onsdag den 18. september 2019
Det er foruroligende at folketingsmedlemmer som Rosa Lund,samt ekstrabladet kan være så lidt videne om lovgivningen.
Hvis Lars Løkke Rasmussen måske vil drive sin foredrags virksomhed helt lovligt igennem et selskab,
Vil pengene jo være i selskabet og skal beskattes hvis de trækkes ud.🤔
Foreløbig er det noget Rosa Lund og ekstrabladet tror, men ikke noget de ved.
Herudover drejer det sig om brutto Ca 200.000 kr. før omkostninger til foredrags-partner og diverse omkostninger betalt.
Ekstrabladet er som sædvanlig ledtog med gammelkommunisterne og kan ikke slippe den røde farve.
De burde bruge mere tid på at de røde gammelkommunister vil ændre grundloven så de kan forgribe sig på folks grundlovssikrede ejendom.
'
Her kan du læse, hvorfor udtrykket "demokratisk socialisme" er en selvmodsigelse som bliver brugt af gammelkommunisterne.
https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/martinaagerup/ECE11616772/pelle-dragsted-er-du-helt-gakgak-martin-aagerup-men-han-afsloerer-selv-sandheden-om-den-demokratiske-socialisme/ …
Vor tids herremænd er pressen, som bruger for megen tid på person relaterede historier og for lidt på den egentlige politik, som skubbes væk fra den daglige dækning af hvad der sker på Christiansborg.
Den fjerde statsmagt kan ikke undværes, men det var ønskelig at den kommenterede mere politik og mindre personfnidder.
”Dette kombineret med pressens foretrukne emne nemlig personer,så ryger dækningen af politik ned af brædtet"
Årsagen er måske manglende evne eller lyst til at forstå de komplekse politiske udfordringer, det jo nemmere at skrive om personfnidder.
I 45 dage har stort set alt handlet om Venstres ledelse og ikke om hvad politik der bedrives på Christiansborg.
søndag den 15. september 2019
Det har været en weekend proppet med politik. Der er blevet delt løfter ud til både klimaet og en særlig bryggeriarbejder fra Sønderjylland. Der er blevet diskuteret udlændingepolitik. Og så er der blevet sendt stikpiller på tværs af landet.
Det har været en weekend proppet med politik.
Der er blevet delt løfter ud til både klimaet og en særlig
bryggeriarbejder fra Sønderjylland. Der er blevet diskuteret udlændingepolitik.
Og så er der blevet sendt stikpiller på tværs af landet.
Hvis du ikke har haft tid til at følge med i det hele, har
vi her samlet fire nedslag fra Socialdemokratiets kongres i Aalborg, Radikale
Venstres landsmøde i Nyborg og Dansk Folkepartis årsmøde i Herning.
Efter et valg, hvor klimaet fyldte mere end nogensinde, er
det måske ikke så mærkeligt, at partierne nu har travlt med at komme med grønne
løfter. Og det brugte alle tre partier således en del af weekenden på.
Forud for den store politikweekend lancerede Dansk
Folkeparti sit første deciderede klimaudspil. På Twitter fik det opmærksomhed,
at klimaordfører Morten Messerschmidt (DF) over for TV 2 forklarede om
forskellen mellem de socialistiske partier, der »har et meget nationalt
fikseret mål om, at vi bare skal reducere CO2-udslippet. Eller om man som os
blå partier har en mere international tilgang, hvor det handler om at udvikle
nye teknologier, som kan eksporteres og blive en økonomisk god forretning for
Danmark«.
Den fangede de radikales Morten Østergaard, der delte
citatet og skrev »Internationalt Folkeparti« efterfulgt af et grønt hjerte.
Forud for det radikale landsmøde havde Østergaard beklaget sig over, at
regeringen i hans optik ikke handler hurtigt nok på klimaambitionerne, og i
hans tale krævede han, at den kommende finanslov bliver danmarkshistoriens
grønneste.
