio. for negativ rente.

Flytter dato fra 1.12.2019 til 1.3.2020 på opsparingskonto. Sætter diverse gebyrer kraftigt op. Det er ret uoverskueligt, hvad det ender med for den enkelte kunde.

(vedkommende er nærtstående person)

Frederikssunds nye bro deler vandene

Frederikssunds nye bro deler vandene
Langtfra alle er glade for den nye bro, der forbinder Frederikssund Kommune over Roskilde Fjord. Trafiktallet er faldet i broens første måned og lavere end ventet, men bestyrelsesformanden er overbevist om, at projektet vil lykkes.

LASSE SKYTT
For lidt over en måned siden åbnede Kronprinsesse Marys Bro tværs over Roskilde Fjord. Dermed fik Danmark sin tredje betalingsbro, som gør det muligt at krydse fjorden uden at køre gennem Frederikssund.
Den nye bro skal samtidig aflaste den gamle Kronprins Frederiks Bro fra 1935, der tidligere var eneste bindeled mellem den østlige og vestlige del af Frederikssund Kommune. Den er fortsat gratis at bruge for personbiler, mens lastbiler nu kun må benytte smutvejen mod syd. Her koster det 41 kr. at krydse i et køretøj over 3.500 kg, mens personbiler slipper med 14 kr.
Brugerbetalingen er en del af broens finansiering, men har skabt voldsom kritik fra blandt andet modstandsgruppen
”Nej tak til brugerbetaling på Kronprinsesse Marys Bro”. Den har knap 8.400 medlemmer på Facebook, og flere giver i gruppen udtryk for, at de ikke vil benytte den nye bro af ren og skær princip.

Et af de ledende medlemmer er byrådsmedlem Kenneth Jensen (S). For ham har broen været længe ventet, for i de omtrent 50 år, de lokale borgere har manglet broen, har det ifølge ham lagt en stor dæmper på udviklingen i Hornsherred og Frederikssund.
»Det kunne den nye bro og hele den omfartsvej, som broen er en del af, have ændret på med et trylleslag. Det kunne have skabt gode muligheder for handel, fritidsaktiviteter og sammenhold på tværs af fjorden og kommunen. Men jeg har desværre min tvivl om, at det kommer til at ske på grund af afgiften for at benytte den,« siger Kenneth Jensen og tilføjer:
»Den beslutning har vakt stor utilfredshed og gør, at mange borgere fortsat benytter den gamle bro i stedet. Det er en skam, men helt forventeligt.«

Færre brugere end forventet
I sidste uge blev trafiktallene for broens første måned offentliggjort, og de viste et fald i antallet af brugere på Kronprinsesse Marys Bro. Mens 3.702 bilister dagligt tog turen over broen i uge 40, var tallet mandag i uge 44 faldet til 2.770.
Til sammenligning krydsede 19.469 bilister dagligt Kronprins Frederiks Bro i uge 40, mens tallet mandag i uge 44 var steget til 19.794.
Den nye bro er dermed langt fra det estimat på 11.-12.000 daglige brugere, som Vejdirektoratet ifølge TV 2 Lorry har lavet.
Det er dog også for højt sat, påpeger bestyrelsesformanden i Fjordforbindelsen Frederikssund, Leif Tullberg, over for mediet.

»Hvis omverdenen tror, vi skal op på 11.000 biler i døgnet det første år, så er det klart, de tænker: ”Hold kæft, det er op ad bakke”, når man ser på vores nuværende tal. Men det er der heller ikke tale om. Vi taler om, at vi skal op på ca. 6.000 det første år, men det er noget, vi sidder og regner på i øjeblikket, og så melder vi snart ud,« siger han til TV 2 Lorry.

