Opråb fra Venstres bagland"800.000 vælgere har givet Venstre og Lars Løkke mandat" til at føre den foreslåede politik hen over midten”

Mange mener at det borgerlige projekt er dødt”

Der er lidt sandhed i det, men måske på en anden måde end journalister, kommentatorer og mandags trænere udtrykker det.

Det borgerlige projekt eksisterer nemlig ikke og har ikke på noget tidspunkt været en realitet.

Ved valget i 2015 var det er beskedent blå flertal hvis man tæller alle med og på det grundlag etablerede Lars Løkke en venstre mindretals regering,
Som fra start havde mere modvind fra den blå blok, end fra den røde blok.

Ja der var såmænd  en  enkelt der i forbindelse med landsbrugspakken havde sovet i timen og som af den grund følte sig kaldet til at vælte en venstre minister.

Dette kunne naturligvis ikke forsætte, så derfor etablerede Lars Løkke en  blå tre kløver regering for at få lidt ro på,
Men det følte DF sig ikke kaldet til at bakke op om.

Så i stedet indledte DF et tæt parløb med 3F og Mette Frederiksen.

Samtidig indgik DF flere forlig sammen med rød blok bag ryggen på den blå  trekløver regering.

Herudover så havde Anders Samuelsen set sig lun på at klatre i træer og føre krig med Kristian Thulesen Dahl.

Alt i alt var modstanden fra regeringens blå støtter næsten større end fra rød blok.

Da valget nærmede sig efter knap 4 år hvor jagten på den af Lars Løkke ledede blå regering havde været både brutal og uskøn.

Lars løkke var så derfor var kommet til den erkendelse at han ikke sammen med den blå blok kunne vinde valget burde være logik for perlehøns.

Nu bagefter valget er der en salig jammer over at Lars Løkke forsøgte en midtsøgende feberredning for at holde de rødeste socialister ude af ligningen.

Men det var det eneste der var at gøre, og hvis den blå blok vil noget i fremtiden,
Må aktørerne indse at deres personlige parti markedsføring og stemme maksimering,

Må droppes hvis de røde socialister skal varpes ude af regerings kontorerne.

Dansk Folkeparti har let ved at udpege andre som skurke"men deres optræden nu er patetisk

Ved valget i 2015 var det er beskedent blå flertal hvis man tæller alle med og på det grundlag etablerede Lars Løkke en venstre mindretals regering,
Som fra start havde mere modvind fra Dansk Folkeparti med flere fra den blå blok, end fra den røde blok.

Dette kunne naturligvis ikke forsætte, så derfor etablerede Lars Løkke en  blå tre kløver regering.

Denne regering ville Dansk Folkeparti ikke være med i som Dansk Folkeparti sagde kunne de får mere indflydelse ved at stå uden for.

Men Dansk Folkeparti følte sig heller ikke kaldet til at bakke op om denne regering.

Så i stedet indledte Dansk Folkeparti et tæt parløb med 3F og Mette Frederiksen.

Samtidig indgik Dansk Folkeparti flere forlig sammen med rød blok bag ryggen på den blå  trekløver regering.

Herudover havde  Kristian Thulesen Dahl, meget morskab med at drille og udstille Anders Samuelsen og LA .

Alt i alt var modstanden fra regeringens blå støtter næsten større end fra rød blok.

Da valget nærmede sig efter knap 4 år hvor jagten på den af Lars Løkke ledede blå regering havde været både brutal og uskøn,samt der var ingen loyalitet fra Dansk Folkepartis side over for regeringen..

Lars løkke var derfor var kommet til den erkendelse at han ikke sammen med den blå blok kunne vinde valget..

At nu se Dansk Folkeparti  optræde  som den forurettede part er patetisk

Berufsverbot fra Kristian Weise, generalsekretær i Oxfam IBIS. Mod Lars Tvede som har boet i i Schweiz siden 1994.

Berufsverbot fra Kristian Weise, generalsekretær i Oxfam IBIS.

Mod Lars Tvede som har boet i i Schweiz siden 1994.

Uanset om man mener at det er et skattely, eller andet er det ikke forbudt at flytte til Schweiz,
Så længe han/man har opfyldt de danske skatteregler inden flytning.

(havelågebeskatning)
Jeg har ikke oplysninger om dette ikke skulle være tilfældet med Lars Tvede.

Hvis Kristian Weise, generalsekretær i Oxfam IBIS.Skulle have andre oplysninger vil jeg gerne høre om dette.

