Kontanthjælp ikke er fast arbejde det bliver helt glemt i debatten og børnene smides ind under bussen, I stedet for at få løst de udfordringer der gør kontanthjælp nødvendig

Regeringens nye midlertidige børnetilskud og hvordan kommunen i dag behandler personer på kontanthjælp.

Lige nu tales der meget om det ekstra tillæg som rød blok vil yde til børnefamilier,

Kontanthjælp ikke er fast arbejde det bliver helt glemt i debatten og børnene smides ind under bussen,
I stedet for at få løst de udfordringer der gør kontanthjælp nødvendig, har lige set en der har været på kontanthjælp i 20 år
Hvor er de dygtige socialrådgivere.?

Ea Green Larsen vil nu med regeringens nye midlertidige børnetilskud få 1.600 kr. mere om måneden.

jeg har ingen lyst eller vilje til at dømme om det er berettiget.

Men er sikker på at de 63 % af anden etnisk herkomst der er med i puljen som vil modtage dette beløb,
Naturligvis vil videreformidle denne oplysning til deres familier i hjemlandet.
Om det vil sætte tanker i gang vil tiden vise.

Men vi har en stor udfordring i Danmark når der findes personer som har været på kontanthjælp i 20 år.

Ea Green Larsen oplyser,
At hun fredag har modtaget en mail fra kommunen om,
At hendes sag nu er visiteret til forelæggelse for rehabiliteringsteamet i Vordingborg Kommune.
Det betyder formentlig, at hun nu efter lang tids venten er tættere på det fleksjob, hun drømmer om.

»Jeg har forsøgt utallige gange at tage en uddannelse eller et arbejde på ordinære vilkår,
Men har knækket nakken efter kort tid og kommet tilbage på kontanthjælp med endnu et nederlag i bagagen.«
Siger Ea Green Larsen.

Det er efter min opfattelse systemet der har fejlet og jeg forstår ikke at de veluddannede socialrådgivere ikke for længst har løst denne udfordring.

Det er helt urimeligt at Ea Green Larsen skal vente i 20 år for at blive udredt.

Retfærdigvis har jeg kun mine oplysninger fra Ea Green Larsen via artikel i Berlingske og af gode grunde kan kommunen ikke give oplysninger om personsager,
Men jeg vil hævde at kommunen er den stærke part og burde for mange år siden have løst denne udfordring.

Pelle Dragsted  kommer med mange angreb på den såkaldte højrefløj,
Samt postulater om hvad den enkelte er forpligtiget til,
Men mange af de 98 kommuner følger ikke sagerne op og det er medvirkende til at der er fokus på virkningerne og ikke årsagerne.

Men efter min opfattelse løses denne udfordring ikke med penge,
Men i hver enkelt sag er det årsagerne der skal udredes og ikke virkningerne.

I henhold til grundlovens § 75 Stk. 2.:
Denne del af § 75 har større praktisk betydning end stk. 1. Den siger nemlig, at enhver, der ikke kan forsørge sig selv, skal have hjælp af det offentlige.

Men det betyder ikke nødvendigvis at man skal kunne opretholde en levestandard på linje med de personer der arbejder

Grundlovens § 75

Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.

Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

Kommentar:
Stk. 1. Grundloven fastslår, at enhver borger, der kan arbejde, skal have mulighed for det på rimelige vilkår. Hvis det altså kan lade sig gøre. Den sidste sætning er vigtig. Den betyder nemlig, at en arbejdsløs ikke kan kræve at få et arbejde med henvisning til grundloven. Stk. 1 er ikke en bestemmelse, der i sig selv giver borgerne rettigheder. Den har ingen direkte virkning. Man kan sammenligne den med en politisk formålsbestemmelse, der fortæller, hvad Folketinget skal arbejde hen imod.

Stk. 2. Denne del af § 75 har større praktisk betydning end stk. 1. Den siger nemlig, at enhver, der ikke kan forsørge sig selv, skal have hjælp af det offentlige. Inden det offentlige træder til, skal den enkelte have udnyttet sine egne muligheder. Det kan være gennem at arbejde eller ved at bruge sin formue. Men der kan også være tale om, at andre har en forsørgelsespligt.

Børn har ikke pligt til at forsørge deres forældre. Og forældre har ikke pligt til at forsørge børn over 18 år. Den offentlige hjælp er fastsat i sociallovgivningen.

Stk. 2. siger ikke noget præcist om, hvem der har ret til offentlig hjælp. Men skiftende love har bestemt, at det er ‘enhver, der opholder sig lovligt her i landet’. Det står også i de seneste sociallove: lov om social service og lov om aktiv socialpolitik. Borgere, der er fyldt 18 år, har krav på hjælp. Og det har udlændinge også, da grundloven ikke kræver, at folk skal være danske statsborgere for at få hjælp. Studerende er tilmeldt en uddannelse og står derfor ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor har studerende som regel ikke krav på hjælp.

https://www.ft.dk/.../mingrundlov/min-grundlov/kapitel-8

Ea Green Larsen har været på kontanthjælp stort set hele sit voksne liv, og hun mener, at det er godt, at hendes ydelse bliver sat op med 1.600 kr., så hendes børn ikke skal lide afsavn.

https://www.berlingske.dk/.../ea-green-larsen-har-vaeret...

https://jyllands-posten.dk/.../nyt-boernetilskud-gaar.../

https://www.berlingske.dk/.../rockwool-fonden-enlige...