Vognmænd overvejer at flytte
En del af kritikken mod brugerbetalingen på broen går på, at det går hårdt ud over kommunens erhvervsdrivende, der ikke længere kan køre gratis over Kronprins Frederiks Bro i lastbil. Ifølge Kenneth Jensen stiller det især erhvervslivet og borgerne i Hornsherred ringere.
»Vi ser allerede nu, at vognmænd begynder at opkræve ekstra gebyrer for at køre varer til Hornsherred, da de kun må benytte den nye bro. Og vognmænd med base i Hornsherred overvejer at lukke eller flytte, da de foruden broafgiften er tvunget ud på en stor omvej, hver gang de skal til eller fra det nordlige Hornsherred,« siger byrådsmedlemmet.
Kenneth Jensen påpeger, at autoværksteder og bilforhandlere på begge sider af fjorden også er begyndt at forbyde deres kunder at benytte den nye bro i kunde- eller demobiler, da de ikke vil betale broafgifterne.
»Det giver ikke andet end problemer og utilfredshed,« siger han.

Hos bilisternes forening, FDM, er man heller ikke begejstret for, at borgerne skal betale for at benytte broen.
»Den her bro er jo ikke dyrere end en motorvejsudvidelse et andet sted, så hvorfor skal det være gratis, mens broen skal koste på pengepungen dagligt?« spurgte afdelingschef Torben Lund Kudsk ifølge Berlingske, da broen åbnede ved udgangen af september.

Mere infrastruktur for pengene
Til det svarer Leif Tullberg, der foruden at være bestyrelsesformand også er tidligere vognmand, DSV-direktør og Venstre-politiker, at brugerbetalingen gør det muligt at få mere for pengene.

»Jeg mener, det er positivt, at man kan få flere infrastrukturønsker opfyldt på den måde. Det er almindeligt kendt, at der er mange flere ønsker, end der er penge sat af til i statsbudgettet,« siger han og uddyber:
»Selve grundmodellen i finansieringen er, at staten kommer med en tredjedel, og at brugerfinansieringen leverer to tredjedele. I tilfældet Fjordforbindelsen Frederikssund leverede staten ca. 650 mio. kr., og resten op til de budgetterede ca. 2 mia. kr. skulle leveres af brugerfinansieringen.

Det er i første omgang sket via lån, men lån, der er garanteret af staten,« siger han.
»Denne model gør, at renteomkostningerne årligt er blevet under 1 pct. Kort sagt, på denne måde får brugerne af dansk infrastruktur tre gange så megen infrastruktur, end de ellers ville have fået.«

I modsætning til Kenneth Jensen mener Leif Tullberg, at broen er blevet godt modtaget af alle. Han kender godt Facebook-gruppen ”Nej tak til brugerbetaling”, men kritiserer den.
»Uden at blive modsagt kan medlemmerne harcelerer over betalingen.

Det er mit indtryk, at de boykotter broen på grund af betalingen,« siger bestyrelsesformanden.
Der har været gedigen kritik af den nye betalingsbro. Vil du betragte den som en succes?

»Ja, broen er allerede en succes. Ventetiderne er næsten elimineret på den gamle bro om morgenen. Der er stadig kø om eftermiddagen, men jeg tror, at den vil forsvinde, når skiltningen bliver optimeret. I dag tror jeg, at folk på vej hjem fra arbejde gør, som de plejer. Bliver de fanget i kø ved den gamle bro, så er det for sent at vende om og køre rundt og tage den nye bro,« siger han.

Skal betales på 40 år"

Leif Tullberg opfordrer til tålmodighed og vurderer, at de kritiske røster vil forstumme, i takt med at flere begynder at få glæde af broen.
»Vores erfaring med den nye bro er jo meget kort, og vi er nok meget klogere i løbet af de næste to år,« siger han og fortsætter:

»Ifølge eksperterne tager indsving ved nye trafikanlæg op til fem år, og i dette tilfælde er der også betaling involveret.
Ifølge loven, som danner grundlag for den nye bro, har vi 40 år til at tilbagebetale broen, og det er jeg overbevist om nok skal lykkes,« siger Leif Tullberg.