Hvis ikke det er tilfældet hvorfor så bruge skattely som stråmand for gemen misundelse ?

Lars Tvede er :

Cand.lact. fra Landbohøjskolen og civiløkonom fra CBS

Serieiværksætter og medstifter af venturekapital-firmaet Nordic Eye

Forfatter til 15 fagbøger, herunder »Det Kreative Samfund«, »Kriser, Krak og Kaviar«, »Gåsen med de Gyldne Æg« og »Børshandelens Psykologi«

Bosat i Schweiz siden 1994

Oxfam IBIs er en Socialistisk dæk organisation, som arbejder mod den frie bevægelighed for kapital og mennesker.

Formålet er at gøre alle fattige.

kopier og højreklik på link herunder så kommer du til den artikel som Kristian Weise bruger som udgangspunkt for hans angreb på Lars Tvede .

https://www.berlingske.dk/det-gode-liv/mangemillionaeren-lars-tvede-fremtiden-er-lys-og-det-nytter-ikke-at

På mødet på Lindenborg Kro Den 13-7-1976 stiftes DSV.

Børge Jakobsen var københavner-vognmand. Det var man ikke i tvivl om blandt de midtsjællandske vognmænd, der havde kørt for Rich. Frederiksens Vognmandsforretning. Der var en verden til forskel på Midtsjælland og København og en håndfast kulturkløft. Når der skulle males med den brede pensel, så mente de midtsjællandske vognmænd, at de chauffører og vognmænd, der var beskæftiget hos Børge Jakobsen, var lige lovligt kække. De gik for meget på kaffebar, bestilte for lidt, og deres lastbiler så lidt misligholdte og forsømte ud. Det kunne de sjællandske vognmænd hurtigt blive enige om. Nu da Hans Frederiksen og hans familie havde solgt vognmandsforretningen i Vejleby, skulle de pludselig til at samarbejde med københavnerne. Det var ikke helt godt.

Børge Jakobsen var i 1970’erne en af landets største vognmænd med godt og vel 100 egne lastbiler, og cirka samme antal hjælpevognmænd tjente deres brød hos ham. Han var kendt som en dygtig og erfaren vognmand, der var i bestyrelsen for diverse vognmandforeninger. Da han stoppede som aktiv vognmand, blev han æresmedlem af Kjøbenhavns Vognmandslaug og Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, som han selv havde været med til at stifte. Han havde et vindende væsen, men personaleledelse og information var ikke hans stærke side. Hans Frederiksens salg af virksomheden til Børge Jakobsen var foregået, uden medarbejdere og hjælpevognmænd havde fået nys om det. De blev informeret fredag den 2. juli 1976, og mandag var de ansat hos Børge Jakobsen. Mange var skuffede og indignerede over den mangelfulde information. Det var deres arbejde og levebrød, der blev handlet hen over hovedet på dem.

Teddy Mikkelsen, Gevninge, der var hjælpevognmand hos Rich. Frederiksens Vognmandsforretning, opdagede først, at salget var foregået, flere dage efter det havde fundet sted. Han kørte sten og grus til anlæg af Ballerupmotorvejen, da han en morgen undrede sig over, at rigtig mange af Børge Jakobsens lastbiler var på pladsen. »Nå, skal I til at køre for os?« spurgte Teddy Mikkelsen chaufførerne. »Nej, du kører for os nu. Ved du ikke det?« svarede de. Flere andre hjælpevognmænd fik besked om handlen på samme upersonlige måde.

De midtsjællandske vognmænd var forvirrede. Hvad skulle der nu ske, når de ikke længere skulle køre for Hans Frederiksen? Børge Jakobsen var tavs og henvendte sig ikke til dem. Ikke noget med at byde dem velkommen i forretningen med håb om godt samarbejde. I stedet valgte Børge Jakobsen allerede dagen efter salget at lade sine egne vognmænd tømme en større skibsleverance til en asfaltfabrik, en opgave som tidligere var blevet udført af Hans Frederiksens hjælpevognmænd. Nu udviklede forvirringen sig til dyb undren og frustration blandt de midtsjællandske vognmænd. Hvad skulle de nu leve af, når andre havde fået deres arbejde?

