De borgerlige partier har tilsynladene brug for en syndebuk og nu har lederen af nye borgerlige meldt sig i rækken,det er nærmest patestisk..

Mange mener at det borgerlige projekt er dødt”

Der er lidt sandhed i det, men måske på en anden måde end journalister, kommentatorer og mandags trænere udtrykker det.

Det borgerlige projekt eksisterer nemlig ikke og har ikke på noget tidspunkt været en realitet.

Ved valget i 2015 var det er beskedent blå flertal hvis man tæller alle med og på det grundlag etablerede Lars Løkke en venstre mindretals regering,
Som fra start havde mere modvind fra den blå blok, end fra den røde blok.

Ja der var såmænd  en  enkelt der i forbindelse med landsbrugspakken havde sovet i timen og som af den grund følte sig kaldet til at vælte en venstre minister.

Dette kunne naturligvis ikke forsætte, så derfor etablerede Lars Løkke en  blå tre kløver regering for at få lidt ro på,
Men det følte DF sig ikke kaldet til at bakke op om.

Så i stedet indledte DF et tæt parløb med 3F og Mette Frederiksen.

Samtidig indgik DF flere forlig sammen med rød blok bag ryggen på den blå  trekløver regering.

Herudover så havde Anders Samuelsen set sig lun på at klatre i træer og føre krig med Kristian Thulesen Dahl.

Alt i alt var modstanden fra regeringens blå støtter næsten større end fra rød blok.

Da valget nærmede sig efter knap 4 år hvor jagten på den af Lars Løkke ledede blå regering havde været både brutal og uskøn.

Herudover er der de Nye borgerlige som har meldt sig i blå blok med en start melding der ligeså lidt begavet Som det DF & LA har præsteret,
Nemlig Danmark ud af internationale konventioner og Danmark ud af EU.

Det kan ingen politiker der vil danmark det godt tage alvorligt og Lars Løkke har naturligvis ikke tage dem til indtægt for en kommende  blå regering.

Nu går samme Pernille Vermund ud og proklamere at Lars Løkke er skyld i alle fortrædelighederne.

Det udsagn behøver ikke yderligere kommentarer.

Lars løkke var så derfor var kommet til den erkendelse at han ikke sammen med den blå blok kunne vinde valget burde være logik for perlehøns.

Nu bagefter valget er der en salig jammer over at Lars Løkke forsøgte en midtsøgende feberredning for at holde de rødeste socialister ude af ligningen.

(det har siden vist sig det ikke var en feberredning, men en kalkuleret overvejelse fra Lars Løkke der fremkom efter de fire år med kævl og obstruktion plus tilkomsten af stram kurs og nye borgerlige)

Men det var det eneste der var at gøre, og hvis den blå blok vil noget i fremtiden,

Må aktørerne indse at deres personlige parti markedsføring og stemme maksimering,

Må droppes hvis de røde socialister skal varpes ude af regerings kontorerne.

Rygterne går om fire millioner kr. og et nyt parti. Jeg er sikker på at Lars Løkke elsker Venstre så meget at han ikke starter et nyt parti. Hilsen fra medlem af Venstre i 48 år.

Lars Løkke Rasmussen er en af de dygtigske danske politikere i nyere tid, men til tider sin egen værste fjende,

Men en mand med meget stort engagement og store følelser, og en politisk karrierer igennem næsten fyrre år,

Med meget store resultater.

Der kan nævnes kommunalreformen, det udvidede frie sygehusvalg 2002 og 2007, kræft pakker og meget andet.

Men også afskaffelse af efter lønnen,

Hvis ikke det var sket ville Danmark været gået rabundus. 

Lars Løkke Rasmussen er også en sammensat person, der både kan vrisse og knurre,

En der til tider ikke havde den fornødne tålmodighed med de røde journalister.

Det har sat sig dybe spor og været medvirkende til at kongemordet blev til et karaktermord. 

Når alle får sundet sig og ser de sidste 35  dage hvor alt hvad der kunne krybe og gå i medierne beskæftigede sig med Lars Løkke Rasmussen,

Hvor næsten kun Løkkemodstanderene kunne komme til orde i presse og TV. 

Må konklusionen blive at den fik for megen gas og for lidt saglighed. 