Frederikssunds borgmester, John Schmidt Andersen (V), kan sagtens forstå kritikken, men påpeger over for Berlingske, at de fleste borgere overordnet er glade for, at de har fået en ny bro.
»Folk holdt allerede i massiv kø dagligt, da vi i 2012 fik tilbudt finansiering til broen, mod at den delvist skulle finansieres ved brugerbetaling. Hvis ikke vi havde takket ja, kunne vi måske først have fået bevilliget finansiering i år eller senere, så vi fik at vide, at vi ikke var rigtig kloge, hvis vi takkede nej,« siger han ifølge avisen.
☺️

De Danske Socialister & det Radikale Venstre har intet lært af DDR.

Danske Socialister & det Radikale Venstre kappes om at dele ud af kagen,uden at bekymre sig om at gøre kagen større. Her er den liste over deres tiltag, der vil gøre Danmark fattigere.

De Danske Socialister & det Radikale Venstre har intet lært af DDR.

Her er deres foreløbige liste over deres tiltag der vil gøre Danmark fattigere.

*boafgift/arvebeskatning.

*Det gælder en tilbagerulning af skatte rabatten på kapitalindkomst og skatte lettelsen på høje aktieindkomster.

*Højere skat på aktieindkomst

*Loft over aktiespare kontoen

*Investorfradrag.

*Pension til særlige grupper før andre.

*formuebeskatning via konfiskation.

*Særlovgivning vedr. beskatning af direktører.

*særlig skat for at straffe hele finansverden.

Her er link til den Røde Radikale retning for Danmark.

https://www.altinget.dk/misc/Retf%C3%A6rdig%20retning%20for%20Danmark_2019-06-25_ENDELIG.pdf

Klima panik, klimatosse, klimafornægter. nu har klimahysteriet nået nye højder med Greta Thunbergs meget følelses ladede tale i USA

Opslaget er fra den 24 september,nu opdateret...

Der findes mange udlægninger omkring klimaet,
Men især socialisterne  har taget emnet op og gjort det til deres hovedtema, først var det kampen mod atomkraft, så var det økologien,
Nu er det klimaet og socialisterne forstår behændigt at få deres socialisme sneget ind som løsningen på alt,
Realiteten er at socialismen er vejen til fattigdom for alle.

Klimaproblemerne er stærkt overdrevne, mener professor og tidligere stats geolog og direktør for Forsknings styrelsen, Jens Morten Hansen.

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad argumenterer han for,
At mange toneangivende debattører og politikere har en nærmest religiøs tilgang til klimasagen,
Og at hovedrollen i den netop overståede valgkamp blev indtaget af uoplyst frygt for en nært forestående klimakatastrofe.

Klimaeksperterne ned drosler ifølge Jens Morten Hansen nærmest konstant klimaalarmisternes skrækscenarier.

»De fleste videnskabelige afhandlinger taler nu om forventelige klimaændringer,
Som forskere med klimahistorisk ekspertise kan vise ligger helt inden for de hyppigt tilbagevendende naturlige udsving,
Vi kender fra de seneste 5.000 år. Vi har altså set det før, og hverken Jorden eller menneskeheden gik under.«

Men denne viden preller af på flere medier i Danmark, mener han - og giver selv flere eksempler: DR's Aftenshowet viste den 19. juni et breaking news-foto af en hundeslæde, der kører i smeltevand oven på havisen ud for Nordgrønland. Vel at mærke uden af nævne, at den situation opstår hvert eneste forår, hvor havisen smelter oppefra og altid har smeltet sådan.

Grønlands indlandsis smeltede ikke væk under forrige mellemistid, hvor temperaturen gennem flere tusinde år var flere grader højere, end FN's klimapanel hævder, vi nu er på vej imod, påpeger adjungeret professor og tidligere stats geolog og direktør for Forsknings styrelsen, Jens Morten Hansen.

Tilsvarende lød det dagen efter på DR's P1, at Grønlands indlandsis vil smelte helt væk på kun 800 år og derved resultere i en global havstigning på »mindst syv meter, hvis vi ikke gør noget«.

Jens Morten Hansen konstaterer iskoldt, at Grønlands indlandsis ikke smeltede væk under forrige mellemistid, hvor temperaturen gennem flere tusinde år var flere grader højere, end FN's klimapanel hævder, vi nu er på vej imod.