I Aalborg lovede statsminister Mette Frederiksen, at der på
finansloven vil være en milliard ekstra til grøn forskning. Og så skal
klimaloven være på plads inden jul, lovede hun. Også finansminister Nicolai
Wammen bebudede, at der vil være mere grønt på det kommende års budget
Løftet til Arne
Der var også et andet valgkampstema, der gik igen i alle tre
partilederes taler, nemlig spørgsmålet om pension. Mens Kristian Thulesen Dahl
skosede Mette Frederiksen for, at den berømte nedslidte Arne endnu ikke kan få
svar på, om og hvornår han kan gå tidligere på folkepension, trumfede
statsministeren ved at have inviteret selvsamme Arne til Aalborg. Her sagde
hun, at hun forventer, at en model for tidligere pension for nedslidte er på
plads næste år.
Hun havde dog kun lige nået at give Arne en krammer, før
Morten Østergaard i Nyborg gjorde det klart, at det bliver uden hans mandater.
Sammen med de borgerlige partier har han allerede hjulpet Arne med den nye
seniorpension, de blev enige om inden valget, mener han.
»Vi vil hjælpe både den Arne, som er tømrer, den Arne, som
er pædagog, eller den Arne, som er noget helt tredje«, sagde han og
understregede, at hvis der er penge til overs, skal de hellere gå til børnene.
Hvorvidt Kristian Thulesen Dahl i stedet vil sikre
Frederiksen sit flertal, vil han først ud med, når hun har fremlagt en model.
Og Arne selv? Han er ikke blevet utålmodig endnu, selvom en kræftsygdom kan
betyde, at han ikke får glæde af en eventuelt ny pensionsmodel.
»Nu har de lovet, at det bliver gennemført i den her
valgperiode. Det er ikke sikkert, at jeg når det, men så når nogle af mine
arbejdskollegaer at få det«, sagde han til DR.
Løftebrud?
Gik et partimedlem fra Dansk Folkeparti op til talerstolen i
Herning og ytrede ordet »løftebrud«, kunne vedkommende vide sig sikker på en
ting – klapsalver fra hele salen. Og det trick benyttede mange sig af. Der var
nærmest ikke den taler, som ikke brugte en del af sin tid ved mikrofonen til at
sende en stikpille mod Aalborg. For i regeringens korte levetid er der varslet
og gennemført flere politiske initiativer, som de borgerlige partier betegner
som udlændingepolitiske lempelser. Senest med integrationsydelsen, der bliver
hævet for visse børnefamilier.
»Naturligvis er det løftebrud, fordi Mette Frederiksen i den
grad var stram under valgkampen«, lød kritikken fra DF’s Pia Kjærsgaard.
Det prellede dog af på Frederiksen.
»Vi lovede i valgkampen, at vi ikke løber fra det brede
flertal i udlændingepolitikken. Det løfte holder vi«, sagde hun, der ikke
mente, at det står i modsætning til, at regeringen eksempelvis forbedrer
forholdene for børn på Sjælsmark.
Statsministeren bebudede desuden i sin tale, at hun selv
tager opgaven på sig med at gøre den socialdemokratiske ambition om at oprette
asylmodtagecentre uden for Europas grænser til virkelighed.
»Derfor vil jeg også som dansk statsminister selv stille mig
i spidsen for at søge international opbakning til et helt nyt asylsystem«,
sagde hun.
Baglandsløfte
Mens der i både Aalborg og Nyborg blev talt en del om – og
klappet af – fremtidige politiske planer og krav, brugte DF-formand Kristian
Thulesen Dahl i stedet tiden på at se tilbage på det forgangne år. I sin tale
opsummerede han fire fejl, som Dansk Folkeparti har begået – og som i hans
optik var årsagen til det største tilbageslag i partiets historie.
DF forsømte at tage regeringsansvar efter valget i 2015.