Jeg har flere steder beskrevet hvordan en enøjet presse gik efter Lars Løkke Rasmussen.

Nu er det jo ikke sådan at Lars Løkke Rasmussen er en forfulgt uskyldighed,

Men flere af anklagerne er for hændelser der var sket i en anden tid.

Nogle hændelser var mindre ting, men som Lars Løkke Rasmussen havde svært ved at sluge.

Forholdet til Næstformanden har aldrig været godt og det var ikke et forhold der var bestemt af Kristian Jensen eller Lars Løkke Rasmussen,

Men noget der var bestemt af Anders Fogh Rasmussen, det kom aldrig til at fungerer. 

Men det der til sidst skubbede begge ud over kanten var Kristian Jensens konstante illoyalitet, 

Siden 2008. 

Det gjorde at mange i Venstres bagland sagde det må stoppes og det blev det,

Men ikke med demokratiske midler, men ved et simpelt baghold og prokurator trick.

Måden det blev gjort på er ikke i orden, men at baglandet og alle andre blev meget påvirket af den voldsomme shitstorm som stod i lys lue efter sommergruppemødet primo August og først blev dæmpet efter mødet i Brejning,er både forståelig og naturlig. 

Næstformanden stillede sig frem og tudede over at hans drøm om at blive Statsminister nu endelig var lagt død på grund af hans gentagne ganges  illoyalitet. 

Hvor imod Lars Løkke Rasmussen forlod Brejning uden farvel, men efterfølgende sendte farvel Tweet. 

Der har været mange gisninger om hvorfor"

Det er ikke nødvendigt at gætte efter så mange år som Venstres leder,

Blev Lars Løkke Rasmussen udsat for et veltilrettelagt karaktermord,

Gerningsmændene er forsvundet i tågen, imens hele Venstre bagland siger nu må vi videre. 

Men de 825.000 vælgere er blevet efterladt i den rygende ruinhob,men Løkkehadere, journalister,

Chefredaktører og alle andre vasker hænder. 

Rygterne går om fire millioner kr. og et nyt parti.

Jeg er sikker på at Lars Løkke elsker Venstre så meget at han ikke starter et nyt parti.

Medlem af Venstre i 48 år.

Med i dansk erhvervsliv siden 1965 de 29 år som direktør i DSV.

Leif Tullberg.

Venstres landsmøde er Venstres formelle øverste myndighed,

Men man kan tvivle på legitimiteten i denne situation,
Hvor forretningsudvalget har kuppet Hovedbestyrelsen.

Det betyder at det som landsmødet skal tage stilling til er er et  færdigtygget projekt leveret af forretningsudvalget,
Som ikke har været igennem en almindelig debat i hovedbestyrelsen.

Men de 825.000 vælgere har talt,
Vælgere som har være fuld bekendt Lars Løkke Rasmussens  historik,
Som har været fuldt oplyst om forslaget om en S/V regering.

Men alligevel har vælgerne valgt Lars Løkke Rasmussen og  Venstre til”

Det er en gammelkendt sandhed, at man ikke skal regne med at få venner i politik. Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen var aldrig venner.

KASPER KILDEGAARD

Politisk korrespondent

Det er en gammelkendt sandhed, at man ikke skal regne med at få venner i politik. Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen var aldrig venner.

Men de endte som hinandens skæbne.

Lørdag 31. august anno 2019 stod det endegyldigt klart, at det aldrig lod sig gøre for den ene at slippe af med den anden.

Den ene gik i tårer. Den anden gik i bitterhed. Og ingen af dem gjorde forlorne forsøg på at hælde glasur over situationen.

Alligevel kunne alle se, hvad det var for noget: En voldsom magtkamp, hvor det onde blod flød overalt i partiets årer. Og hvor to politiske livsværker endte med at blive knust for åbent tæppe.

Gammelt uvenskab ruster aldrig

Historien om Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensens dysfunktionelle parløb vil stå tilbage som en historie præget af modsætninger.

De var næsten så forskellige, som de kunne være, men de drømte begge om det samme, hvilket bragte dem på kollisionskurs så mange gange, at det til sidst kunne være nok for deres omgivelser.

I virkeligheden begyndte det allerede, før det for alvor begyndte.