Børge Jakobsens bror Preben, der var ansvarlig for virksomhedens lastbiler og værksted, husker i dag tydeligt brødrenes strategi:

»Vi syntes, at vi havde en forpligtigelse over for de vognmænd, som vi havde samarbejdet med i mange år, og derfor fik de kørselsopgaverne, så Hans Frederiksens hjælpevognmænd kom i anden række.«

     *******

En af de midtsjællandske vognmænd, den slagfærdige, nu afdøde, Henning Petersen fra Herrestrup i Odsherred var frustreret over situationen, men han var ikke handlingslammet. Han ringede straks til Christian Thøgersen, der havde været både bogholder og kørselsleder hos Rich. Frederiksens Vognmandsforretning. Thøgersen var lige så overrasket over salget som alle andre, men som den eneste medarbejder fortsatte han med at arbejde for Hans Frederiksen, hvor han blandt andet skulle stå for administrative opgaver og skødeskrivning for det stigende antal huse, som Hans Frederiksens købte og solgte videre med stor fortjeneste.

Henning Petersen beklagede i en flere timer lang telefonsamtale sin nød over den situation, vognmændene var bragt i og spurgte Christen Thøgersen, om han ville styre et kørselssamarbejde mellem vognmændene. Svaret var et klart nej. »Jeg er ikke i stand til at sælge og kan ikke skaffe jer kørsel,« sagde han. I stedet foreslog Christen Thøgersen Leif Tullberg. Han kunne sælge og havde det nødvendige drive, mente Thøgersen. Hans kendskab til Leif Tullberg var skabt gennem dennes gang i vognmandsforretningen i Vejleby og ved private sammenkomster.

»Nej, uha!« var den umiddelbare reaktion hos Henning Petersen. »Han har jo bevist, at han ikke kan drive forretning. Han løber med kassen. Det skal vi ikke have noget af.«

»Han kan da ikke løbe med noget, I ikke har. Giv ham dog en chance og lad det komme an på en prøve. Når I får penge i kassen, kan I jo altid holde lidt ekstra øje med ham,« var Christian Thøgersens svar.

Henning Petersen var ikke overbevist og fortsatte sin søgen efter en løsning på vognmændenes problem. Han gik til Hans Frederiksens tidligere markmand Frank Rosner Christensen. Han var nu ansat hos Børge Jakobsen og havde som markmand en god berøring med alle større arbejdspladser på Sjælland, hvor der var entreprenørarbejde, som krævede lastbiltransporter. En markmand førte tilsyn med vognmandens lastbiler på pladserne, servicerede kunderne og gav tilbud på kørselsopgaver. Han måtte havde fingeren på pulsen, mente Henning Petersen. Og måske kunne han pege på en person, som kunne hjælpe de rådvilde vognmænd med at skaffe noget kørsel.

Frank Rosner Christensen var ikke i tvivl om, hvem det kunne være. ’Leif Tullberg’, lød svaret. Han og Tullberg havde begge løst markopgaver for Rich. Frederiksens Vognmandsforretning, og i den sammenhæng havde Leif Tullberg vist handlekraft og lederegenskaber, der havde imponeret Frank Rosner Christensen. Pilen blev ved med at pege på Leif Tullberg, og Henning Petersen planlagde at besøge ham.

   *******

I mellemtiden var Leif Tullberg kommet hjem fra bilferie. Den var blevet kort. Efter 3-4 dage havde han rutinemæssigt ringet hjem til Hans Frederiksen for at høre, hvordan landet lå.

»Du må komme hjem. Det hele er noget forfærdeligt rod,« lød beskeden fra en oprevet Hans Frederiksen. Vognmændene rendte ham på døren i forvirring over situationen. De havde ikke noget at køre med, efter Hans Frederiksen havde solgt sin forretning. Leif Tullberg havde resolut vendt Mercedes’en i Tyskland og sat kurs mod Danmark. Dot var ærgerlig, men måtte følge med hjem.

Da Tullberg kom hjem, satte Hans Frederiksen ham ind i problemerne. Leif Tullbergs resolutte beslutning afspejler magtforholdet i venskabet. Hans Frederiksen er sikker på sin autoritet og kalder Leif Tullberg hjem fra en længe tiltrængt ferie. Hans Frederiksen havde det mentale overtag, alle pengene og magten. Leif Tullberg havde konkursen, usikkerheden for fremtiden og et "lillebror-kompleks" i forhold til Hans Frederiksen. Leif Tullbergs forhold til Hans Frederiksen skulle ændre sig gradvist i takt med, at storebror-rollen krakelerede, og i den sammenhæng kom Kurt Larsen til at spille en ikke ubetydelig rolle.