Samarbejdet med Socialdemokratiet blev for »bombastisk«. DF skulle have
blokeret for, at Løkke tiltrådte en FN-migrationspagt i Marrakech. Og så skulle
man have været bedre til at kommunikere de resultater, som partiet har fået
igennem de seneste fire år.
Eksempelvis viste hans rundtur i baglandet, at det ikke var
alle, der forstod en ellers meget benyttet DF-vending som ’paradigmeskifte’,
der handler om at flygtninge i højere grad skal sendes retur til deres
hjemlande. Hvad betød det egentlig?
»Flere af jer har fortalt, at I har slået ordet op, og at
det intet har med udlændingepolitik at gøre. Og det er jo rigtigt«, sagde
Thulesen Dahl i sin tale.
Men nu skal tingene siges i et sprog, der kan forstås, lod
han salen vide. Og så skal der ikke være samme topstyring i partiet. Hvorvidt
det vil give bedre valgresultater, må fremtiden vise.
Hvordan kan Mette Frederiksen-Socialdemokratiet i Januar
2019 foreslå en pensions ordning hvor udgiften er fastlagt til Max tre
millioner kr. pr år
Sådan vinder man et valg..
Men er det hæderligt…
FAKTA
Fakta: Socialdemokratiets pensions-idé
Siden præsentationen af udspillet »De mest nedslidte
fortjener også en værdig pension« er Socialdemokratiet blevet kritiseret for,
at forslaget ikke er konkret nok.
Partiet har ikke lagt sig fast på, præcis hvordan de mest
nedslidte og de, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, skal have ret til
en tidligere folkepension. I stedet har S formuleret syv principper for den ret,
partiet vil indføre:
1. Det skal gavne de mest nedslidte – uanset om det er
fysisk eller psykisk nedslidning.
2. Det skal gælde efter et langt arbejdsliv – S-politikere
har talt om mindst 40 år på arbejdsmarkedet.
3. Der skal være tale om en egentlig rettighed baseret på
objektive kriterier.
4. Mænd og kvinder skal have lige adgang.
5. Det skal være muligt at blive visiteret til tidlig
folkepension, også selv om man ikke lever op til de objektive kriterier.
6. Modellen skal være »simpel, overskuelig og varslet i god
tid«.
7. Pengene skal passe – S vil afsætte tre mia. kr. årligt
til ordningen
Jeg undres”
Hvordan kan Mette Frederiksen-Socialdemokratiet i Januar
2019 foreslå en pensions ordning hvor udgiften er fastlagt til Max tre
millioner kr. pr år”
Uden at vide hvem der skal kunne udnytte retten dette
forslag,
Når det er kendt at de kriterier som socialdemokratiet har
lagt til grund vil give ca. 40.000 personer retten,
Men socialdemokratiet
har kun afsat penge til Ca. 3000
personer.
Hvordan kan journalister deltage i kåringen af Mette
Frederiksen på dette års kongres,
Uden at forholde hende at det forslag som hun" Mette
Frederiksen kom med i januar 2019 endnu ikke er konkretiseret,
Samt hvordan kan man prissætte et forslag som man endnu ikke
ved hvordan det skal se ud og hvordan det Skal udformes,
Svarene hænger i luften.
I mens at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet fejre
sejren flot gået, men er det hæderligt""
Mette Frederiksen nævnte i sin tale at der var 7,5 års
forskel i levealder på dem med hårdt arbejde og vi andre"
Men glemte i sin tale
lørdag at omtale livsstil og levemåde
Se undersøgelse fortaget af den røde A.E.tænketank..
ae.dk/artikler/der-e…
lørdag den 14. september 2019
Hvordan kan Mette Frederiksen-Socialdemokratiet i Januar 2019 foreslå en pensions ordning hvor udgiften er fastlagt til Max tre millioner kr. pr år
Sådan vinder man et valg..