Allerede mens Anders Fogh Rasmussen endnu var Venstres ubestridte formand, og Kristian Jensen stadig kun var tredje trin i den årtier lange arvefølge, som Fogh troede, at han kunne lægge, kom Løkke og Jensen på kant med hinanden.

Det var under Løkkes bilagssag i 2008, hvor det blev afdækket, at han havde brugt skatteydernes penge til sit eget forbrug af cigaretter, kaffe og andre af livets fornøjeligheder, og hvor Kristian Jensen så sit snit til at agere.

KRISTIAN JENSEN OM LARS LØKKES BILAGSSAG I 2008

»Hvis det var mine egne penge, ville jeg så have brugt pengene på at sidde oppe foran på business? Nej, det ville jeg ikke«

Indadtil begyndte han at ventilere spørgsmålet, om det overhovedet var det rigtige at have Løkke som kronprins, eller det smarte var at droppe dette?

Udadtil optrådte Kristian Jensen som en mand med styr på både helbred og liv. Og han fortalte i et interview med Ekstra Bladet gerne om, hvordan han personligt gik til det at have betroet ansvar i et samfund.

»Grundlæggende skal man stille sig to spørgsmål. Hvis det var dine egne penge, ville du så betale for det? Og kan det her holde til at komme på forsiden af Ekstra Bladet? Så er man på den sikre side,« som han sagde.

I samme interview fortalte Kristian Jensen om, hvordan han som skatteminister ligesom sine medarbejderne konsekvent holdt sig fra de forreste sæder og den ekstra benplads, når de i embeds medfør fløj for skatteyderpenge:

»Det er praktisk. Og igen: Hvis det var mine egne penge, ville jeg så have brugt pengene på at sidde oppe foran på business? Nej, det ville jeg ikke.«

Lars Løkke Rasmussen var rasende over, hvad han opfattede som Kristian Jensens forsøg på ikke bare at positionere sig i et magtspil, men på simpelthen at gøre sig til en bedre og mere moralsk og værdig folkevalgt.

En følelse, som Løkke aldrig glemte. Og som han tog med sig, da han vanen tro overlevede stormen og blev statsminister.

Et af de første større magtgreb, Løkke foretog, var at fyre Jensen – hans nye næstformand – som skatteminister for i stedet at gøre ham til gruppeformand. En beslutning, han traf uden at drøfte den med Jensen.

I mange år derefter var ingen i tvivl om, at Løkke og Jensen ikke nærede høje tanker om hinanden. Og det tog som journalist aldrig meget mere end et par hurtige opringninger at få dette forhold bekræftet.

Fra Jensen-lejren lød det, at Løkke var en sjuft, en sjuskemager, en egenrådig tyran, en politisk zigzag-mester.

Fra Løkke-lejren lød det, at Jensen var udygtig, uden boldøje, ukarismatisk og i øvrigt så utålmodig efter at blive Venstre-høvding, at det bar på en fæl stank af illoyalitet.

Hver gang, den ene var i problemer, fornemmede man tydeligt skadefryden i den anden lejr. Også selv om det i princippet var noget, der kunne være til skade for partiet.

Eksplosionen i 2014

Alligevel formåede de to at holde uvenskabet på forholdsvist lavt blus, indtil det i 2014 eksploderede med den såkaldte tøjsag, hvor det blev afsløret, at Løkke for partiets midler havde ladet sig ekvipere for en formue.

I Løkke-lejren undrede man sig såre over, hvordan bilagene mon havde fundet vej til Ekstra Bladet, og man havde bestemt også en teori.

I Jensen-lejren så man sit snit til en gang for alle at få taget livet af den gamle fjende. Baglandet blev kimet ned, og der blev mobiliseret et oprør, som Jensen personligt dirigerede, og som var lige ved at lykkes.

Indtil de to Venstre-kamphaner stimlede sammen i en kælder og indgik en aftale, der afblæste oprøret. Hvad de to helt præcist aftalte den dag, er aldrig blevet afsløret, men det står klart, at det ikke afgjorde striden.

Allerede i dagene derefter fornemmede man som journalist, at de ganske vist var enige, men at forløbet kun havde bidraget til at reducere den indbyrdes tillid og respekt i endnu højere grad.

November 2016, da Lars Løkke dannede trekløverregeringen med Liberal Alliance og de Konservative. Foto: Thomas Lekfeldt.