Inden længe bankede det på døren hos Leif Tullberg på Egevej i Skuldelev. Udenfor stod den store, hærdebrede vognmand Henning Petersen. De to havde kun flygtigt mødt hinanden, men de faldt snart i hak. De var begge resultatorienterede og hurtige til at sætte handling bag ordene. Henning Petersens idé om at samle udvalgte midtsjællandske vognmænd i et samarbejde tiltalte Leif Tullberg. Han er muligvis også blevet smigret over, at netop han var udvalgt til at stå i spidsen for dette nye samarbejde mellem vognmændene. Han havde dog visse betingelser, belært af sine egne erfaringer som vognmand. Vognmændene skulle eje virksomheden, forretningen skulle ikke eje lastbiler, og pengene skulle være i kassen, før de blev givet ud. Denne forretningsfilosofi blev hurtigt accepteret og blev de første mange år det bærende forretningsprincip, der banede vejen for virksomhedens succes.

Er nogen i tvivl om, hvem der fik idéen til DSV, så må æren tilskrives vognmand Henning Petersen hjulpet på vej af Christian Thøgersen og Frank Rosner Christensen, mens arkitekten bag forretningskonceptet var Leif Tullberg.

*******

Leif Tullberg og Henning Petersen blev enige om at indkalde til et stiftende møde tirsdag den 13. juli 1976 på Lindenborg Kro ved Roskilde for de vognmænd, som måtte være interesseret i et kørselssamarbejde. Tullberg skulle sørge for at bestille plads på kroen, og Henning Petersen fik til opgave at kontakte det velkendte netværk af vognmænd, som havde kørt for Rich. Frederiksens Vognmandsforretning. Den københavnske advokat H.H. Leschly blev hyret for at sikre, at alt gik korrekt til ved den konstituerende generalforsamling, og at der blev udformet en stiftelsesoverenskomst.

Nu gik jungletrommerne i transportbranchen. Budskabet blev spredt fra mund til mund, når vognmændene mødtes på arbejdspladser, værksteder og cafeterier. Snart var det velkendt på hele Sjælland, at noget var under opsejling. En sammenslutning af vognmænd på Midtsjælland havde fundet sammen med Leif Tullberg i spidsen. Han skulle være direktør. Navnet skabte rynker i panden på en del vognmænd. Leif Tullberg havde jo en konkurs i bagagen, og nu skulle han åbenbart til at administrere og styre andre vognmænds penge. Hvordan skulle det nu gå? En del var ikke i tvivl. De skulle ikke nyde noget af at skyde kapital i det foretagende, men helt holde sig væk fra det stiftende møde på Lindenborg kro kunne de dog ikke. Nysgerrigheden var for stor.

De vognmænd, som havde været bange for at lade Leif Tullberg administrere deres penge, havde imidlertid intet at frygte. På grund af sin tidligere konkurs havde han ekstra fokus på økonomien. Intet måtte gå galt. Han havde noget at bevise. Nødvendigheden af penge i kassen og en god likviditet var en af de erfaringer, Leif Tullberg havde høstet ved at drive egen vognmandsvirksomhed. Og det blev hurtigt erfaret af vognmændene i DSV, at Leif Tullberg var meget sparsommelig og mådeholden i pengesager. Intet blev købt, med mindre det var strengt nødvendigt og godkendt af bestyrelsen.

Bestyrelsen ønskede på et tidspunkt at give Leif Tullberg en ny firmabil, men han afslog. Det var der ingen grund til at bruge penge på. I øvrigt havde Tullberg en forkærlighed for kvalitetsbiler, og det betød ikke så meget, at de var af ældre årgang. Den gode gamle Mercedes så han ingen grund til at skille sig af med, selv om den ind imellem manglede en pynteliste.

Leif Tullbergs omkostningsbevidsthed var også medvirkende til, at DSV ikke købte eller lejede kontorer. Man var ude at se på kontorfaciliteter i blandt andet Karlslunde, men valgte at få kontorer i Dot og Leif Tullbergs parcelhus i Skuldelev.

  *******

Navnet på samarbejdet, som man blev enige om på Lindenborg Kro, blev De Sammensluttende Vognmænd af 13-7 1976 A/S, forkortet DSV. Det umiddelbare mål var at samle 30 aktionærer, der hver især skulle indskyde 10.000 kroner. Så kunne vognmændene stifte et aktieselskab, som dengang krævede en indskudskapital på 300.000 kroner.