Men er det hæderligt…
FAKTA
Fakta: Socialdemokratiets pensions-idé
Siden præsentationen af udspillet »De mest nedslidte
fortjener også en værdig pension« er Socialdemokratiet blevet kritiseret for,
at forslaget ikke er konkret nok.
Partiet har ikke lagt sig fast på, præcis hvordan de mest
nedslidte og de, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, skal have ret til
en tidligere folkepension. I stedet har S formuleret syv principper for den
ret, partiet vil indføre:
1. Det skal gavne de mest nedslidte – uanset om det er
fysisk eller psykisk nedslidning.
2. Det skal gælde efter et langt arbejdsliv – S-politikere
har talt om mindst 40 år på arbejdsmarkedet.
3. Der skal være tale om en egentlig rettighed baseret på
objektive kriterier.
4. Mænd og kvinder skal have lige adgang.
5. Det skal være muligt at blive visiteret til tidlig
folkepension, også selv om man ikke lever op til de objektive kriterier.
6. Modellen skal være »simpel, overskuelig og varslet i god
tid«.
7. Pengene skal passe – S vil afsætte tre mia. kr. årligt
til ordningen
Jeg undres”
Hvordan kan Mette Frederiksen-Socialdemokratiet i Januar
2019 foreslå en pensions ordning hvor udgiften er fastlagt til Max tre milliarder kr.
pr år”
Uden at vide hvem der skal kunne udnytte retten dette
forslag,
Når det er kendt at de kriterier som socialdemokratiet har lagt til grund vil give ca. 40.000 personer retten,
Men socialdemokratiet har kun afsat penge til Ca. 3000 personer.
Hvordan kan journalister deltage i kåringen af Mette
Frederiksen på dette års kongres,Når det er kendt at de kriterier som socialdemokratiet har lagt til grund vil give ca. 40.000 personer retten,
Men socialdemokratiet har kun afsat penge til Ca. 3000 personer.
Uden at forholde hende at det forslag som hun" Mette Frederiksen kom med i januar 2019 endnu ikke er konkretiseret,
Samt hvordan kan man prissætte et forslag som man endnu ikke ved hvordan det skal se ud og hvordan det Skal udformes,
Svarene hænger i luften.
I mens at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet fejre sejren flot gået, men er det hæderligt""
Mette Frederiksen nævnte i sin tale at der var 7,5 års forskel i levealder på dem med hårdt arbejde og vi andre" Men glemte i sin tale lørdag at omtale livsstil og levemåde Se undersøgelse fortaget af den røde A.E.tænketank.. https://www.ae.dk/artikler/der-er-markant-ulighed-i-sundhed-og-levealder-i-danmark …
tirsdag den 10. september 2019
Dennis Kristensen har et helt liv forsøgt at underminere Staten for at få sit "kommunistiske drømme samfund" det er jo heldigvis ikke lykkes for ham.
Selv når Dennis Kristensen bliver afsløret i at lyve" holder han på stalinistisk" vis fast i sine påstande.
Jeg kan huske jeg afkrævede ham svar i forbindelse med hans fortælling om salget af Alka var ok,
I første omgang talte han sort og der efter løj han,herefter holdt han op med at svare,så i stedet for at svare blev jeg så blokeret, men det viste sig jeg havde ret.
Alkas salg var på det tidspunkt langt fra at være gennemført.
(der gik yderligere seks måneder før salget af Alka faldt på plads)
Det er helt patetisk at høre ham udlægge Lars Løkke Rasmussens politiske liv.
(indlæg i Ræson)
Selv den gammel kommunistiske avis Information har en mere positiv udlægning af Lars Løkke Rasmussens politiske liv end Dennis Kristensen.
Lars Løkke Rasmussen er en af de dygtigske danske politikere i nyere tid, men til tider sin egen værste fjende,
Men en mand med meget stort engagement og store følelser, og en politisk karrierer igennem næsten fyrre år,
Med meget store resultater.