Socialisternes  mål er 70% reduktion, en tragedie der vil koste Danmark milliardbeløb, som vil blive betalt af de danske skatteyder.

Et centralt krav fra de Radikale og SF har ændret sig på ganske få uger, og det kan have afgørende betydning for klimakampen og dansk økonomi.

27. maj stod der på SFs hjemmeside, at SF »vil indføre en bindende klimalov, der reducerer CO2-udslippet med 60 pct. inden 2030«.

Siden marts har de Radikales ambition været en reduktion på 65 pct. i 2030. Tidligere ville partiet reducere CO2-udslippet med 60 pct.

På daværende tidspunkt var Enhedslisten det eneste parti, der havde en udtalt ambition om 70 procents reduktion, og de Radikales miljøordfører, Ida Auken, sagde i den forbindelse i februar til Politiken, at det var »klart«, at »et parti som Enhedslisten, der ikke skal sidde med regeringsansvaret og få økonomien til at hænge sammen, skruer lidt op for det hele, i forhold til hvad vi andre siger«.

»Vi vil for eksempel også have en CO2-reduktion, som er markant højere end regeringens (VLAK-regeringen, red.) i 2030. Der siger Enhedslisten 70 pct., mens vi siger 60 pct., fordi vi skal have det til at hænge sammen i virkelighedens verden.«

Men en valgkamp kan ændre mange ting.

Med under en uge til valgdagen lød det pludselig fra de Radikale og SF, at de nu også ønskede en reduktion på 70 procent af drivhusgasser i 2030.

( tiden og medie presset har nu fået de resterende partier i folketinget minus de ny borgerlige, til at tilslutte sig de 70% uden de aner hvad det koster og uden at vide hvordan de kommer der hen)

»EU har allerede sat et fælles mål for landene om en reduktion på 40 procent i 2030, Hvis Danmark reducerer markant mere, betyder det,
At andre lande i EU kan udlede mere, fordi det fælles EU-mål alligevel bliver opnået på grund af Danmark.«

Danmarks verdens aftryk på klimaet udgør 0,3 %

Danmark er på vej til fattigdom på grund af klima aktivisme.

EU's mål for 2030 er, at drivhusgasudledningerne skal reduceres med 40 %.

Danske Socialister & det Radikale Venstre kappes om at dele ud af kagen,uden at bekymre sig om at gøre kagen større. Her er den liste over deres tiltag, der vil gøre Danmark fattigere.

De Danske Socialister & det Radikale Venstre har intet lært af Hugo Chávez

DE UDGØR NU  49,5% AF DE AFGIVNE STEMMER VED FOLKETINGSVALGET 5 JUNI.

De danske socialister & det Radikale Venstre kappes om at dele ud af kagen,socialisterne og det Radikale Venstre  bekymre sig ikke om at gøre kagen større.

Her er den foreløbige liste over deres tiltag der vil gøre Danmark fattigere.

*boafgift/arvebeskatning.

*Det gælder en tilbagerulning af skatte rabatten på kapitalindkomst og skatte lettelsen på høje aktieindkomster.

*Højere skat på aktieindkomst

*Loft over aktiespare kontoen

*Investorfradrag.

*Pension til særlige grupper før andre.

*formuebeskatning via konfiskation.

*Særlovgivning vedr. beskatning af direktører.

*særlig skat for at straffe hele finansverden.

Det Radikale Venstre & Socialisternes forslag vil gå i retning af hvad der sker i Venezuela.

Hugo Chávez hjerte var stort og rødt, men hans røde socialist politik har kørt landet i sænk.

Økonomi i frit fald”

Venezuela har de største kendte reserver af råolie i verden, og det har givet landet en pengetank, der tidligere virkede uudtømmelig. I dag er staten ved at løbe tør for penge, og priserne stiger ukontrollabelt. Oliepengene gjorde i 1990’erne Venezuela til Sydamerikas økonomiske lokomotiv.