Blandt de cirka 30 vognmænd, der var mødt op til det stiftende møde, var spørgelysten stor. Leif Tullberg svarede scenevant på spørgsmålene, og det blev tydeligt for de fremmødte, at forretningskonceptet var bygget op om hans person. I hvert tilfælde de første tre år. Det var den periode, han ønskede at være lokomotiv for vognmandssamarbejdet, pointerede han.

Da vognmændene på kroen blev bedt om at tage stilling til et DSV medlemskab, viste det sig, at de nysgerrige og skeptiske var i overtal. Trods Leif Tullbergs veltalenhed og dynamiske fremtoning skræmte sporene. Hovedparten af vognmændene ønskede lige at se tiden an, inden man indskød 10.000 kroner i DSV. Også DSV’s senere bestyrelsesformand gennem 19 år, Palle Flackeberg var til stede ved mødet sammen med sin far Svend. Heller ikke de turde involvere sig med Leif Tullberg.

Der var dog nogle modige vognmænd iblandt, der så mulighederne i et samarbejde, og som frygtede mere for indtjeningen uden for et kørselssamarbejde end de frygtede Leif Tullbergs omdiskuterede forretningstalent. Det skortede ellers ikke på advarsler efterfølgende over for de ni vognmænd, som valgte at blive DSV vognmænd fra starten.

»De 10.000 ser I aldrig mere, og om tre måneder er I rygende uvenner alle sammen,« lød beskeden fra adskillige kolleger til brødrene Vesti og Knud Kildegaard Jensen fra hhv. Vipperød og Kværnløse. De var to af de i alt ni vognmænd, som tegnede en aktie fra dag ét. De øvrige syv var Hardy Mortensen, Knabstrup, Vagn Mortensen, Dianalund (død), Henning Petersen, Herrestrup (død), Johannes Christoffersen, Herrestrup (død), Mogens Olsen, Lindenborg, Jens Flemming Jensen, Ny Hagested (død) og Knud Knudsen, Sasserup (død). I alle hidtidige beskrivelser af DSV's historie fortælles det, at DSV blev stiftet af Leif Tullberg og ti sjællandske vognmænd, men i virkeligheden var der kun ni. På det officielle papir, der blev sendt ind til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, stod der kun fire personer som stiftere, nemlig Leif Tullberg, Henning Petersen, Mogens Olsen og Hardy Mortensen. I Statstidende er de samme fire personer noteret som stiftere.

De ni aktionærer valgte DSV første bestyrelse, som kom til at bestå af Henning Petersen, Mogens Olsen, Hardy Mortensen, Jens Flemming Jensen og Leif Tullberg. Formand blev Henning Petersen.

Peter Hummelgaard er socialdemokrat, men hans politik flugter mere med enheds listens”

Der er Ca.126000 personer på kontanthjælp i DK og af dem er der Ca.35000 fra tredjelande heraf Ca. 3000 som har været på kontant hjælp i over 10 år.

TV 2 har mødt en familie, som har fem børn.
Familien , Torben, Bente og fem sammenbragte børn, får 400.560 kroner om året i offentlig støtte. 

En enlig med to børn modtager 18000 kr. i kontanthjælp om måneden efter skat, det bliver nu midlertidig forhøjet med 3400 kr. om måneden.

De danske socialister kappes om at dele ud af kagen, socialisterne bekymre sig ikke om at gøre kagen større.
Her er den foreløbige liste over deres tiltag der vil gøre Danmark fattigere.

*boafgift/arvebeskatning.
*Det gælder en tilbagerulning af skatte rabatten på kapitalindkomst og skatte lettelsen på høje aktieindkomster.
*Højere skat på aktieindkomst
*Loft over aktiespare kontoen
*Investorfradrag.
*Pension til særlige grupper før andre.
*formuebeskatning via konfiskation.
*Særlovgivning vedr. beskatning af direktører.
*særlig skat for at straffe hele finansverden.

De 10 % af skatteyderne betaler 34 % af indkomstskatterne,20 pct. skatteyderne betaler Ca. 50 pct. af indkomstskatterne. 
Derimod betaler de 10 pct. fattigste skatteydere i Danmark blot 0,1 pct. af skatterne, 
Mens de 25 pct. fattigste skatteydere betaler 3,4 pct. af
skatterne.