Der kan nævnes kommunalreformen, det udvidede frie sygehusvalg 2002 og 2007, kræft pakker og meget andet.
Hvis ikke det var sket ville Danmark været gået rabundus.
Lars Løkke Rasmussen er også en sammensat person, der både kan vrisse og knurre,
En der til tider ikke havde den fornødne tålmodighed med de røde journalister.
Det har sat sig dybe spor og været medvirkende til at kongemordet blev til et karaktermord.
Når alle får sundet sig og ser de sidste 35 dage hvor alt hvad der kunne krybe og gå i medierne beskæftigede sig med Lars Løkke Rasmussen,
Hvor næsten kun Løkkemodstanderene kunne komme til orde i presse og TV.
Må konklusionen blive at den fik for megen gas og for lidt saglighed.
Jeg har flere steder beskrevet hvordan en enøjet presse gik efter Lars Løkke Rasmussen.
Nu er det jo ikke sådan at Lars Løkke Rasmussen er en forfulgt uskyldighed,
Men flere af anklagerne er for hændelser der var sket i en anden tid.
Nogle hændelser var mindre ting, men som Lars Løkke Rasmussen havde svært ved at sluge.
Forholdet til Næstformanden har aldrig været godt og det var ikke et forhold der var bestemt af Kristian Jensen eller Lars Løkke Rasmussen,
Men noget der var bestemt af Anders Fogh Rasmussen, det kom aldrig til at fungerer.
Men det der til sidst skubbede begge ud over kanten var Kristian Jensens konstante illoyalitet,
Siden 2008.
Det gjorde at mange i Venstres bagland sagde det må stoppes og det blev det,
Men ikke med demokratiske midler, men ved et simpelt baghold og prokurator trick.
Måden det blev gjort på er ikke i orden, men at baglandet og alle andre blev meget påvirket af den voldsomme shitstorm som stod i lys lue efter sommergruppemødet primo August og først blev dæmpet efter mødet i Brejning,er både forståelig og naturlig.
Næstformanden stillede sig frem og tudede over at hans drøm om at blive Statsminister nu endelig var lagt død på grund af hans gentagne ganges illoyalitet.
Hvor imod Lars Løkke Rasmussen forlod Brejning uden farvel, men efterfølgende sendte farvel Tweet.
Der har været mange gisninger om hvorfor"
Det er ikke nødvendigt at gætte efter så mange år som Venstres leder,
Blev Lars Løkke Rasmussen udsat for et veltilrettelagt karaktermord,
Gerningsmændene er forsvundet i tågen, imens hele Venstre bagland siger nu må vi videre.
Men de 825.000 vælgere er blevet efterladt i den rygende ruinhob,men Løkkehadere, journalister,
Chefredaktører og alle andre vasker hænder.
Rygterne går om fire millioner kr. og et nyt parti.
Jeg er sikker på at Lars Løkke elsker Venstre så meget at han ikke starter et nyt parti.
Medlem af Venstre i 48 år.
Med i dansk erhvervsliv siden 1965 de 29 år som direktør i DSV.
Leif Tullberg.
Tillykke med dagen til manden uden politisk kompas og selv-indsigt,man må håbe når han træder ind i voksnes rækker at der bliver taget hånd om dette"
Dansk Folkeparti har let ved at udpege andre som skurke"men deres optræden nu er patetisk
Ved valget i 2015 var det er beskedent blå flertal hvis man tæller alle med og på det grundlag etablerede Lars Løkke en venstre mindretals regering,
Som fra start havde mere modvind fra Dansk Folkeparti med flere fra den blå blok, end fra den røde blok.
Som fra start havde mere modvind fra Dansk Folkeparti med flere fra den blå blok, end fra den røde blok.
Dette kunne naturligvis ikke forsætte, så derfor etablerede Lars Løkke en blå tre kløver regering.