Personerne, der ville Lars Løkke Rasmussen det godt, opfattede Kristian Jensen som en tredobbelt- usling; først kaster han sig ud i et forsøg på et kongemord, der kan splitte partiet i årtier, dernæst strækker han våben for så alligevel offentligt at bedyre, at han kunne have slået Lars Løkke i et kampvalg.

Personerne, der ville Kristian Jensen det godt, følte sig overbeviste i det, de siden har set Løkke som; en mand, der vil gøre alt for sin magt, og som den dag i 2014 viste sig parat til – præcis som den gale konge i »Game of Thrones« – at brænde hele riget ned, hvis ikke han selv kunne sidde på jerntronen.

Uanset hvad står det klart, at man dér fik etableret en prisme, som det meste sidenhen er blevet tolket igennem. Hver eneste gang, Løkke foretog en udnævnelse, forfremmelse eller degradering, blev det tolket som led i de problemer, han havde haft i forhold til Kristian Jensen.

Og det blev det ofte med modstridende konklusion.

Eksempelvis lød en tolkning, at Kristian Jensen i 2015 ikke – som ønsket – blev finansminister, men i stedet udenrigsminister, fordi Løkke ikke stolede på hans evne til at drive butikken Danmark, og fordi han ville sende sin modkandidat ud af landet, så andre altimens kunne manøvrere hjemme i Danmark.

Kun lidt mere end et år senere, da Kristian Jensen blev udnævnt til finansminister, og da faste Løkke-støtter betalte en høj pris – både Claus Hjort Frederiksen, Søren Pind, Troels Lund Poulsen og Peter Christensen mistede deres ministerposter – lød udlægningen, at Løkke åbenbart var klar til at gøre hvad som helst for at sikre, at Jensen skulle være den næste formand for partiet.

Fortolket blev det også, at der – kort efter Venstre-regeringens tiltræden – begyndte at opstå en række læk fra regeringens inderste. Blandt andet kunne medier berette om uenigheder mellem Jensen og Løkke på regeringsmøder om både grænsekontrollen og den såkaldte smykkelov i de uger og måneder, hvor der gik hul på Europa, og hvor flygtninge og migranter i tusindtal strømmede til og op gennem Danmark.

Selv det interne forløb omkring etableringen af noget så kedeligt som et udvalg, der skulle bekæmpe overimplementering af EU-regler, blev tolket som et mindre magtopgør, efter at Troels Lund Poulsens erhvervsministerium og Kristian Jensens udenrigsministerium havde været voldsomt på kant.

Måske var det hele – i hvert fald noget af det – bare tankespind. Men det viser, hvad der skete, da man i 2014 åbnede for sluserne og kløvede partiet i fløje. Og hvor svært det kan være at slippe af med den slags.

Da Jensen rykkede på sig

Noget tyder også på, at aftalen fra kælderen kunne have været klarere formuleret. Eller at den ene af parterne – eller begge – sidenhen har valgt at fortolke den yderst kreativt og for egen vindings skyld.

I hvert fald har Løkke givet udtryk for, at det delte formandskab er en myte, og derfor fandt han hverken anledning til at drøfte udvidelsen af den smalle Venstre-regering i 2016 eller meldingen om en SV-regering i 2019 med Jensen på forhånd.

Kristian Jensen mener derimod, at eksempler som disse viser, at Løkke aldrig levede op til den aftale, de indgik med hinanden.

Længe håbede næstformanden dog, at det ikke for alvor betød noget. Hans analyse var, at Løkke ville trække sig efter valget i 2019 – eller finde sig noget andet og overlade roret til Jensen.

Venstres sommergruppemøde i august 2019 skulle vise sig at blive skæbnesvangert for både Lars Løkke Rsmussen og Kristian Jensen. Foto: Mads Claus Rasmussen.

En analyse, der blev bestyrket af, at Løkke var aldeles fraværende gennem hele sommerferien, hvor de to stort set ikke udvekslede et ord. Og hvor Kristian Jensen derfor forsøgte at sætte sig på partiet og udfylde det magtvakuum, der var opstået.

Først ved at forsøge at tage magten i partiet med fordelingen af magtposter i gruppen.

Dernæst ved at give et stort interview til Berlingske, hvori han udfordrede Løkkes strategi fra valgkampen.