🤔

Børn skal beskyttes og kunne leve et ordentligt liv”

Men det er stadig forældrenes ansvar at børn har et ordenligt liv.
Men myndighederne har tilsyns pligten at sikre at det sker.

Der er intet belæg for at det er politiske  indgreb eller at fattigdoms grænsen er fjernet,
Har ført til mere fattigdom.
Men påstanden om mere fattigdom der fremkommet nu fra AE, er bare en regnearks øvelse fra den røde tænketank AE .(Arbejderbevægelsens erhvervsråd)

Den danske fattigdomgrænse

Det er meget svært at definere en egentlig fattigdomgrænse i et land som Danmark.

Der er ikke mange mennesker, der decideret kæmper for overlevelse.

En absolut fattigdomgrænse som 'En dollar om dagen' er derfor ikke meningsfuld i en dansk kontekst.

Der er en del af den danske befolkning, der er hægtet af forbrugsfesten, og som ikke har adgang til de goder, den bedre stillede del af befolkningen har.

Kan kalde dem fattige, er et definitionsspørgsmål, og det kan også defineres som relativ fattigdom.

Medianindkomsten:

Den midterste indkomst i Danmark betyder, at der er nøjagtigt 50 procent af danskerne,
Der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten.

Det er grundlaget for AE undersøgelsen, så er det noget vrøvl for selvfølgelig er 50% af Danmarks befolkning ikke blevet  fattigere,
Men medianen har flyttet sig op på grund af næsten alle tjener mere.

Det er værd at bemærke, at perioden, hvor en person skal være under fattigdoms grænsen for at blive kategoriseret som fattig i følge FN er ændret af FN ,og er nu reduceret fra 3 år, under den tidligere definition af økonomisk fattige, til 1 år.
Det er vist sig at det ikke er de samme der forsat er fattige og at FN ændre på grundlaget for vurderingen bliver folk jo ikke fattigere af.

Den gennemsnitlige dansker kunne hive 312.600 kroner hjem før skat i 2016.
(som i 2018 er blevet højere)

Det er på det ændrede FN grundlag at AE påstår at antallet af fattige børn i Danmark er vokset med 12.000 i 2017.

Det er faktuelt forkert og AEs  beregninger bygger jo på FNs ændrede definitioner fra 3 år til 1 år.

Men tallet danner ganske rigtig grundlag for en fattigdoms grænse som ikke eksisterer, den er nemlig fjernet af regeringen 2015.

Hvad er det for en grænse og hvem har fastlagt denne, se venligst danmarks statistik,der bruger medianen sum og FNs verdens mål udgangspunkt for hvornår man er fattig.
Men når man ændre forudsætninger kan man altid få resultatet til at passe med det man ønsker.

Det underbygger min påstand alle er blevet rigere, derfor stiger medianindkomsten og AE får det til at se som om der er blevet flere fattige.

Der er intet belæg for at det har ført til mere fattigdom, men er bare en regnearks øvelse fra den røde tænketank AE.

Måske bør man selv vurdere dette på grundlag af:

Danmarks Statistik som har opfølgning på FN’s bæredygtighedmål om at reducere fattigdommen udviklet et nyt mål for fattigdom.
Målet er en videreudvikling af den officielle fattigdoms grænse, der blev vedtaget i 2013 på baggrund af ekspertudvalget om fattigdoms anbefalinger og senere afskaffet af Venstre-regeringen i 2015:

Med den som udgangspunkt er man fattig, hvis man i løbet af et år har en indkomst, som er under halvdelen af medianindkomsten, og samtidig ikke har en formue i starten af året på mere end halvdelen af medianindkomsten.

Hvis familiens hovedforsørger (den der tjener mest) er studerende og ikke har været fuldtidsbeskæftiget mere end halvdelen af året, kan man dog ikke blive kategoriseret som fattig.

Heller ikke børn, der flytter hjemmefra, kan blive kategoriseret som fattige, hvis mindst én af deres forældre ikke er fattig. Medianindkomsten Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen.
Det vil sige, at der er nøjagtigt 50 procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandlækvivaserede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer.

Fattigdoms grænsen i kroner og øre Hvornår en familie konkret vil ryge ned under fattigdoms grænsen, afhænger af familietypen. For en enlig person er fattigdoms grænsen på 121.100 kr. efter skat om året eller 10.100 kr. om måneden. Det er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til fx bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv. Af tabellen herunder fremgår fattigdoms grænserne for forskellige familier.