Da Hugo Chávez i slutningen af årtiet tiltrådte som præsident med sit delvis socialistiske program, postede han enorme summer i social velfærd, herunder statslige tilskud til at holde varepriserne kunstigt nede.

Han nationaliserede privat landbrugsjord, men forsømte fuldstændig at udvikle landbruget. På den måde blev Venezuela endnu mere afhængigt af at kunne sælge olie til udlandet. Det gik, så længe oliepriserne var høje..

Det har kastet store dele af befolkningen – herunder den tidligere middelklasse – ud i dyb armod: Mange sulter, og de, der kan, flygter til Brasilien og Colombia.

Venezuela havde sidste år en negativ økonomisk vækst på 10 procent.

Her er link til den Røde Radikale retning for Danmark.

https://www.altinget.dk/misc/Retf%C3%A6rdig%20retning%20for%20Danmark_2019-06-25_ENDELIG.pdf

SFs Formueskat vil ramme 183.000 direkte,indirekte vil den ramme alle.Udspillet kommer, fordi SF vil have flere pædagoger i børnehaverne,det skal de velhavende åbenbart betale for.

SF vil have en skat på 0,5 pct. af formuer på over fem mio. kr.

SF siger ja til jantelov og klassekamp gennem en genindførelse af  “formueskat”,
En beskatning af den formue, som skatteborgerne allerede blev beskattet af, da de tjente de penge, der udgør formuen.

En beskatning med tilbagevirkende kraft.

Hvis man vil have en hurtig indikation af, hvorfor en formueskat formodentlig er en ualmindeligt dårlig idé, behøver man kun at vide få ting:

Stort set alle lande, der har haft en formueskat, har i de seneste årtier afskaffet den.
Socialdemokratiet afskaffede den I Danmark i 1996,
De argumenterede ved den lejlighed: Formueskatten har været en belastning for en række små og mellemstore virksomheder.

Virksomhederne er blevet belastet af ejerens udtræk til betaling af formueskatten, – udtræk der har været væsentlig højere end formueskatten,
Idet formueskat såvel som andre skatter skal betales af beskattede midler.

Bortfaldet af formueskatten har fremmet virksomhedernes vækstmuligheder gennem styrkelse af kapitalgrundlaget til gavn for beskæftigelse og konkurrenceevne.”

Den  socialdemokratiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere ment at det er en dårlig idé med formueskat:
For det er blevet meget nemmere at flytte formuer til udlandet, end det var før.

Derfor er en formueskat ikke nogen specielt god idé.”

En formueskat sælges typisk som en slags misundelsesskat: Den rammer dem, der har samlet “mange” penge sammen. 
Men der er et par gode argumenter for, at det er en rigtigt dårlig idé, både samfundsøkonomisk og ud fra et retfærdighedshensyn:

Formueskat gør det mindre attraktivt at spare op og investere.  Dét er den sikreste vej til lavere velstand.

Formuer er lette at flytte. I gamle dage skulle man sælge og fysisk flytte kapital.
I dag kan meget gøres på via nettet, hvis det bliver dyrere at have formue i Danmark.
Hvis formuerne flytter. 
Det vil sende skatteindtægter ud af landet og  tage jobs med.

Glem heller ikke at eventuel afkast af formuen beskattes allerede i dag.

Pengene er allerede beskattet flere gange. 
Alle betaler indkomstskat af de indtægter, der spares op af og hvis pengene kommer gennem en virksomhed, er der som regel også betalt selskabsskat. 
Der er noget intuitivt uretfærdigt ved, at de samme penge skal beskattes flere gange.

Hvis SF mener, at tingene kører derudaf for dem og at man har ideologisk rygvind og at der er råderum til at skære noget af samfundets velstand,
ja, så kan man godt forstå, at SF vil kæmpe for at indføre den mest skadelige skattetype, der findes.

https://www.berlingske.dk/virksomheder/haardere-arvebeskatning-i-sigte-hvis-det-bliver-saadan-vil-det-betyde


Med i dansk erhvervsliv siden 1965 29 år som direktør i DSV.