Denne regering ville Dansk Folkeparti ikke være med i som Dansk Folkeparti sagde kunne de får mere indflydelse ved at stå uden for.
Men Dansk Folkeparti følte sig heller ikke kaldet til at bakke op om denne regering.
Så i stedet indledte Dansk Folkeparti et tæt parløb med 3F og Mette Frederiksen.
Samtidig indgik Dansk Folkeparti flere forlig sammen med rød blok bag ryggen på den blå trekløver regering.
Herudover havde Kristian Thulesen Dahl, meget morskab med at drille og udstille Anders Samuelsen og LA .
Alt i alt var modstanden fra regeringens blå støtter næsten større end fra rød blok.
Da valget nærmede sig efter knap 4 år hvor jagten på den af Lars Løkke ledede blå regering havde været både brutal og uskøn,samt der var ingen loyalitet fra Dansk Folkepartis side over for regeringen..
Lars løkke var derfor var kommet til den erkendelse at han ikke sammen med den blå blok kunne vinde valget..
mandag den 9. september 2019
Kontanthjælp ikke er fast arbejde det bliver helt glemt i debatten og børnene smides ind under bussen, I stedet for at få løst de udfordringer der gør kontanthjælp nødvendig
Regeringens nye midlertidige børnetilskud og hvordan kommunen i dag behandler personer på kontanthjælp.
Lige nu tales der meget om det ekstra tillæg som rød blok vil yde til børnefamilier,
Kontanthjælp ikke er fast arbejde det bliver helt glemt i debatten og børnene smides ind under bussen,
I stedet for at få løst de udfordringer der gør kontanthjælp nødvendig, har lige set en der har været på kontanthjælp i 20 år
Hvor er de dygtige socialrådgivere.?
Ea Green Larsen vil nu med regeringens nye midlertidige børnetilskud få 1.600 kr. mere om måneden.
jeg har ingen lyst eller vilje til at dømme om det er berettiget.
Men er sikker på at de 63 % af anden etnisk herkomst der er med i puljen som vil modtage dette beløb,
Naturligvis vil videreformidle denne oplysning til deres familier i hjemlandet.
Om det vil sætte tanker i gang vil tiden vise.
Men vi har en stor udfordring i Danmark når der findes personer som har været på kontanthjælp i 20 år.
Ea Green Larsen oplyser,
At hun fredag har modtaget en mail fra kommunen om,
At hendes sag nu er visiteret til forelæggelse for rehabiliteringsteamet i Vordingborg Kommune.
Det betyder formentlig, at hun nu efter lang tids venten er tættere på det fleksjob, hun drømmer om.
»Jeg har forsøgt utallige gange at tage en uddannelse eller et arbejde på ordinære vilkår,
Men har knækket nakken efter kort tid og kommet tilbage på kontanthjælp med endnu et nederlag i bagagen.«
Siger Ea Green Larsen.
Det er efter min opfattelse systemet der har fejlet og jeg forstår ikke at de veluddannede socialrådgivere ikke for længst har løst denne udfordring.
Det er helt urimeligt at Ea Green Larsen skal vente i 20 år for at blive udredt.
Retfærdigvis har jeg kun mine oplysninger fra Ea Green Larsen via artikel i Berlingske og af gode grunde kan kommunen ikke give oplysninger om personsager,
Men jeg vil hævde at kommunen er den stærke part og burde for mange år siden have løst denne udfordring.
Pelle Dragsted kommer med mange angreb på den såkaldte højrefløj,
Samt postulater om hvad den enkelte er forpligtiget til,
Men mange af de 98 kommuner følger ikke sagerne op og det er medvirkende til at der er fokus på virkningerne og ikke årsagerne.
Men efter min opfattelse løses denne udfordring ikke med penge,
Men i hver enkelt sag er det årsagerne der skal udredes og ikke virkningerne.