Problemet var i den forbindelse, at Løkke i sin sommerstilhed havde besluttet sig for at blive. Og at netop dét interview kunne blive hans vej til at slippe af med sin næstformand, fordi denne næstformand netop havde kompromitteret noget af det, der stod stærkest i opfattelsen af ham; loyaliteten over for partiet.

For Løkke blev resultatet, at rekylen fra den riffel, han på partiets sommergruppemøde affyrede mod Jensen, slog ham selv i gulvet. Fordi det stod klart i partiet, at de to aldrig kunne få det til at fungere.

Dermed begyndte det også at åbenbare sig, at de to – som gennem årene har haft så meget mod hinanden – pludselig stod med et skæbnefællesskab. Uvenskabet havde smedet dem så tæt sammen, at man ikke kunne bryde formandskabet op uden at ødelægge begge halvdele.

Dette blev også enden på historien, da Jensen fredag aften rejste sig på partiets møde i forretningsudvalget med en tale direkte til Løkke: Hvis du trækker dig, så gør jeg det samme – ellers udfordrer jeg dig til et kampvalg.

Det siges, at man skal holde sine venner tæt, men sine fjender endnu tættere.

Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen holdt hinanden så tæt, at de endte med at falde sammen.

Den kommende tid skal nu vise, hvor lange skygger deres kampe vil kaste i Venstre.

Kasper Kildegaard er Berlingskes politiske korrespondent.

Efter min opfattelse bekræfter det min opfattelse at Kongemorderen har spillet ind i et oprør som bunder i meget andet, men som kostede Lars Løkke Rasmussen hans formands post,trods af 40.000 personlige stemmer og 825.000 til Venstre.

Oprørene har indtaget kommando broen i Venstre

En hård kerne af københavnerhadere har indtaget kommandobroen i Venstre,

Vi ved ikke meget om hvem de er og hvem der har strikket kongemordet sammen,
Men vi ved der er tætte forbindelser til Venstres næstformand.

Hvis Venstre skal videre kan det ikke nytte at lægge låg på, vi må vide hvem der har ført kniven og hvem der nu bestemmer i venstre”

Lige nu har meget få personer sat Venstres demokrati ud af kraft, mange hovedbestyrelses medlemmer føler sig kuppet.

Venstre fik 825.000 stemmer ved det sidste valg,det trumfer alt.

Hvem ejer Venstre et det den hårde jyske kerne?

Eller er det Vælgerne.

Nu er hykleriet og skamrosen af de afgåede ledere startet, men de fleste har nu øjnene rettet mod den nye leder.

Konge-mordet som har været flere år under vejs er nu effektueret og kongemorderen er nu i gang med at vaske hænder, sammen med den blodtørstige presse.

Venstres organisatoriske bagland har ikke kunne stå for presset og lade sig vildføre af Venstre organisatoriske bagland i Midtjylland som er Kristian Jensen kerne land.

Efter de i Midtjylland har set at Kristian Jensen ikke på noget tidspunkt ville kunne opnå valg til formand, på grund af han eklatante fejlvurderinger og håbløse udmeldinger,

Har umulig gjort at Kristian Jensen bliver formand for Venstre.

Siden primo august hvor Kristian Jensen kom med sin famøse udmelding i Berlingske som totalt underløber Lars Løkke Rasmussen,

Dette udvikler sig til en shitstorm af dimensioner, hvor de hardcore løkkehadere i pressekorpset suppleret med at næsten alle mediers redaktionelle ledere går

I offensiven for at få fjernet Lars Løkke Rasmussen.

Nu starter hykleriet og  skam rosen af de afgåede ledere,
Men sagens kerne er at Konge-mordet er foregået på en uværdig måde ved at forretningsudvalgets medlemmer, bruger et prokurator trick der af skærer   Lars Løkke Rasmussen

For at forklare sig over for Venstres øverste myndighed, nemlig de 850 delegerede på venstres landsmøde.

Vælgere i Venstre er konge”

Men de 825.000 stemmer er nu sat uden for indflydelse af intrigemagere gamle skuffede venstremedlemmer,

Samt et korps af tilhængere af Kristian Jensen ,
Som ifølge  Jørgen Winther med flere har arbejdet i det skjulte på et oprør mod Lars Løkke Rasmussen  siden februar måned 2019.