Men grænsen blev netop fjernet af regeringen i 2015 på grund af det ikke gav mening at have fast grænse men kun en relativ grænse.

Bemærk igen at de ovennævnte beregninger bygger på  at økonomiske fattige i perioden nu er reduceret fra 3 år, til nuværende definition af økonomisk fattige, til 1 år.

En enlig Mor med to børn får udbetalt 17,800 kr. pr måned efter skat, hun er ikke fattig.
Men hvis hun ikke kan få det til at løbe rundt har hun for høje udgifter.

Årsag og virkning, der er ca.14.000 tvanganbragte børn nu, der findes mange hjem hvor tingene ikke fungere,
Man bør måske  fokuserer mere på årsagerne og ikke kun virkningerne.

Der er ca.  51.800 BØRN OG UNGE DER ER UDSATTE”

Min mening er om der så blev ydet 1000-2000  kr. mere pr måned til udsatte familier ville det ikke ændre noget.

I de hjem hvor far eller mor får job kan det ændre noget, men ikke hvis man bruger flere penge end man får i ydelse eller  modtager i løn.

Man kan med god ret hævde at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har opfundet en fiktiv fattigdoms grænse til brug til politiske formål uden hold i virkeligheden.

Nu er socialdemokratiet lynhurtigt hoppet med på populismevognen og vil nu de indføre fattigdoms grænse, hvad den skal bruges til og hvordan den skal defineres er ikke helt klart, men der er jo snart valg.

Det sidste nye er at Pernille Rosenkrantz-Theil har i fjernsynet lørdag 15 december ca. kl 17 meddelt at fattigdoms grænsen bør være Ca. 117.000 kr.svarende til 9.750 kr pr måned.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/cepos-mulig-ny-s-fattigdomsgraense-kan-fjerne-over-50000-fattige


https://www.berlingske.dk/kommentatorer/giver-det-mening-at-tale-om-fattigdom-i-danmark

https://www.berlingske.dk/samfund/socialdemokratiet-vil-indfoere-en-ny-officiel-fattigdomsgraense-i-danmark

https://www.ae.dk/analyser/i-nogle-kommuner-er-hvert-10-barn-under-fattigdomsgraensen



https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_sorgelig-rekord-der-har-aldrig-vaeret-flere-fattige-born.pdf

Nets og milliarderne, samt hykleriet. jeg mener at debatten om Nets har været voldsom og unuanceret og har manglet kontakt til fakta” Jeg skriver ikke dette for at forsvare ejere, bestyrelse eller ledelse i Nets, Det burde de efter min opfattelse selv gøre, årsagen til deres manglende tilstedeværelse i det offentlig rum er både mærkelig og dybt kritisabel,

Nets og milliarderne, samt hykleriet.

Med hensyn til påstande om monopol har jeg svært ved at genkende, da Nets igen har vundet kontrakten i offentlig udbud hvor der var flere andre der bød,
Samt der findes mange alternative betalings-muligheder.

MitID-udbuddet:

15. marts 2019 offentliggjordes navnet på den leverandør, som skal udvikle og drifte det nye  MitID.

Udbuddet blev vundet af Nets, som stod bag tilbuddet med det bedste forhold mellem kvalitet, leveringssikkerhed og pris. Nu går udviklingsarbejdet i gang.

Debatten har nu nået en højde hvor den nye socialistiske støttede regering  overvejer at gribe ind,

Samt folkehavet har dømt Nets  som grådig og er gået i total selv-sving, men der er ikke mange der forholder sig til fakta.

I foråret 2014 blev Nets solgt for 17 milliarder kroner til ATP samt de to amerikanske kapitalfonde Advent International og Bain Capital.

Godt en måned senere blev den såkaldte Se og Hør-sag oprullet, hvor Nets var involveret.

I september 2017 bød den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman på nets for 33 mia. kr. og opkøbte Nets af de tidligere ejere & ATP,

Som fik en fortjeneste på 16 milliarder, det er lidt pudsig at det er der ingen der har taget anstød af, men at manden i centrum, fik  en stor fortjeneste

Blev årsag til mange skriverier og han blev nærmest skammet ud.

Direktør Bo Nilsson fik en aktiegevinst på 628,9 millioner kr.

På grundlag af en aftale som ejerne havde indgået med ham.