I henhold til grundlovens § 75 Stk. 2.:
Denne del af § 75 har større praktisk betydning end stk. 1. Den siger nemlig, at enhver, der ikke kan forsørge sig selv, skal have hjælp af det offentlige.
Men det betyder ikke nødvendigvis at man skal kunne opretholde en levestandard på linje med de personer der arbejder
Grundlovens § 75
Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.
Kommentar:
Stk. 1. Grundloven fastslår, at enhver borger, der kan arbejde, skal have mulighed for det på rimelige vilkår. Hvis det altså kan lade sig gøre. Den sidste sætning er vigtig. Den betyder nemlig, at en arbejdsløs ikke kan kræve at få et arbejde med henvisning til grundloven. Stk. 1 er ikke en bestemmelse, der i sig selv giver borgerne rettigheder. Den har ingen direkte virkning. Man kan sammenligne den med en politisk formålsbestemmelse, der fortæller, hvad Folketinget skal arbejde hen imod.
Stk. 2. Denne del af § 75 har større praktisk betydning end stk. 1. Den siger nemlig, at enhver, der ikke kan forsørge sig selv, skal have hjælp af det offentlige. Inden det offentlige træder til, skal den enkelte have udnyttet sine egne muligheder. Det kan være gennem at arbejde eller ved at bruge sin formue. Men der kan også være tale om, at andre har en forsørgelsespligt.
Børn har ikke pligt til at forsørge deres forældre. Og forældre har ikke pligt til at forsørge børn over 18 år. Den offentlige hjælp er fastsat i sociallovgivningen.
Stk. 2. siger ikke noget præcist om, hvem der har ret til offentlig hjælp. Men skiftende love har bestemt, at det er ‘enhver, der opholder sig lovligt her i landet’. Det står også i de seneste sociallove: lov om social service og lov om aktiv socialpolitik. Borgere, der er fyldt 18 år, har krav på hjælp. Og det har udlændinge også, da grundloven ikke kræver, at folk skal være danske statsborgere for at få hjælp. Studerende er tilmeldt en uddannelse og står derfor ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor har studerende som regel ikke krav på hjælp.
https://www.ft.dk/.../mingrundlov/min-grundlov/kapitel-8
Ea Green Larsen har været på kontanthjælp stort set hele sit voksne liv, og hun mener, at det er godt, at hendes ydelse bliver sat op med 1.600 kr., så hendes børn ikke skal lide afsavn.
https://www.berlingske.dk/.../ea-green-larsen-har-vaeret...
https://jyllands-posten.dk/.../nyt-boernetilskud-gaar.../
https://www.berlingske.dk/.../rockwool-fonden-enlige...
Lige nu tales der meget om det ekstra tillæg som rød blok vil yde til børnefamilier,
Kontanthjælp ikke er fast arbejde det bliver helt glemt i debatten og børnene smides ind under bussen,
I stedet for at få løst de udfordringer der gør kontanthjælp nødvendig, har lige set en der har været på kontanthjælp i 20 år
Hvor er de dygtige socialrådgivere.?
Ea Green Larsen vil nu med regeringens nye midlertidige børnetilskud få 1.600 kr. mere om måneden.
jeg har ingen lyst eller vilje til at dømme om det er berettiget.
Men er sikker på at de 63 % af anden etnisk herkomst der er med i puljen som vil modtage dette beløb,
Naturligvis vil videreformidle denne oplysning til deres familier i hjemlandet.
Om det vil sætte tanker i gang vil tiden vise.
Men vi har en stor udfordring i Danmark når der findes personer som har været på kontanthjælp i 20 år.
Ea Green Larsen oplyser,
At hun fredag har modtaget en mail fra kommunen om,
At hendes sag nu er visiteret til forelæggelse for rehabiliteringsteamet i Vordingborg Kommune.
Det betyder formentlig, at hun nu efter lang tids venten er tættere på det fleksjob, hun drømmer om.