Hævn kævl og lysten til at bestemme er blevet den nye orden i Venstre.

Næsten hele den samlede presse, samt de blodtørstige Løkkehadere har nu nået deres mål.

Konge-mordet som udviklede sig til et veltilrettelagt karakter mord på Lars Løkke Rasmussen.

Er planlagt af en større gruppe fra Venstres bagland i Midtjylland,sammen med Kristian Jensen

Som har arbejdet med de planer igennem lang tid ifølge kilder tæt på gruppen.

Området er Kristian Jensens kerneland.

Ifølge  de tilgængelige oplysninger ville partiets forretningsudvalg afskære formanden fra at benytte Venstres organisation og sekretariat.

Lars Løkke Rasmussen trak sig lørdag formiddag som formand for Venstre. På grund af nye detaljer om de vilkår, han forinden blev præsenteret for.

Fredag aften afholdt Venstres Forretningsudvalg møde forud for partiets hovedbestyrelsesmøde.

Hårde forhandlinger mundede ud i en resolution, som grundlæggende havde to budskaber.

Det ene er kendt og gik på, at der den 21. september skulle indkaldes til et ekstraordinært landsmøde med kun to punkter på dagsordenen: Valg af formand og valg af næstformand.

Men derudover blev der desuden ifølge kilder tilføjet, at Venstres formand – altså Lars Løkke Rasmussen – i perioden frem mod det ekstraordinære landsmøde ikke måtte benytte sig af hverken Venstres sekretariat på Christiansborg eller Venstres organisation generelt.

Dette for at stille alle eventuelle formands-kandidater lige.

Påbuddet ville betyde, at hvis Løkke eksempelvis skulle til forhandlinger med regeringen i Finansministeriet kunne han ikke få foretaget beregninger af Venstres egne økonomer.

Skulle han holde en tale til et officielt arrangement, ville han ikke kunne få forfattet ord af partiets kommunikations folk.

For god ordens skyld består forretningsudvalget af hovedbestyrelses medlemmer, som også fremkom med tilsagnet fra de 44 hoved bestyrelsesmedlemmer der var parat til at underskrive indkaldelse med den formulering jeg nævner oppe i indlægget..

Betingelser der er helt ude i hampen til en Formand der er valgt af Venstres landsmøde som er Venstres øverste myndighed.


Mit sigte er ikke hævn, men et ønske om at få gjort rent bord så ikke de tidligere stridigheder bliver afløst af nye myter.

Efter weekenden har jeg været i kontakt med flere hovedbestyrelsesmedlemmer som føler sig kuppet.-oL

Medlem af Venstre i 48 år.

Leif Tullberg. 

https://www.berlingske.dk/politik/efter-magtkamp-paa-magtkamp-maatte-baade-loekke-og-jensen-gaa-i-taarer-og

Formueskat er tyveri ved højlys dag fra folk der har disponeret i henhold til gældene lovgivning og sparet op stedet for at bruge alle pengene nu straffes de på grund af SF

Med flere synes at dem der bruger alt hvad de tjener skal gå fri, men de sparsommelige skal straffes det er kommunistisk arvegods.

49,5 % af vælgerne i Danmark har valgt en rød retning,men ikke overgang til kommunisme.

Nemlig at brandbeskatte dem der arbejder meget og give flere pengene til dem der i forvejen får alle deres indtægter fra staten.

I Danmark er der Ca. 2.1 Mio personer på overførsel og Ca. 760.000 offentlige ansatte.

Alene til social sikring bruges 543 milliarder kr.

Alt det skal jo betales.

I Danmark opkræves Ca. 1100 milliarder i skatter og afgifter.

20% af de danske skatteydere betaler i dag Ca. 50 % af indkomstskatterne.

Det vil være klogt at forsøge at få mere for pengene.

God ledelse og købmands-skab, før man griber til at hæve skatterne, som  for øvrigt har mange bivirkninger.

https://cepos.dk/artikler/roed-bloks-4-partier-foreslaar-skattestigninger-paa-mellem-2-og-37-mia-kr/?fbclid=IwAR1FXHQ7rM-nT7Cc-xsA5zhubYogq60PtZW1Wk_MQ2lu1oTu89kUW1lQeuI