(og staten vil formentlig modtage Ca. 300 millioner i skat fra  direktøren)

(ejerne havde nok ikke forudset den store fortjeneste på de 16 milliarder)

Det vil sige at de hidtidige ejere(ATP med flere) havde scoret en gevinst på Ca. 16 milliarder og havde indgået en af tale med den administrerende direktør der gav ham 3,75% andel af gevinsten.

De sidste nye ejere har tilsyneladende nu indgået en aftale med Ca. 66 ledende medarbejdere,

som gør at hvis Nets på 4 år opnår en forøgelse af indtjeningen på ca. 50 % og samtidig får nedbragt gælden med et betragteligt beløb,

Som jeg ikke kender, samt at de 66 medarbejdere køber aktier i Nets for 500 millioner,

Så vil de 66 efter 4 år opnå en andel af ejernes gevinst der så vil give dem et Eksorbitant højt beløb.

Hvis de aftalte mål bliver opfyldt, vil markeds værdien af Nets stige til måske de dobbelte og lidt af denne mere gevinst vil ejerne deler med de 66 ledende medarbejdere.

(de nye ejere købte Nets for 33 milliarder af ATP med flere og hvis det regnestykke som børsen er kommet frem til skal holde vand,

taler vi om en merværdi af selskabet på 33 milliarder om 4 år, så selskabet til den tid  vil være 66 milliarder værd)

(Det kunne ligne konen med æggene)

(efter min smag burde Nets ejere havde givet alle medarbejdere mulighed for at deltage, men det er ikke uden udfordringer, fagforeninger med mere)

Men det er jo ejerne der giver en andel af deres profit fra sig og ikke penge der tages  ud af Nets drift.

Hvis det hele vælter på blandt andet grund af den krig der er på betalings-markedet hvor mange banker vil selv og de store spillere som Google Apple og Facebook vil ind på markedet og tage en luns af samme marked, kan det ende med de 66 personer står med en gæld eller tabe  de 500 millioner og en lang næse.

Jeg har vedhæftet lidt historik, den er ikke fuldstændig heller ikke min fremstilling, hører gerne fra nogen der ved mere, prøver bare at nuancere.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

I 1972 fusionerede de to største norske spillere i elektroniske betalingstjenester, Bankkort og Bankgirosentralen, og dannede selskabet BBS. Direkte debitering blev introduceret i 1974 på det danske marked. Teller blev etableret i 1977 under navnet Visa Norge.

PBS indførte i 1983 det nationale betalingskort Dankort. Den norske pendant, BankAxept, blev lanceret i 1991. Løsningen er siden blevet den mest almindeligt anvendte betalingsmetode i Norge.

Visa Norge tilføjede i 2003 MasterCard til sin produktportefølje, og selskabets navn blev ændret til Teller.

BBS udvidede sine aktiviteter i 2005 på det nordiske marked ved at opkøbe Ingenico AB (Sverige), BBS Manison (Finland) og Sagem (Danmark). Teller købte de eksklusive rettigheder til at erhverve American Express i 2006. Det følgende år blev Teller overtaget af Nordito AS.

BBS styrkede sin position på det danske marked i 2007 med opkøbet af LD Betalingssystemer. Senere i 2007 BBS blev overtaget af Nordito.

I 2009 blev Nets dannet, da danske PBS Holding A/S og norske Nordito AS, der er moderselskab for BBS og Teller, slog sig sammen.

I foråret 2014 blev Nets solgt for 17 milliarder kroner til ATP samt de to amerikanske kapitalfonde Advent International og Bain Capital.[2] Godt en måned senere blev den såkaldte Se og Hør-sag oprullet, hvor Nets var involveret.

I september 2017 bød den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman på nets for 33 mia. kr. og opkøbte Nets af de tidligere ejere ATP. Til den pris vil direktøren Bo Nilsson få en aktiegevinst på 628,9 millioner kr.[3]

I Juni 2018 offentliggjorde Nets i en pressemeddelelse at Nets ville fusionere med den tyske rival Concardis, og at begge selskaber ville forsætte under navnet Nets. Dermed tager Nets en stor markedsandel på det europæiske marked.

Link til børsens artikel som efter min opfattelse mangler fakta:

https://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/226358/artikel.html?hl=YTo0OntpOjA7czoxMjoiU-VkYW4gdmlya2VyIjtpOjE7czo2OiJ2aXJrZXIiO2k6MjtzOjU6IlPlZGFuIjtpOjM7czo1OiJz5WRhbiI7fQ,,