»Jeg har forsøgt utallige gange at tage en uddannelse eller et arbejde på ordinære vilkår,
Men har knækket nakken efter kort tid og kommet tilbage på kontanthjælp med endnu et nederlag i bagagen.«
Siger Ea Green Larsen.
Det er efter min opfattelse systemet der har fejlet og jeg forstår ikke at de veluddannede socialrådgivere ikke for længst har løst denne udfordring.
Det er helt urimeligt at Ea Green Larsen skal vente i 20 år for at blive udredt.
Retfærdigvis har jeg kun mine oplysninger fra Ea Green Larsen via artikel i Berlingske og af gode grunde kan kommunen ikke give oplysninger om personsager,
Men jeg vil hævde at kommunen er den stærke part og burde for mange år siden have løst denne udfordring.
Pelle Dragsted kommer med mange angreb på den såkaldte højrefløj,
Samt postulater om hvad den enkelte er forpligtiget til,
Men mange af de 98 kommuner følger ikke sagerne op og det er medvirkende til at der er fokus på virkningerne og ikke årsagerne.
Men efter min opfattelse løses denne udfordring ikke med penge,
Men i hver enkelt sag er det årsagerne der skal udredes og ikke virkningerne.
I henhold til grundlovens § 75 Stk. 2.:
Denne del af § 75 har større praktisk betydning end stk. 1. Den siger nemlig, at enhver, der ikke kan forsørge sig selv, skal have hjælp af det offentlige.
Men det betyder ikke nødvendigvis at man skal kunne opretholde en levestandard på linje med de personer der arbejder
Grundlovens § 75
Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.
Kommentar:
Stk. 1. Grundloven fastslår, at enhver borger, der kan arbejde, skal have mulighed for det på rimelige vilkår. Hvis det altså kan lade sig gøre. Den sidste sætning er vigtig. Den betyder nemlig, at en arbejdsløs ikke kan kræve at få et arbejde med henvisning til grundloven. Stk. 1 er ikke en bestemmelse, der i sig selv giver borgerne rettigheder. Den har ingen direkte virkning. Man kan sammenligne den med en politisk formålsbestemmelse, der fortæller, hvad Folketinget skal arbejde hen imod.
Stk. 2. Denne del af § 75 har større praktisk betydning end stk. 1. Den siger nemlig, at enhver, der ikke kan forsørge sig selv, skal have hjælp af det offentlige. Inden det offentlige træder til, skal den enkelte have udnyttet sine egne muligheder. Det kan være gennem at arbejde eller ved at bruge sin formue. Men der kan også være tale om, at andre har en forsørgelsespligt.
Børn har ikke pligt til at forsørge deres forældre. Og forældre har ikke pligt til at forsørge børn over 18 år. Den offentlige hjælp er fastsat i sociallovgivningen.
Stk. 2. siger ikke noget præcist om, hvem der har ret til offentlig hjælp. Men skiftende love har bestemt, at det er ‘enhver, der opholder sig lovligt her i landet’. Det står også i de seneste sociallove: lov om social service og lov om aktiv socialpolitik. Borgere, der er fyldt 18 år, har krav på hjælp. Og det har udlændinge også, da grundloven ikke kræver, at folk skal være danske statsborgere for at få hjælp. Studerende er tilmeldt en uddannelse og står derfor ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor har studerende som regel ikke krav på hjælp.
https://www.ft.dk/.../mingrundlov/min-grundlov/kapitel-8
Ea Green Larsen har været på kontanthjælp stort set hele sit voksne liv, og hun mener, at det er godt, at hendes ydelse bliver sat op med 1.600 kr., så hendes børn ikke skal lide afsavn.
https://www.berlingske.dk/.../ea-green-larsen-har-vaeret...
https://jyllands-posten.dk/.../nyt-boernetilskud-gaar.../
https://www.berlingske.dk/.../rockwool-fonden-enlige...
Abonner på:
Opslag (Atom)



